Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 36, 2011


  1. Nok kalk uden mælk
  2. Fedtrig kost kan give type 2 diabetes
 

Tal aldrig ondt om en anden, hvis du ikke er helt sikker, og hvis du er sikker, så spørg dig selv, "Hvorfor skulle jeg fortælle det?"

— Johann K. Lavater


Nok kalk uden mælk

Kalk har mange vigtige funktioner i kroppen og medvirker blandt andet til sunde knogler, men indtager du væsentlig mere, end du har brug for, kan kalk skade kroppen.

En undersøgelse viser, at du ikke opnår yderligere beskyttelse mod knoglebrud og knogleskørhed ved at indtage ekstra meget kalk.

Måske tværtimod.

Undersøgelsen offentliggjort i the British Medical Journal fandt, at de mennesker, der indtager mest kalk, ikke har lavere forekomst af knoglebrud eller knogleskørhed. Faktisk havde dem, der indtog mest kalk (mere end 1137 mg dagligt), flere knoglebrud og ca. samme risiko for knogleskørhed, som dem, der indtog mindst kalk.1)

Studiet er baseret på 61.433 svenske kvinder, der blev fulgt i 19 år. Kvinderne var alle født mellem 1914 og 1948.

Resultaterne viser, at kvinder, der indtager omkring 750 mg kalk dagligt, har den laveste risiko for knoglebrud.

Forskerne konkluderer, at mens lav indtagelse af kalk (mindre end 700 mg per dag) øger risikoen for knoglebrud og knogleskørhed, er der ingen grund til at indtage meget mere end det. Øget indtagelse mindsker nemlig ikke risikoen for knoglebrud og knogleskørhed.

Som nævnt i et tidligere nyhedsbrev har en anden undersøgelse vist, at ekstra meget kalk og D-vitamin ikke styrker mænds knogler. Hvorimod motion øgede knogletætheden. Det er sandsynligt, at mændene i undersøgelsen allerede fik nok kalk og D-vitamin, og ekstra kalk og D-vitamin derfor ikke gjorde nogen forskel.2)

Meget tyder altså på, at du ikke får noget ud af at indtage mere kalk, hvis du allerede får nok.

Den anbefalede daglige mængde kalk i kosten for voksne er 800 mg. Det virker som en fornuftig anbefaling, selv om mere end 700 mg sandsynligvis ikke gør nogen forskel i henhold til undersøgelsen ovenfor.

(Det er dog sandsynligt, at mennesker, der lever meget sundt — inkl. godt med sol og fysisk aktivitet — kan klare sig med langt mindre kalk, men det tager vi måske op i en senere artikel).

Her er et eksempler på en kost med 2.000 kcal dagligt udelukkende fra vegetabilske fødevarer.

    Kalk
Appelsin 100 kcal 85 mg
Banan 100 kcal 6 mg
Blåbær 50 kcal 15 mg
Agurk 20 kcal 24 mg
Asparges 60 kcal 60 mg
Blomkål 100 kcal 88 mg
Grønne ærter  100 kcal 43 mg
Gulerod 100 kcal 68 mg
Bladselleri 50 kcal 125 mg
Kartofler 300 kcal 24 mg
Champignon 50 kcal 13 mg
Løg  50 kcal 25 mg
Iceberg salat 20 kcal 20 mg
Linser 200 kcal 32 mg
Mysli 200 kcal 28 mg
Mandler  200 kcal 98 mg
Rugbrød 300 kcal 54 mg
  2.000 kcal 800 mg

De 2.000 kcal gav 800 mg kalk, selv om jeg ikke valgte de mest kalkrige fødevarer.

Prøv selv. Brug fx tabellerne på www.kalorietabel.dk, og du vil opdage at en kost bestående af sunde vegetabilske fødevarer, næsten altid vil indeholde den daglige anbefalede mængde kalk.

Du kan i hvert fald let sammensætte en kost, der indeholder 700 mg kalk eller mere fra en sund vegetarkost. Det er nærmest svært ikke at komme op på den mængde.

Jeg valgte i ovenstående eksempel kun 2.000 kcal, selv om de fleste indtager langt flere kcal.

Du kan gå efter en mere kalkrig kost ved at vælge grønsager og andre sunde fødevarer, der indeholder meget kalk.

Eksempel:

    Kalk
Papaya 100 kcal 60 mg
Bladselleri 20 kcal 50 mg
Broccoli 30 kcal 40 mg
Brøndkarse  10 kcal 90 mg
Fennikel  10 kcal 15 mg
Grønkål 50 kcal 180 mg
Hvidkål 30 kcal 50 mg
Pastinak 50 kcal 40 mg
Hovedsalat 50 kcal 115 mg
Romainsalat 10 kcal 20 mg
Squash 20 kcal 20 mg
Grønne bønner  20 kcal 50 mg
Tofu  100 kcal 200 mg
  500 kcal 930 mg

Hvis du vælger nogle af de mest kalkrige fødevarer kan du altså ved blot 500 kcal — mindre end 1/4 af dit kaloriebehov — få mere end nok kalk.

Uanset hvad du så evt. ellers spiser for de sidste ca. 1.500 kcal, vil du få rigelig kalk.

Spis sundt med masser af grønsager og du kan ikke undgå at få nok kalk i din kost.

Som det kan ses fra ovenstående eksempel er det heller ikke et problem at tilrettelægge en kaloriefattig kost (fx en slankekost) på 1.200 eller 1.500 kcal, der indeholder nok kalk.

Kilder:

1) Eva Warensjö m.fl.
Dietary calcium intake and risk of fracture and osteoporosis: prospective longitudinal cohort study. British Medical Journal 2011; 342:d1473
doi: 10.1136/bmj.d1473 (Published 24 May 2011)

2) Sonja Kukuljan, Robin M. Daly m.fl.
Independent and Combined Effects of Calcium-Vitamin D3 and Exercise on Bone Structure and Strength in Older Men: An 18-Month Factorial Design Randomized Controlled Trial
The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, doi:10.1210/jc.2010-2284 (online on January 5, 2011)


Fedtrig kost kan give type 2 diabetes

Høje niveauer af fedt lukker ned for et vigtigt enzym, der fremmer bugspytkirtlens betacellers glukosefølsomhed.

Det kan være årsagen til diabetes eller kan forværre diabetes.

Da forskerne fodrede ellers normale mus en fedtrig kost, opdagede de, at dyrenes betaceller ikke kunne mærke og reagere på blodsukkeret.

Betacellernes mindre følsomhed overfor glukose viste sig at være en vigtig faktor for sygdommens opståen og sværhedsgrad.

Den umiddelbare konklusion på undersøgelsen er, at fedtrig kost og fedme får beta-cellerne til at miste deres evne til at fornemme glukose i blodet, og kan fremme forekomsten af diabetes.

Kilde: Jamey D. Marth m.fl.
Pathway to diabetes through attenuation of pancreatic beta cell glycosylation and glucose transport
Nature Medicine(2011). Published online 14 August 2011
doi:10.1038/nm.2414

Kommentar:

Det er indlysende, at den behandling, som type 2 diabetikere normalt modtager -- inkl. deres diæt -- ikke hjælper dem til at blive raske.

Læs mere om diabetes på nomedica.dk


Spild ikke friske tårer på gamle sorger

— Euripides


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.