Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 40, 2011


  1. Mere motion gør en stor forskel
  2. Mail: Gelatine
  3. Mail: Kalk i vand?
  4. Mail: Plantekost eller kødkost?
 

Begynd med det du er. Brug det du har. Gør hvad du kan.

— Arthur Ashe, tennisspiller


Mere motion gør en stor forskel

I Sidste uges artikel — Protein til bedre forbrænding? — var vi inde på, at det ikke er sundt at øge sin forbrænding ved at spise mere animalsk protein.

I denne uge lidt om den eneste fornuftige metode til øget forbrænding.

Når du øger din forbrænding af kalorier ved at dyrke motion er højere forbrænding en god ting — i modsætning til den ekstra forbrænding, du kan opnå ved at spise proteinrig mad eller indtage stimulerende medicin, mange stærke krydderier eller opkvikkende kosttilskud.

Motion har mange positive virkninger, og den øger levealderen.

Al øget bevægelse og større belastning øger din forbrænding af kalorier. Energiforbruget øges hastigt ved muskelarbejde, og der er stor forskel på, hvor meget du forbrænder i hvile og under aktivitet. I stående stilling er det halvanden gang så stort, som når du sidder ned, under rolig gang dobbelt så stort, under hurtig gang tre-fire gange så stort, og det kan under intensiv motion blive mere end tidoblet.

Den yderligere forbrænding, du kan sætte i gang med motion og mere bevægelse, er altså en forbrænding, der batter noget, i modsætning til de højst 5 % du måske kan øge din forbrænding med, ved at spise mange proteinrige fødevarer i løbet af dagen.

Lidt mere fart på

Både hvor meget og hvor hurtigt, du bevæger dig, bestemmer hvor mange kalorier, du forbrænder på en dag. Ønsker du at øge din forbrænding på en sund måde kan du vænne dig til at være lidt hurtigere i dine bevægelser. Du får mere gjort, og du forbrænder flere kalorier.

Hvis du vænner dig til at sætte farten lidt op, uanset hvad du laver, kan det efterhånden gøre en stor forskel. Tænk på, at jo mere du bevæger dig, desto flere kalorier forbrænder du. Du må også gerne blive lidt forpustet de fleste gange, du motionerer, så forbrænder du flere kalorier, og du får større sundhedsmæssigt udbytte af din motion.

Når du dyrker motion, der får pulsen godt op — altså motion, der giver sved på panden — træner og styrker du også dit hjerte, og du opnår på længere sigt positive ændringer, som en lavere hvilepuls og et lavere blodtryk.

Sid mindre ned, lev længere

Amerikansk forskning har vist, at længere tid brugt på at sidde ned er forbundet med øget dødelighed uanset fysisk aktivitetsniveau.

Igennem 13 år fulgte forskere fra Den Amerikanske Kræftforening 123.216 mennesker. Det viste sig, at kvinder, der rapporterede at de sad ned mere end seks timer om dagen, havde 37 % større risiko for at dø i løbet af perioden, sammenlignet med dem der sad ned mindre end 3 timer om dagen.

Mænd, der sad ned mere end 6 timer om dagen, havde 18 % større risiko for at dø, sammenlignet med dem der sad ned mindre end 3 timer om dagen.

Kvinder og mænd, der både sad mere ned og var mindre fysisk aktive var henholdsvis 94 % og 48 % mere tilbøjelige til at dø i perioden, sammenlignet med dem, der rapporterede, at de sad mindst ned og var mest aktive. (1)

Der skal altså ikke så meget til, før øget bevægelse gør en stor forskel. En af de mest overkommelige ændringer, du kan foretage, er at sidde mindre ned.

En lille ændring, der kan gøre en stor forskel — også i forbindelse med vægtproblemer.

En anden amerikanske undersøgelse tyder nemlig på, at en af hovedårsagerne til overvægt er, at vi sidder for meget ned.

Undersøgelsen viste, at kroppens evne til at forbrænde fedt næsten lukker helt ned, når vi sidder for meget ned. Forskerne kiggede bl.a. nøje på det fedtspaltende enzym lipase, og opdagede, at enzymet kun havde 10 % af sin normale virkning, når dyr og mennesker sidder ned i flere timer.(2)

Svært overvægtige, og mennesker med diabetes sidder i gennemsnit ca. to timer mere ned om dagen end slanke mennesker.

