Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 35, 2012


  1. Mælk kan øge risikoen for æggestokkræft
  2. Soja
 

Facts er stædige ting, men statistikker er mere medgørlige.

— Mark Twain


Mælk kan øge risikoen for æggestokkræft

En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning viser, at mælk og surmælksprodukter kan bidrage til øget risiko for æggestokkræft. De kvinder, der drak over ½ liter mælk eller mælkeprodukter per dag, havde næsten dobbelt så høj risiko for at udvikle æggestokkræft som kvinder, der drak lidt eller ingen mælk.

Også andre forskere har tidligere undersøgt sammenhængen mellem mælk og æggestokkræft, men resultaterne er ikke entydige. Nogle har vist, at mælk og mælkeprodukter øger risikoen endda i højere grad end de danske resultater viser, mens andre ikke har kunnet påvise en sammenhæng.

Kilde: cancer.dk 24.8.2012

Mette T. Faber m.fl. Use of dairy products, lactose, and calcium and risk of ovarian cancer – Results from a Danish case-control study. Acta Oncologica Apr 2012, Vol. 51, No. 4: 454–464. Abstract

Mere om mælk ...

Det er uvist, hvad det er i mælk, som øger risikoen for blandt andet prostatkræft og æggestokkræft. Der er faktisk flere muligheder — fx laktose, mættet fedt, kasein (mælkeprotein) eller vækstfaktorer (forskellige stoffer i mælk, der stimulerer cellevækst og måske også i nogle tilfælde væksten af kræftceller).

Men indtil videre kan forskerne kun gætte.

Det er naturligvis vigtigt, at få nok kalk, men det klarer du forholdsvis let på anden måde. Mere om det senere i denne artikel.

Der er voksende skepsis overfor mælk og mejeriprodukter, og med god grund.

Læs evt. artiklen: Er mælk bedre end sit rygte?

Hovedargumenterne for at drikke mælk er, at mælk indeholder kalk, giver stærke knogler og forebygger knogleskørhed.

Men langt fra alle forskere er enige.

Walter Willett, professor på Harvard-universitetet, konkluderede i en forelæsning på Københavns Universitet, at det kan gøre mere skade end gavn at anbefale en befolkning at drikke meget mælk. Vi skal have kalk, men slet ikke i de mængder, som myndighederne anbefaler.

Læs evt. mere i artiklen: Er mælk bedre end sit rygte (2)

Fødevarestyrelsen mener dog, at mejeriprodukter har en central plads i mange danskeres kost, og bidrager med vigtige næringsstoffer. De skriver bl.a., at ca. ½ liter mager mælkeprodukt vil være passende for de fleste danskere og vil sikre, at man får dækket sit kalciumbehov. Spiser man sundt og efter kostrådene vil man dog kunne nøjes med mindre, ca. 250 ml. (Mælk og ost 23.9.2010)

Fødevarestyrelsens oplysninger om de mulige skadelige virkninger ved et højt indtag af mælk og mælkeprodukter er mildest talt mangelfulde, og de skriver kun meget lidt om de alternativer, vi har til mælk og mælkeprodukter.

Læs evt. artiklen: Er mælk værre end sit rygte? (4)

På hovedsiden om mælk og ost fra Fødevarestyrelsen står der også, at et moderat indtag i størrelsesordenen ¼ - ½ liter mælkeprodukt er optimalt i forhold til at forebygge sygdomme.

Artiklerne om mælk på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside giver os på samme måde den opfattelse, at vi forebygger sygdomme ved at indtage hvad der svarer til ¼ og ½ liter mælkeprodukt hver dag. Og de nedtoner de potentielt skadelige virkninger fra mælk.

Læs evt. om, hvordan mælk og mælkeprodukter sandsynligvis kan øge risikoen for prostatakræft og andre alvorlige sygdomme i artiklen: Er mælk værre end sit rygte? (3)

Mælk er beregnet til de små

Efter mælkeperioden er det fra naturens side meningen, at vi mennesker — på samme måde som alle andre pattedyr — begynder at spise den mad, vi er designet til at spise (og det inkluderer ikke at fortsætte med mælk).

Spørgsmålet er, om vi ustraffet kan forsøge at være klogere end naturen. Er det uden risiko, at fortsætte mælkeperioden resten af livet ved at drikke mælk fra et andet pattedyr?

Som i så mange andre tilfælde, hvor vi er overbeviste om, at vi ved bedre end naturen, risikerer vi at betale en høj pris.

Det er ikke svært at tilrettelægge en kost, der indeholder de samme eller flere næringsstoffer, som du finder i komælk.

Læs artiklen: Er mælk bedre eller værre end sit rygte?, hvor du også kan se eksempler på næringsstoffer i mælk og andre fødevarer per 100 gram.

