Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 43, 2011


  1. Depression er forbundet med øget risiko for slagtilfælde
  2. Meget høje doser E-vitamin øger måske risiko for prostatakræft
  3. Mail: Æg og aminosyrer
  4. Mail: Protein
  5. Mail: Vitaminer og kalk fra kosten
 

Sig aldrig noget om dig selv, du ikke ønsker skal gå i opfyldelse.

— Brian Tracy, Forfatter


Depression er forbundet med øget risiko for slagtilfælde

En analyse af næsten 30 undersøgelser med 317.540 patienter viser, at depression er forbundet med en væsentlig øget risiko for at udvikle slagtilfælde og dø af slagtilfælde.

Forskere fra Harvard School of Public Health, Boston gennemførte en systematisk gennemgang og en meta-analyse af 28 relevante undersøgelser vedr. sammenhængen mellem depression og risiko for slagtilfælde.

Konklusionen blev, at depression er forbundet med 45 % øget risiko for slagtilfælde.

Kilde: An Pan m.fl.
Depression and Risk of Stroke Morbidity and Mortality: A Meta-analysis and Systematic Review
JAMA. 2011;306(11):1241-1249. doi:10.1001/jama.2011.1282

Kommentar:

Det er uvist, om depression i sig selv giver øget risiko for slagtilfælde, eller om det fx er den medicinske behandling eller den livsstil, der ofte følger med en depression, som er skyld i den forhøjede risiko.

Deprimerede kan ofte få meget ud af at gennemføre forbedringer i livsstil og livsbetingelser, som beskrevet på www.depressioner.dk


Meget høje doser E-vitamin øger måske risiko for prostatakræft

I en større undersøgelse blev 34.887 mænd delt op i fire grupper:

8752 fik dagligt tilskud af 200 mikrogram selen.

8737 fik tilskud af 400 i.u. E-vitamin.

8702 fik både E-vitamin og selen.

8696 fik placebo (tabletter uden aktivt indhold).

Undersøgelsen begyndte mellem 2001 og 2004, men blev stoppet sidst i 2008, da forskerne opdagede tegn på, at deltagerne, der tog de meget høje doser E-vitamin, havde øget risiko for prostatakræft. Men forskerne blev ved med at følge deltagerne, efter de holdt op med tilskuddene, og det viste sig, at den øgede risiko blev tydeligere med tiden.

I midten af 2011, havde omkring syv procent af de mænd, der havde taget 400 i.e. E-vitamin dagligt, fået prostatakræft, sammenlignet med seks procent af dem, der fik placebopiller.

Forskerne fandt ikke en ekstra risiko for prostatakræft hos mænd, som kun tog selen eller E-vitamin sammen med selen.

Kilde: Eric A. Klein m.fl.
Vitamin E and the Risk of Prostate Cancer
The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial JAMA. 2011;306(14):1549-1556. doi: 10.1001/jama.2011.1437

Kommentar:

Selv om undersøgelsen viser, at store doser E-vitamin (400 i.u. (=335 mg) dagligt i flere år) muligvis øger risikoen for prostatakræft, er den ikke et bevis på, at det er tilfældet. Der skal flere undersøgelser til, før det kan endelig afklares. Men undersøgelsen viser med sikkerhed, at det ikke har nogen forebyggende virkning på prostatakræft at tage tilskud af høje doser E-vitamin og/eller selen.

Det er let at få nok E-vitamin fra kosten. Rige kilder til E-vitamin er fx Nødder, frø, bælgfrugter og fuldkornsprodukter.


3) Mail: Æg og aminosyrer

Allerførst tak for et dejligt nyhedsbrev som altid bliver læst :-)

Jeg undrer mig dog lidt over æggenes sundhed.

Er det ikke korrekt at kolesterolet kun sidder i æggeblommen?

Og selve æggehviden næsten består af meget letoptageligt protein og aminosyrer?

Selv laver jeg omeletter af æggehvide/spinat/tomater og andre grøntsager.

Mvh. Maria

Hej Maria

Det er korrekt. Det er æggeblommen, der indeholder langt flest næringsstoffer. Det er også i blommen fedt og kolesterol findes.
Hviden indeholder dog meget protein.

Hvis du ønsker protein fra æg, men ikke fedt, kolesterol eller andre næringsstoffer end protein, er din løsning fin.

Eftersom danskernes kost ikke mangler protein (med meget sjældne undtagelser), er der dog ingen grund til at udvælge bestemte fødevarer, fordi de er proteinrige.

Hvad skulle det gavne at indtage proteinrige fødevarer, medmindre din kost mangler protein?

Faktisk er for meget protein (når det gælder animalsk protein, som fx i æg) en belastning for kroppen, og gavner ingenting.

NOK protein er vigtigt, men det er unødvendigt og kan endda være skadeligt at indtage alt for meget mere end nok protein.

Med venlig hilsen
John Buhl


4) Mail: Protein

Jeg ved godt vi har snakket meget om protein, men jeg har lige et spørgsmål:

Er der forskel på protein? Er protein fra frugt og grønt sundere end protein fra kød?

Jeg tænker lidt på ligesom med fedt, det sunde fra det vegetabilske og usunde fra det animalske?

Tak for altid godt og sagligt svar.

Helle

Hej Helle

Meget kort: Protein består af aminosyrer. Kød indeholder protein med en "bedre" aminosyre-sammensætning end protein i planter (ganske enkelt fordi dyr ligner mennesker mere end planter).

Derfor kan kroppen mere effektivt udnytte protein fra kød. I praksis betyder det dog lidt eller ingenting.

Planter er en langt sundere kilde til protein end kød, selv om proteinernes sammensætning er lidt mindre "ideel" for os. En række undersøgelser tyder på at animalsk protein fremmer flere sygdomme (men det er uvist om det er pga. af proteinerne eller andet i kød).

Meget mere om det i bogen The China Study

Med venlig hilsen
John Buhl


5) Mail: Vitaminer og kalk fra kosten

Jeg sidder og læser din kalorietabel, da jeg er blevet ret fascineret af tanken om at spise mere "korrekt" så vi får de rette vitaminer mv. fra kosten i stedet for at ty til diverse kosttilskud ...

Kan dog ikke rigtigt finde et sted hvor jeg kan blive klog på hvilke "værdier", der er gode, ex. calcium mg. pr. 100 g grønkål = 219? Er det godt?

Hvor højt skal tallet være for at gavne noget?

Har du evt. forslag til anden litteratur om emnet?

Mange hilsner - og på forhånd tak.
Charlotte

Hej Charlotte

Ja, 219 mg per 100 gram grønkål er godt.

Hvis du kikker nederst på siden, kan du se hvad farverne betyder.

Selv lidt gavner noget, så også 50 mg ville have være ok. Det handler om, at din kost samlet set indeholder de vitaminer, mineraler mv., du har brug for.

Det er ret kompliceret at udregne præcist. Derfor farverne i kalorietabellen.

Min mening om sunde kostvaner her.

Du kan se ADT (Anbefalet Daglig Tilførsel)af vitaminer og mineraler på listen her.

Med venlig hilsen
John Buhl


Jeg vil hellere gøre og ikke love, end love og ikke gøre.

— Arthur Warwick

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.