Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 33, 2016


  • Madkultur eller de bedste kostråd?
  • Lidt af hvert
 

UGENS CITAT

“Det er ikke nemt at tage problemerne et ad gangen, når de nægter at stille op på en række.”

— Ashleigh Brilliant


Madkultur eller de bedste kostråd?

Læs også artiklen: Er kostrådene baseret på videnskab?

Sundhedsstyrelsen skriver: "Bag de nye 10 kostråd står Fødevarestyrelsen. Styrelsen har hentet solid videnskabelig rygdækning hos ledende danske forskere i sundhed, kost og ernæring og store skandinaviske og internationale forskningsarbejder. Den videnskabelige gennemgang er håndteret af DTU Fødevareinstituttet. Sundhedsstyrelsen har deltaget som observatør i evidensgruppen og formuleringsgruppen."

Ingen slinger i valsen her. Kostrådene er baseret på solid videnskab og ikke et ord om, at formuleringen af kostrådene er påvirket af vores madkultur.

Men som det fremgår af en artikel i Foodculture: "Vi laver kostrådene ud fra, hvordan den danske befolknings mad normalt er sammensat ..." (Trine Enevold Grønlund, projektleder for kostrådene i Fødevarestyrelsen).

Heller ikke hos Sundhedsstyrelsen nævnes det, at de personer og organisationer, der har været med i formuleringen af kostrådene, har valgt og fravalgt videnskab på baggrund af betragtninger om madkultur.

Selv om kostrådene repræsenterer en måde at spise på, der er væsentlig sundere end den måde, de fleste spiser på, giver nogle af rådene en lidt dårlig smag i munden.

Der er desværre flere eksempler på, hvordan vores madkultur i nogle tilfælde har haft en overraskende stor indflydelse på, hvordan de officielle kostråd er skruet sammen.

Et eksempel:

I Fødevarestyrelsens 10 kostråd regnes bælgfrugter (bønner, linser og ærter) med under grøntsager.

Det er måske fair nok, selv om de klart egner sig bedre til at blive beskrevet som en kategori for sig. Men ikke nok med, at bælgfrugter medregnes under kategorien af grøntsager, de gemmes også langt væk i et underpunkt under grøntsager (et af punkterne under grove grøntsager).

De forsvinder nærmest helt ud af syne.

Den måde kostrådene er formuleret og formidlet på, giver os let det indtryk, at Fødevarestyrelsen vil have, at vi endelig husker at spise kød og drikke mælk (de lister flere fordele ved at spise kød og indtage mælkeprodukter), men at det er uden betydning, om du spiser bælgfrugter.

Det er et stort problem, at denne vigtige gruppe af fødevarer -- som ernæringsmæssigt er en del sundere end kød -- ikke har nogen særlig plads i de officielle kostråd, hvorimod Fødevarestyrelsen gerne bruger tid og plads på at beskrive flere grunde til, at du skal huske din daglige mælk, dit kød og spise fisk tre gange om ugen.

OK, de kommer vel med en form for halv advarsel i artiklen: Fokus på kød, men selv i denne artikel bliver de ernæringsmæssige bedste erstatninger for kød -- bønner, linser, ærter og til dels nødder -- ikke nævnt med et eneste ord. Virkelig underligt!

Der er store fordele ved at vælge bælgfrugter som proteinkilde (og kilde til andet godt) frem for kødet eller som erstatning for noget af kødet. Det ville ikke alene være godt for klimaet men i høj grad også for danskernes sundhed.

Videnskaben er ret stærk på det punkt, så hvorfor ikke give bælgplanterne den vægt i kostrådene, som de fortjener ifølge videnskabelige undersøgelser i kost og sundhed?

Nå ja forresten ... det var jo det med madkulturen.

Dette er ikke ment som et reklameindslag for netop bælgfrugter -- ej heller mener jeg, at Fødevarestyrelsen skal forsøge at "presse" os til at spise bælgfrugter (eller noget som helst andet), men det er et eksempel på, at det er en afgørende svaghed, at kostrådene ikke udelukkende er baseret på videnskab, som ellers både Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen skriver, at de er.