Mælk indeholder meget kalk, som muligvis vil gavne knoglerne hos mennesker med en knoglefjendtlig kost og livsstil. Men drikker du meget mælk i den tro, at det giver dig stærke knogler, er du nok blevet narret af dygtig markedsføring. Og på længere sigt går det måske ud over dit helbred.

Vi har i årtier være genstand for massive kampagner, der vil have os til at drikke mælk (hver dag, meget og hele livet). Hovedargumentet har hele tiden været, at det var nødvendigt for at opbygge knogler og undgå knogleskørhed.

I en omfattende meta-analyse af kohorteundersøgelser med i alt over en halv million deltagere, fandt forskerne ingen sammenhæng mellem mælkeindtag og hoftebrud.

Læs evt. mere i artiklen: Mælk til knoglerne eller hvide løgne?

Det er en udbredt opfattelse, at ekstra D-vitamin og kalk giver stærke knogler, men den bedste metode til at øge knogletætheden på er sandsynligvis motion.

En australsk undersøgelse har fx vist, at mænd, der motionerede, øgede deres knogletæthed, og det ikke gjorde nogen forskel, om kosten blev suppleret med ekstra kalk og D-vitamin.

Det er sandsynligt, at mændene i undersøgelsen allerede fik nok kalk og D-vitamin, og ekstra kalk og D-vitamin derfor ikke gjorde nogen forskel.

Læs evt. mere i artiklen: Ekstra kalk og D-vitamin styrker ikke mænds knogler

I en større undersøgelse viste det sig, at de piger, der fik mest D-vitamin, kun havde halv så stor risiko for stressfraktur, som de piger, der fik den mindste mængde D-vitamin.

Stressfraktur er mindre brud på knoglevævet, som opstår fordi belastningen lokalt har overskredet, hvad knoglevævet kan klare. Det er en relativ almindelig sportsskade, der kan forekomme, når knoglerne overbelastes.

I gennemsnit indtog pigerne 1181 mg kalk dagligt og 376,2 IU (lidt mindre end 10 mikrogram) D-vitamin dagligt.

Det overraskende var, at forskerne ikke kunne konstatere nogen beskyttende virkning fra mælkeprodukter eller kalk i kosten.

Piger, der indtog tre eller flere portioner mejeriprodukter dagligt var ikke mindre tilbøjelige til at få stressfrakturer end dem, der ikke indtog mælkeprodukter.

Læs evt. mere i artiklen: D-vitamin styrker knoglerne, mælk gør ikke

Nok kalk uden mælk

En undersøgelsen fandt, at de mennesker, der indtager mest kalk, ikke har lavere forekomst af knoglebrud eller knogleskørhed. Faktisk havde dem, der indtog mest kalk (mere end 1137 mg dagligt), flere knoglebrud og ca. samme risiko for knogleskørhed, som dem, der indtog mindst kalk.

Resultaterne viser, at kvinder, der indtager omkring 750 mg kalk dagligt, har den laveste risiko for knoglebrud.

Forskerne konkluderer, at mens lav indtagelse af kalk (mindre end 700 mg per dag) øger risikoen for knoglebrud og knogleskørhed, er der ingen grund til at indtage meget mere end det. Øget indtagelse mindsker nemlig ikke risikoen for knoglebrud og knogleskørhed.

Meget tyder altså på, at du ikke får noget ud af at indtage mere kalk, hvis du allerede får nok.

Den anbefalede daglige mængde kalk i kosten for voksne er 800 mg. Det virker som en fornuftig anbefaling, selv om mere end 700 mg sandsynligvis ikke gør nogen forskel i henhold til undersøgelsen ovenfor.

Læs mere i artiklen: Nok kalk uden mælk, hvor du også kan se en tabel, der viser, at du let kan få nok kalk fra en sund kost med mange grøntsager.

Der kan dog opstå problemer med en mere almindelig dansk kost uden mælk.

Indeholder din kost fx for lidt grønt og for meget kød — er der risiko for, at det vil gå ud over dine knogler, medmindre du forbedrer din kost eller indtager kosttilskud med kalk og D-vitamin eller indtager mælkeprodukter.

Kød, fisk, æg, fjerkræ, olie og raffinerede kulhydrater indeholder ikke kalk eller ikke kalk af betydning. Hold dig fra de ting eller spis kun lidt, og du har meget lettere ved at få nok kalk i kosten på en sund måde.

Animalsk protein kan udgøre et andet problem eftersom noget af overskuddet af protein omdannes til organiske syrer, som kroppen blandt andet bruger kalk til at neutralisere. Det er grunden til at en del forskere mener, at alt for meget protein i kosten kan svække knoglerne og måske føre til eller medvirke til knogleskørhed.

Det er måske også en af grundene til, at de lande, hvor indtagelsen af animalske fødevarer er størst (fx i Danmark), også er de lande, der har den største forekomst af knogleskørhed.

