Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 44, 2009


  1. Meget proteinrig kost giver måske hjernesvind og øget risiko for Alzheimers
  2. Daglig slik som barn sat i forbindelse med voldelig adfærd som voksen
  3. Grønne områder godt for helbredet
  4. Luftforurening kan give hovedpine
  5. Lidt af hvert

Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet.

Med venlig hilsen
John Buhl


"Lykkelige er de, der drømmer drømme og er klar til at betale prisen for at gøre dem til virkelighed."

— Leon Suenens


1) Meget proteinrig kost giver måske hjernesvind og øget risiko for Alzheimers

I et dyreforsøg, hvor mus blev fodret med en Atkins-lignende diæt — rig på protein og fattig på kulhydrat — viste det sig, at deres hjerner blev 5 % lettere, end mus der fik andre former for foder.

Musene på det proteinrige foder – der hovedsageligt bestod af kød, æg og ost, havde også underudviklet de områder i hjernen, der menes at have betydning for hukommelsen. Dette får forskerne til at frygte, at Atkins-kuren og lignende fedt- og proteinrige diæter medfører øget risiko for Alzheimers.

Det var uventet og kom som en overraskelse, da forskerne opdagede, at musehjernerne var skrumpet fem % hos de mus, der fik proteinrig/kulhydratfattig kost, og forskerne er da heller ikke helt sikre på om en proteinrig kost (vel at mærke hvor proteinerne kommer fra animalske kilder) har samme uheldige virkning på mennesker. Det er dog allerede kendt, at en fedtfattig kost, der indeholder masser af frugt og grønt, mindsker risikoen for demens.

Kilde: Sam Gandy m.fl.
Dietary composition modulates brain mass and amyloid beta levels in a mouse model of aggressive Alzheimer's amyloid pathology
Molecular Neurodegeneration 2009, 4:40doi:10.1186/1750-1326-4-40

Læs evt. mere om forsøget på engelsk i daily mail

Kommentar:

Undersøgelsen er aktuel, da der stadig er en del læger og kostvejledere, der anbefaler proteinkure med relativt få kulhydrater.

At protein mætter lidt mere end fx de usunde kulhydrater er naturligvis ikke et argument for at spise meget kød. Tab dig på en sund måde eller lade være!
Læs mere om sundt og sikkert vægttab her ...


2) Daglig slik som barn sat i forbindelse med voldelig adfærd som voksen

Kan daglig slik til børn øge deres tilbøjelighed til at blive voldelige som voksne?

Et studie fra Cardiff Universitetet i England (der inkluderede 17.500 mennesker) viste en sammenhæng mellem slikforbrug som barn og øget tendens til at være voldelig senere i livet. Studiet viser dog ikke noget om årsag eller effekt.

10-årige, der dagligt spiste slik, var betydelig mere tilbøjelige til voldelig adfærd som voksne. 69 % af deltagerne, som havde tendens til voldelig adfærd i en alder af 34, havde spist slik og chokolade næsten daglig som børn. Til sammenligning var det kun 42 % af de voksne 34-årige uden tendens til at være voldelige, der havde spist slik dagligt som børn.

Denne sammenhæng mellem slik og øget tendens til voldelig adfærd var stadig tydelig, selv om andre faktorer som opdragelse, uddannelse mv. blev taget med i betragtning.

Kilde: Simon C. Moore, Phd. m.fl.
Confectionery consumption in childhood and adult violence
The British Journal of Psychiatry 2009. 195: 366-367. doi: 10.1192/bjp.bp.108.061820

Læs evt. mere på universitets hjemmeside:
Cardiff University News Centre 1 October 2009. A not-so-sweet future eller hos BBC 30-09-2009

Kommentar:

Forskerne ser flere mulige forklaringer på sammenhængen, men undervurderer alligevel efter min mening den indflydelse dårlig ernæring kan have på adfærd.

Når kaloriebehovet i for stor udstrækning bliver dækket med tomme kalorier (fx slik), får man væsentlig færre vitaminer, mineraler og andet godt — samtidig med at slik bl.a. kan forstyrre blodsukkeret — som igen kan påvirke koncentration og adfærd.

