Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 37, 2011


  1. Almindelig kost uden mælk kan give kalkmangel
  2. Sund livsstil forhindrer type 2 diabetes
 

At føle taknemmelighed og ikke udtrykke det er som at pakke en gave ind og ikke give den

— William Arthur Ward


Almindelig kost uden mælk kan give kalkmangel

I sidste uge kunne vi se, at du let kan få nok kalk i kosten uden mælkeprodukter.

Men hvad med en mere almindelig dansk kost uden mælk?

Er din kost som de flestes — for lidt grønt og for meget kød — er der risiko for, at det vil gå ud over dine knogler, medmindre du forbedrer din kost eller indtager kosttilskud med kalk og D-vitamin eller indtager mælkeprodukter.

Lad os tage et eksempel.

    Kalk
Kød 200 kcal 5 mg
Pasta 300 kcal 5 mg
Franskbrød  200 kcal 10 mg
Rugbrød   300 kcal 30 mg
Kødpålæg o.l.  50 kcal 5 mg
Fisk 50 kcal 30 mg
Gulerod 50 kcal 10 mg
Æg  100 kcal 25 mg
Kage 200 kcal 5 mg
Lidt slik/chokolade  100 kcal 10 mg
Appelsinjuice  100 kcal 40 mg
Vin, øl, sodavand   100 kcal 10 mg
Æbler  50 kcal 4 mg
Olie/fedt/sovs/dressing  200 kcal 5 mg
  2.000 kcal 194 mg

Som vi kan se fra ovenstående kan en almindelig usund kost med for få grønsager uden mælkeprodukter og uden kalktilskud let give kalkmangel. (Den anbefalede daglige mængde er 800 mg for voksne).

Der er derfor bedre for dem, der indtager for meget animalsk protein og andre fødevarer med for lidt kalk, også at indtage mælkeprodukter eller tage et tilskud af kalk.

Kød, fisk, æg, fjerkræ, olie og raffinerede kulhydrater indeholder ikke kalk eller ikke kalk af betydning. Hold dig fra de ting eller spis kun lidt, og du har meget lettere ved at få nok kalk i kosten på en sund måde.

Animalsk protein kan udgøre et andet problem eftersom noget af overskuddet af protein omdannes til organiske syrer, som kroppen blandt andet bruger kalk til at neutralisere. Det er grunden til at en del forskere mener, at alt for meget protein i kosten kan svække knoglerne og måske føre til eller medvirke til knogleskørhed.

Det er måske også en af grundene til, at de lande, der indtager mest animalsk føde, også er de lande, der har den største forekomst af knogleskørhed.

Der er altså to problemer forbundet med en meget proteinrig kost med for lidt grønt:

  1. Den kommer let til at mangle kalk
  2. Overskud af animalsk protein (undtagen mælk) kan begynde at tære på kroppens kalkreserver (dine knogler).

Ovenstående daglige kosteksempler indeholdt omtrent 200 mg kalk, men hvis vi ændrer lidt på den og tilføjer mælkeprodukter kunne det se sådan ud:

    Kalk
Kød  200 kcal 5 mg
Pasta  200 kcal 3 mg
Franskbrød 100 kcal 5 mg
Ost 50 kcal 100 mg
Rugbrød  300 kcal 30 mg
Kødpålæg o.l.  50 kcal 5 mg
Fisk 50 kcal  30 mg
Gulerod  50 kcal 10 mg
Æg  100 kcal 25 mg
Havregryn   200 kcal 100 mg
Mælk  150 kcal 370 mg
Lidt slik/chokolade  100 kcal 10 mg
Appelsinjuice   100 kcal 40 mg
Vin, øl, sodavand  100 kcal 10 mg
Æbler  50 kcal 4 mg
Olie/fedt/sovs/dressing 200 kcal 5 mg
  2.000 kcal 752 mg

Ovenstående eksempler på 2.000 kcal er ikke nødvendigvis særlig realistiske, men blot ment som eksempler (de fleste mennesker indtager for mange kalorier og langt over de 2.000 kcal i eksemplerne).

Som vi kommer ind på i en artikel i næste uge, kan der være god grund til ikke at få for meget kalk, så 200-400 mg i kosttilskud vil være passende for de fleste, der har brug for at supplere en nogenlunde fornuftig kost uden mælk med kalktilskud.

Et af de mest populære kosttilskud med kalk er Osteoform, hvor en tablet indeholder 200 mg kalk, 100 mg magnesium og 10 mikrogram D-vitamin. De fleste tager to Osteoform (dagsdosis), men i mange tilfælde vil en tablet dagligt være nok.

