Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 35, 2009


  1. Vegetarkost får det blå stempel af den amerikanske diætistforening
  2. Rygestop giver hurtigt fald i inflammation
  3. Mail: Kolesteroltal
  4. Mail: Demens
  5. Lidt af hvert

Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen
John Buhl


"Hvordan du tænker, når du taber, bestemmer hvor lang tid det vil tage, før du vinder."

Gilbert K. Chesterton


1) Vegetarkost får det blå stempel af den amerikanske diætistforening

Den amerikanske diætistforening skriver bl.a., at en fornuftig tilrettelagt vegetarkost (inkl. veganerkost) er sund, ernæringsmæssig tilstrækkelig og tilvejebringer sundhedsmæssigt udbytte i forebyggelse og behandling af bestemte sygdomme.

De skriver også, at en veltilrettelagt vegetarkost er hensigtsmæssig i alle livets faser — inkl. graviditeten, under amning, i barndommen, ungdommen og voksenlivet — også for atleter.

Mange gravide og ammende vegetarer (og især deres sundhedsplejerske, læge og omgangskreds) er ofte bekymrede for, om deres kost er forsvarlig og tilstrækkelig.

Den amerikanske diætistforening, der grundig har undersøgt de sundhedsmæssige konsekvenser af en vegetarkost, konkluderer, at en vegetarkost kan være ernæringsmæssig tilstrækkelig under graviditeten og resultere i en positiv sundhedsmæssig situation både under graviditeten og for spædbørn.

Den konkluderer også, at vegetarkosten er forbundet med lavere risiko for at dø af hjertesygdom, lavere kolesteroltal, lavere blodtryk, lavere forekomst af højt blodtryk og type 2 diabetes, sammenlignet med ikke-vegetarer.

Vegetarer er også generelt slankere, og der er generelt en lavere forekomst af kræft blandt vegetarer.

Nogle af de egenskaber ved kosten, som den amerikanske diætistforening mener måske kan forklare den lavere forekomst af kroniske sygdomme blandt vegetarer, er lavere indtagelse af mættet fedt og kolesterol, samt højere indtagelse af frugt, grønsager, fuldkorn, nødder, sojaprodukter og fytokemikalier.

Læs eventuelt hele deres rapport her

Kommentar:

Som den amerikanske diætistforening også skriver er det (naturligvis) vigtigt, at vegetarer sikrer, at de får nok næringsstoffer i deres kost (ikke svært), og gør de det — er der mange fordele forbundet med kosten.

Altså ingen grund til at spise kød, fjerkræ, fisk, æg eller mælkeprodukter, når blot du lærer at sammensætte en sund vegetarkost.

Mere om vegetarkost på www.vegetarkost.dk 

Mit bud på en sund kost

Selv om det er vigtigt, at få nok af alle vitaminer, mineraler mv., er mange nervøse for, om de kommer til at mangle protein, vitaminer e.l., hvis de holder op med at spise kød eller vælger at blive vegetarer.

Mit råd er, at springe ud i det! Ingen grund til bekymring — tværtimod!

Start med at tage vitaminpille, der indeholder det hele, samt et tilskud af calcium +D-vitamin, så kommer du i hvert fald ikke til at mangle noget. Du kan altid senere holde op med at tage vitaminpiller eller justerer på din indtagelse af kosttilskud, når du ved mere om emnet. Det vigtigste er, at du kommer i gang uden en masse unødvendige bekymringer.

Begynd så løbende at læse artikler og bøger om kost og ernæring.

Læs ”Eat to live” af Dr. Joel Fuhrman, hvis du er nogenlunde til engelsk (kan bestilles på www.bibliotek.dk).


2) Rygestop giver hurtigt fald i inflammation

Blot uger efter rygestop viser kvinder tydelige tegn på fald i markører for inflammation forbundet med risiko for hjertesygdomme.

36 kvinder, der deltog i et rygestopprogram, blev testet fire gange over 6-7 uger. Og det viste sig, at markører for inflammation faldt støt under studiet.

Kilde: Christine N. Metz m.fl.
A Pilot Study To Examine the Effects of Smoking Cessation on Serum Markers of Inflammation in Women at Risk for Cardiovascular Disease
Chest July 2009 136:212-219. doi:10.1378/chest.08-2288

Kommentar:

Rygestop (inkl. at undgå passiv rygning) er på alle måder en god aflastning af kroppen og vil ofte i stor udstrækning forbedre kroppens selvhelbredende evner.

Rygning er en vane, det er svært at ændre, men at erstatte rygning med nikotinplaster er ikke en god løsning.

I en artikel i politiken 18-8-2009 står der, at rygeloven har skabt ny afhængighed. Salget af nikotinerstatning er nemlig eksploderet, og en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at hver femte, der bruger nikotinerstatning er afhængig af midlerne.

