Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 42, 2009


1) Kød øger risiko for prostatakræft

2) Middelhavskost mod depression

3) Fjernsynet forstyrrer både børn og forældre

4) Mails: ADHD, Depression og medicinalindustrien

5) Lidt af hvert


Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen
John Buhl


"Selvet er ikke noget man finder. Det er noget man skaber."

— Thomas Szasz. Amerikansk psykiater


1) Kød øger risiko for prostatakræft

Forskerne undersøgte om der var sammenhæng mellem indtagelse af kød og prostatakræft.

175.343 mænd mellem 50 og 71 år blev fulgt i 9 år. 10.313 fik i perioden prostatakræft.

Der viste sig en tydelig øget risikoen for prostatakræft blandt de mænd, der spiste mest kød.

De mænd, der indtog mest kød (i form af rødt kød altså svinekød, oksekød og kød fra andre firbenede dyr) havde 30 % øget risiko for prostatakræft, sammenlignet med de mænd, der indtog mindst kød.

Forarbejdet rødt kød (som kødpålæg, bacon o.l.), var forbundet med 10 % øget risiko for prostatakræft for hver 10 gram øget daglig indtagelse.

Forskerne fandt også ud af at heme-jern (den form for jern der findes i animalske fødevarer), nitrit og nitrat, samt grill og barbecue alt sammen var forbundet med højere risiko.

Kilde: Rashmi Sinha, Yikyung Park, Barry I. Graubard, Michael F. Leitzmann, Albert Hollenbeck, Arthur Schatzkin, and Amanda J. Cross
Meat and Meat-related Compounds and Risk of Prostate Cancer in a Large Prospective Cohort Study in the United States
American Journal of Epidemiology Advance Access published on October 6, 2009.
doi:10.1093/aje/kwp280


2) Middelhavskost mod depression

Middelhavskost – eller blot en kost, der minder om Middelhavskosten ser ud til i væsentlig grad at mindske forekomsten af depression.

Spanske forskere har opdaget, at mennesker, som spiste en kost, der var rig på grønsager, frugt, og fuldkorn, og fattig på rødt kød (altså kød fra fx svin, kalk, okse og lam), havde mere end 30 % lavere risiko for at udvikle en depression, sammenlignet med dem, der mindst fulgte Middelhavskosten.

Forskerne studerede 10,094 sunde voksne i en periode på 4,4 år.

Selv om forskerne understreger vigtigheden af større studier for at undersøge sammenhængen nærmere, understreger de, at deres studie viser en tydelig sammenhæng mellem at spise en Middelhavslignende kost og mindre risiko for at udvikle depression.

Middelhavskosten indeholder olivenolie som er rig på enkeltumætttede fedtsyrer, og den er fattig på mættet fedt, hvilket kan være en af forklaringerne på den positive virkning af Middelhavskosten. Men kosten er også rig på fx omega-3 fedtsyrer, antioxidanter og mange andre forskellige plantestoffer fra vegetabilske fødevarer.

Det er uvist, hvorfor en Middelhavslignende kost ser ud til at forebygge depression, men forskerne mener, at det kan være den kombinerede virkning af de forskellige fødevarer, mere end en bestemt del i kosten.

Kilde: Association of the Mediterranean Dietary Pattern With the Incidence of Depression: The Seguimiento Universidad de Navarra/University of Navarra Follow-up (SUN) Cohort
Almudena Sánchez-Villegas; Miguel Delgado-Rodríguez; Alvaro Alonso; Javier Schlatter; Francisca Lahortiga; Lluis Serra Majem; Miguel Angel Martínez-González
Archives of General Psychiatry. 2009;66(10):1090-1098.

Kommentar:

Jeg mener ikke, at Middelhavskosten er den bedste kost for deprimerede, men den er et stort skridt i den rigtige retning. Kombineret med god søvn og godt med motion vil sunde kostvaner kunne forebygge og afhjælpe mange depressioner.