Kolos er et andet fornuftigt kosttilskud med kalk. Det indeholder 250 mg kalk og 30 mcg D-vitamin per tablet.

Det er naturligvis en lappeløsning at tage kalktilskud, selv om indholdet af kalk vil være tilstrækkelig. Det er langt sundere at spise nok grønsager og få kalken derfra frem for fra mælk eller kosttilskud.

Den bedste måde at få nok kalk og andre næringsstoffer på er ved hovedsageligt eller kun at vælge uraffinerede vegetabilske fødevarer. For dem, der undgår mælk og ikke altid får nok grønsager, er det fornuftigt at tage kosttilskud med kalk, men hold dig til moderate mængder, da for højt indtag af kalk kan være skadeligt.


Sund livsstil forhindrer type 2 diabetes

En ny undersøgelse viser, at vægt, kost, motion, rygning og alkoholindtag hver for sig øger en persons risiko for at få diabetes.

Forskerne fandt, at selv mennesker med diabetes i familien (som var arvelig disponeret) eller var overvægtige, var mindre tilbøjelige til at få diabetes, hvis de på anden måde var sunde. Og hver yderligere livsstilsforbedring sænkede deres risiko.

114.996 mænd og 92.483 kvinder, i alderen 50 til 71 år, uden tegn på hjertesygdomme, kræft eller diabetes, blev i 1995 til 1996 udspurgt om deres kost og livsstil.

Ti år senere havde en ud af 10 mænd og en ud af 13 kvinder fået diabetes.

Forskerne analyserede eventuelle sammenhænge mellem livsstilsfaktorer og diabetes. De opdagede at hver af følgende livsstilsfaktorer mindskede risikoen for diabetes uafhængig af de andre faktorer:

  • motion i mindst 20 min tre gange om ugen
  • aldrig at have røget eller stoppede for mindst 10 år siden
  • fornuftig kost
  • ingen eller kun moderat indtagelse af alkohol
  • ikke at være overvægtig

Det viste sig fx, at mennesker, der røg, drak for meget og motionerede for lidt stadig havde en lavere risiko for at få diabetes, hvis de spiste en sund kost, end hvis de spiste masser af mættet fedt og kun få fiberrige fuldkornsprodukter. Det var også tilfældet for personer, der var disponeret for diabetes pga. diabetes i familien og derfor havde højere risiko for diabetes.

Samlet set var normalvægtige kvinder, der spiste en sund kost, motionerede, drak moderat og ikke røg, 84 % mindre tilbøjelige til at få diabetes end kvinder, der var overvægtige og ikke passede nogen af kriterierne for en sund livsstil.

For raske mænd var diabetesrisikoen skåret ned med 72 % i forhold til mænd med usunde vaner.

Selv om overvægtige stadig var bedre stillet, hvis de var raske på andre måder, siger forskerne, at vægten var den vigtigste faktor til at forudsige om deltagerne ville udvikle diabetes.1)

700.000 danskere har forstadier til diabetes og risikerer et liv med type 2-diabetes. 245.000 danskere lider af sygdommen. Diabetesforeningen regner med, at mindst lige så mange har sygdommen uden at vide det. Dertil kommer de mange tusinde, der er arveligt disponerede. Den store vækst i antallet af personer med type 2-diabetes skyldes primært overvægt og fysisk inaktivitet.2)

Den gode nyhed er, at forbedring af enhver af de undersøgte livsstilsfaktorer mindskede risikoen.

Jeg vil dog mene at kostvaner der er tæt på de ideelle er den vigtigste forebyggelse og en sådan kost vil kunne helbrede mange, der lider af type 2 diabetes.

Dr. Neal Barnard har skrevet en fremragende bog om, hvordan en sund kost både kan forebygge og i mange tilfælde helbrede diabetes (på engelsk). Læs mere om bogen her

Læs mere om diabetes på nomedica.dk

Vægttab ved overvægt eller at fastholde en normal vægt er den bedste forebyggelse af diabetes. Læs mere om et fornuftigt slankeprogram på www.slankeprogram.dk

Kilder

1) Jared P. Reis m.fl.
Lifestyle Factors and Risk for New-Onset Diabetes: A Population-Based Cohort Study
Annals of Internal Medicine. September 6, 2011 155:292-299;

2) BT 26.8.2011


Skønhed, sandhed, venskab, kærlighed, skabelse — det er de store værdier i livet. Vi kan ikke bevise dem, eller forklare dem, men de er de mest stabile ting i vores liv

— Jesse Herman Holmes


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.