Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 43, 2010


  1. Forskere mener, at kræft er menneskeskabt
  2. Er mælk bedre end sit rygte? (3)
    • Kommentar til DTUs 2010-rapport om mælk

  3. Mail: Mælk til børn?
 

Vi handler som om komfort og luksus var det ledende behov i livet, når alt vi behøver for at gøre os lykkelige er noget at være begejstret for.

— Charles Kingsley


1) Forskere mener, at kræft er menneskeskabt

Der er intet i det naturlige miljø, der kan forårsage kræft. Det er en menneskeskabt sygdom forårsaget af miljømæssige faktorer som forurening og livsstil. Det har en undersøgelse fra University of Manchester kraftigt antydet.

Forskerne undersøgte mange hundrede mumier, men fandt kun et tilfælde med kræft.

Det, at de kun fandt et tilfælde af kræft i deres undersøgelse af hundredvis af ægyptiske mumier, og kun fandt få referencer til sygdommen i litteraturen, beviser ifølge forskerne, at kræft var ekstremt sjælden i den græske og romerske oldtid.

Ifølge Professor Rosalie David fra University of Manchester er der intet i vores naturlige miljø, der kan forårsage kræft. Derfor mener hun og hendes forskerhold, at det er en menneskeskabt sygdom, der er skabt af forurening og ændringer i vores kost og livsstil.

Forskerne konkluderer, at kræftfremkaldende faktorer er begrænset til samfund påvirket af moderne industrialisering. Deres konklusion er baseret på data fra hele årtusinder, og giver det moderne samfund et klart budskab: Kræft er menneskeskabt, og derfor også en sygdom, vi kan gøre noget ved.

Kilde: A. Rosalie David & Michael R. Zimmerman
Cancer: an old disease, a new disease or something in between?
Nature Reviews Cancer 10, 728-733 (October 2010) | doi:10.1038/nrc2914

Scientists suggest that cancer is purely man-made
University of Manchester 14 Oct 2010
 

Kommentar:

Mit umiddelbare bud på den bedste forebyggelse af kræft:

  • Undgå så vidt muligt at giftige stoffer kommer ind i kroppen — inkl. at undgå tobaksrøg, alkohol, luftforurening og skadelige tilsætningsstoffer i maden. (En sund kost og livsstil hjælper kroppen med at neutralisere og udskille giftstoffer).

  • Hovedvægt på sunde næringsrige vegetabilske fødevarer. Masser af grønsager og på anden måde en sund kost uden raffinerede fødevarer.

  • Kaloriekontrol/kaloriebegrænsning. Undgå at indtage flere kalorier, end du har brug for. Undgå usund overvægt (fedme og for meget fedt på maven).

  • Frisk luft, nok sollys, D-vitamin fra solen.

  • God søvn og god døgnrytme.

  • Motion.


2) Er mælk bedre end sit rygte? (3)

”Intet godt alternativ til mælk” hedder det i konklusionen vedr. mælk fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet Fødevareinstituttet).

Der underlige er, at rapporten fra DTU giver det indtryk, at vi ikke kan sammensætte en sund kost uden mælk. Alligevel udtaler en af rapportens forfattere — Camilla Hoppe — til Ingeniøren (30.9.2010): »Selvfølgelig kan man sammensætte en sund kost uden mejeriprodukter, men det kræver ernæringsmæssig viden og god planlægning.«

Camillas første udtalelse — at man selvfølgelig kan sammensætte en sund kost uden mejeriprodukter — er rigtig. Hendes anden udtalelse om, at det kræver ernæringsmæssig viden og god planlægning, er lidt misvisende. Så svært er det altså heller ikke!

Mange har undret sig over DTUs konklusion og i flere tilfælde mangelfulde oplysninger.

Det gælder også Walter Willett, leder af Harvard-universitets afdeling for ernæringsforskning, som i en mail til Ingeniøren (Skarp kritik af DTU’s mælkerapport) fastslår, at mælk bestemt ikke behøver at indgå i en sund kost, og det er forkert, når DTU konkluderer, at der ikke er gode alternativer til mælk. (Ingeniøren 30.9.10)

Det er i orden, at DTU’s mælke-rapport beskriver de positive aspekter ved mælk, men det er problematisk, at rapporten overdriver de mulige gavnlige virkninger og nedtoner de potentielle skadelige virkninger fra at drikke mælk eller indtage andre mejeriprodukter.

Her er en gennemgang af DTU’s rapport fra Leif Varmark ...

Kommentar til DTUs 2010-rapport om mælk

Af Leif Varmark, Bisserup, september 2010

DTU Fødevareinstituttet har september 2010 udsendt en rapport, »Vidensgrundlag for rådgivning om mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010«. Rapporten har kun undersøgt en lille del af problematikken omkring mælk og sygdom. Der er iflg. rapportens indledning lagt hovedvægt på prospektive undersøgelser med lejlighedsvis, men ikke systematisk, inddragelse af case-kontrol undersøgelser. Der er ikke medtaget tværsnitsundersøgelser, der ofte omhandler yderligere undersøgelse af eventuelle sammenhænge. Der er heller ikke medtaget undersøgelser vedrørende børn og unge, og endelig har undersøgelsesmaterialet været af en sådan art, at det ikke har kunnet omfatte ost.