Ryger du, er der flere steder, du kan få hjælp fx på stoplinien.dk

Mere om at ændre vaner her


3) Mail: Kolesteroltal

Jeg er 66 år. Har altid levet sundt. Det vil sige magre mælkeprodukter, lyst kød, fisk, meget frugt og grønt. Ryger ikke, drikker ikke, men erstatter vinen med ren blåbærsaft eller granatæblesaft. Jeg tager 2 omega 3,6,9 fra Biozym og 2 Omnimin dgl., Unikalk og Q 10. Jeg får masser af motion. Spiller tennis og har lige cyklet 70 km.

Nu har jeg lige været hos min læge til et årligt check, hvor mit kolesteroltal var 6,9. Det har altid ligget på omkring 5,6. Det er lidt trist at opleve.

Nu vil jeg spørge dig hvad jeg skal gøre, og kan jeg gøre noget for at bringe det ned igen.

Kan længerevarende stress — her er tale om år — føre til for højt kolesterol og Osteoperose.

Mange venlige hilsener
Birgit

Hej Birgit

Langvarig stress er aldrig godt.

Det vil derfor naturligvis være en rigtig god idé både at mindske stressen, så vidt det nu er muligt, og sikre god og nok søvn samt godt med motion (som du jo får), da det mindsker de skadelige følger af længerevarende stress.

Jeg tror nu ikke, at din stress påvirker dit kolesteroltal, men den kan påvirke hvor skadeligt, et højt kolesteroltal er for kroppen.

Du kan sandsynligvis let få dit kolesteroltal ned, ikke mindst fordi du allerede spiser sundt, og du vil nok også finde det overkommeligt at indføre de sidste ændringer, som vil gøre en stor forskel.

En sund veganerkost. Altså ingen raffinerede kulhydrater som sukker og hvidt mel, eller kun lidt. Ingen fødevarer fra dyr.

Undgå alle mættede fedtstoffer. Brug kun meget lidt olie i din mad. Spis gerne moderate mængder nødder, mandler, frø og avocado, som indeholder de sunde fedtstoffer. Spis MASSER af friske grønsager.

Med venlig hilsen
John Buhl


4) Mail: Demens

Jeg har lige læst omkring demens i nyhedsbrevet.

Min mor var ikke ryger (har aldrig røget) aldrig haft for højt blodtryk, spiste sundt, gik mange ture med hunden, altid været meget kreativ, gættede krydsord, læste mange bøger, malede, strikkede o.l. hun blev demens med Alzheimer i en alder af bare 69 år.

Min far var storryger, havde for højt blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, ingen motion, og usund kost, han var total klar i hjernen til han døde af hjertestop i en alder af 79 år.

Så der er altså ikke en hel klar rettesnor.

Vh.
Dorte

Kommentar:

Jeg hører af og til lignende argumenter, så derfor lige en kommentar herfra.

De fleste kan finde eksempler på mennesker, der lever sundt, og alligevel bliver syge — så vel som mennesker, der lever usundt og alligevel er raske eller lever længe.

Argumenter som: ”Min bedstefar røg også, og han blev 85, så det er nok ikke så farligt endda.”, siger ikke noget om hvor farligt/ufarligt det er at ryge. Det er blot et eksempel (og måske havde han levet længere, hvis han ikke havde røget).

Undersøgelser viser tendenser — øget/mindre risiko osv., og der er naturligvis altid mange undtagelser.

Rygere lever måske i gennemsnit 10 år kortere end ikke-ryger, men det betyder naturligvis ikke, at der ikke findes rygere, der lever længere end ikke-rygere.

Det viser blot, at hvis du ikke ryger, har du statistisk set øget dine chancer for at leve væsentlig længere, og med færre sygedage.

Sundere livsstil er ingen garanti for sundhed eller længere levetid, men den forbedrer væsentlig dine odds.

Med venlig hilsen
John Buhl


5) Lidt af hvert

Fire rengøringsmidler til hele huset

Et rent hjem klares med fire klassiske rengøringsmidler, knofedt og lidt tålmodighed, fortæller Suhrs Husholdningsskole. Læs mere her

Brændeovne slår mindst 200 ihjel om året

Brændeovne er en af de værste kilder til partikelforurening og slår hvert år mindst 200 mennesker ihjel. Selv en god ovn med rigtigt brænde, udleder mange skadelige partikler (Jyllands posten 26-8-2009)

Klimakamp gavner hjerte og lunger

Et farvel til kul, olie og gas kan blive et goddag til sundere hjerter og luftveje. Omstillingen til vedvarende energikilder gavner ikke bare kampen mod menneskeskabte klimaændringer. Den ledsages af en fremgang i folkesundheden, fordi luftvejene og kredsløbet ikke i samme grad belastes af forurening fra kulkraftværker, dieselbiler og fyring med træ. (Berlingske 21-8-2009)


"Du kan ikke have et bedre i morgen, hvis du hele tiden tænker på i går.

-- Charles F. Kettering


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.