Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 42, 2006

  1. Valnødder mod åreforkalkning?

  2. For meget kaffe øger risiko for kræft i maven

  3. Industrimad skyld i danskernes saltmisbrug

  4. Kemiske stoffer fra miljøet går i blodet

  5. Aloe Vera

  6. Glyco ernæring / essentielle sukkerstoffer

  7. PMS


Kære læser

Send en mail, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet!

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl
 


"At hjælpe en gammel dame over gaden er bedre end at elske menneskeheden."

Soya


1) Valnødder mod åreforkalkning?

En undersøgelse har vist, at både olivenolie og valnødder hjælper med at reducere den skadelige betændelse og oxidering i arterier som opstår middelbart efter et måltid der er rig på mættet fedt.

Det er netop denne betændelsestilstand og iltning, som man mener gør årene mindre elastiske og efterhånden øger risikoen for hjertesygdom og hjerneblødning.

Valnødder var bedre end olivenolie, fordi valnødder – i modsætning til olivenolie - gavner, uanset hvor højt kolesteroltallet er. Valnødderne sørger nemlig for at pulsårerne bliver (eller forbliver) elastiske og fleksible.

Det er måske valnødders indhold af aminosyren arginine, omega-3-fedtsyrer (der også findes i fisk) og antioxidanter, der giver den positive virkning.
(BBC News 10-10-2006; J Am Coll Cardiol. 2006;48:1666-1671)
http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/6036409.stm 


2) For meget kaffe øger risiko for kræft i maven

Ved to til tre kopper kaffe om dagen fandt svenske forskerne en tendens til øget risiko for mavekræft. For hver øgning med en kop kaffe var der en signifikant stigning i risikoen for mavekræft med 22 pct. 61.000 kvinder indgik i undersøgelsen.

De kvinder, der angav, at de drak mere end fire kopper kaffe om dagen, havde 86 pct. forhøjet risiko for at få mavekræft, sammenlignet med dem, der angav, at de slet ikke drak kaffe.
(Niels-Bjørn Albinus, dagens medicin 10-10-2006)

International Journal of Cancer 2006; 119: 2186-89
Læs evt. mere på engelsk her


3) Industrimad skyld i danskernes saltmisbrug

Det er hovedsageligt forarbejdet industrimad som ost, brød og kødpålæg der er årsag til, at danskerne spiser alt for meget salt, og derfor løber en øget risiko for bl.a. blodpropper.

Det er industrien der tilsætter enorme mængder salt, når råvarerne forarbejdes. For eksempel er saltindholdet i brød ca. 24 gange højere end i mel.

Kornprodukter og brød udgør ca. 25 pct. af danskernes saltindtag. Derefter kommer kød, fedtstoffer og ost.
(Jakob Martini, Ingeniøren 12-10-2006)

Kommentar:

Du kan med andre ord reducere dit saltindtag væsentligt ved at bage dit eget brød uden for meget salt og ved at holde igen med ost, forarbejdet kød, færdigretter, pålæg o.l.

Det er mest en vanesag, hvor salt maden behøver at være for at smage godt. Din følsomhed overfor salt stiger, efter at du i en periode væsentlig har reduceret dit saltindtag.


”Jeg har ikke råd til at spilde min tid med at tjene penge.”

Jean Louis Agassiz


4) Kemiske stoffer fra miljøet går i blodet

En journalist fra National Geographic har fået undersøgt hvilke kemikalier, der har ophobet sig i hans krop. Han fik taget 14 blodprøver, og analysen viste, at hans blod indeholdt 320 kemikalier.

Journalisten, David Ewing Duncan skriver, at forekomsten af adskillige sygdomme på mystisk vis er steget – fx autisme, leukæmi, fødselsdefekter hos drengebørn og hjernekræft hos børn – og han bemærker, at nogle eksperter mistænker, at denne stigning har forbindelse med de mange menneske-fremstillede kemikalier i vores mad, vand og luft.
http://www3.nationalgeographic.com/ngm/0610/feature4/index.html

Kommentar:

Bortset fra at undgå/begrænse kemikalier i vaskemidler, parfume, insektgifte mv. er her tre ting, der også kan hjælpe:

1) Spis så sundt som muligt. Sund mad er med til at holde kroppen sund og ren
http://www.nomedica.dk/sund_kost.htm 

2) Luft grundigt ud i hjemmet. Indeklimaet i mange hjem har et alt for højt indhold af ultrafine partikler, der fx udsendes fra stearinlys, brændeovne, cigaretrygning, støvsugning, strygning og madlavning.