Da rapportens primære målgruppe er »raske« personer, er der heller ikke medtaget studier, hvor forskellige sygdomme og tilstande er søgt behandlet ved hjælp af mælk mv. Det siger sig selv, at med denne tankegang (mælk som medicinsk behandlingsmulighed) er der heller ikke undersøgt tilfælde, hvor fjernelse af mælkeprodukter fra kosten har mildnet eller kureret forskellige lidelser og sygdomme.

Rapportens resultater er stærkt begrænsede. Det har ikke været muligt at identificere den »ideelle« mængde og type af mælk/mælkeprodukt i relation til risiko for sygdom, og et særlig gavnligt eller et særligt skadeligt næringsstof i mejeriprodukter i relation til risiko for sygdom er ikke identificeret.

Rapportens anbefalinger vedrørende indtagelse af mælk, mælkeprodukter og ost bygger derfor på subjektive vurderinger. Rapportens forfattere vurderer, at en passende daglig indtagelse af mælk og mælkeprodukter for alle raske danskere over 2 år er af størrelsesordenen ¼-½ liter samt at det ikke er nødvendigt med daglig indtagelse af ost, hvis man indtager mælk og mælkeprodukter. Samtidig gøres opmærksom på, at mælkens rolle i de officielle anbefalinger har skiftet fra at være den fulde kilde til opfyldelse af kalciumanbefalingen til at være en god bidragyder i samspil med andre fødevaregrupper i erkendelse af, at gennemsnitskosten har kilder, der tilsammen bidrager væsentligt med kalcium.

Ikke desto mindre er disse begrænsede konklusioner interessante. De hidtil gældende anbefalinger har været ½ liter mælk fra 1-års alderen plus 25 gram ost. Nu åbnes der altså mulighed for, at det kan betragtes som sundt at halvere det hidtidige mælkeindtag, og det antydes, at mælk måske ikke er så velegnet for børn op til 2 år. Endvidere betegnes ost som unødvendigt. Og bemærkningen om kalcium er vel det tætteste, man som offentlig betalt forsker kan komme på at sige, at mælkens betydning for befolkningens kalciumindtag hidtil har været noget overdrevet. Dette understøttes af konstateringen af, at et lavt indtag af mejeriprodukter muligvis medfører øget risiko for frakturer. Muligvis! Det har der ellers ikke hersket tvivl om indtil nu, hverken hos Mejeriforeningen eller hos sundhedsmyndighederne.

Derimod kniber det stadig med den store forståelse. I det noget filosofiske afsnit, der danner baggrund for disse anbefalinger, læser vi bl.a. følgende: »En kost, som imødekommer eksisterende viden om sunde spisevaner og anbefalinger for indhold af næringsstoffer, kan sammensættes på et utal af måder. Blandt de faktorer, som i praksis spiller ind, er madkultur og adgang til fødevarer nogle af de vigtigste. Derfor ser man også, at mennesker trives og er sunde og raske trods endog meget store forskelle i kostvaner både nationalt og globalt.«

Dette synspunkt er i stærk modstrid med resultaterne fra den internationale forskning. Det store overblik finder vi f.eks. i bøger som T. Colin Campbells »The China Study« — verdens mest omfattende ernæringsundersøgelse — som udover at identificere casein fra mælk som kræftfremkaldende stof viser en tydelig sammenhæng mellem på den ene side vesteuropæisk/amerikansk standardkost med højt indhold af mælke- og kødprodukter (animalsk protein, fedt, cholesterol, østrogen, vækstfaktorer) og på den anden side forøget forekomst af kræftsygdomme, hjerte/kar-sygdomme, diabetes, knogleskørhed m.m. Og omvendt påvises, at traditionelle kostformer med højt indhold af fiberrige kulhydrater (grøntsager, bælgfrugter, fuldkornsprodukter) og få eller ingen mælkeprodukter er associeret med få eller ingen af disse »kroniske civilisationssygdomme«. Dette understøttes af bøger som Dan Buettner: »The Blue Zones«, John Robbins: »Healthy at 100« og Daphne Miller: »The Jungle Effect«, som efter undersøgelser af en række folkeslags traditionelle kostformer kommer til samme resultat.

Rapportens synspunkter er endvidere i modstrid med de empiriske resultater fra en række forskeres og lægers daglige forskning og praksis gennem snart 30 år. Siden slutningen af 1970erne har den amerikanske læge, John McDougall, benyttet en asiatisk inspireret plantekost til forebyggelse, lindring og kurering af en lang række kroniske sygdomme med stort held. Det samme gælder læger som Joel Fuhrman, Neal Barnard, Dean Ornish, Caldwell B. Esselstyn, Michael Greger m.fl., hvilket enhver kan konstatere ved at studere deres videnskabeligt underbyggede bøger, hjemmesider og internet-videos.

