Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 40, 2009


  1. Medicinalindustrien har brug for diagnoser som ADHD
  2. Fedtfattig og fiberrig mad er godt for tyktarmen
  3. Støjende trafik sat i forbindelse med højt blodtryk
  4. Mail: Depression
  5. Mail: Depression og ADHD
  6. Lidt af hvert

Kære læser

I de sidste par uger har vi haft emnerne depression og ADHD oppe, og jeg har modtaget mange mails om emnerne. Derfor også lidt mere om emnerne i de næste par uger.

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen
John Buhl


"Det kan være svært for vore børn at lære gode manerer, for de ser aldrig nogen. "
Fred Astaire


1) Medicinalindustrien har brug for diagnoser som ADHD

Af Marie Fugl.

Skal medicinalindustrien vinde nye markeder, kræver det, at der stilles nye diagnoser. Diagnosen ADHD blev først rigtig populær, da ADHD-medikamentet Ritalin kom på markedet.

ADHD, Attention-Deficil Hyperactivity Disorder, er den kraftigst voksende diagnose i dette årti. Og i Danmark er forbruget af Ritalin, der er den mest anvendte medicin til ADHD-diagnosticerede, steget med ikke mindre end 2054 procent på ti år.

Thomas Brante er professor i sociologi ved Lunds Universitet. Han har blandt andet beskæftiget sig med ”den nye psykiatri” og har deltaget i debatten om ADHD i Sverige. Han mener, at der er flere årsager til den kraftige stigning. Men først og fremmest langer han ud efter medicinalindustrien, der i et profithensyn forsøger at diktere diagnoser og tendenser på sundhedsområdet:

”Medicinalindustrien har enorm betydning for udbredelsen af diagnoser. Pillen kommer ofte før diagnosen, mener nogle eksperter. Medicinalindustrien forsøger i hvert fald på mange særlige måder at skabe markeder for at sælge piller,” siger Thomas Brante.

Mellem fire og syv procent af befolkningen ventes at have ADHD-lignende symptomer, og børn helt ned til et-årsalderen udstyres i dag med diagnosen ADHD, når de er meget adfærdsvanskelige. Salget af Ritalin, der blandt andet øger mængden af dopamin i hjernen – og dermed har en afslappende effekt, er steget i takt med diagnoseboomet.

PILLE OG DIAGNOSE GÅR HÅND I HÅND

Blandt neuropsykiatere hævder flere, at ADHD er en medfødt hjerneskade. De forklarer det stigende antal diagnoser med, at der er sket et videnskabeligt gennembrud, og ser det som en fordel at medicinere så tidligt som muligt. Thomas Brante er uenig. Han er ikke sikker på, at den stigende medicinering er positiv, og betvivler påstanden om det videnskabelige gennembrud:

”Man har i årtier forsket intenst i hjerneskade-hypotesen, men man kan ikke bekræfte den videnskabeligt. Efter min bedste overbevisning er der ikke sket andet end, at lægemiddelindustrien har fundet et nyt præparat. Og det er ikke første gang, at medicinalindustriens evne til at finde nye markeder har medført nye eller bredere diagnoser. I det forrige årti så vi et parallelt forløb mellem et boom i antallet af depressionsdiagnoser og forbruget af lykkepiller som Prozac og Cipralex. Og længere tilbage gik angst og Valium hånd i hånd”, siger Thomas Brante.

At det lader sig gøre for medicinalindustrien at få salget af et bestemt præparat til at stige, tilskriver Thomas Brante, at der er tale om såkaldte elastikdiagnoser, hvor det er nemt at rykke grænsen for, hvornår man er syg.

”En afgørende faktor er, hvor bredt diagnosen defineres. Altså hvor man sætter kriterierne for, hvad der er normalt, og hvad der er patologisk eller dysfunktionelt. Jo snævrere grænse for det normale – desto flere kan forstås som patologiske og dermed indicerede til medicin. Det vil sige, at medicinalindustrien har en interesse i så brede diagnoser som muligt”, siger Thomas Brante og fortsætter:

”ADHD er jo en elastikdiagnose, den er konstant blevet udvidet gennem årene, og i dag er kriterierne meget løse. Nu kan man være hyperaktiv og impulsiv, men ikke uopmærksom – og alligevel få diagnosen.

Tidligere var det kun børn i de første skoleår, der kunne få diagnosen, og man mente, at de voksede fra den senest i teenageårene. I dag kan den gives til alle fra spædbørn til voksne, og man mener ikke længere, at det er noget, man vokser fra. Det giver grundlag for en livslang medicinering.”

