Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 33, 2013


  1. Mere kød i kosten, mere betændelse i kroppen

  2. Høje kvinder har højere kræftrisiko ... men hvorfor?

  3. Mail: Jod

 

Måske det mest værdifulde resultat af al uddannelse er evnen til at få dig selv til at gøre de ting, du skal gøre, når de bør gøres, uanset om du kan lide det eller ej.

— Walter Bagehot


Mere kød i kosten, mere betændelse i kroppen

Forskere gennemgik 46 undersøgelser for at vurdere markører for inflammation (betændelse), især et stof kaldet C-reaktivt protein.

C-reaktivt protein er i anden forskning sat i forbindelse med alvorlige kroniske sygdomme.

De fandt højere niveauer af betændelsesmarkører, især C-reaktivt protein, i kød-baserede eller "vestlig-lignende" kostvaner, hvorimod plantebaserede kostvaner, som er rig på frugt og grøntsager, havde tendens til at resultere i et lavere niveau af inflammation i kroppen.

Inflammation spiller en rolle ved de fleste kroniske sygdomme, herunder: hjertesygdomme, kræft, diabetes, gigt og mange andre.

Kilde: Janett Barbaresko, Manja Koch, Matthias B Schulze and Ute Nöthlings. Dietary pattern analysis and biomarkers of low-grade inflammation: a systematic literature review. Nutrition Reviews Volume 71, Issue 8, August 2013, Pages: 511–527. Article first published online : 13 JUN 2013, DOI: 10.1111/nure.12035

Kommentar:

En del af forklaringen på, hvorfor en plantebaseret kost virker forebyggende og endda helbredende ved en lang række sygdomme, er sandsynligvis dens betændelseshæmmende virkning.

Læs også: Helbredende kost er plantebaseret kost

Læs også: Sammenhæng mellem betændelse og kroniske sygdomme

Alene det faktum, at kød øger tendensen til inflammation, burde få alle, der arbejder med overvægtige, til at fraråde kød som del af kostplanen.

Læs evt. mere om proteinkure

Især svært overvægtige har i forvejen for meget kronisk inflammation i kroppen. De bør derfor begrænse indtagelsen af kød og andre kilder til animalsk protein og i stedet satse på at tabe sig med en plantebaseret kost uden eller næsten uden raffinerede fødevarer.

Hvis du ikke umiddelbart har lyst til at undvære kød eller ændre ret meget på din kost, kan du modvirke den betændelsesfremmende virkning af en vestlig type kost (med mange animalsk og mange raffinerede fødevarer) ved at mindske indtagelsen af kød og sørge for, at din kost indeholder godt med frugt og grøntsager.

Krydderier som hvidløg, ingefær, gurkemeje og peber smager godt og virker betændelseshæmmende (eksperimenter med mængder og forhold mellem disse og andre krydderier og krydderurter, indtil du finder den mængde og kombination, der passer dig bedst og som passer bedst til den ret, du laver).


Høje kvinder har højere kræftrisiko ... men hvorfor?

Som du måske har læst i forskellige artikler for nylig, har forskere undersøgt, hvad højde betyder for kræftrisiko.

Det var mindre tydeligt fra disse artikler præcist, hvordan højde kan øge risikoen for kræft.

Det har længe været kendt, at der er en sammenhæng mellem højde og risiko for kræft. Den nye undersøgelse har bekræftet tendensen.

Forskerne analyserede data om 144.701 kvinder i alderen 50-79 år, hvoraf 20.928 fik kræft i løbet ar en periode på 12 år.

Det viste sig, at der var en tydelig forbindelse mellem højde og øget risiko for kræft. Højde var forbundet med øget risiko for kræft i tyktarmen, livmoderslimhinden, nyrerne, æggestokkene, endetarmen, skjoldbruskkirtel og i knoglemarven samt for modermærkekræft og brystkræft.

For hver 10 centimeter ekstra højde steg risikoen for de nævnte kræftformer med gennemsnitlig 13%.

