Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 39, 2009


  1. Flere får diagnoser som depression og ADHD
  2. Deprimerede har oftere svagere knogler
  3. Soja sænker kolesteroltallet hos patienter med type 2 diabetes
  4. Lidt af hvert

Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen
John Buhl


”Min far indpodede i mig, at hvis du ikke ser ting ske på den måde, du ønsker de sker, går du ud og får dem til at ske.”

— Susan Powter, forfatter


1) Flere får diagnoser som depression og ADHD

... og anvendelse af medicin for disse tilstande er skyhøj!

I sidste uge skrev jeg lidt om depression i nyhedsbrevet, fordi WHO mener, at depressioner er ved at blive en epidemi.

De mange deprimerede mennesker er naturligvis glade for den hjælp, de får fra den medicin, de bliver ordineret. Pillerne giver humøret et løft, så verden og livet er til at holde ud.

Bivirkningerne er i denne sammenhæng til at leve med i det mindste for de fleste og i et stykke tid.

Hvor godt virker antidepressiv medicin de såkaldte lykkepiller egentlig? Er der solid videnskabelig dokumentation for en overbevisende positiv virkning, eller er det i stor udstrækning ”troen der flytter bjerge”?

Som beskrevet i en artikel på videnskab.dk 21-9-2009 er der berettiget tvivl om virkningen af antidepressiv medicin.

Artiklen beskriver, hvordan videnskabelige resultater, der viser at antidepressiv medicin ingen effekt har, ikke bliver offentliggjort.

Ud af de 74 nyeste undersøgelser af antidepressiv medicin var der lige mange undersøgelser med positive resultater, som med negative eller tvivlsomme resultater (36 af hver).

Kun 14 ud af de 36 undersøgelser med negative eller tvivlsomme resultater blev offentliggjort. Endnu mere besynderligt er det, at ud af de 14 undersøgelser med negative/tvivlsomme resultater blev 11 beskrevet på en sådan måde, at det foranledige læserne til at tro, at resultatet var klart positivt!

Du kan også læse mere om undersøgelsen i The New England Journal of Medicine, 358. 252-260.

Artiklen nævner også, hvordan flere undersøgelser viser, at kvalificeret psykologisk behandling af depression virker mindst ligeså godt som medicinsk behandling, og psykologisk behandling virker bedre på længere sigt.

Efter min mening og erfaring er langt det bedste valg (i de fleste tilfælde) god psykologisk behandling (uden medicin) sammen med omfattende forbedringer i livsstil og livsvilkår.

De store spørgsmål må være, hvorfor læger ikke i langt højere grad henviser til en psykolog, frem for at udskrive recepter? Og hvorfor vejleder læger ikke i langt højere grad i de ændringer i kost, livsstil og livsvilkår, som der er god dokumentation for vil hjælpe mennesker, der fx er triste eller deprimerede?

Er det blot fordi, medicin er den letteste løsning?

Det er ikke kun depression, der forekommer oftere, og hvor medicinsk behandling som regel er den væsentligste behandling.

Tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at 8.250 voksne sidste år fik medicinsk behandling for ADHD, en stigning på 50 % i forhold til året før. Berlingske 18-9-2009

Indtil videre er det dog mest børn, der diagnosticeres og behandles for ADHD. Ifølge ADHD-foreningen er der over 160.000 mennesker i Danmark, der har ADHD.

I den sidste tid har der i det hele taget været meget omtale af ADHD, og hvordan den behandles med medicin og de fleste såkaldte eksperter er enige om, at flere både børn og voksne med ADHD skal have medicin.

I Berlingske Tidende 18-9-2009 kunne vi læse om ”Et samfund på medicin

Artiklen omhandler blandt andet, hvordan det er blevet muligt at diagnosticere og behandle en række psykiske lidelser, man tidligere måtte give op over for. Og hvordan det har medført et større forbrug af medicin.

Hvad er de langsigtede konsekvenser for den enkelte og samfundet, når så mange mennesker får medicin mod psykiske problemer inkl. ADHD og depression?

Medicinfabrikanterne er naturligvis glade for at sælge mere medicin, men det er den enkelte patient og samfundet, der betaler prisen både økonomisk og på anden måde.

Er dette enorme og konstant stigende medicinforbrug prisen værd?

Nogle mennesker med psykiske lidelser, har naturligvis brug for medicin eller anden behandling, men er vi ved at skabe et samfund, hvor der ikke er god plads til mennesker, der er anderledes? Et samfund hvor de mennesker, der ikke passer ordentlig ind, bliver til patienter, der skal ”normaliseres” med medicin?

Når alt for mange afvigelser fra det normale bliver diagnosticeret og behandlet som sygdomme, er vi ved at opbygge et samfund med uhyggelige perspektiver.

Børn med forstyrret adfærd rastløshed, indre uro, koncentrationsbesvær og udpræget impulsivitet får en diagnose, fx ADHD, og alle kan slappe lidt mere af. Nu ved vi jo, hvad der er galt med ungen, og hvordan medicin kan gøre livet lettere for alle parter.

