Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 32, 2014


  1. Effektiv kostplan mod hjerte-kar-sygdomme
 

Nu er det tid til at forstå mere, så vi frygter mindre.

— Marie Curie


Effektiv kostplan mod hjerte-kar-sygdomme

For mere end 25 år siden satte lægen Caldwell Essselstyn Jr. en gruppe på 17 patienter, som var ved at dø af hjertesygdomme, på en fedtfattig plantebaseret kost og dokumenterede, at kosten kunne helbrede mennesker med hjerte-kar-sygdomme. (1)

Kosten gjorde det muligt for kroppen gradvist at fjerne åreforkalkning.

Han gik derefter sammen med andre læger i gang med et større projekt for at se, om han kunne genskabe de samme resultater med en større gruppe patienter.

198 frivillige patienter indvillige i at følge en plantebaseret kost efter Dr. Esselstyns vejledning.

Ud af de oprindelige 198 lykkedes det at få 177 personer til at følge den plantebaserede kost.

I denne gruppe på 177 personer, der fulgte kostrådene, oplevede kun en enkelt person endnu et tilfælde af hjertesygdom.

De 21 patienter, der ikke holdt sig ikke til Dr. Esselstyn kostprogram, gik tilbage til den almindelige amerikanske kost. 13 af disse deltagere — eller 62% — oplevede igen uønskede kardiale hændelser.

Det hjalp ikke meget, at de patienter, der fravalgte den plantebaserede kost, stadig fik typisk traditionel behandling for hjerte-kar-sygdomme. 62% af patienterne oplevede alligevel flere negative hjertehændelser.

Dr. Esselstyns kost er en veganerkost helt uden fisk, kød, mejeriprodukter og tilsat olie. Af de 89 procent af deltagerne, der fulgte kosten, forbedrede 81 procent deres symptomer og oplevede færre komplikationer fra hjertesygdomme. 22 procent oplevede en fuldstændig helbredelse. Deltagerne tabte sig i gennemsnit 8,5 kilo.

Dr. Esselstyn konkluderer blandt andet: "Alle patienter, der ikke er i en nødsituation, bør tilbydes mulighed for plantebaseret ernæring for at standse og vende deres sygdomsforløb ..."

Og han skriver videre: "Den nuværende standard behandling af hjerte-kar-sygdomme kan ikke helbrede patienterne, og heller ikke standse udviklingen af sygdom ... "

Undersøgelsen er en klar demonstration af, at en plantebaseret kost uden eller næsten uden raffinerede fødevarer er den bedste kost ved hjerte-kar-sygdomme for langt de fleste patienter. (2)

I en artikel i The Journal of Experimental & Clinical Cardiology — "The Nutritional Reversal of Cardiovascular Disease -- Fact or Fiction? Three Case Reports." — demonstrerede dr. Esselstyn, hvad der sker, når tre patienter med meget alvorlige hjerte-kar-sygdomme følger hans plantebaserede kost. De oplevede alle på flere måder dramatiske forbedringer. (3)

Her er et kort interview med dr. Esselstyn på CNN om hans studier.

Dr. Esselstyn er ikke den eneste læge og forsker, der har demonstreret virkningen af en plantebaseret kost.

Dr. Dean Ornish's banebrydende forskning var den første til i videnskabelige forsøg at bevise, hvordan livsstilsændringer kan stoppe eller endog vende udviklingen af alvorlige hjerte-kredsløbs-sygdomme.

Hans kostanbefalinger ved hjerte-kar-sygdomme ligner meget de anbefalinger Dr. Esselstyn giver sine patienter — altså for det meste en fedtfattig veganerkost.

Det har i rigtig mange år været kendt og tydeligt demonstreret af blandt andet dr. Ornish og dr. Esselstyn, at en plantebaseret kost er en billig, effektiv og bivirkningsfri metode, der kan helbrede mange patienter med hjerte-kar-sygdomme.

Før Ornish og Esselstyn var det kliniske erfaringer fra andre læger, der havde demonstreret en overraskende positiv virkning af en streng veganerkost ved livstruende hjerte-kar-sygdomme.