Indtil videre er de undersøgelser, der findes om emnet, ikke entydige, men, som forskerne i denne undersøgelse også mener, er der god mulighed for, at sundere kost til børn vil forbedre deres sundhed og mindske tendensen til aggressiv adfærd. De mener også, at en af forklaringerne kan være, at belønning af dårlig opførsel med slik kan forårsage problemer senere i livet.


3) Grønne områder godt for helbredet

Mennesker, som bor i grønne områder, har tendens til at være sundere sammenlignet med dem, der bor i områder med mindre natur omkring sig.

Forskere analyserede informationer fra 345.143 elektroniske patientjournaler, og sammenlignede derefter områderne, patienterne levede i, med deres helbredstilstand.

Det viste sig, at de patienter, der levede i nærheden af grønne områder, generelt havde lidt lavere forekomst af i alt 15 forskellige helbredsproblemer, sammenlignet med dem, der boede i områder med mere beton og mindre grønt.

Forskerne mener, at pausen fra byernes travlhed, stress og jag, måske er en væsentlig grund til, at det er gavnligt at bo i grønne områder.

Generelt fandt forskerne, at større grønne områder indenfor en kilometer fra hjemmet var forbundet med lidt lavere risiko for helbredsproblemer som hjertesygdom, diabetes, kronisk nakke- og rygsmerter, astma og migræne.

Forbindelsen mellem grønne områder og bedre helbred/velvære var særlig tydelig, når det gjaldt depression og angst. Blandt mennesker, der boede et sted med 90 % grønne områder, var det 2 %, der havde fået diagnosen depression, sammenlignet med lidt over 3 % blandt de mennesker, der boede et sted med kun 10 % grønne områder.

Forskerne mener, at sammenhængen kan skyldes flere ting — bl.a. bedre luft og flere muligheder for motion.

Kilde: Dr. Jolanda Maas m.fl.
Morbidity is related to a green living environment
Journal of Epidemiol Community Health. Published Online First: 15 October 2009. doi:10.1136/jech.2008.079038


4) Luftforurening kan give hovedpine

Et studie fra den tætbefolkede Santiago provins i Chile fandt, at der var flere patienter med migræne og andre former for hovedpine de dage, hvor luftforureningen var høj.

Forskerne opdagede at luftforurening var en risikofaktor for alle slags hovedpiner.

Kilde: Robert E. Dales, Sabit Cakmak, and Claudia Blanco Vidal
Air Pollution and Hospitalization for Headache in Chile
American Journal of Epidemiology Advance Access published on September 9, 2009
Am. J. Epidemiol. 2009 170: 1057-1066; doi:10.1093/aje/kwp217

Kommentar:

Det passer vist meget godt med at også rygning og parfume giver nogle mennesker hovedpine eller øget tendens til hovedpine, og vel egentlig også med, at det er godt for helbredet at bo i grønne områder.

Betydningen af frisk luft er generelt en undervurderet betingelse for sundhed og vitalitet. Motion i det fri og grundig udluftning 2-3 gange dagligt (både hjemme og på arbejdspladsen) kan betyde meget for sundhed og velvære.


5) Lidt af hvert

Brændeovnen langt værre end bilen

Brændeovne er ofte den store miljøsynder i familien, og de tegner sig for mere end halvdelen af partikeludslippet i Danmark.
(fpn.dk 21-10-2009)

Små mængder alkohol skader fertiliteten

Forskere fra Harvard Medical School slår fast, at kvinder, der drikker mellem en og ni genstande hvidvin om ugen har 24 procent lavere chance for at få et barn, mens mænd, der i snit drikker en øl om dagen, reducerer deres chancer med 30 procent.
(24timer 21-10-2009)

Alkohol på hjernen — hvor skidt er det?

Ikke alene er alkohol skadeligt for alle hjerner, men de unge hjerner har en livsfarlig cocktail af høj tolerance for alkoholeffekten, blandet med lav tolerance for de skadelige effekter. Alkohol påvirker hjernens udvikling. Og fordi unge kan drikke mere, men tager større skade, er det særligt farligt for dem.
(videnskab.dk 25. oktober 2009)


"Du ser ting, og du siger "hvorfor?". Men jeg drømmer ting, der aldrig har eksisteret, og jeg siger "hvorfor ikke?"

— George Bernard Shaw (1856-1950) irsk skuespilforfatter


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.