Selv om det, som Thomas Brante siger, ikke direkte er medicinalfirmaerner der bestemmer, diagnoserne, har de gode muligheder for at påvirke dem. Han peger på manualen Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorder (DSM), der udgives af American Psychiatric Association. I denne håndsbredde-tykke manual, som også danske psykiatere og den danske ADHD-forening refererer til, samles psykiatriske symptomer og diagnoser. Og den dikterer i høj grad, hvad der anerkendes som sygdomme inden for psykiatrien.

”En diagnose optages i DSM ved, at en gruppe psykiatere blandt andet ved håndsoprækning beslutter, om diagnosen skal godkendes eller ej. Det har ført til nogle diskutable situationer. Eksempelvis blev homoseksualitet i 1952 godkendt til optagelse, men blev taget ud igen i 1980 - ikke på grund af videnskabelige fund, men på grund af politisk pres”, forklarer Thomas Brante.

Hvis man bladrer igennem DSM, er det også tydeligt, at mange diagnoser er kulturelt bestemte. På Filippinerne og i Malaysia kan man for eksempel lide af ’amok’, blandt de amerikanske indianere kan man have ’spøgelsessygdom’. Og også diagnoser som ’koffeinrelateret forstyrrelse’ er at finde i DSM.

”Pointen er, at der mangler videnskabelige, deduktivt definerede kriterier for diagnoserne. Alligevel er DSM mange psykiateres bibel, og den man referer til, når man skal udstede diagnoser og udskrive medicin”, siger Thomas Brante.

AUTHOR: TO BE DETERMINED (Forfatter: skal bestemmes)

Medicinalindustrien skal imidlertid kunne legitimere medicinforbruget. De skal kunne fremvise dokumentation for, at deres præparater virker, og anerkendte forskere skal gerne blåstemple dokumentationen. Her spiller det øgede samarbejde mellem universitetsforskningen og medicinalindustrien – herunder forskningens stigende afhængighed af ekstern finansiering – en stor rolle. Det giver medicinalindustrien mulighed for – direkte eller indirekte – at styre forskningen og bestemme, hvad der publiceres.

Thomas Brante forklarer, at der i USA findes professionelle skriveagenturer – eksempelvis Current Medical Directions (CMD), som forfatter videnskabelige artikler, der dokumenterer et præparats virkning, effektivitet og ufarlighed.

”Det foregår sådan, at et medicinalfirma udfører nogle undersøgelser og bearbejder dette materiale statistisk. Herefter sender de det til skriveagenturet, som skriver artiklerne sammen. Artiklerne kommer derved til at fremstå som uafhængig dokumentation frem for reklame. Derefter forsøger man at få en anerkendt forsker til at skrive under”

Man kan, som Thomas Brante siger, undre sig over, hvorfor forskerne går med til det. Status, anerkendelse, flere penge til forskning og mere berømmelse ser ud til at være nogle af grundene.

”I vore dage måles forskerne i høj grad på antallet af artikler, de publicerer. Forskerens belønning er, at han – uden at røre en finger – kan øge sin publiceringsmængde betragteligt. Samtidig er risikoen for at blive opdaget meget lille. De kedelige konsekvenser af sådanne spøgelsesskriverier er selvfølgelig også, at der bliver rykket kraftigt ved videnskabens legitimitet og den akademiske uafhængighed.”

Selvom medicinalindustrien spiller en central rolle i diagnoseboomet, medvirker en række andre aktører altså også: Psykiatere accepterer brede definitioner, og pressede universitetsforskere legitimerer på forskellig vis forbruget. Hertil kommer, ifølge Thomas Brante, forældre og skole, der er pressede på ressourcer, og som derfor higer efter en diagnose, der kan holde dem fri fra ansvar:

”Da der fortrinsvis angives biologiske årsager til ADHD – og det ikke ses som resultatet af en bestemt opvækst eller et dårligt skolemiljø – så befrier diagnosen skole og familie for ansvar og dårlig samvittighed – og udløser oven i købet finansiel støtte.”

FORFALD IKKE TIL REDUKTIONISME

Da Foucault havde skrevet Galskabens historie, stod læger i kø for at invitere ham indenfor på sindssygehospitaler for at vise ham, at sindssygen faktisk eksisterede. Thomas Brante er også blevet tilbudt at se ADHD-børnene på video. Og han betvivler da heller ikke, at der findes børn og voksne med symptomer, der kan beskrives som ADHD. Heller ikke, at de ikke har symptomer, som kan måles i hjernen, eller at piller nogle gange kan være den bedste behandling.

