Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 42, 2010


  1. Er mælk bedre end sit rygte? (2)
    • Plantemad beskytter mod knogleskørhed
  2. Mail om mælk
  3. Gåture kan forebygge at hjernen skrumper i alderdommen
 

Besværligheder i livet har til formål at gøre os bedre ikke bitre

— Dan Reeves, fodboldtræner


1) Er mælk bedre end sit rygte? (2)

Hovedargumenterne for at drikke mælk er, at mælk indeholder kalk, giver stærke knogler og forebygger knogleskørhed

Men langt fra alle forskere er enige.

Walter Willett, professor på Harvard-universitetet, konkluderede i en forelæsning på Københavns Universitet, at det kan gøre mere skade end gavn at anbefale en befolkning at drikke meget mælk. Vi skal have kalk, men slet ikke i de doser, som myndighederne anbefaler, sagde han og gennemgik flere studier, som viste, at risikoen for brækkede knogler ikke stiger, fordi man indtager mindre kalk. Ingeniøren 1.6.2010

Ernæringsforskeren fra Harvard-universitet kritiserer også skarpt den nyeste mælke-rapport fra DTU med titlen Intet godt alternativ til mælk for at fejltolke forskningen i knogleskørhed fuldstændig. Det er forkert, at man skal drikke mælk for at undgå knogleskørhed. Ingeniøren 30.9.2010

Hvorfor hører vi så meget om, hvordan mælk giver stærke knogler, når det sandsynligvis er forkert, og meget lidt om, hvor vigtig plantemad er for knoglerne?

Plantemad beskytter mod knogleskørhed

Referat af Amy Joy Lanou og Michael Castleman: Building Bone Vitality, New York, 2009.
Ved Leif Varmark, Bisserup, marts 2010.

Dette er den nyeste bog om kost og knogleskørhed (osteoporosis), og den bygger på mere end 1200 forskningsrapporter. I bogen afvejes alle argumenter for og imod de to eksisterende videnskabelige teorier vedrørende årsager til og forebyggelse af knogleskørhed, hoftebrud m.m.

I første del gennemgås 140 forskningsrapporter fra 1975 til nu om sammenhængen mellem mælk, mejeriprodukter og calciumtilskud på den ene side og knogleskørhed på den anden side. Denne herskende teori, calcium-teorien, som fremføres af sundhedsmyndigheder, mejeriindustri og medicinfabrikanter, hævder, at knogleskørhed skyldes for lidt calcium i kosten, og derfor skal vi indtage mere calcium, f.eks. i form af mælkeprodukter – mælk, yoghurt, ost etc. - og calcium-piller.

Det viser sig, at den samlede forskning på området ikke kan bekræfte teorien. Inden for den epidemiologiske forskning, som beskæftiger sig med store befolkningsundersøgelser, findes der 4 rapporter, der alle viser samme resultat: Der, hvor der drikkes mest mælk og spises flest mejeriprodukter – Nordamerika, Nordeuropa, Australien og New Zealand – er der også mest knogleskørhed. I Afrika, Asien og Sydamerika er problemet mange gange mindre.

Epidemiologiske undersøgelser kan imidlertid kun give et fingerpeg i en bestemt retning, og de har vanskeligt ved at afdække mekanismer eller årsag/virkning-sammenhænge. Derfor går bogen videre med tre andre spørgsmål:

Kan mælk, mejeriprodukter og calciumtilskud hver for sig eller i kombination forebygge knogleskørhed og hoftebrud? Ud af 86 studier viser 24, at det kan de godt, mens 62 studier viser, at det kan de ikke.

Kan calciumindtag i løbet af barndommen forebygge knogleskørhed senere i livet? Ud af 13 studier viser 6, at det kan de godt, mens 7 viser, at det kan de ikke.

Kan D-vitamin med eller uden calcium forebygge knogleskørhed? 17 ud af 37 studier siger ja, 20 siger nej.

Sammenlagt bliver resultatet af 140 undersøgelser, at 47 støtter calcium-teorien, mens 93 ikke støtter denne teori.

Herefter går bogen over til at undersøge den anden videnskabelige teori, som ikke er offentligt anerkendt, men som har levet et stille liv i forskningsmiljøerne siden 1968: Syre/base-teorien eller »low acid eating«-teorien. Den går ud på, at proteiner – især fra mælkeprodukter og kød - er syredannende og sænker blodets pH, hvorefter der frigives kalk (basisk, alkalisk) fra knoglerne, da blodet kræver en meget fin syre/base-balance (pH 7,4). Den kalk, som f.eks. mælk og ost tilfører, er ikke nok til at erstatte den kalk, som trækkes ud af knoglerne på grund af forsuringen. Desuden mangler mælk og kød en lang række andre vitaminer og mineraler, som også er nødvendige for en effektiv knogledannelse.

Kalk (calcium) optages og virker bedst fra grøntsagerne, især fra mørkegrønne bladgrøntsager, fra kålsorterne, fra krydderier og krydderurter og fra nødder og kerner. Grøntsager indeholder i modsætning til mælk og kød også de andre knoglesunde næringsstoffer samt har en bedre balance mellem protein og calcium, da langt de fleste vegetabilske fødevarer er basedannende (alkaliske).