3) Fjernsynet forstyrrer både børn og forældre

Et tv-apparat, som til stadighed står tændt i baggrunden, kan skade forholdet mellem børn og forældre. Det viser ny forskning.

Studiet undersøgte den antagelse, at baggrunds tv påvirker samspillet mellem forældre og små børn.

51 12-, 24-, og 36-måneders gamle børn, som hver var sammen med en af deres forældre blev observeret i en time. I 30 af de 60 minutter var et tv tændt, der kørte i baggrunden.

Både kvaliteten og kvantiteten af samspillet mellem barn og forældre faldt, når tv’et var tændt og kørte i baggrunden.

Forældre blev mindre aktive i samspillet med børnene, når fjernsynet var tændt, og de snakkede 20 procent mindre med børnene, når tv'et kørte i baggrunden. De var heller ikke lige så opmærksomme og gav sjældnere respons til barnet.

Forskerne mener, at studiet viser en af måderne, hvorpå tidlig kronisk udsættelse for tændte tv kan have en negativ virkning på børns udvikling.

Et dårligt forældre-barn-samspil er en klar risikofaktor for adfærdsvanskeligheder hos barnet, der fx kan vise sig som vrede og anden aggressiv opførsel.

Kilde: Heather L. Kirkorian m.fl.
The Impact of Background Television on Parent–Child Interaction
Child Development. Volume 80 Issue 5, Pages 1350 – 1359

Læs evt. om undersøgelsen på videnskab.dk 7-10-2009


Kunsten at ændre vaner + Hvordan Rask?

To bøger der sammen gør det lettere at gennemføre omfattende forbedringer i kost og livsstil, og derved forebygge eller måske endda helbrede sygdomme.

Bemærk: Når du køber disse to bøger sammen, får du også to gratis e-bøger: Depressioner — er der en naturlig løsning? og Ung Længere. Læs mere her >>


4) Mails: ADHD, Depression og medicinalindustrien

Efter de sidste ugers nyhedsbreve, hvor jeg har bragt mails, nyheder og artikler om depression og ADHD, har jeg bl.a. modtaget nedenstående mails ...

Dét er chokerende læsning, hvis jeg må ha' lov til at sige det på den måde ... men på den anden side undrer det mig ikke en døjt.

Jeg blev selv i februar 2005 diagnosticeret til at være i besiddelse af ”den bipolare sindslidelse” (manio-depressive) og aldrig har det været en større omgang sludder og vrøvl, for at sige det lige ud.

Såfremt jeg ikke havde taget sagen i egen hånd, og taget en såkaldt 'kold tyrker' fra al deres skidt og kanel, som jeg blev proppet med i flere måneder ville jeg gå rundt som en helt anden udgave af mit sande jeg ... fuldstændig sløv og medicineret.

Jeg får ingen ... absolut ingen medicin i dag, hvor jeg bare har lært at passe min søvn.

Læger og psykiatere? Jeg stoler ikke på dem mere. Dén tid er forbi.

Jeg var på et tidspunkt så vred på ”systemet” over denne forfærdelige behandling, at jeg så mig nødsaget til at søge professionel hjælp, for at komme af med min vrede ... for jeg kunne simpelthen ikke stole på den såkaldte videnskab mere, og var dybt bitter.

Jeg er da heldigvis kommet af med min vrede for længe siden, men der er ikke nogen, som kan bilde mig noget ind mere - uden at jeg selv er dybt personligt engageret, og læser mig til emnet.

Ja, det går den helt forkerte vej i vores verden mht. medicinering, og lægerne ved faktisk ingenting om kost og ernæring så nogen skal jo ind imellem ”råbe op” men desværre er vi ikke mange nok ... endnu.

Mange hilsner
Britta

Lidt om børns adfærds-problemer

Der debatteres på kryds og tværs, og der er mange delte meninger og opfattelser omkring børn og adfærds-problemer.

