Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 40, 2012


  1. Kirsebær mod gigt?
  2. Tranebærsaft sænker blodtrykket en smule
  3. Mail: Børn og sygdomme
  4. Mails: Galdesten. "Rens din lever og bliv rask"
 

Børn har brug for modeller i stedet for kritikere.

— Joseph Joubert


Kirsebær mod gigt?

Kirsebær har urinsyresænkende effekt og anti-inflammatoriske egenskaber, og kan derfor have potentiale til at reducere gigtsmerter. Forskerne ønskede derfor at undersøge om kirsebær kan sænke risikoen for gigtanfald.

De rekrutterede 633 gigt patienter, der blev fulgt online i et år. Deltagerne blev spurgt om hvornår gigten brød ud, symptomer, medicin og risikofaktorer, herunder indtagelse af kirsebær og kirsebærekstrakt i to dage forud for gigtanfald. En portion kirsebær var en halv kop eller 10 til 12 kirsebær.

Deres undersøgelse viste, at patienter med gigt, der indtog kirsebær over en todages periode havde en 35% lavere risiko for gigtanfald i forhold til dem, der ikke spiste kirsebær.

Undersøgelsen tyder også på, at risikoen for udbrud var 75% lavere, når kirsebærindtaget blev kombineret med urinsyre-reducerende medicin, allopurinol, end i de perioder, hvor de ikke fik hverken kirsebær eller medicinsk behandling.

Jo flere kirsebær, deltagerne spiste — op til tre portioner dagligt (30-36 kirsebær), eller tilsvarende mængde som ekstrakt — desto mere faldt risikoen for gigtudbrud. Mere end det hjalp ikke yderligere.

Kilde: Yuqing Zhang, Hyon K. Choi m.fl. Cherry consumption and the risk of recurrent gout attacks. Arthritis & Rheumatism. Published Online: September 28, 2012. DOI: 10.1002/art.34677

Kommentar:

Undersøgelsen tyder på, at gigtpatienter — og mennesker med tendens til gigt eller som er arvelig disponibel for gigt — kan have gavn af at en plantebaseret kost inkluderer kirsebær, god kirsebærsaft eller evt. kirsebærekstrakt.


Tranebærsaft sænker blodtrykket en smule

Regelmæssig indtagelse af kaloriefattig tranebærjuice kan hjælpe med at få dit blodtryk under kontrol. Det viser en ny undersøgelse, der blev præsenteret på the American Heart Association's High Blood Pressure Research 2012 Scientific Sessions.

Forskerne undersøgte virkningen af at drikke kaloriefattig tranebærsaft. Deltagerne drak enten kaloriefattig tranebærjuice eller et placebodrik hver dag i otte uger som del af en kontrolleret diæt.

Undersøgelsen omfattede 56 raske voksne, der ikke havde forhøjet blodtryk. Blodtrykket blev målt ved begyndelsen, midtvejs og ved afslutningen af undersøgelsen. Efter otte uger faldt blodtryksværdierne fra et gennemsnit på 121/73 mmHg til 118/70 mmHg hos dem, der drak kaloriefattig tranebærsaft. Placebogruppen viste ingen ændring.

Forskerne bemærker, at tranebærjuice er rig på antioxidanter, hvilket måske forklarer den positive virkning på blodtrykket.

Kilde: Novotny JA, et al. Low calorie cranberry juice lowers blood pressure in healthy adults. High Blood Pressure Research meeting. HBPR 2012; Abstract 299.

Kommentar:

Der er tale om et meget lille fald i blodtrykket, men tranebærsaft kan evt. indgå i en kostplan, som også på andre måder sænker blodtrykket.

Læs evt. mere om mulige naturlige løsninger på forhøjet blodtryk

Tranebærsaft er allerede kendt for sin positive virkning ved urinvejsinfektioner.

Læs evt. tranebær mod blærebetændelse

Det er vigtigt, at den tranebærsaft, du evt. vælger, er kaloriefattig (altså ikke er tilsat en masse sukker).

Tranebær er i sig selv ret sur, og de fleste kan ikke drikke saften, hvis den ikke er tilsat sukker eller sødestof. Vælg den med færrest kalorier eller evt. en tranebærsaft, der er blandet med saft fra sødere frugter, men som ellers er uden tilsat sukker eller andre sødestoffer.

Det er en lille undersøgelse, og resultatet skal bekræftes af større undersøgelser, før vi med sikkerhed ved i hvilken udstrækning tranebærsaft evt. kan medvirke til at sænke blodtrykket.


Mail: Børn og sygdomme

Jeg har med stor interesse læst flere af dine bøger. Især bogen "Hvordan rask" er jeg glad for. Jeg synes den forklarer godt hvorfor vi skal spise os sunde og hvorfor medicin ikke altid er en god løsning - hvilket også er min holdning.

