Madkultur eller de bedste kostråd?
Læs også artiklen:
Er
kostrådene baseret på videnskab?
Sundhedsstyrelsen
skriver: "Bag de nye 10 kostråd står Fødevarestyrelsen. Styrelsen
har hentet solid videnskabelig rygdækning hos ledende danske forskere i
sundhed, kost og ernæring og store skandinaviske og internationale
forskningsarbejder. Den videnskabelige gennemgang er håndteret af DTU
Fødevareinstituttet. Sundhedsstyrelsen har deltaget som observatør i
evidensgruppen og formuleringsgruppen."
Ingen slinger i valsen her. Kostrådene er baseret på solid videnskab
og ikke et ord om, at formuleringen af kostrådene er påvirket af vores
madkultur.
Men som det fremgår af en
artikel i Foodculture: "Vi laver kostrådene ud fra, hvordan den
danske befolknings mad normalt er sammensat ..." (Trine Enevold
Grønlund, projektleder for kostrådene i Fødevarestyrelsen).
Heller ikke hos Sundhedsstyrelsen nævnes det, at de personer og
organisationer, der har været med i formuleringen af kostrådene, har
valgt og fravalgt videnskab på baggrund af betragtninger om madkultur.
Selv om kostrådene repræsenterer en måde at spise på, der er
væsentlig sundere end den måde, de fleste spiser på, giver nogle af
rådene en lidt dårlig smag i munden.
Der er desværre flere eksempler på, hvordan vores madkultur i nogle
tilfælde har haft en overraskende stor indflydelse på, hvordan de
officielle kostråd er skruet sammen.
Et eksempel:
I Fødevarestyrelsens 10 kostråd regnes bælgfrugter (bønner, linser og
ærter) med under grøntsager.
Det er måske fair nok, selv om de klart egner sig bedre til at blive
beskrevet som en kategori for sig. Men ikke nok med, at bælgfrugter
medregnes under kategorien af grøntsager, de gemmes også langt væk i et
underpunkt under grøntsager (et af punkterne under grove grøntsager).
De forsvinder nærmest helt ud af syne.
Den måde kostrådene er formuleret og formidlet på, giver os let det
indtryk, at Fødevarestyrelsen vil have, at vi endelig husker at spise
kød og drikke mælk (de lister flere fordele ved at spise kød og indtage
mælkeprodukter), men at det er uden betydning, om du spiser bælgfrugter.
Det er et stort problem, at denne vigtige gruppe af fødevarer -- som
ernæringsmæssigt er en del sundere end kød -- ikke har nogen særlig
plads i de officielle kostråd, hvorimod Fødevarestyrelsen gerne bruger
tid og plads på at beskrive flere grunde til, at du skal huske din
daglige mælk, dit kød og spise fisk tre gange om ugen.
OK, de kommer vel med en form for halv advarsel i artiklen:
Fokus på kød, men selv i denne artikel bliver de ernæringsmæssige
bedste erstatninger for kød -- bønner, linser, ærter og til dels nødder
-- ikke nævnt med et eneste ord. Virkelig underligt!
Der er store fordele ved at vælge bælgfrugter som proteinkilde (og
kilde til andet godt) frem for kødet eller som erstatning for noget af
kødet. Det ville ikke alene være godt for klimaet men i høj grad også
for danskernes sundhed.
Videnskaben er ret stærk på det punkt, så hvorfor ikke give
bælgplanterne den vægt i kostrådene, som de fortjener ifølge
videnskabelige undersøgelser i kost og sundhed?
Nå ja forresten ... det var jo det med madkulturen.
Dette er ikke ment som et reklameindslag for netop bælgfrugter -- ej
heller mener jeg, at Fødevarestyrelsen skal forsøge at "presse" os til
at spise bælgfrugter (eller noget som helst andet), men det er et
eksempel på, at det er en afgørende svaghed, at kostrådene ikke
udelukkende er baseret på videnskab, som ellers både Fødevarestyrelsen
og Sundhedsstyrelsen skriver, at de er.