Indtil vi får "madkultur" og andet snavs vasket af kostrådene, bør det klar og tydeligt være del af den beskrivelse, der forklarer baggrunden for de 10 kostråd.

Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen kunne skrive noget i retning af: "De officielle kostråd bygger på den forskning i mad og sundhed, som passer til vores madkultur".

Sundhedsstyrelsen skriver: "Bag de nye 10 kostråd står Fødevarestyrelsen."

Men også andre har deltaget: "Fødevarestyrelsen har formuleret 10 officielle kostråd med bidrag fra Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Kost og Ernæringsforbundet, Foreningen af Kliniske Diætister, Landbrug & Fødevarer, Komiteen for Sundhedsoplysning, Coop og DTU Fødevareinstituttet."

Hvorfor har enhversorganisationen Landbrug & Fødevarer deltaget? Hvad består deres bidrag af? Hvordan har Coop bidraget?

Det er næppe videnskabelig forskning, de har bidraget med. Mon ikke deres hovedinteresse er at sælge bestemte fødevarer, og har det påvirket udformningen af kostrådene?

De har i hvert fald nok ingen særlig interesse i, at befolkningen begynder at fravælge animalske fødevarer og fx i stedet vælger at spise billige bønner, linser og ærter (bælgfrugter) som erstatning for noget af kødet. Det ville vist kun give landbruget endnu flere problemer.

Når Landbrug & Fødevarer eksporterer for over 152 milliarder kroner årligt, kan det måske ikke helt udelukkes, at politik spiller en vis rolle i formuleringen af kostrådene.

Det er lidt svært at vurdere, i hvor høj grad madkultur og måske politik spiller en rolle, når kostråd formuleres og formidles.

Mon ikke kostrådene ville være en del sundere -- endnu sundere -- hvis det kun var ernæringsvidenskab, der havde indflydelse på deres udformning?



Lidt af hvert

Sundhedsstyrelsen fifler med MRSA-smitten
Svine-MRSA er den hastigst voksende sygdom blandt danskere ...'
Læs mere på gylle.dk

Landbruget er ved at tage livet af bierne
Gødning og gift tager livet af en lang række planter og dyr, hvilket betyder, at bierne sulter og dør. Landbrugets udnyttelse af landet er ved at tage livet af bierne. Sprøjtning, gødskning og gift betyder, at bierne har svært ved at finde føde dele af året, samt at de risikerer at blive forgiftet, når de leder efter mad.
På Aarhus Universitets Institut for Bioscience forsker seniorforsker Beate Strandberg i bier, planter og sprøjtegifte, og hun kan fortælle, at det især er de vilde og specialiserede bier, som har det hårdt.
Læs mere på dn.dk

Flere små rettelser på fuldkornsprodukter.dk
Jeg fik langt om længe rettet et par stave- og grammatikfejl på fuldkornsprodukter.dk og justeret et par andre detaljer. Jeg hører gerne fra dig, hvis du har spørgsmål eller forslag til forbedringer.
Læs evt. fuldkornsprodukter.dk

Drop skænderierne og lev længere
Midaldrende mænd og kvinders dødelighed bliver fordoblet, hvis de har hyppige konflikter med familie og venner. Bekymringer og krav skabt af partner eller børn, giver mænd og arbejdsløse øget dødelighed. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Sund Aldring og Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
Læs mere på sundaldring.ku.dk

Overlæge: Gør dig fri af brok og bliv mere tilfreds med livet
Livstilfredshed kommer ikke udefra. Den kommer indefra.
Sådan lyder budskabet fra en række eksperter, efter en stor undersøgelse fra Psykiatrifonden viser klare tegn på, at danskernes mentale helbred lader meget tilbage at ønske.
Læs mere på politiken.dk


   
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.