Problemet med de ultrafine partikler er, at de kan trænge ind i lungevævet og altså føres videre via blodet til hele kroppen.

Læs evt. mere om indeklima på Statens byggeforskningsinstituts hjemmeside:
http://www.sbi.dk/indeklima 

3) Begræns brugen af medicin, når det er muligt. Medicin er også kemikalier og efterlader let rester i kroppen og i miljøet.


5) Aloe Vera

I sidste uge bragte vi en positiv erfaring med at drikke Aloe Vera. I denne uge beretter en læser om en negativ erfaring.

Kære John.

Jeg er utrolig glad for at du fortæller at aloe vera ikke er godkendt som mavemedicin. For ca. 12 år siden havde jeg nær slået min mand ihjel med aloe vera mavemikstur.

Han havde ondt i maven og jeg havde lige købt en flaske mixtur og gav ham en spiseskefuld (på vejledningen stod der to spiseskefuld) MEN en var nok til at hans tunge svulmede op og blokerede halsen, jeg ringede til lægen som omgående sendte en ambulance, hvor han på Roskilde sygehus fik diverse indsprøjtninger og gudskelov overlevede. Jeg kontaktede firmaet der solgte aloe vera for at få midlet forbudt. Men der var intet at gøre, de kunne jo ikke gøre for at min mand var overfølsom for produktet - alligevel mener jeg at produktet er for livsfarligt, da ingen jo kan vide om man er overfølsom, i dette tilfælde drejede det sig om minutter for at redde min mand - så det glemmer jeg aldrig.

Venlig hilsen Anny

Kære Anny

Sikke en oplevelse!
Det kan jeg godt forstå, du ikke glemmer.

Det er heldigvis uhyre sjældent, der opstår en allergiske reaktion, som du her beskriver, men det kan altså forekomme ... og hvis aloe vera var et godkendt naturlægemiddel til indvortes brug, ville det have været grundigt undersøgt for bivirkninger (inkl. sjældne allergiske reaktioner), og der ville være en advarsel på glasset.

Med venlig hilsen
John Buhl


6) Glyco ernæring / essentielle sukkerstoffer

Hej John

Du citerer i dit seneste nyhedsbrev fra Urban: På pilleglasene med Glyco Nutria står der, at præparatet indeholder otte essentielle sukkerstoffer, og at det har modtaget Nobelprisen. Men der findes ikke noget der hedder essentielle sukkerstoffer, og "Nobelprisen" er blevet uddelt af Mannatech selv. (Jesper V. Larsen, Urban 09-10-2006)

Jeg tilslutter mig helt, at Fødevarestyrelsen skal slå hårdt ned på alle, der overtræder lovgivningen, både de, der sælger produkter, som ikke indeholder det, der står deklareret på produktet, de som sælger et ikke godkendt produkt og de som udøver ulovlig markedsføring.

Men jeg forstår ikke bemærkningen om, at der ikke findes noget der hedder essentielle sukkerstoffer. Læge Carsten Vagn Hansen har i flere år beskrevet de livsvigtige sukkerstoffer på sin hjemmeside, og han kalder dem essentielle. Hvordan hænger det sammen?

Venlig hilsen,
Susanne

Og en anden læser har skrevet ...

De essentielle sukkerstoffer skriver Carsten Vagn Hansen om, som er en anerkendt læge, jeg stoler meget på. Skal man tro på, de ikke findes, bare fordi viden om dem ikke er nået til Danmark endnu? Jeg er på bar bund, men føler også, jeg er nødt til at være åben over for det til en hvis grad. Faktum er jo at folk tager det, fordi de føler det virker ...

Svar/kommentar:

Viden om ”essentielle sukkerstoffer” er nået til Danmark for længst. Viden når jo rundt til hele verden i løbet af sekunder via Internettet.

Problemet med essentielle sukkerstoffer er, at der ikke findes videnskabelige dokumentation, men blot en række udokumenterede påstande.

De fleste udtalelser om essentielle sukkerstoffer er baseret på tvivlsomme og forkerte oplysninger fra de firmaer, der sælger produkter med essentielle sukkerstoffer.

Der findes sukkerstoffer. Det er påstanden om, at de er essentielle, der er forkert. Under alle omstændigheder er virkningen vildt overdrevet (hvis der overhovedet er en virkning ved at tage ekstra tilskud af dem).