Indtil vi får "madkultur" og andet snavs vasket af kostrådene, bør
det klar og tydeligt være del af den beskrivelse, der forklarer
baggrunden for de 10 kostråd.
Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen kunne skrive noget i retning
af: "De officielle kostråd bygger på den forskning i mad og sundhed, som
passer til vores madkultur".
Sundhedsstyrelsen skriver: "Bag de nye 10 kostråd står
Fødevarestyrelsen."
Men også
andre har deltaget: "Fødevarestyrelsen har formuleret 10 officielle
kostråd med bidrag fra Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen,
Diabetesforeningen, Kost og Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske
Diætister, Landbrug & Fødevarer, Komiteen for Sundhedsoplysning, Coop og
DTU Fødevareinstituttet."
Hvorfor har enhversorganisationen Landbrug & Fødevarer deltaget? Hvad
består deres bidrag af? Hvordan har Coop bidraget?
Det er næppe videnskabelig forskning, de har bidraget med. Mon ikke
deres hovedinteresse er at sælge bestemte fødevarer, og har det påvirket
udformningen af kostrådene?
De har i hvert fald nok ingen særlig interesse i, at befolkningen
begynder at fravælge animalske fødevarer og fx i stedet vælger at spise
billige bønner, linser og ærter (bælgfrugter) som erstatning for noget
af kødet. Det ville vist kun give landbruget endnu flere problemer.
Når Landbrug & Fødevarer eksporterer for over 152 milliarder kroner
årligt, kan det måske ikke helt udelukkes, at politik spiller en vis
rolle i formuleringen af kostrådene.
Det er lidt svært at vurdere, i hvor høj grad madkultur og måske
politik spiller en rolle, når kostråd formuleres og formidles.
Mon ikke kostrådene ville være en del sundere -- endnu sundere --
hvis det kun var ernæringsvidenskab, der havde indflydelse på deres
udformning?
Lidt af hvert
Sundhedsstyrelsen fifler med MRSA-smitten
Svine-MRSA er den hastigst voksende sygdom blandt danskere ...'
Læs mere på gylle.dk
Landbruget er ved at tage livet af bierne
Gødning og gift tager livet af en lang række planter og dyr, hvilket
betyder, at bierne sulter og dør. Landbrugets udnyttelse af landet er
ved at tage livet af bierne. Sprøjtning, gødskning og gift betyder, at
bierne har svært ved at finde føde dele af året, samt at de risikerer at
blive forgiftet, når de leder efter mad.
På Aarhus Universitets Institut for Bioscience forsker seniorforsker
Beate Strandberg i bier, planter og sprøjtegifte, og hun kan fortælle,
at det især er de vilde og specialiserede bier, som har det hårdt.
Læs
mere på dn.dk
Flere små rettelser på fuldkornsprodukter.dk
Jeg fik langt om længe rettet et par stave- og grammatikfejl på
fuldkornsprodukter.dk og justeret et par andre detaljer. Jeg hører gerne
fra dig, hvis du har spørgsmål eller forslag til forbedringer.
Læs evt.
fuldkornsprodukter.dk
Drop skænderierne og lev længere
Midaldrende mænd og kvinders dødelighed bliver fordoblet, hvis de
har hyppige konflikter med familie og venner. Bekymringer og krav skabt
af partner eller børn, giver mænd og arbejdsløse øget dødelighed. Det
viser en ny undersøgelse fra Center for Sund Aldring og Institut for
Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
Læs mere på sundaldring.ku.dk
Overlæge: Gør dig fri af brok og bliv mere tilfreds med livet
Livstilfredshed kommer ikke udefra. Den kommer indefra.
Sådan lyder budskabet fra en række eksperter, efter en stor undersøgelse
fra Psykiatrifonden viser klare tegn på, at danskernes mentale helbred
lader meget tilbage at ønske.
Læs mere på politiken.dk