Men andre ord har disse oplysninger og metoder været lettilgængelige i meget lang tid for alle, der gider undersøge og afprøve dem.

Nu, hvor videnskaben i flere omgange har dokumenterer de positive virkninger, er det svært at forestille sig flere undskyldninger for ikke at gennemføre store ændringer i den måde vi fremover betragter og behandler hjerte-kar-sygdomme.

Og meget tyder da også på, at vi snart vil se en revolution indenfor behandling af hjerte-kar-sygdomme.

Fx er den næste præsident for American College of Cardiology gået over til veganerkost, og han anbefaler nu veganerkost til sine patienter. Det er dr. Kim A. Williams, og han forklarer i en artikel på medpagetoday.com, hvordan det var en patients succes med at vende en alarmerende tilstand, der motiverede ham til at undersøge en vegansk kost.

En patients smerter i brystet og en meget faretruende tilstand var forsvundet efter 6 uger på dr. Dean Ornishs program "Reversing Heart Disease" og scanninger viste i store træk, at patienten var blevet rask.

Da dr. Williams selv fik målt et højt LDL-kolesterol-niveau (170 ml/dl (svarende til LDL-kolesterol på 4,5 mmol/l = højt), gik han over til en fuldstændig kolesterolfri kost (veganerkost) og i løbet af 6 uger faldt hans LDL kolesterol til 90 ml/dl (svarende til ca. LDL-kolesterol på 2,4 mmol/l = normalt/sundt). (4)

I artiklen: CardioBuzz: 'Lifestyle Medicine' skriver dr. Dean Ornish blandt andet: 

"I de sidste 37 år har mine kolleger og jeg ... gennemført en række randomiserede, kontrollerede forsøg og demonstrationsprojekter, der viser, at omfattende livsstilsændringer alene ofte kan vende udviklingen af hjertesygdomme og en række andre kroniske sygdomme.

Disse livsstilsændringer inkluderer:

  • en plantebaseret kost bestående af hele (uraffinerede) fødevarer (naturligt lavt indhold af fedt og sukker)
  • stress management teknikker (herunder yoga og meditation)
  • Moderat motion (fx gåture)
  • Social støtte og fællesskab (kærlighed og intimitet)"

Han skriver også: "Det er ikke alt eller intet. Du har et spektrum af valg."

En fremragende artikel som alle diætister og læger bør læse og tage til sig. Læs hele artiklen her.

En undersøgelse viste for nylig, at personer, der indtager vegetarkost/veganerkost, har færre risikofaktorer for hjertesygdomme — inkl. lavere blodtryk, halveret risiko for diabetes, og 44 % mindre risiko for forhøjet blodtryk, sammenlignet med personer, der indtager vegetarkost, der også indeholder fisk, og ikke-vegetarkost. Læs: Vegetarkost nedsætter risikoen for hjertesygdomme.

Læs også om plantebaseret kost i artiklen: Helbredende kost er plantebaseret kost.

Kilder:

(1) Bogen: Prevent and Reverse Heart Disease - The Revolutionary, Scientifically Proven, Nutrition-Based Cure af Caldwell B. Esselstyn

(2) Kilde: Caldwell B. Esselstyn Jr m.fl. A way to reverse CAD? J Fam Pract. 2014 July;63(7):356-364,364a,364b.
Undersøgelsen kan læses på engelsk her.

(3) The Nutritional Reversal of Cardiovascular Disease - Fact or Fiction? Three Case
Reports/Caldwell Esselstyn and Mladen Golubic/Exp Clin Cardiol Vol 20 Issue7 pages 1901-1908
/ 2014. Studiet kan læses her

(4) Artiklen: CardioBuzz: Vegan Diet, Healthy Heart? af Kim A. Williams MD.


Lad mig fortælle dig hemmeligheden, der har ført mig til mit mål. Min styrke ligger udelukkende i min stædighed.

— Louis Pasteur.


   

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.