Jeg har selv spist mig ud af nogle småskavanker og blev da overrasket hvor stor indflydelse kosten har på vores velvære og sundhed. Derefter er min interesse for sundhed vokset og vokset.

Jeg kan godt se logikken at mange sygdomme optræder fordi vi ikke passer ordentlig på os selv. Men hvad så når det kommer til børn? Jeg har 2 børn, Christian på 5 år og Marius på 10 mdr. Indtil Christian blev godt 4 år var han næsten aldrig syg, nogle få gange feber hvor han ikke har fået medicin og en enkelt gang mellemørebetændelse hvor lægen ordinerede penicillin. Men indenfor det sidste års tid synes jeg det har haglet ned over ham med sygdom. Lang periode med hoste, børnesår, mellemørebetændelse igen, feber, og snot igen, som bare ikke vil forsvinde. (Christian har fulgt børne vaccinationsprogrammet, Marius er ikke vaccineret).

Siden jeg fik Christian har jeg gået meget op i at han fik en lødig kost, har holdt ham fra sukker og andre næringsfrarøvere. Men i børnehaven lærte han hvad slik og sodavand var for noget. De får desværre alt for ofte - efter min mening - slik, kage, hvidt brød mm. i børnehaven, idet der altid er noget der skal fejres. (Lederen i børnehaven er uenig med mig og forarget over mit ønske om at indføre en sukkerpolitik).

Jeg kan ikke lade være med at kæde hans hyppigere sygdom sammen med dårligere kost. Jo større han bliver, jo sværere er det for mig at styre hvad han spiser. Der er jo også besøg hos kammerater og fødselsdage.

Marius har siden han var 3½ mdr. været plaget af eksem. Jeg har forsøgt at finde årsagen til problemet, hvilket føles helt umuligt. Har måtte ty til hormoncreme idet han kløede rigtig meget. Min teori er at det er noget han har fået gennem mig (fødsel/amning) idet han havde det før han startede på fast føde.

Marius havde sin første feber i sidste uge, knap 2 dage og toppede med 40,6. Var ved lægen som udskrev penicillin pga. lidt røde ører og måske kunne høre noget på den ene lunge. Og så skulle han endelig bare have panodil. Jeg synes det var et tyndt grundlag at give medicin på, men jeg tog imod det - just in case - og afventede hvordan aftenen udviklede sig. Han fik en smule panodil til natten. I løbet af natten var feberen væk og han var ved at være frisk igen, uden penicillin.

Jeg synes det er svært når det er mine børn, hvornår skal de have medicin og hvornår skal de ikke - for lægen vil give dem det hele tiden. En gang min store søn havde mellemørebetændelse ville lægen give panodil, selvom han ikke længere havde ondt i ørene - når han ikke havde ondt kommer jeg også i tvivl om det overhovedet var nødvendigt med penicillinen.

Jeg vil rigtig gerne lære mere om sundhed og sygdom, men synes nogle gange det kan være svært at finde viden. ...

Vh
Heidi Sørensen

Kære Heidi

Børn får vildt meget sukker og andet usundt i børnehaver, til fødselsdage mv.

Jeg har ingen erfaringer med, hvordan man bedst løser den slags problemer, men det er afgjort vigtigt, at børn ikke får for mange af deres kalorier fra sukker, slik, kager, sodavand o.l.

Og når lederen af børnehaven ikke kan se problemet, er det ikke let!

Alle vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidshjem, sportshaller — alle steder hvor børn og unge færdes meget — bør tage et medansvar for, at børnene får næringsrig kost og ikke for mange tomme kalorier.

En del forældre har de samme problemer som dig og føler, at de står ret alene med deres ønske om at begrænse børnenes indtagelse af sukker og andet usundt, når de er uden for hjemmet.

Lægernes manglende viden og indsigt i, hvilken rolle kosten spiller, er nærmest en katastrofe. I høj grad også, når det gælder børn.

En god bog om børn, og især hvilken rolle kosten spiller for de små, er bogen Disease proof your child af Dr. Joel Fuhrmann.

Med venlig hilsen
John Buhl

Hej John

Tusind tak for hurtigt svar. Ja, det er meget frustrerende når man ikke kan styre sit barns sukkerindtag, jo mere sødt de får, jo dårligere smager grøntsagerne. Derfor har jeg også taget det til lederen af børnehaven. Hun afskrev mig ret hurtigt og sagde at det blev der ikke noget af. Jeg giver ikke op så let og har efterfølgende sendt hende mails med mine argumenter, så hun har indkaldt mig til et møde ;o)

Jeg kan kun opfordre andre forældre til at gøre det samme, selvom det kan føles som en kamp tabt på forhånd.

Jeg føler nogle gange jeg er 10 år foran min tid, for jeg bliver ofte set som hysterisk og fanatisk og en smule tosset og uansvarlig når jeg ikke vil vaccinere eller give penicillin medmindre det er strengt nødvendigt. Men jeg er sikker på der nok skal komme mere fokus på kostens indflydelse på helbredet.