Der stilles rask væk diagnoser som ODD, ADHD og Asperger. Sommetider måske uberettiget! Og der medicineres herefter.

Man hører, at tallet af børn og unge med disse diagnoser er stigende. Man fristes til at stille spørgsmålet så mange psykisk syge børn?

Kunne man forestille sig, at problemerne var af en helt anden karakter?

Hvis man ser på den igennem de seneste generationers civile og teknologiske udviklings hastige tempo, er der jo sket voldsomt meget på uhyre kort tid. Så meget, at selv voksne mennesker ikke altid kan følge med i tempo, hele energi-niveauet kører i et ustandseligt højere tempo.

Alt skal effektiviseres, og måles i tid og økonomi. Således med tanken på at forbedre! Men forbedre hvad? Er det med tanke på at så kan vi gabe over mere af alt det vi mener vi også gerne vil? Glemmer det civiliserede samfund at prioritere selve det individuelle menneske, som en skabning på lige fod med alt andet i universet?

Vi bombarderer os selv med verdensomspændende medie-indtryk selv midt i aftensmaden! Vi vil gerne følge med! Så her’ er hundreder af ting vi skal nå at forholde os til. Vi bombarderer os selv med forurening, skadelig stråling, ødelægger jordens klima osv. Osv. Vi skal også nå alt det praktiske i hjemmet. Og tid til alverdens andre ting ”man” bør gøre, hvis man ikke vil skille sig ud og være ”anderledes”.

Det er som om, at det er en selvfølgelighed, at vi alle kan følge trenden, og overskue og rumme det hele! Vi vil også gerne være de perfekte forældre! Vi stimulerer og aktiverer og fylder ”udviklings-legetøj” op i børneværelset. Jo mere og hurtigere jo bedre! Kan du selv følge med?

Min teori omkring en del af disse børn er, at alt dette får de proppet ned over hovedet lige fra det minut de ankommer til denne verden. Det er så at sige fra asken til ilden! Var det den verden du ville tilbyde dit barn? Og hvad nu hvis barnet har en medfødt uovertruffen fin emotionel og spirituel intelligens? Som underbevidst taler til barnets sind, om at denne civilisations kurs er skadelig og usund og slet ikke i pagt med naturen? Hvad kan barnet da gøre? Det kan reagere naturligt på sine fornemmelser, som det jo ikke kan ”forklare” Det må nødvendigvis i sin natur stritte imod og gøre oprør!

En slags ”STOP VERDEN, JEG VIL AF!” Det som jeg nok ville vælge at kalde civilisations-stress! Måske et vink med en vognstang! For hvad gør vi i fremtiden?

Der bliver jo tilsyneladende flere og flere børn af denne kategori. Vil det så sige at en kæmpe procentdel af fremtidige generationer dømmes som ”psykisk forstyrrede”? Og at vi i civilisationens navn må og skal medicinere disse mennesker? Fordi de måske ejer en fin og medfødt evne til at fornemme ubalancerne i den menneskelige udvikling? Måske er der slet ikke noget som disse mennesker skal ”helbredes” for. Måske er det vores syn på den menneskelige civiliserede udvikling der trænger til helbredelse? Men dette kræver erkendelse! En teori, som nok er en tanke værd.

Jeg har i øvrigt selv en voksen søn med Asperger, men uden de ofte medfølgende følgehandicap, så jeg kender en del til hvordan det er, at være menneske med en "anderledeshed". Der er ikke "så god plads" i vores nutidige samfund, men jeg tror at vi er på vej imod erkendelser og bedre tider, igennem mere og god information.

De bedste hilsner
Dina Østmar :)

Jeg er meget glad for det fokus, du sætter på sagen.

