Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 43, 2013


  1. Smør på brødet

  2. Højt niveau af omega-3 i blodet beskytter hjernen hos ældre

  3. En kost, der er fattig på mættet fedt, giver bedre insulinfølsomhed

  4. Fedtfattig, kulhydratrig vegetarkost mod inflammation

 

Vær lykkelig uden grund, ligesom et barn. Hvis du har en grund til at være lykkelig, har du problemer, da den grund kan tages fra dig.

— Deepak Chopra


Smør på brødet

Bitz & Frisk programmet på DR1 har en mission om at skære sig vej gennem fødevarejunglen.

Men forvirringen breder sig.

Bitz og Frisk programmet kom (med rette) i fedtefadet, da de forsøgte at forenkle budskabet om fedt samtidig med at Bitz og Astrup kom frem til en ret underlig konklusion.

Læs også artiklen: Ikke så fedt

Nogle har påstået eller antydet, at det er en sammenhæng mellem, at Arne Astrup har tætte forbindelser til Arla og mejeriindustrien og hans valg af Kærgården som det bedste produkt at komme på brødet.

Det er ikke nogen hemmelighed at Arne Astrup er med i Communication and Scientific Advisory Board hos Global Dairy Platform, som har til formål at fremme brugen af mejeriprodukter.

Men der er ikke umiddelbart noget fordækt her. Astrup indrømmer denne forbindelse, men benægter naturligvis, at den påvirker hans dømmekraft.

Det er muligt, at mejeriindustrien har en finger med i spillet på en eller anden måde, men jeg er trods alt ret sikker på, at hverken Bitz eller Astrup er "købt af mejeriindustrien", som flere mener.

I programmet besøger Bitz Holstebro Mejeri (Arla).

Bitz får i programmet Arne Astrup til at vælge det bedste smørbare produkt (Astrup har oplagte forbindelser til Arla og mejeriindustrien)

Bitz og Astrup vælger Kærgården som det bedste produkt (et Arla produkt).

Der er ingen smørbare produkter med i programmet uden mælkefedt (mættet fedt). Ingen smørbare produkter er med, der indeholder væsentlig mindre mættet fedt end Kærgården.

Vi kan med rette spørge om det (igen) er lykkedes mejeriindustrien, at få deres reklame for mælk og mælkefedt ud til befolkningen forklædt som oplysning?

Men selv om det hele virker underligt, så tror jeg, at Bitz og Astrup oprigtigt mener, at de bedste produkter til brødet er smør og Kærgården.

Mange ernæringseksperter er uenige og utilfredse med flere af de kostråd Bitz giver befolkningen i programmet Bitz og Frisk. De færreste siger det højt.

Vi læser dog i Politiken: Otte ernæringseksperter kritiserer DR-program for dårlige kostråd
Programmet er direkte vildledende og er med til at skabe forvirring og uklarhed om eksempelvis hvilke fedtstoffer, danskerne skal indtage som del af en sund kost. Sådan lyder det i en skriftlig klage, der er blevet sendt til DR. Afsenderne er otte ernæringseksperter. (politiken.dk)

Et glimrende interview med Per Brændgaard på P1 Morgen om vildledningen i Bitz og Frisk her

Chefredaktøren for videnskab.dk, Vibeke Hjortlund, har skrevet en på flere måder tankevækkende artikel: DR har valgt side i kampen om sundheden
"’Bitz og Frisk’ hedder DR’s nye program om ernæring, hvor en ernæringsekspert og en journalist – som det hedder i reklamerne – er på en fælles mission om at skære sig vej gennem fødevarejunglen. Som led heri får seerne blandt andet information om, at der er lige så meget sukker i juice som i cola, men uden tilføjelsen om at juice på grund af indholdet af vitaminer og mineraler indgår i Fødevarestyrelsens kostråd. Seerne får også en anbefaling med på vejen om at spise Arla-produktet Kærgården, men produkter med et højt indhold af umættet fedt, som anbefales i de officielle kostråd, har ikke været med i sammenligningen."
Hun skriver også i artiklen: "DR svækker med sit underholdningsprogram vores alle sammens tillid til, at vi kan få noget troværdigt, fornuftigt og brugbart at vide af de folk – forskerne – der rent faktisk har brugt kræfter på at skabe dyb viden om ernæring og sundhed. Det er ærgerligt."
Læs hele hendes artikel!

