Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 40, 2008


  1. Gode intentioner ikke altid nok
  2. Calciumtilskud under graviditeten beskytter fostre mod bly
  3. Saltfattig kost kan få ukontrolleret blodtryk ned
  4. Mail: Er nikotintyggegummi i orden?
  5. Mail: Lavt kolesterol
  6. Lidt af hvert
  7. Eftertanke

Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl


”Når du bebrejder andre, mister du evnen til at ændre.”

-- Dr. Robert Anthony


1) Gode intentioner ikke altid nok

Et forsøg foretaget på ”Wageningen University and Research Centre” har vist, at der er forskel på de gode intentioner og de faktiske valg, vi tager.

Deltagerne fortalte først hvilke snacks, de ville vælge. De havde fire valgmuligheder -- to usunde og to sunde.

49 % af deltagerne havde til hensigt at vælge en sund snack. Da det kom til stykket valgte 27 % fra denne gruppe alligevel en usund snack, da de en uge senere blev udsat for valget i en kantine.

92 % af de deltagere i forsøget, der havde til hensigt at vælge en usund snack, valgte også en usund snack.

Kilde: Discrepancy between Snack Choice Intentions and Behavior. Journal of Nutrition Education and Behavior. Volume 40, Issue 5, Pages 311-316 (September 2008). Resumé på engelsk

Kommentar:

Ikke overraskende var der altså en forholdsvis stor procentdel af deltagerne, der havde bestemt sig for det sunde valg, som alligevel ”faldt i”, når de faktisk fik valget mellem det sunde og usunde.

Læs mere om at ændre vaner her


2) Calciumtilskud under graviditeten beskytter fostre mod bly

Kosttilskud med calcium under graviditeten mindsker blodets indhold af bly, og mindsker dermed risikoen for at fostret bliver udsat for dette giftige tungmetal.

I forsøget blev 670 kvinder delt op i to grupper. Den ene gruppe tog 1200 mg calcium og den anden fik placebo (snydepiller -- altså i dette tilfælde piller uden calcium).

Mængden af bly i blodet faldt gennemsnitlig med 11 %, blandt de kvinder der tog calcium.

De kvinder der tog mest calcium havde mindst bly i blodet.

Blandt de kvinder der tog 75 % eller flere af de piller de blev fortalt, de skulle tage, faldt blodets indhold af bly med 24 %.

Kilde: Environmental Health Perspectives, doi:10.1289/ehp.11868. Online 2 September 2008.
Effect of Calcium Supplementation on Blood Lead Levels in Pregnancy: A Randomized Control Trial


3) Saltfattig kost kan få ukontrolleret blodtryk ned

Mennesker der stadig har højt blodtryk, selv om de tager flere forskellige medikamenter for at sænke det, kan sænke deres blodtryk ved at spise en saltfattig kost.

Det viser en undersøgelse af 13 voksne med behandlingsresistent højt blodtryk.

Deltagerne blev testet i 7 dage på en saltfattig kost og derefter 7 dage på en saltrig kost.

Forskerne havde forventet en forskel, men ikke at salt i kosten gjorde så stor forskel. Det viste sig nemlig, at det systoliske blodtryk (det højeste tal) blev reduceret med 22,6 mens det diastoliske tal (det laveste) faldt med 9,2, når deltagerne var på en saltfattig kost.

Studiet bekræftede også, at en saltrig kost kan få folk til at ophobe væske. På den saltfattige kost blev mindre væske tilbageholdt.

Forskerne konkluderede, at studiet klart demonstrerer de skadelige virkninger af en saltrig kost, og de gavnlige virkninger af en saltfattig kost.

Kilde: The American Heart Association's 62nd Annual Fall Conference of the Council for High Blood Pressure Research in Atlanta. Læs evt. mere her på engelsk


4) Mail: Er nikotintyggegummi i orden?

Tillad mig ugens tåbespørgsmål: Er det meget skadeligt at gå og gnaske nicotin-tyggegummi?

Mange af os, der sent holdt op med smøgerne har fundet en masse trøst i nicotyg. Det er utroligt, så meget de sælger af det, der er ustandselig udsolgt. Men hvor skadeligt mon det er? -- Er nikotin egentlig ikke en del af vort medfødte udstyr, som så mange andre stoffer -- jeg tænker på indbyggede vitaminer og aminosyrer osv.

Venlig hilsen
Pia

Hej Pia

Nikotin er ikke på nogen måde gavnligt. Det er et giftstof det er bedst at undgå, også i tyggegummi.

Det er afgjort også skadeligt at få nikotin fra tyggegummi. Lad være med at fortsætte din afhængighed af nikotin ved at bruge tyggegummi!

Med venlig hilsen
John Buhl


5) Mail: Lavt kolesterol

Kære John,

Nu skriver jeg til dig igen, fordi jeg er totalt forvirret. En god veninde fortalte, at det ikke var spor smart at nedsætte sit kolesteroltal. Jeg googlede derfor "lavt kolesteroltal" og gik bl.a. ind på hjemmesiden ravnskov.nu og læste ”Myter om kolesterol”.

Efter denne læsning må jeg nødvendigvis konkludere, at jeg vil dø tidligere på grund af mit lave kolesteroltal, når man tager min alder (72 år) i betragtning.

Jeg går ud fra, at du sandsynligvis kender til de omtalte videnskabelige artikler, og kom i tanke om, at du vist aldrig har anbefalet at kolesteroltallet nedsættes, blot hvordan man gør det.

