Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 36, 2016


  • En vestlig kost øger risikoen for Alzheimers
  • Lidt af hvert ...
    • Gigtpatienter bør passe på med mættet fedt
    • Pesticidbelastningen stadig lavest i danske afgrøder
    • Medicin
    • Rygestop
 

UGENS CITAT

“Det værste et menneske kan gøre mod sig selv er at gøre uret mod andre”

— Henrik Ibsen.


En vestlig kost øger risikoen for Alzheimers

På verdensplan lider omkring 42 millioner mennesker af demens. Alzheimers sygdom er den mest almindelige form for demens. Forekomsten af Alzheimers sygdom er stigende på verdensplan.

De vigtigste risikofaktorer synes at være knyttet til kosten. Det er ifølge en undersøgelse især forbruget af kød, søde sager og fedtrige mejeriprodukter, der øger risikoen for Alzheimers.

Da Japan gik fra den traditionelle japanske kost til en mere vestlig kost steg forekomsten af Alzheimers sygdom fra 1% i 1985 til 7% i 2008.

Hovedpunkter i en videnskabelig gennemgang af undersøgelser:

  • Den vigtigste forbindelse mellem Alzheimers og kosten ser ud til at være, at kød øger forekomsten. Men også æg og fedtrige mejeriprodukter bidrager til en øget risiko.
  • En kost rig på korn, frugt, grøntsager og fisk er forbundet med nedsat risiko for Alzheimers, men disse fødevarer kan ikke imødegå de negative virkningerne af kød, æg og fedtrige mejeriprodukter.
  • Højere D-vitaminstatus er forbundet med nedsat risiko for AD.

(1)

En anden undersøgelse har vist, at blåbær modvirker Alzheimers. Blåbær er fyldt med antioxidanter, som menes at kunne hjælpe med at forhindre de ødelæggende virkninger af Alzheimers.

Konklusionen fra to undersøgelser er, at blåbær i en vis udstrækning kan hjælpe patienter med kognitive svækkelser, som endnu ikke har udviklet kognitive problemer, men måske ikke give målbar virkning hos personer med mindre hukommmelsesproblemer eller hos de personer, som endnu ikke har udviklet kognitive problemer.(2)

Kilder:

(1) William B. Grant. Using Multicountry Ecological and Observational Studies to Determine Dietary Risk Factors for Alzheimer's Disease. Journal of the American College of Nutrition. Volume 35, 2016 - Issue 5
http://dx.doi.org/10.1080/07315724.2016.1161566

(2) Kilde: American Chemical Society. "Blueberries, the well-known 'super fruit,' could help fight Alzheimer's." ScienceDaily. ScienceDaily, 14 March 2016. <www.sciencedaily.com/releases/2016/03/160314084821.htm>

Kommentar:

Relativ enkle justeringer i kost og livsstil kan mindske risikoen for Alzheimers:

  • Spis mindre kød (eller undgå det helt). Erstat evt. noget eller en del af kødet med fisk.
  • Hvis du spiser æg, så hold dig til højst 3-4 æg om ugen.
  • Fravælg fedtrige mejeriprodukter.
  • Få nok sol. Tag tilskud af D-vitamin, hvis du ikke får nok D-vitamin fra solen, eller i de perioder på året, hvor du ikke får nok D-vitamin.
  • Spis godt med frugt og grøntsager. Spis gerne blåbær og andre bær dagligt.
  • Vælg fuldkorn, når du spiser kornprodukter. Læs mere på fuldkornsprodukter.dk
  • Motion.
  • God søvn og nok søvn.


Lidt af hvert ...

Gigtpatienter bør passe på med mættet fedt

Ifølge en artikel på gigtforeningen.dk får 97% af danskerne for meget mættet fedt.

Mættet fedt øger kolesteroltallet og risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Da risikoen for hjerte-kar-sygdomme er øget ved flere gigtsygdomme, er det vigtigt at skære ned på de fødevarer, der indeholder meget mættet fedt. Mennesker med leddegigt har f.eks. en dobbelt så stor risiko for at få hjerte-kar-sygdomme i forhold til den generelle befolkning.

Eftersom omega-3 kan mindske inflammation og begrænse smerter hos mennesker med gigt -- og fordi den har en beskyttende virkning på hjerte-kar-sygdomme -- kan det være særlig vigtig for gigtpatienter at være opmærksomme på at få nok omega-3 og evt. sænke mængden af omega-6 i kosten.
Læs mere på gigtforeningen.dk

Pesticidbelastningen stadig lavest i danske afgrøder

Dansk frugt og grønt er generelt mindre belastet med pesticidrester end tilsvarende importerede afgrøder på det danske marked. Det fremgår af en undersøgelse, DTU Fødevareinstituttet har lavet for Fødevarestyrelsen. Pesticidrester i frugt og grønt, der sælges i Danmark, udgør dog ikke en sundhedsrisiko, når man spiser en gennemsnitlig og varieret kost – uanset hvor afgrøderne er fra.
Læs mere på food.dtu.dk

Medicin

Derfor kan man få angst af antidepressiv medicin
Antidepressiv medicin har vist sig at forværre angst, hvilket fører til at mange patienter stopper behandlingen.
Læs mere på videnskab.dk

Mennesker med angst og depression står stille i nuet
Tiden føles langsommere for mennesker med angst og depression. De er fanget i et uendeligt og fremtidsløst nu, forklarer tidsforsker. Opdagelsen af patienternes ødelagte fornemmelse for fremtiden vækker interesse og genklang hos forsker fra Aarhus Universitet.
Læs mere på videnskab.dk

At være ulykkelig er ikke en psykisk sygdom
Det er vigtigt at debattere, om vi diagnosticerer for mange med psykiske lidelser, mener Psykiatrifonden.
Læs mere på dr.dk

Rygestop

Brug hjælp, når du vil holde op med at ryge
Otte ud af ti danske rygere har forsøgt at holde helt op med at ryge, men er faldet i igen, viser en ny undersøgelse for Sundhedsstyrelsen. Hjælpen kan være et gratis opkald til Stoplinien. Men op mod 9 ud af 10 rygere har ikke overvejet at søge hjælp der.
Læs mere på sundhedsstyrelsen.dk

Uvidenhed forhindrer ofte succesfuldt rygestop
Mere end hver anden ryger ønsker at kvitte smøgerne. Sundhedsstyrelsen lancerer ny kampagne i kampen mod røg.
Læs mere på jyllands-posten.dk

Klarlund: Det er vigtigt at gå efter røgen - ikke rygeren
Bente Klarlund Pedersen fastslår, at passiv rygning er farligt, men skal man gå efter røgen eller efter rygeren?
Læs mere på politiken.dk


   
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.