Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 36, 2007
-
Vestlig kost øger risiko for at dø af tarmkræft
-
Overvægtige måske brug for mere D-vitamin
-
Hvordan du vurderer kosttilskud (3)
-
Mail: Noni juice og sygdomme
-
Dosering af kosttilskud
-
Kaffe sat i forbindelse med risiko for højt blodtryk
-
Lidt af hvert
Kære læser
Filmen ”What
the Bleep do we (k)now!?” er blevet meget positivt modtaget!
Hvis du har set filmen hører jeg også gerne, hvad du
mener om den!
Indsend gerne dine spørgsmål, kommentarer e.l. til
nyhedsbrevet.
God weekend!
Med venlig hilsen
John Buhl
”Venlighed er
den gyldne kæde som binder et samfund sammen.”
-- Johann
Wolfgang von Goethe
Patienter med tarmkræft, der følger en typisk vestlig
kost -- rig på kød, fedt og raffinerede kornprodukter -- har ifølge en
ny amerikansk undersøgelse mere end tre gange så stor risiko for at få
tilbagefald og dø af deres tarmkræft sammenlignet med
tarmkræftpatienter, som i højere grad spiser en kost, der indeholder
masser af frugt og grøntsager, fisk og fjerkræ.
Forskerne fulgte 1009 patienter der blev behandlet for
et fremskredent stadium af tarmkræft med kirurgi og kemoterapi mellem
april 1999 og maj 2001.
Patienterne rapporterede om deres kostvaner under og
seks måneder efter deres kræftbehandling.
Patienter som i størst udstrækning fulgte en vestlig
kost var 3,25 gange (325 %) mere tilbøjelige til at kræften kom tilbage
eller for at dø i perioden, sammenlignet med de patienter der var mindst
tilbøjelige til at følge en traditionel vestlig kost.
Kilde:
Journal of the American Medical Association, august 2007, vol. 298,
nr. 7, side 754 - 764
Cancer 29-08-2007
Kommentar:
Bogen
The China Study
forklarer grundigt sammenhængen mellem kræft og animalske fødevarer.
Det er kendt, at mennesker med meget fedt på kroppen har
mindre D-vitamin i blodet, men det har været uklart, hvad årsagen var.
En teori har været, at overvægtige bruger mindre tid i solen eller
dækker deres krop mere til, når de er udendørs.
For at undersøge sagen nærmere analyserede forskerne
information fra 381 mænd og kvinder, der var 65 år eller ældre.
Når deltagerne blev delt i fire grupper, baseret på
deres krops fedtprocent, fandt forskerne ingen forskel blandt grupperne
med hensyn til den tid de brugte udendørs, procent af hud udsat for
sollys eller brug af solcreme.
Forskerne opdagede i stedet, at folk med den højeste
fedtprocent havde 20 % lavere indhold af D-vitamin i blodet sammenlignet
med de, der havde mindst kropsfedt.
Årsagen er muligvis, at D-vitaminet på en eller anden
måde bliver fanget i fedtvævet, så det ikke kan komme over i blodet.
Konklusionen er derfor, at overvægtige kan have brug for
ekstra D-vitamin.
Kilde: The Journal of Clinical Endocrinology &
Metabolism Vol. 92, august 2007, 3155-3157
I de sidste par uger har vi været inde på, hvor svært
det er at stole på det, vi læser og hører om produkter.
Vi hører og læser ofte om alle mulige udokumenterede
påstande om produkter, og mange af oplysningerne ser troværdige ud.
Derfor bliver forbrugere -- og mange andre -- let narret til at tro, at
bestemte produkter nærmest har ”fantastiske” virkninger, som de ikke
har.
Hvis du generet set ikke kan stole på det, du læser og
hører om kosttilskud og lignende præparater, hvad gør du så!?
For det første kan du være sikker på, at godkendte
virkninger og positive egenskaber er beskrevet på etiketten.
Hvis du køber et produkt lovligt i Danmark, men de
positive egenskaber, du har hørt eller læst om, ikke står på etiketten,
er det sandsynligvis ikke virkninger, der er dokumenterede i
videnskabelige forsøg.
Har myndighederne modtaget tilstrækkelig dokumentation
for de påståede virkninger, får producenten lov til at skrive det på
produktet.
Produkter kan dog sagtens have positive virkninger, som
alligevel ikke er nævnt på etiketten, men så er de påståede virkninger
endnu ikke tilstrækkelig dokumenterede, eller producenten har (endnu)
ikke brugt tid og penge på at få produktet registeret med de påståede
virkninger.
Tingene er gjort komplicerede af en ikke særlig smart
lovgivning på området, så der er undtagelser, men her er ...
Regel nr. 3:
Stol kun på
de virkninger du kan læse på etiketten.
Du kan naturligvis ikke læse alt på etiketten. Du kan fx
ikke læse mangelsymptomer på vitaminer og mineraler. Men det er
underforstået, at indtagelse af kosttilskud der fx indeholder vitaminer
har til formål at forebygge eller afhjælpe mangel på vitaminer.
Hvis forhandleren påstår, at et produkt har en bestemt
virkning, som ikke er nævnt på etiketten, kan du spørge: ”Hvorfor står
det, du siger, ikke på etiketten?”
Hvis svaret er, at den danske lovgivning forhindrer at
virkningerne er beskrevet på etiketten, ved du, at det betyder, at de
påståede virkninger ikke er så godt dokumenterede at myndighederne har
godkendt, at de er nævnt. Eller – mindre sandsynlig – at producenten
ikke ønsker eller har råd til at få produktet registreret med de
påståede gode virkninger.