”Men det betyder ikke, at man kan slutte, at ADHD stammer fra en fejl i hjernen – eller at den er medfødt. Det er simpelthen en logisk fejlslutning. Hvis man søgte andetsteds, kunne man givetvis også finde mange andre sammenhænge: sociale, ernæringsmæssige, relationelle, psykiske, omgivelserne i skolen, lærere og forældres stressniveau, mængden af sukkerindtag etc.”

”Vi lever i en tid, hvor det biologiske menneskesyn er dominerende. Neuropsykiatrien ligger godt i forlængelse heraf, og så har vi tilmed fået teknologi, der kan måle den. PET-skannere er for eksempel blevet et meget udbredt måleinstrument. Og det synes man er mere interessant end en psykologisk samtale. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at man stadig ikke har kunnet finde et gen eller andet biologisk, der dokumenterer dette,” siger Thomas Brante

Han fremhæver, at hans budskab er, at man ikke må forfalde til reduktionisme – og tro, at man kan finde én forklaring på fænomenet. Man må i stedet søge at finde modeller, der kan integrere biologiske, psykologiske og sociologiske teorier, forklaringer og fakta.

”En diagnose som ADHD må ikke ses som en forklaring på, hvad der er galt, men som en beskrivelse af nogle symptomer,” slutter Thomas Brante.

FAKTA OM RITALIN

  • ADHD er en forkortelse af Attention-Deficil/Hyperactivity Disorder. Det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

  • ADHD blev tidligere kaldt DAMP. Syv gange så mange drenge som piger får diagnosen.

  • Internationale undersøgelser viser, at fire-syv procent af alle børn på verdensplan har symptomer på ADHD.

  • Ritalin er den mest anvendte medicin. Stoffet øger mængden af signalstoffer i hjernen blandt andet dopamin. Stoffet er tidligere kritiseret for at øge risikoen for alvorlige hjerteproblemer. I USA er der rapporteret flere dødsfald. Herhjemme er ingen døde.

  • I Danmark indtager 11.203 1) børn dagligt deres dosis Ritalin, der skal gøre dem afslappede og lettere at være sammen med. I 1997 var tallet 520. Det svarer til en stigning på 2054 procent.

  • I USA medicineres 10% af alle 10-årige drenge for ADHD 2).

1) I alderen 5-19 år. Kilde: Lægemiddelindustrien. Lægemiddelindustrien oplyser ikke hvor mange børn i alderen 0-4 år, der får medicinen. I 2003 var tallet 38.

2) Nissen, S. (2006) ‘ADHD drugs and cardiovascular risk’, The New England Journal of Medicine, April 6.


Læs mere: Thomas Brante: Den nya psykiatrin: examplet ADHD i Gunilla
Hallerstedt (red.): ”Diagnosens Magt”.

(Artiklen ovenfor af Marie Fugl har været bragt i Asterisk, der udgives af DPU.)

Jeg hører gerne kommentarer til ovennævnte artikel eller om emnet!


2) Fedtfattig og fiberrig mad er godt for tyktarmen

Mennesker, der har fået vækster eller polypper i tyktarmen fjernet, sænker deres risiko for at udvikle polypper igen ved at holde sig til en fedtfattig kost, der er rig på kostfibre, frugt og grønsager.

Det viser en analyse af mere end 1.000 deltagere i studiet ”the Polyp Prevention Trial”.

De deltagere, der i størst udstrækning fulgte rådene om fedtfattig kost, der er rig på kostfibre, frugt og grønsager, havde 30 % lavere risiko for igen at få polypper og næsten 50 % lavere risiko for at udvikle mere end én tilbagevendende polyp.

Undersøgelsen bekræfter anbefalingerne om at spise fedtfattigt og fiberrigt for en sund tyktarm.

Kilde: The Effect of Strict Adherence to a High-Fiber, High-Fruit and -Vegetable, and Low-Fat Eating Pattern on Adenoma Recurrence.
American Journal of Epidemiology 2009 170(5):576-584; doi:10.1093/aje/kwp169


3) Støjende trafik sat i forbindelse med højt blodtryk

Forskerne udspurgte 24.238 svenskere, og blandt dem der boede tæt på den mest støjende trafik, rapporterede næsten dobbelt så mange, at de havde højt blodtryk, sammenlignet med de svenskere, der boede i mere fredelige omgivelser.