Både patienter inkl. de lidt for aktive og utilpassede unge genier og samfundet betaler en meget høj pris på længere sigt.

Kemisk introduceret ro i sind, hjem og klasseværelser er en let og hurtig løsning. Det fungerer. Og vi lever jo i en verden, hvor hurtige løsninger er populære, og hvor vi ikke altid tænker på de langsigtede konsekvenser. Ja det er ved egentlig sjældent, at vi tænker os særlig godt om, når vi behandler psykiske sygdomme.

Fordi afvigende adfærd ofte delvist kan reguleres med stoffer, der ændrer på kroppens kemi, får børn og voksne med ADHD eller lignende diagnoser amfetaminlignende stoffer, der ville gøre enhver narkoman misundelig.

Disse stoffer virker, og det er umiddelbart godt og rart for ”patienten”, forældrene, lærerne eller vennerne, at stofferne ændrer på biokemien, hos de besværlige og ballademagerne. I nogle tilfælde er stofferne givetvis endda nødvendige for blot så nogenlunde at få tingene og livet til at hænge sammen.

Lette løsninger her og nu har det med at blive til endnu større problemer i fremtiden.

Medicin har bivirkninger. Det gælder al medicin, og nogle bivirkninger er alvorlige og meget skadelige for den fremtidige mentale og/eller fysiske sundhed.

Det må undre, hvorfor der er så meget fokus på at diagnosticere og behandle med medicin når der samtidig er så uendelig lidt fokus på at gennemføre de ændringer i kost, livsstil og livsvilkår, der, sammen med god pædagogik, ofte kan nå endog meget langt.


2) Deprimerede har oftere svagere knogler

Mennesker med svær depression er mere tilbøjelige til at have lavere knogletæthed. Det tyder ny forskning på.

Forskerne analyserede data fra 23 studier, der i alt inkluderede 2.327 deprimerede og 21.141 ikke deprimerede voksne.

Det viste sig at knogletætheden generelt var mindre blandt de deprimerede.

Kilde: Raz Yirmiya, Itai Bab
Major Depression Is a Risk Factor for Low Bone Mineral Density: A Meta-Analysis
Biological Psychiatry, Volume 66, issue 5 (1. september 2009). Pages 423-432

Kommentar:

Undersøgelsen viser vel blot, at en væsentlig årsag eller medvirkende årsag til depression kan være usund eller mangelfuld kost.

Under alle omstændigheder bør deprimerede sørge for at få nok vitaminer og mineraler fra kosten og eventuelt kosttilskud.


3) Soja sænker kolesteroltallet hos patienter med type 2 diabetes

I et studie offentliggjort i Journal of Nutrition opdagede forskerne, at sojaprotein sænker kolesteroltallet hos patienter med type 2 diabetes.

Deltagere i studiet, der indtog sojaprotein sænkede deres LDL kolesterol (det dårlige kolesterol) og forholdet mellem det gode og dårlige kolesterol blev væsentligt bedre sammenlignet med deltagere, der fik mælkeprotein.

29 patienter med type 2 diabetes deltog i dobbeltblind studiet, hvor deltagerne enten dagligt indtog 40 gram tilskud af soja- eller mælkeprotein. I 57 dage indtog de én af proteintyperne, derefter 28 dage uden proteintilskud og til sidst 57 dage med den anden proteintype.

Kilde: Dr. Elizabeth A. Pipe m.fl. Soy Protein Reduces Serum LDL Cholesterol and the LDL Cholesterol:HDL Cholesterol and Apolipoprotein B:Apolipoprotein A-I Ratios in Adults with Type 2 Diabetes
The Journal of Nutrition July 15, 2009;139:1700-1706.
doi:10.3945/jn.109.109595

Kommentar:

Det er logisk nok at vegetabilsk protein vil give sundere kolesteroltal sammenlignet med animalske kilder til protein.

Jeg mener dog ikke, at undersøgelsen bør få type 2 diabetikere til at tage tilskud af sojaprotein, men snarere, at de går over til en plantebaseret kost, hvor proteinerne helt naturligt kommer fra sunde, kolesterolfrie vegetabilske fødevarer (grønsager, fuldkorn, bønner og nødder).

Som vi har været inde på flere gange tidligere er der god dokumentation for, at en sund vegetarkost hjælper diabetikere.


4) Lidt af hvert

Blåbær stimulerer hjernen

En håndfuld blåbær til morgenmad hjælper mod træthed og manglende koncentration senere på dagen.

For at opnå en virkning skal du spise god håndfuld dagligt.
Jyllands Posten 17-9-2009

Hyben hæmmer betændelse

Indtagelse af hybenpulver har en gavnlig effekt på gigtpatienters tilstand.
Videnskab.dk 22-9-2009

Radon skal ud af boliger

Radon en naturligt forekommende radioaktiv gas er langt farligere end hidtil antaget. Derfor anbefaler FNs sundhedsorganisation, at grænseværdien i boliger sættes ned til en tiendedel.
DR.dk 23-9-2009


"Det er kunstnerens opgave at skabe sol, når solen fejler."

— Romain Rolland


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.