Eftersom der har været så meget snak om fedt i kosten på det sidste er nedenfor en kort beskrivelse af nylige undersøgelser, der involverer fedt i kosten.


Højt niveau af omega-3 i blodet beskytter hjernen hos ældre

Ifølge en ny undersøgelse, kan et højt niveau af langkædede flerumættede omega-3 fedtsyrer i blodet nedsætte risikoen for små hjerne infarkter og andre hjerne abnormiteter hos ældre.

Forskerne scannede 3.660 ældre menneskers hjerner (65 år eller ældre) og igen på 2.313 af deltagerne fem år senere.

Det viste sig, at de deltagere, der havde et højt niveau af langkædede flerumættede omega-3 fedtsyrer i blodet havde omkring 40% lavere risiko for at have små hjerne-infarkter sammenlignet med de deltagere, der havde et lavt indhold af disse fedtsyrer i blodet.

Undersøgelsen fandt også, at folk, der havde højt niveau af langkædede flerumættede omega-3 fedtsyrer i blodet havde færre forandringer i den hvide substans i deres hjerner.

Kilde: Jyrki K. Virtanen m.fl. Circulating Omega-3 Polyunsaturated Fatty Acids and Subclinical Brain Abnormalities on MRI in Older Adults: The Cardiovascular Health Study. Journal of American Heart Association. 2013 Oct 10;2(5):e000305
Hele
undersøgelsen kan læses på engelsk her


En kost, der er fattig på mættet fedt, giver bedre insulinfølsomhed

En fiberrig kost med lavt indhold af mættet fedt giver bedre insulinfølsomhed, ifølge en undersøgelse offentliggjort i den seneste udgave af Diabetes Care.

Forskerne undersøgte data fra 518 raske personer i alderen 15 og 20 indskrevet i Special Turku Koronar Risk Factor Intervention Project (STRIP) studiet.

Deltagerne blev indskrevet i STRIP studiet fra de var små og blev løbende undervist i en hjertevenlig kost. Forskerne opfordrede deltagerne til at indtage mindre mættet fedt og mere frugt, grøntsager og fuldkorn. De holdt samtidig øje med deltagernes insulinresistens og generelle sundhed.

De deltagere, der indtog mange kostfibre og mindre mættet fedt, havde bedre insulinfølsomhed. Denne undersøgelse viser, at sunde spisevaner indført tidligt i livet har varig positiv virkning og kan forebygge kroniske sygdomme som type 2 diabetes og hjertesygdomme.

Oranta O, Pahkala K , Ruottinen S, et al.
Infancy-onset dietary counseling of low-saturated-fat diet improves insulin sensitivity in healthy adolescents 15-20 years of age: the Special Turku Coronary Risk Factor Intervention Project (STRIP) study. Diabetes Care. 2013;36:2952-2959.


Fedtfattig, kulhydratrig vegetarkost mod inflammation

En fedtfattig, kulhydratrig vegetarkost sænker kolesterol, blodsukker og vægt, ifølge en undersøgelse offentliggjort i oktobernummeret af Environmental Microbiology Reports.

Seks overvægtige deltagere med type 2-diabetes og/eller hypertension fulgte en plantebaseret, fiberrig kost (omkring 42 gram kostfibre dagligt) i en måned.

Deltagerne oplevede vægttab, lavere kolesteroltal, bedre blodsukkerkontrol og en sundere tarmflora.

Bakterier forbundet med immunitet og anti-betændelse steg, mens bakterier, der mest er forbundet med tilstande som fedme og inflammatoriske tarmsygdomme faldt.

Kilde: Min-Soo Kim, Seong-Soo Hwang, Eun-Jin Park, Jin-Woo Bae. Strict vegetarian diet improves the risk factors associated with metabolic diseases by modulating gut microbiota and reducing intestinal inflammation
Article first published online: 18 JUL 2013. DOI: 10.1111/1758-2229.12079
Environmental Microbiology Reports. Volume 5, Issue 5, pages 765–775, October 2013

Kommentar:

Du kan givetvis mindske tendensen til inflammation i tarmene og opnå en virkninger, der minder om den i undersøgelsen, selv om du ikke går helt over til vegetarkost. Det vigtigste er en fedtfattig kost med masser af sund fiberrig plantemad — altså frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter og bælgfrugter.


En af de sværeste beslutninger, du nogensinde vil stå overfor i livet, er at vælge, om du skal gå væk eller prøve mere ihærdigt.

— Ukendt 


   

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.