Vi skal måske især passe på med at sidde for meget foran fjernsynet. En undersøgelse for nylig viste nemlig, at mennesker, der bruger flere timer foran fjernsynet har større risiko for at få type 2 diabetes, hjerteproblemer eller dø for tidligt. For hver 2 timers daglig tv steg risikoen for diabetes med 20 procent, risikoen for hjertesygdomme steg med 15 procent og risikoen for at dø i perioden steg med 13 % for hver to timers dagligt tv.(3)

Mennesker, der ser en masse tv er mere tilbøjelige til at spise junkmad, og er mere inaktive, hvilket nok forklarer nogle af de negative virkninger af den stillesiddende adfærd.

Bedre styr på vægten er naturligvis kun én af mange fordele ved at være fysisk aktiv og dyrke nok motion.

Når du dyrker godt med motion vil du komme i bedre og bedre form. Du vil få en lavere hvilepuls og opleve mange andre sundhedsfremmende ændringer, som du ikke oplever, hvis du fx forsøger at øge din forbrænding på en risikabel måde — fx med animalsk protein eller stimulerende præparater.

Når du sætter din forbrænding op ved at dyrke mere motion, har du ikke alene lettere ved at komme ned i vægt, hvis du er overvægtig, du får sandsynligvis også mere lyst til at spise sundere.

Andre gode sidegevinster er, at dit humør og velbefindende også bliver bedre.


Kilder:

(1) Alpa V. Patel m.fl.
Leisure Time Spent Sitting in Relation to Total Mortality in a Prospective Cohort of US Adults
American Journal of Epidemiology 2010 172: 419-429; doi:10.1093/aje/kwq155
Læs evt. mere om undersøgelsen i Ugeskrift for lægfolk 33, 2010.

(2) Marc T. Hamilton, Deborah G. Hamilton, and Theodore W. Zderic
Role of Low Energy Expenditure and Sitting in Obesity, Metabolic Syndrome, Type 2 Diabetes, and Cardiovascular Disease
Diabetes November 2007 56:2655-2667; published ahead of print September 7, 2007, doi:10.2337/db07-0882

(3) Anders Grøntved, MPH, MSc; Frank B. Hu, MD, PhD
Television Viewing and Risk of Type 2 Diabetes, Cardiovascular Disease, and All-Cause Mortality
JAMA. 2011;305(23):2448-2455. doi: 10.1001/jama.2011.812


2) Mail: Gelatine

Et spørgsmål: mange kosttilskud i kapselform indeholder gelatine. Som vegetar er man jo ikke meget for at indtage gelatine - medmindre man kan være sikker på, at den er plantebaseret.

Med venlig hilsen,
Karen

Hej Karen.

Du kan være ret sikker på, at producenter anvender gelatine til kapsler, medmindre andet er nævnt. Nogle ganske få produkter fremstiller kapsler vegetabilsk, og så står det på etiketten.

Med venlig hilsen
John Buhl


3) Mail: Kalk i vand?

Apropos dine interessante nyhedsbreve om kalk kunne jeg tænke mig svar på, om man optager kalk fra ganske almindeligt kalkholdigt postevand. Det har jeg aldrig set nævnt som en kilde til kalk, selv om det indeholder en del.

Bedste hilsner
Pia

Hej Pia

Postevand er også en kilde til kalk. En liter vand indeholder i gennemsnit 120 mg kalk.
Du kan se næringsindhold i vand her.

Med venlig hilsen
John Buhl


4) Mail: Plantekost eller kødkost?

Hvordan kan det være, at læge Al Sears får så gode resultater med animalsk føde — og du med ligeså stor overbevisning argumenterer for udelukkende den plantebaserede?

Mange venlige hilsner
Annelise

Kære Annelise

Du kan finde argumenter for enhver idé.

Jeg kender udmærket stenalderkosten. Det er ikke de animalske fødevarer i den kost, der gavner, men nogle af de andre ting (fx at undgå raffinerede fødevarer, masser af grønsager).

Al Sears skriver fornuftige ting — som ikke at spise for meget, dyrke godt med motion, spise mere grønt, vælge hele fødevarer.

Han anbefaler også hormoner som indsprøjtninger og tilskud, alt for høje doser af vitamintilskud mv. Og han anbefaler store mængder af animalske fødevarer. Alt sammen noget som der er god dokumentation for kan være endog meget skadeligt.

Med venlig hilsen
John Buhl


Jeg prøver at gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt. Det kan bare være små ting, men de gør som regel forskellen mellem at vinde og tabe.

— Kareem Abdul-Jabbar, barsketboldspiller

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.