Vi fortsætter snakken om kosttilskud i næste uge, og jeg
hører gerne din mening eller kommentar om emnet!
Følgende er et par af de mails, jeg har modtaget vedr.
kosttilskud ...
Kære John
Hvad er din mening om Noni juice og stoffet xeronin? Jeg
har søgt lidt og ser, at det bl.a. er nævnt i forbindelse med sclerose,
parkinson, og et sted, abstinenser efter benzodiazepiner.
Kærlig hilsen
Lis
Kære Lis
Min mening: Der findes ingen bevis for at noni juice
(eller stoffer i noni juice) kan helbrede sygdomme.
Juicen er givetvis sund, men nok ikke sundere eller ret meget sundere
end andre former for juice af frugt, bær eller grøntsager.
Det er endnu sundere, at spise frugt, bær og grøntsager,
som de er.
Med venlig hilsen
John Buhl
Der anføres på
EPA-GLA+ fra Biosym 2 ting:
1. ADT ikke fastlagt
2. Anbefalet dagsdosis: 2-4 kapsler.
Spørgsmål: Anbefalet af hvem og på hvilket grundlag?
På tilsvarende EPA-GLA-produkt med ca. det halve
fedtsyreindhold pr. kapsel anbefales 1 kapsel pr. dag.
På forhånd tak for et forhåbentligt informativt svar.
Mvh. Per
Hej Per
1) ADT (Anbefalet Daglig Tilførsel) er den anbefaling
som myndighederne giver vedr. vitaminer, mineraler mv. Når myndighederne
ikke ved, hvilken mængder der er bedst, og der ikke er retningslinier
for det, skal producenten skrive "ikke fastlagt".
2) Den Anbefalede dagsdosis er bestemt/foreslået af
producenten, og efterfølgende godkendt af myndighederne. Ingen ved eller
kan sige med sikkerhed, om det er den bedste dagsdosis, og det er jo
også individuelt. De fleste mennesker behøver naturligvis slet ikke at
tage fedtsyrer som tilskud, men er bedst tjent med at få det hele via
kosten.
Med venlig hilsen
John Buhl
Bøger og kurser
På kurset: Den naturlige løsning - uden medicin og
kure vil du lære om alle de vigtige faktorer, der har indflydelse på
din sundhed, og du vil lære om kunsten at ændre vaner.
Formålet med Nomedicakurserne er at skabe et seriøst
alternativ til de traditionelle måder at anskue og tackle
sundhedsproblemer på.
Når du anvender disse informationer korrekt, vil du ofte
se enestående resultater – uanset om du anvender dem på dig selv eller
hjælper andre med at opnå øget sundhed og velvære.
Læs mere om kurset her
Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?
To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre
radikale forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller
måske endda helbrede sygdomme.
Køb online: 274,75
(normalpris: 317,00)
Spar også penge ved at købe andre bøger og
helseprodukter online.
Læs mere på
www.helseonline.dk
Vægttab
Ønsker du at komme ned i vægt, kan du læse om, hvordan
du bliver slank på en
sund og sikker måde.
I ca. 13 år fulgte forskere 24.710 finske mænd og
kvinder mellem 25 og 64 år. I løbet af perioden begyndte 2505 af
deltagerne at tage medicin mod højt blodtryk.
Risikoen for at få højt blodtryk, der krævede medicin,
var 29 % højere blandt de der drak 2-3 kopper kaffe dagligt.
Kilde:
Coffee consumption and the incidence of antihypertensive drug treatment
in Finnish men and women
American
Journal of Clinical Nutrition, Vol. 86, No. 2, 457-464, August 2007
Flaskevand er dårligere end postevand
Bakterier og saltindhold får fem ud af tretten
mineralvand til at overskride de svenske myndigheders grænseværdier for
almindeligt postevand.
Politiken 30-08-2007
Tykke mænd får ringere sexlyst
For meget fedt omkring maven er ikke bare et kosmetisk
problem, men giver mænd svagere muskler, dårligere kondi, lavere sexlyst
og muligvis dårlig sædkvalitet. Det viser et nyt ph.d.-projekt fra
Syddansk Universitet. Vægttab bringer hormonerne tilbage i kroppen.
Politiken
31-08-2007
De søde børn bliver sødere og sødere
Ny undersøgelse fra Fødevareinstituttet, DTU
understreger endnu engang, at den mad børn og unge spiser er al for rig
på sukker samtidig med at indholdet af frugt, grønt samt fisk er for
lavt.
Altomkost
Ikke godt for kvinder at holde mund
Ny forskning viser, at kvinder, der vælger at holde mund
under ægteskabelige skænderier, har fire gange højere dødelighed end de
kvinder, som tvinger sig selv til ikke at eksplodere under skænderier
med manden. Der var også langt flere tilfælde af depressioner og
tarm-irritationer blandt denne gruppe.
BT 31-08-2007
Forbudt og forfalsket medicin på nettet
Køber du medicin eller kosttilskud med hjem fra udlandet
eller bestiller over nettet, risikerer du at få fat i præparater, der
enten er forbudte, forfalskede eller risikable at indtage. Ifølge
Lægemiddelstyrelsen er mange af de ulovlige produkter kosttilskud, der
enten lover helbredende virkning, eller de indeholder medicinske
stoffer, der kan give bivirkninger.
Politiken 01-09-2007
”Jeg kan
acceptere nederlag. Alle fejler i noget.
Men jeg kan ikke acceptere ikke at prøve.”
-- Michael
Jordan, basketball stjerne