Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 41, 2010


  1. Er mælk bedre end sit rygte?
  2. Rapport: Kost med kød udgør en fare for miljøet
 

Livet begynder, når du gør.

— Hugh Downs


1) Er mælk bedre end sit rygte?

Eksperterne diskuterer ivrigt, om mælk er sundt, eller om vi klarer os lige så godt eller bedre uden. Der er en voksende skepsis overfor mælk og mejeriprodukter, da meget tyder på, at mælk og mælkeprodukter også kan medvirke til visse sygdomme, og nok ikke er så velegnet til at give stærke knogler, som vi ellers altid har hørt.

Hidtil har vi hovedsageligt fået vore oplysninger om mælk fra mejeriindustriens reklamer og via undersøgelser, de har finansieret. De undersøgelser, der ikke er designet og finansieret af industrien giver et mindre rosenrødt billede af mælkeprodukter.

Lad og gennemgå nogle af de mest almindelige antagelser ...

Giver mælk vægttab?

Dansk forskning støttet af mejeriindustrien viser, at kalk i mælk muligvis kan være en hjælp til at forebygge fedme og måske give et lille vægttab.

Kalcium fra mejeriprodukter hæmmer nemlig kroppens fordøjelse af fedt og øger udskillelsen af fedt med afføringen, hvilket i nogle tilfælde muligvis kan være med til at forebygge fedme.

Janne Lorenzen, som har stået for undersøgelsen, og hendes forskerkolleger har beregnet, at der skal ekstra 1.200 mg kalcium fra mælk om dagen til for at opnå et relativt beskedent årligt vægttab på ca. 2,2 kg.1)

Det antages, at 1.200 mg ekstra kalk dagligt fra mejeriprodukter kan give et årligt vægttab på 2,2 kg, men det er ikke bevist i undersøgelsen.

Spørgsmålet er også, om det er særlig smart med så meget ekstra kalk.

En større gennemgang af videnskabelige undersøgelser om kalktilskud (en såkaldt metaanalyse) viser, at kalktilskud uden tilsat D-vitamin til personer, der i forvejen har højt indtag af kalk fra kosten, er forbundet med ca. 30 % øget forekomst af blodpropper.2)

Vi ved altså, at mennesker, der allerede får nok kalk i kosten, øger risikoen for blodpropper ved at tage yderligere kalk i form af kosttilskud. Det er ikke sandsynligt, men dog muligt, at det samme gælder mennesker, der fx begynder at indtage 1.200 mg ekstra kalk fra mejeriprodukter (svarer til en liter skummetmælk dagligt).

Et mindre studie af 10 overvægtige eller fede deltagere med lav calciumindtagelse — offentliggjort i ”American Journal of Clinical Nutrition” — har faktisk vist, at kalcium fra mejeriprodukter ingen virkning har på hverken stofskiftet eller kropsvægt.

Deltagerne fik 800 mg calcium dagligt fra mejeriprodukter i fem uger, uden nogen målbar virkning på stofskifte eller vægt.3)

Endnu et studie viste for nylig, at tilskud af calcium ingen virkning har på vægten. 340 overvægtige eller fede voksne med en gennemsnitsalder på 39 fik enten placebo (snydetabletter uden calcium) eller 1.500 mg calcium hver dag sammen med maden i en periode på to år.

I starten af undersøgelsen fik de fleste deltagere mindre end de anbefalede 1.200 mg calcium per dag.

Efter to år kunne forskerne ikke observere en virkning på vægten fra calciumtilskud.4)

Hvad med kalorierne?

Selv om skummetmælk er fedt- og kaloriefattigt indeholder en liter skummetmælk alligevel ca. 360 kcal.

Hvis overvægtige i stedet for en liter skummetmælk dagligt drikker kaloriefri væske for at slukke tørsten, vil de spare ca. 360 kcal. x 365 på et år, hvilket i det mindste teoretisk set betyder, at de vil tabe sig ved at udelade selv magre mejeriprodukter som skummetmælk fra kosten — forudsat at mælken erstattes af kaloriefri væske.

Det er naturligvis vigtigt, at kosten indeholder nok kalk, men jeg anser det for tvivlsomt, at 1.200 mg ekstra kalk fra mælkeprodukter er en god ide for overvægtige. Det er i hvert fald ikke særlig sundt.

Er hæmmet fedtoptagelse godt eller skidt?

At mælk hæmmer fedtoptagelsen er kun en god egenskab, hvis du indtager for meget usundt fedt.

Spiser du sundt eller blot nogenlunde sundt har jeg svært ved at se det fornuftige i at drikke mælk for at mindske optagelsen af de gavnlige fedtsyrer fra maden.

Medmindre du indtager for meget usundt fedt, ønsker du afgjort ikke en hæmmet optagelse af fedt. Du spiser jo for at kroppen kan optage og udnytte de næringsstoffer, maden indeholder.

Hvorfor først indtage for meget fedt og derefter for meget kalk, så kalken kan binde og fjerne noget af den overskydende fedt med afføringen? Set herfra virker det en anelse skørt.

Hvis du ikke indtager for meget fedt, og holder dig til den sunde slags, er det ikke smart eller sundt at øge udskillelsen af fedt ved at overdosere indtagelsen af kalk.

Hvis du ikke kan styre din lyst til at spise for meget eller for usundt fedt er løsningen ikke at drikke mere fedtfattigt mælk — som alligevel hjælper minimalt, hvis overhovedet — men at løse de problemer, der får dig til at indtage for meget usundt fedt.