Læs evt. mere her

Vi havde også emnet oppe her i nyhedsbrevet for et par år siden:
http://www.nomedica.dk/essentielle_sukkerstoffer.htm

Hvis folk føler det hjælper dem, er det helt fint, de tager det.

Der er (sandsynligvis) ikke noget skadeligt eller ulovligt ved produkter med "essentielle" sukkerstoffer. Det ulovlige ligger i at bilde syge mennesker ind, at produkterne kan helbrede alskens sygdomme, uden nogen som helst dokumentation.

Hvis der fandtes god dokumentation for de påstande, producenterne kommer med, ville de ”essentielle sukkerstoffer” for længst have været godkendt som et sandt mirakelmiddel. Intet firma har forsøgt at få essentielle sukkerstoffer godkendt som et middel mod en eneste af de sygdomme, som de påstår deres produkter kan lindre eller kurere. Hvorfor mon ikke?


”Vær mindre nysgerrig om mennesker og mere nysgerrig om ideer.”

Marie Curie, 1867-1934, polsk-fransk fysiker, kemiker, nobelprisvinder


7) PMS

De sidste par uger har vi haft PMS oppe og vende. Her endnu en mail om emnet:

Jeg lider selv af meget voldsom pms og har gjort det i ti år. Det er invaliderende for mig, og jeg er på renden til selvmord hver gang, jeg skal ha min menstruation. Dertil følger en masse andre voldsomme symptomer. Jeg lever meget sundt og dyrker motion hver dag. Jeg ryger ikke, drikker ikke alkohol eller kaffe. Spiser masser af grøntsager, kun groft speltbrød jeg selv bager osv. Jeg tager kosttilskud I form af B6 og magnesium og urter og andre forskellige ting jeg har fået anbefalet hos en ernæringsterapeut. Jeg får fedtstoffer I form af tidselolie, olivenolie, frø, nødder og avocado. Jeg passer min søvn osv. Men der er stadig noget min krop mangler, for det er stadig meget slemt. Udover det har jeg psoriasis som også er værre end nogensinde før. Jeg lider af migræne og højest sandsynligt psoriasis gigt, som gør at jeg har slemme smerter I fingre, hænder, håndled, arme, ben osv.

Alle de råd der er mod pms, jeg har prøvet det hele. At være på en stram diæt er jeg sikker på kan hjælpe nogen. Men det hjalp ikke mig i længden. Jeg prøver at være åben for at finde ud af, hvad det er min krop mangler.

S.

Svar/kommentar:

Utrolig flot, at du gør og har gjort så meget for at leve sundt. Derfor også ekstra ærgerligt, at det ikke har hjulpet dig.

Jeg ved ikke præcist hvilken diæt, du har være på, så jeg kan ikke se, om den er fornuftig. Det hjælper ikke meget at være på en stram diæt, hvis diæten er forkert.

Det handler mest om at vælge den rette diæt/kost og gennemføre den konsekvent igennem længere tid.

Har du prøvet den kost, jeg anbefaler?
Evt. 100 % veganerkost? (uden tilsat olie, urter o.l.)

Er du blevet grundigt undersøgt af en læge? (det er vigtigt).

Prøv en fedtfattig veganerkost der er rig på næringsrige fødevarer
http://www.nomedica.dk/den_ideelle_kost.htm 

Fedtfattig veganerkost kan indeholde små til moderate mængder nødder og avocado, men ingen tilsat olie.

Ingen sukker eller andre raffinerede kulhydrater.

Prøv evt. også helt at udelade alle fødevarer, der indeholder gluten i 2-3 måneder, og se om det gør en forskel.

Mere om sund kost:
http://www.nomedica.dk/sund_kost.htm 

Det er naturligvis ikke sikkert, at ovennævnte (og de andre råd bragt i de tidligere nyhedsbreve) vil hjælpe dig, men det hjælper som regel ved PMS.

De fleste tænker, at de må mangle noget, når de får problemer med helbredet eller oplever ubehagelige symptomer – fx den rette medicin, bestemte vitaminer e.l. – men det er mere almindeligt at det er et overskud, der giver problemer. Fx hvis der er noget i kosten, du ikke kan tåle. De fleste mennesker indtager for meget kød, fedt, olie, æg, mejeriprodukter, for meget sukker, for meget raffineret brød, for mange stimulanser, for mange kalorier, osv.

De mest almindelige mangler er mangel på nok frugt og grønt, mangel på god søvn, mangel på motion og/eller mangel på frisk luft.


"Først når mennesket accepterer, at han er del af den sandhed, han søger, bliver sandhederne synlige.

Shirley MacLaine


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.