Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 34, 2012


  1. Fritidsaktiviteter er godt for hjertet
  2. Fedme ikke altid forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme
  3. Mail: Tip mod forstoppelse
  4. Mail: Hvad er normalt indhold af D-vitamin i blodet?
  5. Mail: Apropos lys før sengetid.
  6. Mail: Kommentar til, at vi er altædere
 

Jeg mener, at en helt er en almindelig person, der finder styrke til at blive ved og holde ud på trods af overvældende forhindringer.

— Christopher Reeve


Fritidsaktiviteter er godt for hjertet

Midaldrende voksne, der jævnligt engagere sig i fritidsaktiviteter i mere end et årti kan forbedre deres hjerters sundhed. Det viser ny forskning.

I en ny undersøgelse, rapporteret 4.289 deltagere (gennemsnitsalder 49,2) varigheden og hyppigheden af deres fritidsaktiviteter såsom rask gang, ihærdig havearbejde, cykling, sport, husarbejde og vedligeholdelser i hjemmet.

Ved begyndelsen af undersøgelsen (1991-1993) blev deltagerne bl.a. undersøgt for to vigtige inflammatoriske markører: C-reaktivt protein (CRP) og interleukin-6 (IL-6). Forskere vurderede igen fysisk aktivitet og inflammatoriske markører i 1997-99 og omkring 11 år senere.

De deltagere, der var fysisk aktive ved starten af undersøgelsen havde lavere CRP og IL6 niveauer. Forskellen forblev stabil over tid i forhold til deltagere, der sjældent overholdt retningslinjer for fysisk aktivitet.

Inflammation og inflammatoriske markører sættes i forbindelse med hjertesygdomme og flere andre kroniske sygdomme.

Deltagere, der blev aktive i perioden fik også lavere forekomst af inflammatoriske markører i blodet.

Kilde: Mark Hamer m.fl.
Physical Activity and Inflammatory Markers Over 10 Years: Follow-Up in Men and Women from the Whitehall II Cohort Study
Circulation. 2012; published online before print August 13 2012, doi:10.1161/CIRCULATIONAHA.112.103879

Kommentar:

Den gode nyhed her er, at selv lette aktiviteter som gåture, havearbejde o.l. har en positiv virkning. Du behøver altså ikke at dyrke hæsblæsende motion eller gå i fitnesscenter, før motion hjælper med at forebygge sygdomme.


Fedme ikke altid forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme

En overvægtig person har ikke nødvendigvis øget risiko for hjerte-kar-sygdom og død. Det viser en britisk undersøgelse, hvor 22.203 midaldrende deltog.

Deltagerne i undersøgelsen blev fulgt i syv år. Ifølge forskerne, antyder resultaterne, at metaboliske faktorer forudsiger en persons risiko for hjerte-kar-sygdom bedre end overvægt i sig selv.

Ingen af deltagerne havde hjertesygdom ved starten af forsøget.

Næsten en fjerdedel var fede, og knap en fjerdedel af deltagerne blev betragtet som "metabolisk sunde fede" — hvilket betyder, at de ikke havde abnormt blodtryk, kolesterol, blodsukker eller tegn på inflammation.

Disse svært overvægtige havde ikke større risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom end metabolisk raske ikke-overvægtige.
Men både normalvægtige og svært overvægtige deltagere med dårlig metabolisk helbred havde en 59 procent og 64 procent øget risiko for at dø af hjertesygdomme, sammenlignet med raske ikke-fede.

Den metabolisk usunde svært overvægtige havde en 72 procent højere risiko for at dø af ikke-hjerte-relaterede årsager sammenlignet med dem, der havde et godt helbred.

Kilde: Mark Hamer and Emmanuel Stamatakis
Metabolically Healthy Obesity and Risk of All-Cause and Cardiovascular Disease Mortality
The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism April 16, 2012 jc.2011-3475

Kommentar:

Hvis du er overvægtig, men har en sund livsstil, betyder det sandsynligvis mindre eller ingenting for din sundhed, at du vejer for meget.

Du kan væsentlig mindske eller helt undgå de uheldige helbredsmæssige konsekvenser af overvægt, hvis du fx:

  • Undgår højt blodtryk
  • Undgår forhøjet kolesterol og fedt i blodet
  • Undgår for meget sukker i blodet (insulinresistens, diabetes)
  • Undgår forhøjet inflammation (betændelsestilstande) i kroppen

Det kan du sandsynligvis klare med en sund kost baseret på plantemad, god søvn og daglig motion.