Hvad angår vægttab tyder en undersøgelse på, at heller ikke de fedtfattige mælkeprodukter nødvendigvis er en god idé på slankekuren. Det overraskende i en undersøgelse var nemlig, at de børn som drak mest skummet- og letmælk — i forhold til almindelig mælk — tog mest på.5)

Der er både undersøgelser, der tyder på, at magre mejeriprodukter kan medvirke til et beskedent vægttab, undersøgelser der tyder på det modsatte og undersøgelser der viser, at det hverken gør fra eller til.

Hvad er det du drikker?

Tidligere på året udkom bogen Mælk og sundhed — hvad er det du drikker? Af forfatterne Ane Bodil Søgaard, Karen Østergaard og Troels V. Østergaard.

Bogen skabte røre og fik både ros og hårde ord med på vejen.

De tre forfattere gennemgik den videnskabelige litteratur om mælk, hvor undersøgelserne ikke direkte eller indirekte var sponsoreret af mejeriindustrien.

De konkluderer, at disse videnskabelige studier viser, at mælk er mere involveret i de almindelige folkesygdomme, end de fleste aner.

Du kan downloade en gratis light version af bogen via hjemmesiden www.nomilk.dk

Efter en heftig debat om, hvorvidt mælk er sundt eller ikke — især efter ovennævnte bog udkom — kom DTU Fødevareinstituttet med følgende konklusion:

Intet godt alternativ til mælk

Risikoen for at få en række sygdomme mindskes, hvis danskerne får magre mælkeprodukter hver dag, skriver DTU Fødevareinstituttet, efter at have gennemgået det videnskabelige grundlag for de nuværende mælkeanbefalinger.

De konkluderer, at der er en nedsat risiko for sygdomme som type 2 diabetes, slagtilfælde samt tyk- og endetarmskræft ved et højt indtag af mejeriprodukter. Men de ser også tegn på, at der er en øget risiko for prostatakræft. De anbefaler derfor et moderat indtag på ½ liter fedtfattig mælk dagligt.6)

Det er i orden, at beskrive de positive aspekter af mælk, og hvilke gavnlige næringsstoffer, vi kan få fra mælk. Men det er ikke i orden, at starte med en misvisende overskrift som ”Intet godt alternativ til mælk”, og helt undlade at informere om, hvordan vi kan få de samme næringsstoffer fra andre fødevarer.

Efter min mening overdriver rapporten de mulige gavnlige virkninger og nedtoner de potentielle skadelige virkninger fra mælk (eller for meget mælk).

Ønsker du at drikke mælk mener jeg, at du har bedst af at holde dig til højt et glas om dagen og vælge de økologiske varianter.

Mere om mælk i næste uge. Skriv gerne, hvis du har erfaringer, spørgsmål eller kommentarer til emnet.

Kilder:

1) Niels-Bjørn Albinus
Mælk er bedre end sit rygte
Dagens Medicin 14.4.2010

2) Ian R Reid m.fl.
Effect of calcium supplements on risk of myocardial infarction and cardiovascular events: meta-analysis.
BMJ, 2010;341:c3691; Published online 29 July 2010
DOI:10.1136/bmj.c3691

3) Bortolotti M, Rudelle S, Schneiter P, m.fl.
American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 88, No. 4, 877-885, October 2008.
Dairy calcium supplementation in overweight or obese persons: its effect on markers of fat metabolism

4) Jack A. Yanovski, MD m.fl.
Effects of Calcium Supplementation on Body Weight and Adiposity in Overweight and Obese Adults. A Randomized Trial.
Annals of Internal Medicine, June 16, 2009. 16 June 2009 | Volume 150 Issue 12 | Pages 821-829

5) Archives of Pediatrics and Adolescent Medicine, June 2005

6) Anne Marie Beck, Camilla Hoppe m.fl.
Intet godt alternativ til mælk &
Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010. DTU September 2010


2) Rapport: Kost med kød udgør en fare for miljøet

Vi bliver nødt til at spise mindre kød, hvis verden skal holde sig indenfor mere sikre rammer for planetopvarmende drivhusgasser, nitratforurening og ødelæggelse af levesteder, ifølge en rapport offentliggjort i Proceedings of National Academy of Sciences.

Eksperter er enige om at vegetabilske produkter kan være bedre for miljøet, fordi det er mere resursekrævende at spise kød, men der er en vis uenighed om, hvor meget vi skal fravælge kød til fordel for grøntsager og korn for at bremse skader på miljøet.

Udregningen i rapporten kræver nedskæringer i kødforbruget globalt per indbygger på 19 - 42 procent i 2050, medregnet den forventede stigninger i befolkningsvæksten og øget indkomst, bare for at holde miljøskaderne på samme niveau som nu.

Kilde: Nathan Pelletier og Peter Tyedmers
Forecasting potential global environmental costs of livestock production 2000–2050
Proceedings of the National Academy of Sciences
Published online before print October 4, 2010,
doi: 10.1073/pnas.1004659107

Kommentar:

I Danmark indtager vi desværre alt for mange animalske fødevarer, og en reduktion på mindst 50 % vil både gavne den enkelte, vores generelle sundhed og miljøet.


Lykke et godt helbred og en dårlig hukommelse.

— Ingrid Bergman


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.