Ugeskrift for lægfolk
Nyheder fra Nomedica
uge 38, 2011
- Nok kalk — men ikke for meget
- Mail: Hvorfor falder jeg tilbage?
- Mail: Menstruationssmerter
|
|
|
Kreativitet
er at opfinde, eksperimentere, at gro, at tage risici, bryde regler, at
begå fejl og have det sjovt.
— Mary Lou
Cook
Nok kalk — men ikke for meget
Mange bekymrer sig om, hvorvidt de får nok kalk, og begynder at
indtage langt mere, end de har brug for.
Nogle mennesker, der ønsker at gøre noget ekstra for deres sundhed og
sikre stærke knogler indtager alt for meget kalk.
Kosten indeholder fx:
- godt med grønt og andre sunde vegetabilske fødevarer. Det er de
bedste og mest sikre kilder til kalk. Kosten indeholder allerede nok
kalk — fx 800 mg
- ½ liter mælk, lidt ost — fx 800 mg
- en multivitamin, der også indeholder lidt kalk — fx 200 mg
- ekstra kalktablet med D-vitamin for at styrke knoglerne — fx 400
mg
Det blev til 2.200 mg kalk dagligt ... tre gange så meget, som du har
brug for.
Mange tror, at det er en god idé, at få ekstra meget kalk i kosten,
men hvis du overdriver med din indtagelse af kalk kan det gøre mere
skade end gavn.
En undersøgelse viser, at det muligvis øger forekomsten af
knogleskørhed at få mere end ca. 1.200 mg kalk dagligt, og at det ikke
hjælper knoglerne at tage mere end ca. 750 mg dagligt (1)
Selv om der er en vis usikkerhed forbundet med i hvilken grad for
meget kalk kan give problemer, tyder en undersøgelse på at kalktilskud
med eller uden D-vitamin i moderat grad øger risikoen for
hjerte-kar-sygdomme.(2)
Tidligere undersøgelser har vist, at kalk fra både kalktilskud og
mælkeprodukter øger risikoen for prostatakræft.(3-6)
Et nyt studie offentliggjort i the Journal of Bone and Mineral
Research fandt, at de mænd, der rapporterede den højeste indtagelse af
kalk, havde dobbelt så stor risiko for at have prostatakræft og
fremskreden prostatakræft som dem, der rapporterede den laveste
indtagelse af kalk. Mænd med arveanlæg, der var forbundet med dårligere
optagelse af kalk, var 59 % mindre tilbøjelige til at have været
diagnosticeret med fremskreden prostatakræft sammenlignet med mænd, der
genetisk var bedst til at optage kalk.(7)
Konklusion
Hvis du følger en kost a la
beskrevet
her mangler du nok ikke kalk. Se også eksempler på kost med nok kalk
i
nyhedsbrevet her.
Er du i risiko for kalkmangel eller din læge mener, at du skal have
ekstra kalk, kan du let få mere kalk i kosten ved at spise flere
kalkrige grønsager.
Det er sandsynligt, at kalk fra kosttilskud eller mælkeprodukter kun
i visse situationer er gavnlige, og sandsynligvis ikke, hvis du allerede
spiser sundt. Har du brug for tilskud af kalk, så vælg moderate mængder,
som beskrevet i
artiklen her.
Der er med andre ord ingen grund til at supplere en sund kost og
livsstil med ½ liter mælk eller kalktilskud, medmindre der er specielle
grunde til, at du har brug for ekstra kalk (jeg har svært ved at
forestille mig, hvad det skulle være).
Du kan se fødevarers indhold af kalk på
www.kalorietabel.dk
— både i forhold til vægt og kalorier.
Det er også interessant, at befolkninger i lande som Indien, Japan og
Peru, hvor den gennemsnitlige daglige calcium indtag kan være helt nede
på omkring 300 mg dagligt, har en lavere forekomst af knoglebrud og
knogleskørhed end det fx er tilfældet i Danmark (hvor vi i gennemsnit
får et godt stykke over 800 mg). Det er sandsynligvis deres lavere
indtag af animalsk protein, langt mere fysisk aktivitet og mere solskin,
der giver dem stærkere knogler.
Det er meget, vi endnu ikke ved om vores behov for kalk, og hvordan
vi bedst beskytter vores knogler, men det mest sikre må være at få nok
kalk fra en sund uden at få for meget — og samtidig sikre nok sol
(D-vitamin) og fysisk aktivitet.
Kilder
1) Eva Warensjö m.fl.
Dietary calcium intake and risk of fracture and osteoporosis:
prospective longitudinal cohort study. British Medical Journal 2011;
342:d1473
doi: 10.1136/bmj.d1473 (Published 24 May 2011)
2) Mark J. Bolland m.fl.