Andre studier har vist, at mennesker, der bor tæt på lufthavne eller har en støjende arbejdsplads, har øget risiko for højt blodtryk og hjerteanfald.

Teorien er, at støj grundlæggende set signalerer til kroppen, at der muligvis er fare på færre, og derfor kan vedvarende støj øge mængden af stresshormoner i kroppen, samt øge pulsen og blodtrykket.

Kilde: Theo Bodin m.fl.
Road traffic noise and hypertension: results from a cross-sectional public health survey in southern Sweden.
Environmental Health 10 september 2009.
doi:10.1186/1476-069X-8-38


4) Mail: Depression

Vedr. din artikel om depression ...

Jeg tror, at rigtig mange har overset, hvor stor hjælp en "kærlig hånd" fra familie og venner betyder. Terapeuter er ligesom sat i stedet. Det er bare slet ikke nok.

Mange venlige hilsner
Annelise


5) Mail: Depression og ADHD

Tak for dit indslag om depression og ADHD, som er meget relevant synes jeg. Blot tror jeg, at det hele handler om økonomi. Problemet i det er så måske, at det ikke kommer ordentligt frem i dagens lys. Jeg tror at statskassen værger sig ved at give psykologisk hjælp, til alle dem der faktisk behøver det i dette land. Jeg tror man tænker, at det er billigere at udskrive delvist brugerbetalt medicin ... og der mangler måske også uendelig meget forskning i hvad der dybest set er billigst.

Jeg vil også lige fortælle dig, at der er et åbent psykiatritopmøde d. 3. oktober, her på lørdag, på Frederiksberg Gymnasium. Der er gratis adgang, og du kan se mere om det på www.detsocialenetværk.dk. Det er en konference om psykisk sårbarhed og de tanker der ligger bag recovery. Det er muligvis også et forsøg på en opstart af en ny "bevægelse" i DK, hvor vi alle måske kan give vores besyv med ... om ikke andet så på brugersider og i debatter.

Venlig hilsen
Anne Alstrup

Kommentar:

Terapi er ofte glimrende, og medicin kan i sjældne tilfælde være nødvendig, men vi har også i meget høj grad brug for, at læger, psykologer, psykiatere og andre der arbejder med deprimerede begynder at vejlede og hjælpe patienter med at gennemføre de forbedringer i kost, livsstil og livsvilkår, som ofte i væsentlig grad kan hjælpe mennesker, der lider af en depression.

I nogle tilfælde vil usund kost og livsstil i sig selv netop give symptomer, der ”berettiger” diagnoser som fx ”depression” eller ”ADHD”.


6) Lidt af hvert

Dansk brystmælk fyldt med hormonforstyrrende stoffer

Danske babyer får flere hormonforstyrrende stoffer sammenlignet med finske babyer, når de bliver ammet, viser en ny undersøgelse. Det er formentlig årsagen til den høje forekomst af testikelkræft og lav sædkvalitet i Danmark. (Videnskab.dk 25-9-2009)

Kvinder i plastindustrien har svært ved at få børn

Kvinder, som arbejder i plastindustrien, får 20 procent oftere behandling for barnløshed end andre kvinder, viser ny undersøgelse. (Ingeniøren 28-9-2009)

Gode parforhold dæmper stress

Befinder man sig i et rigtig godt parforhold, mindsker det den negative påvirkning, som stress kan have på kroppen. (Erhversbladet 25-9-2009)

Køer og kvier skal ikke være på stald på livstid

Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at sende en mail til politikerne ang. køernes velfærd, da det er dyrplageri at holde køer i stalde året rundt, uden at de kan komme på græs.

Regning til rygere: 10 år tidligere død

En omfattende undersøgelse viser den kyniske konsekvens af ikke at tage sin sundhed alvorligt. Prisen svarer til at miste halvanden måned af sit liv hvert år. Engelske forskere har beregnet den præcise straf for at ryge, hvis man er mand og lever usundt: 10 år. (Jyllands Posten 25-9-2009)

Læs evt. mere om levealder.

P-piller øger druklysten

Tager du P-piller kan det øge din trang til at drikke alkohol, fordi du får et større kick ud af at drikke, viser ny forskning. (Ekstra Bladet 28-9-2009)


"Her i huset slår vi aldrig børnene — undtagen i selvforsvar."

— Abba Eban


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.