Mail: Tip mod forstoppelse

Med hensyn til forstoppelse, så har jeg med succes udvidet ændret kost med at massere min mave 2 gange om dagen om morgenen og om aftenen lige før jeg falder i søvn.

Man skal ligge fladt på ryggen og slappe helt af
Derefter læg hånden fladt på navlen (højre hånd hvis man er højrehåndet og venstrehåndet så venstre).

Begynd at massere i en cirkelbevægelse med uret fra centrum, først i små cirkler og derefter udvider man bevægelsen til den øvre og nedre grænse af maven, indtil hele maven er masseret.

Måske dette kan hjælpe.

... og så får man en flad mave :)

Venlige hilsner
Susanne


Mail: Hvad er normalt indhold af D-vitamin i blodet?

Jeg har søgt på nettet efter noget jeg bare ikke kan finde.

Så derfor henvender jeg mig til dig som måske ved det eller kender et godt link dertil.

Det drejer sig om at jeg fik taget blodprøver og lægen sagde at mit D-vitamin var meget lavt. Det var på 29.

Jeg har så hørt forskellige tal om hvor D-vitamin skal ligge.

Én siger mellem 25 og 40 en anden siger mellem 20 og 500!

Man må sige at der er forskel på de to udsagn.

Ved du hvor det rigtigt skal ligge? og kender du ikke til en hjemmeside man kan have tillid til hvor man kan se hvorimellem ens vitamin niveau rigtig skal ligge?

Med venlig hilsen
Peter G Andersen

Hej Peter

Ingen ved det 100 %, så der er mange meninger, men der er enighed om, at både et meget lavt og et meget højt niveau af D-vitamin i blodet er skadeligt.

Man skelner normalt mellem at have utilstrækkeligt D-vitamin i blodet, nemlig under 50 nanomol pr. liter, og decideret mangel, når der er under 25 nanomol i blodet.

Læs evt. mere i artiklen her

Med venlig hilsen
John Buhl


Mail: Apropos lys før sengetid

(efter sidste uges artikel Lys om natten medvirker måske til depression)

denne side kan man downloade en slags lysmåler, der indstiller din PC til at ændre sin lysstyrke om aftenen. Man downloader den, indstiller den tid man er på - i DK - gmt+1 og så kører det.

Det betyder helt konkret at kl. 20 ændres lysstyrken på din pc. Hvis du alligevel skulle få brug for fuld lysstyrke, hvis du måske skal bearbejde billedmateriale eller andet der kræver klare farver, kan du med et flueben slå funktionen fra en time af gangen.

Det er langt mere behageligt at læse noget på skærmen om aftenen, med den i funktion. Og minimerer mængden af lys i øjnene før sengetid.

vh
Winni


Mail: Kommentar til, at vi er altædere

(efter mit svar på en mail om emnet i sidste uge modtog jeg nedenstående mail).

Nu må jeg altså reagere.

Du kan da ikke sammenligne os mennesker med heste.
Vore fordøjelsessystemer er da fuldstændig forskellige. En hest er skabt til at leve på græssletter og æde græs og træagtige planter.

Vi mennesker har hverken tænder og fordøjelse til at omsætte sådan en kost.

Man vælger jo selv, om man vil være vegetar. Det må nærmest være et holdningsspørgsmål.

Venlig hilsen
Inga

PS. Jeg læser for øvrige med stor interesse dine mange gode indlæg.

Hej Inga

Tak for din reaktion :-)

Nej, der er da stor forskel. Og jeg forsøger på ingen måde at sammenligne mennesker med heste :-)

Pointen er, at plantekost indeholder nok protein. Jeg argumenterer ikke her for, at man skal være vegetar, eller påstår, at vi har samme fordøjelse som heste.

De fleste dyr lever af plantekost — og netop den type plantekost, som deres fordøjelsessystem er beregnet til at klare.

Jeg argumentere blot for, at planter indeholder nok protein (også den plantemad, vi mennesker kan spise — altså frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, nødder).

Man vælger naturligvis selv, om man vil være vegetar eller spise kød. Men påstanden om, at man bliver nødt til at spise kød for at få nok protein eller, at planter ikke indeholder nok protein, er beviseligt forkert.

Med venlig hilsen
John Buhl


Hvis du ikke laver fejl, prøver du ikke ihærdigt nok.

— Vince Lombardi, fodboldtræner


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.