Læs evt. artiklen: Almindelig kost uden mælk kan give kalkmangel

Kalk har mange vigtige funktioner i kroppen og medvirker blandt andet til sunde knogler, men indtager du væsentlig mere, end du har brug for, kan kalk skade kroppen.

Fravælger du mælk og mælkeprodukter kan du let få nok af de næringsstoffer, der findes i mælk, fra en almindelig sund kost med hovedvægt på uraffinerede vegetabilske fødevarer.

Der er ikke meget, som tyder på, at indtagelse af mælk og mælkeprodukter styrker knoglerne eller forebygger knogleskørhed. Hvis der er en effekt er den i hvert fald minimal, medmindre din kost er meget ensidig og i længere tid har været i underskud af kalk.

Den bedste måde at få nok kalk og andre næringsstoffer på er ved at spise mange grøntsager og andre uraffinerede vegetabilske fødevarer.


Mail: Soja

(Mail fra en læser. Lettere forkortet/revideret.)

I forbindelse med din artikel om inflammation og soja synes jeg, at der mangler en vigtig information omkring hvilken soja det er man spiser.

Idet man i østen hovedsageligt spiser fermenteret soja, som er sundt, hvorimod vi i vesten spiser den ufermenteret slags, nogle gange i store mængder, og den er ikke sund. Se følgende artikel

Tak for de interessante artikler.

Med venlig hilsen
Hanne

Hej Hanne

Jeg kender Mercola og hans skriverier om soja, inkl. den artikel du linker til her.

Soja har været sat i forbindelse med brystkræft, skriver han. Ja, som en mulighed pga. de østrogenlignende stoffer, men han glemmer at skrive, at de fleste undersøgelser om soja viser en gavnlig og forebyggende virkning på kræft i forbindelse med indtagelse af soja og sojaprodukter (inkl. brystkræft).

Der er ikke noget, som tyder på, at soja (i nogen form) giver “brain damage”. Hvis noget, så tværtimod.
Soja skal naturligvis bruges med fornuft, og ikke fx sojamælk som erstatning for mælk til småbørn.

Men sojabønner og produkter fra sojabønner (fermenteret eller ikke) kan efter min mening sagtens og med fordel indgå i en sund kost.

Der er ting ved soja, som har givet anledning til betænkeligheder (GMO, østrogenlignende plantestoffer, det høje fedtindhold).

Vedr. kræft har Fødevarestyrelsen og især Kræftens bekæmpelse skrevet artikler om det (du kan google eller finde dem på deres hjemmesider). Fx om soja og planteøstrogener på siden her

Mercola går – som sædvanlig – helt over gevind, når han skal argumentere imod soja eller andet, han ikke bryder sig om.

Hvis det var rigtigt, at soja var skyld i alverdens ulykker – lige fra kræft til hjerneskade – hvorfor er soja så godkendt som fødevare? Fødevarestyrrelsen må enten være fuldstændig uvidende om hvor farligt soja er eller ligeglade ... eller Mercolas påstande er forkerte. Det sidste er tilfældet.

Jeg har flere gange skrevet om og kommenteret forskellige undersøgelser om soja i forbindelse med kræft.

Et udpluk:

Soja mindsker inflammation

Sojabønner mod kræft?

Undersøgelse: Soja beskytter mod lungekræft

Undersøgelser fastslår fordele ved soja efter brystkræft

Soja mindsker risiko for kræft i livmoder og æggestokke

Unge og voksnes indtagelse af soja mindsker risiko for brystkræft

Soja mindsker risikoen for kræft blandt mænd og kvinder

Sojabønner beskytter måske mod kræft

Netop pga. kontroverserne omkring soja – undersøgelser der viser en forebyggende virkning overfor kræft, og mistanken om at de østrogenlignende stoffer i nogle tilfælde kan skade – bliver der foretaget ganske mange undersøgelser om soja, og der kommer givetvis flere. Jeg har ingen aktier i firmaer, der sælger sojabønner, og har ingen interesse i at “forsvare” sojabønner :-). Uanset om de måtte vise en positiv eller negativ virkning, skal jeg nok fortsat bringe relevante undersøgelser om soja i nyhedsbrevet.

Det eneste problem, jeg umiddelbart kan se, er, at nogle mennesker ikke har godt af koncentrerede ekstrakter fra soja i form af kosttilskud. Ekstrakter fra soja (sojaisoflavoner) har nemlig vist sig, at kunne modvirke gener i overgangsalderen, så en del kvinder indtager disse sojaisoflavoner i meget høje koncentrationer.

Læs evt. artiklen: Ekstrakt fra soja mod hedeture?

Men der er ingen problemer forbundet med at lade sojabønner indgå i kosten på lige fod med andre bælgfrugter og andre vegetabilske fødevarer. Det er kun sundt.

Med venlig hilsen
John Buhl


For mange mennesker overvurderer, hvad de ikke er, og undervurderer, hvad de er.

— Malcolm Forbes


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.