Kilde: Kabat JC, Anderson ML, Heo M, et al. Adult stature and risk of cancer at different anatomic sites in a cohort of postmenopausal women. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev. Published online July 25, 2013. Abstract

I en artikel om undersøgelsen i Berlingske — Din højde afslører risiko for kræft — kommer forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse, Anne Tjønneland, ind på en sandsynlig forklaring ... "Det er altså ikke fordi, man er høj, at man får brystkræft, men det er en markør for at man har fået energi-tæt kost, som kan give øget risiko for kræft,"

PCRM (Physicians Committee for Responsible Medicine) skriver blandt andet, at forskerne advarer om, at højden ikke er en risikofaktor i sig selv, men snarere en markør for andre risikofaktorer, herunder kalorierig kost i barndommen, højere indtag af mælk i barndommen, og et højere niveau af insulin-lignende vækstfaktor i blodet (IGF-1).

Kroppen fremstiller det vækstfremmende hormon IGF-1 igennem hele livet, men især i barndommen og puberteten, hvor det har stor betydning. Den laveste produktion forekommer hos ældre mennesker.

IGF-1 er ikke et "dårligt" hormon, fordi det sættes i forbindelse med øget forekomst af kræft. Tværtimod.

Men, som med så meget andet, er det et spørgsmål om balance, og for meget IGF-1 i blodet er kendt for at øge kræftrisikoen.

Som der står på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside er et forhøjet niveau i kroppen af dette hormon blevet sat i forbindelse med udvikling af kræft.

Artiklen Tall Women Have Higher Cancer Risks inkluderer et interview med Dr. Tim Byers om undersøgelsen. Her nævner han blandt andet, at det har været kendt i 20-25 år, at højde er forbundet med øget risiko for mange kræftformer. Artiklen beskriver, at det sandsynligvis er ernæringsmæssige og hormonelle faktorer i puberteten, der både påvirker vækst og senere risiko for kræft.

Den vestlige type kost med for mange kalorier, for store mængder animalsk føde og for mange mejeriprodukter fremmer forekomsten af væksthormoner og inflammation — hvilket øger risikoen for alvorlige sygdomme som blandt andet kræft.

Der er dog desværre ingen grund til at tro, at det bliver bedre foreløbigt. Der er enorme økonomiske interesser involveret i at sælge raffinerede og proteinrige fødevarer.

Læs også artiklen: Hvorfor er det så svært at spise sundt?

I artiklen: High protein trend to hit Europe – whether we need it or not fremgår det, at fødevareindustrien vil markedsføre flere og nye proteinrige eller proteinberigede føde- og drikkevarer, selv om meget få europæere (eller amerikanerne) har proteinmangel. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at voksne kvinder indtager omkring 48 g protein dagligt, og voksne mænd omkring 56 g. I Europa svinger det gennemsnitlige proteinindtag fra omkring 99 til 115 g dagligt.

Hvad du kan gøre:

En af de bedste ting, de fleste mennesker kan gøre for deres helbred, er ikke at øge men mindske deres indtagelse af animalsk protein.

Det vil også mindske mængden af IGF-1 i blodet.

Det er ikke et problem, hvis du er højere end de fleste. Det har andre fordele, og betydningen er trods alt begrænset.

Det er især en god idé at holde igen med rødt kød, forarbejdet kød og mejeriprodukter. Det er også vigtigt at undgå fedme og dyrke nok motion.

Mindre eller ingen kød og andre animalske fødevarer giver:

  • Mindre inflammation i kroppen
  • Lavere risiko for alvorlige kroniske sygdomme.

Mail: Jod

Jeg har fået den ide at vores almindelige salt ikke er det bedste middel pga. tilsætningsstofferne, så jeg er begyndt at bruge Himalayasalt med mange mineraler i - men så uden tilsat jod!

Ville du anbefale at man tager nogle jodtablettter - og i så fald hvilke?

Jeg er ikke så meget for at spise tang, - er der andet man kan spise...?

Det er nogle dejlige nyhedsbreve du sender ud, tak for dem!

venlig hilsen
Grethe

Kære Grethe

Jeg ser ikke noget problem i, at salt er tilsat jod. Problemet er snarere, at de fleste mennesker indtager for meget salt.

Men hvis du fravælger salt med tilsat jod, er det vigtigt, at du får nok jod på anden måde.

Det kan du få fra en vitaminpille, der indeholder jod (det gør næsten alle vitaminpiller), fra tang eller tangtabletter (fx kelp).

Med venlig hilsen
John Buhl


Jeg tror fuldt og fast på, at selv-uddannelse er den eneste form for undervisning, der er.

— Isaac Asimov


   

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.