Jeg har jo svært ved at forstå, hvordan jeg skulle kunne udsætte mig for diverse forskellige sygdomme som nævnt i artiklerne, fordi jeg lever som veganer, men det er da lige ved, at jeg ønsker mit kolesteroltal på 5.5 tilbage!!!

Mange venlige hilsner
Birgitte

Kære Birgitte

Ja, jeg kender godt diverse påstande om "kolsterolmyter". De er ikke særlig videnskabelige, men får desværre mange til at være mere eller mindre ligeglade med deres kolesteroltal, eller bruger det som et argument for, at det ikke gør noget, at de spiser kød eller mættet fedt!

Der er en meget tydelig sammenhæng mellem forhøjet kolesteroltal og øget risiko for en række sygdomme.

Ingen tvivl om, at du skal være meget glad for, at du fik dit kolesteroltal ned på ca. 4,0.

Virkelig flot og meget sundere end 5,5!

Nogle links her:
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/kolesterolhoejt.htm
http://www.hjerteforeningen.dk/sw18452.asp
http://www.hjerteforeningen.dk/sw5771.asp
http://www.helse.dk/Default.aspx?ID=44&PID=25&NewsID=5169
http://www.sundhed.dk/wps/portal/_s.155/4503?_ARTIKEL_ID_=2092050808125645

Der er også en række gode bøger og artikler på engelsk, fx denne
Og bogen her

Med venlig hilsen
John Buhl


6) Lidt af hvert

Børns knogler har brug for ihærdig motion

For at opbygge stærke knogler er det vigtigt, at børn og unge er meget fysisk aktive i mindst 25 min. dagligt.

Kilde: Objectively Measured Physical Activity and Bone Strength in 9-Year-Old Boys and Girls
PEDIATRICS Vol. 122 No. 3 September 2008, pp. e728-e736 (doi:10.1542/peds.2007-2573)

Kommentar:

De tre vigtigste faktorer, der giver børn stærke knogler, hvilket er meget vigtigt senere i livet, er:

  1. Godt med fysisk aktivitet
  2. Nok sol (D-vitamin)
  3. Sund kost (og undgå eller begræns indtagelsen af sodavand, sukker, slik, chips og kød)

Mobiltelefoner giver ikke kræft i hjernehinden

En ny undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har deltaget i, viser igen, at brug af mobiltelefon ikke giver hjernekræft. Over 1200 mennesker med hjernehindekræft, og 3299 uden, har deltaget i undersøgelsen.
cancer.dk 23-9-2008

Forskere: Dårlige medicinske resultater bliver gemt væk

Over halvdelen af de forsøg, der beviser effekten af lægemidler bliver aldrig offentliggjort, viser amerikansk undersøgelse. Videnskabelig uredelighed, lyder det fra forskerne, der mistænker medicinalindustrien for at gemme negative resultater. Ingeniøren 25-9-2008

Rapporter bivirkninger fra medicin

Bladet Samvirke har et tema om bivirkninger fra medicin.

Her kan du den næste måned skrive om de bivirkninger, du har oplevet med medicin.

Årsagen til initiativet er, at der indberettes alt for få bivirkninger fra medicin til Lægemiddelstyrelsen.

Læs mere på samvirke.dk

Kvinders drikkekvote skal ned på syv genstande

Danske alkoholvaner er skyld i flere tilfælde af brystkræft. Nu vil læger skære kraftigt i genstandsgrænserne.
politiken 29-9-2008

Trafik-os tager vejret fra danske småbørn

Børn i København kan begynde at hvæse 3-4 dage efter at have indåndet store mængder bilos. Luftforureningen i hovedstaden er endda så slem, at den kan udløse astma, viser dansk forskning.
videnskab.dk 29-9-2008

Forskere: Luk vinduerne mod gaden

Forskere på Danmarks Miljøundersøgelser advarer mod at lufte ud mod gaden, fordi forureningen er 2-3 gange højere end mod gården.
Ingeniøren 25-9-2008

Ekspert: Sådan ser dansk svineproduktion ud

Billeder af grise med skuldersår, dyreværnsorganisationen Anima har taget, er et godt portræt af Dansk Landbrug, siger ekspert ifølge Politiken 27-9-2008

Læs mere: Åbent landbrug 2008 -- bag fasaden.

Kommentar:

Hvis dyrevelfærd betyder noget for dig, kan du være med til at forbedre forholdene ved at købe mere økologisk kød, spise mindre kød eller blive vegetar.

Rygerlunger kommer sjældent alene

Patienter med de sværeste former for KOL (rygerlunger) har ifølge en ny undersøgelse en øget risiko for diabetes på 50 procent, for forhøjet blodtryk på 60 procent og for hjerte-karsygdom på 140 procent.
Politiken 28-9-2008

Interessant hjemmeside

Her en flot og brugervenlig side om vegetarkost


7) Eftertanke

Jeg har allergi overfor mennesker, guruer, religioner og andre, der påstår de har sandheden (og den eneste sandhed). Og stor respekt for de mennesker og grupper, der mere eller mindre ydmygt forsøger at nærme sig en forståelse ... fx her (på engelsk)

Har du også et emne, et indlæg e.l., som falder lidt uden for de emner, vi ellers beskæftiger os med, men passer ind under "Eftertanke", hører jeg gerne fra dig. Også hvis du kender til en spændende og relevant hjemmeside, som du synes, vi skal linke til.


"Selv om verden er fuld af lidelse, er den også fuld af overvindelse af lidelse."

-- Helen Keller


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.