Rapportens anbefalinger er endvidere i modsætning til sig selv. Rapportens mest bemærkelsesværdige resultat er, at højt indtag af mælkeprodukter medfører nedsat risiko for metabolisk syndrom, cerebrovasculær sygdom, udvikling af type 2 diabetes, tyk- og endetarmskræft og forhøjet blodtryk. Alligevel anbefaler man at nedsætte mængden af mælkeprodukter pr. dag fra ½ liter plus 25 gram ost til ¼-½ liter og ingen ost.

Skyldes det, at rapporten også finder, at mælk formodentlig medfører øget risiko for udvikling af prostatakræft, Parkinson's og acne?

Leif Varmark. E-mail: plantemad@mail.dk


3) Mail: Mælk til børn?

Jeg har et spørgsmål vedr. mælk til småbørn, da der er en del forskellige meninger. Og jeg er lidt forvirret.

Min dreng er ét år og får en del mælk i vuggestuen samt ost og ymer. Han er en del forkølet, men det er de jo når de starter.

Skal han fortsat drikke mælk? Hvis ja hvor meget?

Hvis ikke, hvad skal jeg så give ham i stedet og hvor meget, så jeg er sikker på han får dækket sit kalkbehov?

Til sidst vil jeg lige nævne, at han er disponeret for allergi og astma.

Hele udfordringen består i at barnet er 1 år. Uanset hvor meget grønkål og broccoli jeg saftpresser og giver ved siden af maden, kan jeg ikke komme op på den anbefalede mængde kalk. Det er her min udfordring består. En voksen kan nemt komme op på de anbefalede mængder kalk.

Mange hilsner,
N.

Hej N.

Jeg forstår godt, at du er forvirret. Der er mange meninger, og eksperterne er uenige.

Efter min mening er det bedst at udelade mælk fra kosten og sørge for, at barnet får alle næringsstoffer på anden vis.

Det er ikke svært at få de næringsstoffer, mælken indeholder, fra andre fødevarer, og vi må også huske at komælk egentlig ikke er beregnet/designet til menneskebørn, og ikke kun indeholder gavnlige næringsstoffer, men også ingredienser, vi er bedre foruden.

Der er også undersøgelser, der viser eller tyder på øget forekomst af visse sygdomme ved høj indtagelse af mælk og mælkeprodukter.

Det handler både om at begrænse de ting, der tærer på kroppens kalk/knoglerne (søde sager, salt, animalsk protein, sodavand mv.) og sikre at kosten indeholder nok sunde fødevarer (alle vegetabilske fødevarer indeholder også kalk).

Du kan se kalkindholdet i fødevarer på www.kalorietabel.dk

Når du begrænser indtagelsen af de fødevarer, der kan medvirke til at tære på kroppens kalkreserver er behovet for kalk mindre.

Du kan evt. også vælge at supplere kosten med mandelmælk, rismælk eller havremælk tilsat kalk eller fx kalktilskud med tilsat D-vitamin, hvis du fravælger mælk. Men vær opmærksom på at især rismælk og havremælk ikke indeholder særlig mange næringsstoffer i forhold til mælk og kan være tilsat sukker.

Der er dog noget galt med at fokusere så meget på kalk i mælk. Det er nok mest mange års dygtig markedsføring fra mejeriindustrien, der har fået os til at tro, at vi skal have en masse kalk fra mælk, for at holde knoglerne stærke (ingen undersøgelser beviser, at det er en korrekt påstand).

Kalk er et af mange næringsstoffer og en af mange faktorer, der har indflydelse på knoglerne. For meget kalk er afgjort ikke sundt, og gavner heller ikke knoglerne.

Jeg har ikke selv erfaringer med at sikre nok kalk til småbørn, men der er mange artikler og opskrifter på nettet, hvor du kan få yderligere oplysninger.

Ved en sund kost suppleret med grønkål og broccolisaft, som du bruger, bliver det vist ikke det store problem at komme op på ca. 500-600 mg calcium dagligt (medregnet at der er visse mængder calcium i alle sunde fødevarer). Det er sandsynligvis mere end nok!

Du kan vælge at supplere med kosttilskud, der indeholder calcium og D-vitamin (ikke for meget calcium via kosttilskud), hvis du fravælger mælk. Jeg tror dog ikke, at det er nødvendigt med mere kalk, end du let kan få fra en sund kost uden mælk.

Fødevarestyrelsen anbefaler mælk til de små. Jeg er ikke enig, og mener, at myndigheder gør alt for lidt for at informere om fornuftige alternativer. Hvis du vælger mælk bør du efter min mening holde dig til at give ham højst ¼ liter mælk eller mælkeprodukter dagligt.

Det er naturligvis vigtigt, at børn får nok af alle næringsstoffer fra kosten, og det klares let uden mælk (og ingen grund til at fokusere for meget på kalk).

Med venlig hilsen
John Buhl


Anspændthed er, hvem du synes, du bør være. Afspænding er hvem du er.

— Kinesisk ordsprog


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.