En lang række undersøgelser understøtter denne teori: jo mere animalsk protein i kosten, jo mere calcium i urinen, jo mere animalsk protein, jo mere knogleskørhed, jo mere vegetabilsk protein, jo mindre calciumtab, jo mere vegetabilsk protein, jo mindre knogleskørhed osv. Plantebaseret kost forøger også knogletætheden (bone mineral density, BMD) mere end animalsk baseret kost. Undersøgelser over middelhavskost, kinesisk, japansk og andre plantebaserede asiatiske kostformer samt vegetarisk og vegansk kost understøtter ligeledes syre/base-teorien. Og endelig nævnes en række undersøgelser over enkeltfaktorer som K-vitamin, soja og antioxidanter, som kun findes i planter og som alle er gavnlige for udvikling af sunde og stærke knogler.

Dette afsnit af bogen slutter med et par kapitler om »low acid eating«, inklusive gode råd om overgang til en knoglesund, plantebaseret, basisk kost med opskrifter, menu-planer og syre/base-tabeller for vegetabilske og animalske fødevarer. Og det understreges, at hvad der er sundt for knoglerne, er også forebyggende for en lang række andre sygdomme som fedme, hjerte/kar-sygdomme, diabetes m.m.

Endelig er der en afdeling med undersøgelser af andre risikofaktorer for knogleskørhed: det gælder om at undgå at tabe calcium fra knoglerne, og det gør man ved ud over animalsk protein også at undgå salt, koffein, alkohol og tobak samt ikke mindst ved at dyrke motion.

Der sluttes af med et kapitel om de miljøskadelige virkninger ved den vestlige animalsk baserede standardkost.

http://www.buildingbonevitality.com/index.html 

af Leif Varmark, Bisserup, marts 2010.

Kommentar:

Leif Varmark arrangerer kurser i sund og sygdomsbekæmpende plantemad, ernæringslære og økologi. Yderligere oplysninger: leif.varmark@privat.dk

www.kalorietabel.dk kan du se kalkindholdet i fødevarer både i forhold til vægt og kalorier.

2) Mail om mælk

Først og fremmest vil jeg sige at nyhedsbrevet, som du sender ud hver fredag er spændende og nyttigt!

Hvad angår mælk (som var i nyhedsbrevet i uge 41) så har jeg ikke gode erfaringer med mælk. Har lidt af børneeksem også efter jeg er blevet voksen. Men efter jeg er holdt op med mælk, er der ikke noget. Synes heller ikke jeg savner det, det eneste minus er at ris, soja, mandeldrik osv. er en anelse dyrere, hvilket ikke er så fedt når man er studerende.

Bogen Mælk og sundhed — hvad er det du drikker? læste jeg i sommers, hvilket gav endnu mere stof til eftertanke, og kan kun anbefale folk at læse den!

Jeg synes dog stadig at mælkedebatten er meget forvirrende, hvilket har gjort jeg tager magnesium og calcium tilskud fra Pharma Nord som supplement.

Men er da i tvivl om det overhovedet er nødvendigt, da jeg lever forholdsvist sundt.

Det ville nu være rart, hvis forskere osv. blev enige om hvad der er godt for os mennesker — det ville gøre det nemmere for os at kunne navigere i dagligdagen. Desuden tror jeg også folk vil få en bedre forståelse for, hvorfor man har valgt ikke at have mælk som en del af sin kost, der er ikke meget forståelse når man kun er 23 år!

Som forbruger tror jeg det handler om at lytte til sin krop, hvilket også har gjort jeg har droppet mælk.

Tak for et godt nyhedsbrev!

Hilsen, MP

3) Gåture kan forebygge at hjernen skrumper i alderdommen

At gå mindst 10 km om ugen ser ud til at kunne forebygge hjernesvind hos gamle og derved forebygge demens.

Et studie af 299 gamle mennesker med en gennemsnitsalder på 78 år, som holdt regnskab med, hvor meget de gik, viste, at dem, der gik mindst 10 kilometer om ugen, havde mindre aldersbetinget indskrumpning af hjernen end mennesker, der gik mindre.

Forskerne undersøgte de 299 frivillige, som var fri for demens, og som holdt styr på, hvor meget de gik.

Ni år senere scannede forskerne deltagernes hjerner for at måle hjernevolumen, og endnu fire år senere, testede de for at se, om nogen i undersøgelsen havde kognitiv svækkelse eller demens.

De fandt, at mennesker, der gik omkring 10 til 15 kilometer om ugen, halverede deres risiko for at udvikle problemer med hukommelsen.

Kilde: K.I. Erickson, PhD m.fl.
Physical activity predicts gray matter volume in late adulthood
Published online before print October 13, 2010
(Neurology 2010, doi:10.1212/WNL.0b013e3181f88359)


Forskellen mellem det umulige og det mulige ligger i en persons beslutsomhed.

— Tommy Lasorda


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.