Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 35, 2013


  1. Søvnmangel forbundet med trang til junkmad

  2. Er sukker værre end antaget?

  3. Sodavand kan give børn adfærdsproblemer

 

I stedet for at se frem til din næste ferie, bør du tilrettelægge et liv, du ikke behøver at flygte fra.

— Seth Godin


Søvnmangel forbundet med trang til junkmad

En søvnløs nat giver mere lyst til kalorierig og usund mad — og mindre lyst til grøntsager og anden sund mad. Det viser et nyt studie.

Forskerne scannede hjernerne hos 23 raske unge voksne — først efter en normal nattesøvn og dernæst efter en søvnløs nat.

Forskere målte blandt andet hjerneaktivitet, imens deltagerne så en serie af billeder af fødevarer — både kaloriefattige og kalorierige, både sunde og usunde.

Konklusionen på undersøgelsen er, at søvnmangel:

  • øger lysten til kalorierige fødevarer
  • frister os til lettere at vælge usunde snacks og junkmad.

Kilde: Stephanie M. Greer, Andrea N. Goldstei & Matthew P. Walker. The impact of sleep deprivation on food desire in the human brain. Nature Communications 4, Article number: 2259 doi:10.1038/ncomms3259. Published 06 August 2013. Abstract
Sleep deprivation linked to junk food cravings

Kommentar:

Flere tidligere undersøgelser er kommet frem til en lignende konklusion.

Har du svært ved at "tage dig sammen" til at ændre vaner, som du ønsker at ændre, er det første og vigtigste trin sandsynligvis at forbedre søvn og søvnvaner. Sov uforstyrret. Sov nok men ikke for længe. Sov på de bedste tidspunkter (god døgnrytme, tidligt i seng, tidligt op). Læs evt. mere i bogen Søvnproblemer — er der en naturlig løsning?

Læs også: Madafhængighed


Er sukker værre end antaget?

En ny undersøgelse konkluderer, at 25 % af kalorier fra sukker er giftigt og øger dødelighed — i det mindste blandt mus.

I et studie fik mus enten almindeligt foder eller foder, hvor 25 % af kalorierne kom fra tilsat sukker.

Alle mus fik et næringsrigt foder med tilsat vitaminer og mineraler, men hos nogle mus udgjorde 25 % af kalorierne sukker (glukose og fruktose), hvor musene i kontrolgruppen i stedet for sukker fik 25 % af kalorierne fra majsstivelse.

Hanmus, der fik foder med tilsat sukker, var 25 % mindre i stand til at fastholde deres territorier og havde 26 % mindre chance for at få unger.

Hos hunmus, der fik foder med tilsat sukker, steg dødeligheden til næsten det dobbelte.

Forskerne mener, at sukker i de mængder, vi normalt betragter som sikre hos mennesker, kan have en dramatisk negativ virkning.

De bemærkede også, at der er et sammenfald mellem stigningen af sukkerindtagelsen med 50% siden 1970-erne og en dramatisk stigning i sygdomme som diabetes, fedme, fedtlever og hjertekarsygdomme.

Kilde: James S. Ruff m.fl. Human-relevant levels of added sugar consumption increase female mortality and lower male fitness in mice. Nature Communications 4, Article number: 2245 doi:10.1038/ncomms3245 Received 23 December 2012 Accepted 05 July 2013 Published 13 August 2013. Abstract

Kommentar:

Det er heldigvis de færreste, der kommer op på hele 25 % af kalorierne fra sukker.

I Danmark indtager børn i gennemsnit ca. 12 % af kalorierne fra sukker.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at højst 10 % af kalorierne kommer fra sukker. Men 10 % er stadig alt for meget.

Men nogle mennesker — nok især børn og unge — kommer op på 25 % af kalorierne fra sukker.

Sukker er tomme kalorier, og er aldrig godt for kroppen. Jo mindre, desto bedre.

Brug sukker og fødevarer tilsat sukker sparsomt.

Lille kort snak om sukker på engelsk her


Sodavand kan give børn adfærdsproblemer

Børn, der drikker sodavand, har tendens til at score lidt højere på skalaer, der måler aggressiv adfærd end børn, der ikke drikker sodavand. Det viser en ny undersøgelse, hvor forskerne analyserede data om 2.929 børn fra 20 store amerikanske byer i en periode på to år.

Børn, der ikke drak sodavand scorede i gennemsnit 56 på en såkaldt aggressions skala, sammenlignet med 57 for børn, der drak en sodavand om dagen, 58 for børn, der drak to sodavand, 59 for dem, der drak tre sodavand og 62 for fire sodavand eller mere dagligt.

Samlet set var børn, der drak fire eller flere sodavand dagligt dobbelt så tilbøjelige til at ødelægge andre folks ejendele, kommer i slagsmål og fysisk angribe andre, sammenlignet med børn, der ikke drak sodavand.

Børn, der drak sodavand, scorede også højere på skalaer, der målte tegn på opmærksomhedsproblemer.

Kilde: Shakira F. Suglia, Sara Solnick, and David Hemenway. Soft Drinks Consumption Is Associated with Behavior Problems in 5-Year-Olds. The Journal of Pediatrics, online August 16, 2013. DOI 10.1016/j.jpeds.2013.06.023.

Kommentar:

Forskerne ved ikke, hvorfor der er denne sammenhæng. Men mon ikke, at de to mest oplagte muligheder er, at sukkeret og/eller de kunstige sødestoffer i sodavand, giver tilpas mange forstyrrelser i kroppen til, at de små lettere bliver irritable — og/eller, at de mange kalorier fra sukker (kalorier uden næringsstoffer) øger risikoen for mangeltilstande, der kan gøre børnene irritable.

Det er bedst, at børn bliver vænnet til blot at drikke vand, når de er tørstige. Og så en gang imellem fx drikke en god friskpresset frugt eller grøntsagsjuice.

Køb evt. en god saft fremstillet af frugt/grøntsager uden tilsat sukker eller sødemidler. De er dyre, men så spar på noget andet og spæd op med vand. Det er faktisk kun en fordel at fortynde med vand.

Sørg for at børn og unge spiser mindre junkmad. Junkmad indeholder alt for meget salt, som gør børnene mere tørstige, og let får dem til at drikke det forkerte.

Mere frisk frugt og grønt i kosten, mindsker væskebehovet. Og den naturlige væske i frugt og grønt er den bedste, de kan få.

Læs også artiklen: Sodavand øger måske tendensen til voldelig adfærd


At pleje helbredet med en regel, der er for streng, er en opslidende sygdom.

— François de La Rochefoucauld 


   

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.