Det er jo frygteligt, at med den nye universitetslov lader vi industrierne bestemme over forskningen i meget højere grad end tidligere vi kan jo godt huske Arne Astrups "sukker feder ikke" det er svært for forskerne at bevare deres status, hvis de anlægger kritiske og selvstændige indfaldsvinkler "man bider ikke den hånd, der fodrer en".

Så det samfund vi fremover vil få, vil i højere grad være præget af industriernes behov og vores bevidstheder vil konsekvent blive forurenet af profithensyn.

Hilsner
Lisa Vorsig

Kost mod depressioner?

Jeg ville gerne vide om der findes en kost til deprimerede, som gør at de får det bedre. Ligesom der findes speciel kost til fx. gigtpatienter og sclerosepatienter.

På forhånd tak.

Venlig hilsen
Stine

Hej Stine

Lidt om hvad du kan gøre med kost og livsstil er nævnt her

Det handler om at gennemføre alle de positive ændringer man kan, sideløbende med evt. nødvendig læge- eller psykologbehandling.

Med venlig hilsen
John Buhl

Har du også en kommentar, erfaring eller spørgsmål om emnerne hører jeg gerne fra dig, og bringer evt. din mail i nyhedsbrevet.


303 Slankeopskrifter har i længere tid kun eksisteret som e-bog, men nu er den her igen som ”rigtig” bog.

Der er ingen billeder i bogen. Til gengæld har du så mange gode slankeopskrifter at vælge imellem, at du altid kan finde en opskrift, der lige passer til dine smagsløg — uanset om du mangler inspiration til en råkostsalat eller en kaloriefattig dessert!

Selv om 303 slankeopskrifter gør det lettere at finde sund og lækker slankemad, er det mindst lige så vigtigt at forstå de grundlæggende betingelser for et vægttab, der holder. Køber du 303 Slankeopskrifter, får du derfor også gratis adgang til Sikker Slank — kort fortalt, både som e-bog og lydbog. Læs mere >>


5) Lidt af hvert

Et børneliv uden natur gør kroppen stiv

Allerede i børnehavealderen er danske børn usmidige og får ringe motorik, fordi de færdes på asfalt og plane græsplæner. Højt græs, mudret underlag, høje bakker og træer man kan klatre i. Naturen er den legeplads, der giver børn de bedste muligheder for at træne deres motorik, sener og muskler. (Politiken 7-10-2009)

Ekspert: Genial idé med tvungen motion

Regeringen vil have at alle børn får syv timers motion om ugen. Løbeture i skolen er vejen frem, hvis reglen skal gavne alle. (Politiken 9-10-2009)

Lakrids kan skade dit ufødte barn

I et finsk-skotsk projekt blev en gruppe otteårige finske børn undersøgt. Deres mødre havde under graviditeten spist mere end 100 gram lakrids om ugen. Forskerne fandt frem til, at børnene klarede sig dårligere, når det kom til ordforråd, sproglig hukommelse og retningssans end deres jævnaldrende kammerater, hvis mødre havde spist lidt eller ingen lakrids. Børnene med en lakridselskende mor led også oftere af opmærksomheds- eller adfærdsforstyrrelser.

Forskerne mener, at stoffet glycyrricinsyre, som findes i lakrids, udsætter barnet for flere stresshormoner end normalt, og det påvirker udviklingen af barnets hjerne og hjerte. (dr.dk 13-10-2009)

Kostkonsulent gal over pizzasnegle og kakaomælk

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) ærgrer sig over, at børnene i de danske skoler hverken får grøntsager eller energi nok, når de spiser skolens mad. Skolemaden er i de fleste tilfælde langtfra god nok.
(Jyllands Posten 09-10-09)

Hjemmefødsler er både bedre og billigere

Det er lige så sikkert at føde derhjemme som på hospitalet, men alligevel vælger kun en procent af de danske kvinder at gøre det (24timer 8-10-2009)


"Alle kunstnere var først en amatør."
— Ralph Waldo Emerson, poet


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.