Jeg mener jeg har rimelig godt styr på hvad der er sundt for mine børn at spise, det sværeste er at få dem til at vælge det sunde. Især hvis der er serveret sukker i børnehaven. Har forsøgt at fortælle den store at det er okay at sige nej tak, men det eksisterer ikke i hovedet på en 5 årig når de står overfor en buffet af kage, sodavand, slik og boller som der ofte er til fødselsdage. Hvilket ofte resulterer i at han kommer hjem med ondt i maven.

Men vi kæmper videre ;o)

Vh Heidi

- - -

Hermed en opfordring til, at forældre med tips og positive erfaringer skriver lidt om, hvordan man kan sikre, at børnene spiser sundt eller nogenlunde sundt og får den bedste behandling ved sygdom.


Mails: Galdesten. "Rens din lever og bliv rask"

Jeg kan varmt anbefale dig, at læse ”Elsk din lever og lev længere” – Den bog er genial!!!

Jeg er kun nået til side 80, men jeg er imponeret og klar til en leverudrensning.

... Bogen er skrevet så enkelt ... Det handler om, at vi bliver syge af, at have galdesten og dem kan vi have op til 2000 af i leveren (selvfølgelig udspring fra dårlig livsstil) – nogen uden, at mærke et eneste tegn på de er der – mens andre får galdestensanfald.

Min mor fik fjernet 6 store på str. Med golfbolde i galden (og fik fjernet galdeblæren) men hun har så mange sten i leveren!!!!

Dem har lægen ikke taget sig af ... Nu har hun knogleskørhed og forhøjet kolesterol ...

Alt sammen lidelser, der udspringer fra – GALDESTEN (der kommer af dårlig livsstil), der blokere leveren i at producere de 10 dl galde den skal og som kolesterolet skal mixe sig mig og transportere ud på lipoproteinerne (HDL, LDL og VLDL)

Blokeres galdegangene forbliver kolesterolet i leveren = Forhøje kolesterol !!! Og danner man kun 2 dl galde hver dag imod de formodede 10 dl i mange år, ja så opstår mange andre lidelser ... Bogen bliver ved med, at give glimrende eksempler på gigt, demens, Alzheimer, prostata, hjertelidelser, ødemer YOU NAME IT! ...

Kender du bogen vil jeg meget gerne høre din kommentar.. Og læser du den vil jeg også meget gerne :-)

Bedste hilsner
Dorthe

Kære John Buhl! – Tak for dine udsagn om Dr. Mercola. Jeg er mere kritisk nu og med god grund kan jeg se.

Kan jeg spørge dig, om du kender Andreas Moritz og hans bog Elsk din lever og lev længere? Om den leverkur, hvor man fjerner alle de tusindvis af sten, der ligger og blokerer for galdegangene.

Det er en meget god bog, synes jeg og jeg prøvede i sidste uge at begynde på kuren ved at drikke en masse æblesaft, der skulle blødgøre stenene, selve diæten er nok på det nærmeste min ganske almindelige “diæt”, så den volder ingen kvaler, men jeg var bange for, at jeg ikke havde drukket nok vand – og da jeg så samtidig ser, at man ikke må foretage selve leverudrensningen ved fuldmåne, fordi man der samler væske, hvilket forekommer mig meget logisk, de fleste ville betragte det som volapyk og overtro, men det gør jeg nu ikke, så besluttede jeg at udsætte den til senere.

Jeg kan mærke, at jeg også er lidt ængstelig, synes det er lidt dramatisk. Kender du kuren? Han siger bl.a., at hvis man har to lodrette rynker mellem øjenbrynene, kan man være sikker på, at man har masser af sten i leveren. Den tror jeg på, samt at “leverpletter” virkelig ER leverpletter, selv om de fleste læger ryster på hovedet.

Det er ikke sikkert, du vil svare på dette, men jeg prøver! Tak på forhånd.

Venlig hilsen
Pia

Svar vedr. galdesten og leverudrensning

Ham Andreas Moritz siger så meget.
Du kan efter min mening slet ikke tage hans påstande for gode varer. Han siger både fornuftige og mange underlige/misvisende/forkerte ting.

Hans leverudrensning er et eksempel.
Der findes en del om det på nettet. Fx her og her.

Hans hjemmeside her

Eksempel på en kritik af hans påstande her.

Desværre falder mange for den slags påstande, som i bund og grund er ulogiske.

Hvis du har mistanke om — eller er blevet fortalt af en anden end din læge — at du nok har galdesten eller, at der er noget galt med din lever, så snak med din læge om det, før du stoler på diagnoserne, eller kaster dig ud i en potentielt skadelig kur.

Med venlig hilsen
John Buhl


Arbejdet vil vente, mens du viser barnet regnbuen, men regnbuen vil ikke vente, mens du gør arbejdet færdigt.

— Pat Clifford


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.