Calcium supplements with or without vitamin D and risk of cardiovascular
events: reanalysis of the Women’s Health Initiative limited access
dataset and meta-analysis.
British Medical Journal. Published ahead of print April 19, 2011.
doi:10.1136/bmj.d2040.
3) World Cancer Research
Fund/American Institute for Cancer Research. Food, Nutrition, and the
Prevention of Cancer: A Global Perspective. American Institute for
Cancer Research. Washington, D.C. 1997; p. 322.
4) Chan JM, Stampfer MJ, Ma
J, Gann PH, Gaziano JM, Giovannucci E.
Dairy products, calcium, and prostate cancer risk in the Physicians’
Health Study.
Am J Clin Nutr. 2001;74:549-554.
5) June M. Chan and Edward
L. Giovannucci
Dairy Products, Calcium, and Vitamin D and Risk of Prostate Cancer.
the Johns Hopkins University Bloomberg School of Public Health
http://epirev.oxfordjournals.org/content/23/1/87.full.pdf
6) Chan JM, Giovannucci EJ.
Dairy products, calcium, and vitamin D and risk of prostate cancer.
Epidemiol Rev. 2011;23:87-92.
7) Sue Ann Ingles m.fl.
Calcium intake and prostate cancer among African Americans: Effect
modification by vitamin D receptor calcium absorption genotype.
Journal of Bone and Mineral Research. Volume 26 issue 9 (september 2011)
2) Mail: Hvorfor falder jeg tilbage?
Jeg kan rigtig godt lide dine svar. Du svarer på en meget fin,
oplysende og seriøs måde. Jeg syntes dine svar er brugbare og det skal
du have tak for!
Jeg personligt mangler noget om motivation og om at holde fast i de
gode vaner, når jeg nu kan mærke den gode effekt, hvorfor falder jeg så
tilbage? Har alle dine bøger og de læses jævnligt, men, men ...
Hilsen Helle
Hej Helle
En ting er at sætte sig noget for, noget andet er faktisk at få det
gennemført.
Prøv at udføre de tips og øvelser, du kan læse om i bogen Kunsten at
ændre vaner.
I mange tilfælde har vi programmeret vores sind til at tænke og tro
noget bestemt, og til helt automatisk at fortsætte med det, vi er vant
til.
Det handler altså blandt andet om at omprogrammere, og det kan tage
tid og kræve tålmodighed.
Prøv blandt andet at bruge lidt tid hver dag på at visualisere og
skrive ned på papir ... og du vil lige pludselig opdage, at din
omprogrammering begynder at virke.
Når du først konsekvent har gjort de nye ting hver dag i et stykke
tid, bliver de til nye vaner, der er lette at fastholde.
Med venlig hilsen
John Buhl
3) Mail: Menstruationssmerter
Jeg spiser vegetarisk - næsten vegansk og dyrker dans og yoga flere
gange om ugen. Jeg snoller engang imellem med et stykke mørk 72-80%
chokolade og drikker et glas vin et par gange om måneden. Jeg tager
ingen tilskud. Jeg bor i et solrigt land og får derfor i rigelige
mængder af sol på kroppen.
Jeg skriver fordi jeg hver måned har smerter i underlivet i
forbindelse med menstruationen. Smerterne kan jeg bide i mig - det
værste er det eksplosive dårlige humør og trangen til gråd, så snart
noget går mig imod. Både mig og min dejlige familie lider under det.
Har du et godt råd?
L.
Hej L.
Der kan være mange individuelle faktorer. Her er hvad der vil virke i
de fleste tilfælde (i det mindste lindre).
1) Veganerkost. Evt. præcist som beskrevet i serien om
helbredende kost (1-11):
2) Du er givetvis lidt ekstra træt og uoplagt i dagene FØR din
menstruation. Det er vigtigt, at du i de dage sover mere og bedre! Tag
evt. et ekstra hvil midt på dagen og sørg for nok nattesøvn. En god
døgnrytme påvirker også hormoner og humør (tidligt i seng, tidligt op).
Hvis ikke du gør andet, så prøv med det samme, du bliver lidt ekstra
træt/uoplagt/sløv i dagene før menstruation, at sove mere og bedre. Det
kan være nødvendig med 1-2 timers ekstra søvn i døgnet i de dage. Hvis
du er heldig vil det gøre en stor forskel. Er det ikke nok, synes jeg du
skal være 100 % konsekvent med din kost — inkl. at sikre, at du får nok
af alle næringsstoffer fra kosten og/eller kosttilskud.
Jeg går ud fra, at du har snakket med din læge om det, eller bør du
gøre det og blive grundig undersøgt.
Med venlig hilsen
John Buhl
Der er ingen
sanselig nydelse i verden, der kan sammenlignes med den glæde og
tilfredshed, en god person oplever ved at gøre godt.
— Tillotson
