Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 44, 2010


  1. Mennesker spiste korn og kerner for 30.000 år siden
  2. Er mælk bedre end sit rygte? (4)
    • Mælk – Vitaminer og mineraler

 

Tanke er den oprindelige kilde til at velstand, al succes, alle materielle anskaffelser, alle store opdagelser og opfindelser, og af alle bedrifter.

— Claude M. Bristol, forfatter


1) Mennesker spiste korn og kerner for 30.000 år siden

Europæiske stenaldermennesker antages i vid udstrækning at have levet af animalsk protein og fedt, men der er dokumentation for at mennesker i stenalderen spiste stivelse i kerner fra forskellige vilde planter.

Nye beviser modsiger forestillingen om, at tidlige mennesker hovedsageligt var jægere. Arkæologiske fund for nylig afdækket i Italien, Rusland og Tjekkiet viser, at korn og kerner blev malet til mel så langt tilbage som for 30.000 år siden.

De tre steder tyder på, at vegetabilsk forarbejdning af fødevarer og eventuelt fremstilling af mel, var en almindelig praksis, udbredt i hele Europa fra mindst 30.000 år siden.

Forskerne mener altså, at planteføde med højt energiindhold (som korn og kerner) var til rådighed og var del af stenalderkosten.

Kilde: Anna Revedina, Biancamaria Arangurenb m.fl.
Thirty thousand-year-old evidence of plant food processing
Published online before print October 18, 2010, doi: 10.1073/pnas.1006993107


2) Er mælk bedre end sit rygte (4)?

Fødevarestyrelsen skriver blandt andet, at mejeriprodukter har en central plads i mange danskeres kost, og bidrager med vigtige næringsstoffer — blandt andet protein, de fleste vitaminer og mineraler.

De skriver også, at ca. ½ liter mager mælkeprodukt vil være passende for de fleste danskere og vil sikre, at man får dækket sit kalciumbehov. Spiser man sundt og efter kostrådene vil man dog kunne nøjes med mindre, ca. 250 ml. (Mælk og ost 23.9.2010)

Spøjst nok kunne jeg ikke umiddelbart finde noget på Fødevarestyrelsens sider om gode alternativer til mælk (bortset fra ost!), altså hvordan man fx sikrer nok kalk og andre næringsstoffer, hvis man fravælger mælk og mejeriprodukter.

Næringsstofferne i mælk er vigtige for småbørn — bl.a. derfor er det vigtigt, at de får nok modermælk i den første tid.

Der kan være argumenter for, at spædbørn, der ikke kan få nok modermælk, i en kortere periode må ty til andre pattedyrs mælk, men grundlæggende set halter logikken.

Menneskemælk er beregnet og designet til små mennesker.

Komælk er beregnet og designet til kalve.

Når nyfødte pattedyr bliver større og ældre begynder de at spise anden mad, og efter nogen tid får de ikke længere mælk. Men når små mennesker bliver større skal de gå fra modermælk til komælk — siger blandt andet Fødevarestyrelsen, DTU og mejeriindustrien.

Virkelig!?

Er det logisk, at mennesker fortsætter mælkeperioden ved at drikke andre dyrs mælk efter modermælken?

Er det korrekt, at vi nærmest bliver NØDT til at drikke mælk fra køer for at få nok næringsstoffer, eller for at forhindre, at vores knogler går i stykker?

Hvorvidt det er gavnligt at drikke mælk fra dyr i situationer, hvor kosten er så næringsfattig, at det ellers vil gå ud over helbredet, er et kapitel for sig. Men hvordan kan det i vores del af verden, hvor vi har adgang til en overflod af fødevarer, på nogen måde være logisk at vi ikke kan klare os uden mælk (efter perioden med modermælk)?

Det er da heller ikke alle der er enige med Fødevarestyrelsen i, at vi behøver at drikke mælk for at få nok af de næringsstoffer, mælken indeholder.

Leif Varmark har skrevet en grundig artikel om ...

Mælk – Vitaminer og mineraler

Ofte hører man f.eks.: »Komælk er en kraftigt koncentreret kilde til en lang række næringsstoffer. Det er rigt på bl.a. kalk, B2-vitamin (riboflavin), fedt og proteiner.« Men det er forkert.

Det er ikke nogen sundheds- og ernæringsmæssig fordel, at en fødevare er rig på fedt og proteiner, og med vitaminer og mineraler står det sløjt til i mælk sammenlignet med plantemad. Og der er naturligvis ingen af de sygdomsbekæmpende phytokemikalier eller sunde kostfibre i mælk. (Bemærk, at det er komælk, det drejer sig om, og andre former for animalsk mælk har lignende ulemper. Kvindemælk er derimod supersundt indtil 2-4års-alderen.)

Her kommer et lille uddrag af statistikken (www.foodcomp.dk):

  • Komælk mangler de essentielle Omega-3-fedtsyrer.
  • Der er kun lidt af den essentielle Omega-6-fedtsyre Linolsyre. Der er dobbelt så meget i gulerod, 10 gange så meget i rugmel, grahamsmel, majsmel, avocado og knækbrød, 24 gange så meget i havregryn, 77 gange så meget i olivenolie, 100 gange mere i sojamel og 340 gange så meget i pinjekerner og valnødder.
  • Halvdelen af mælks energi kommer fra fedt (fedtenergiprocent: 49,80). Der er ca. 2,5 gange så meget mættet fedt som umættet.
  • Der er ingen stivelse, og af sukkerarter er der laktose, som ikke kan tåles af 75 % af verdens befolkning og som kan give alvorlige gener (laktoseintolerens) hos resten.
  • Der er ingen kostfibre i mælk.
  • A-vitamin er der ikke særligt meget af. Der er 27 gange mere i gulerod, 14 gange mere i grønkål, 11 gange mere i spinat, 8 gange mere i forårsløg, 5 gange mere i bladbede, 4 gange mere i hovedsalat, 2,5 gange mere i tomat og dobbelt så meget i kinakål. Der er også mere i savoykål, broccoli og svesker.
  • Thiamin (B1-vitamin) er der ikke særligt meget af. Der er 21 gange mere i sojabønner og cornflakes, 14 gange mere i parboiled ris, 12 gange mere i kikærter og linser, 10 gange mere i hvide bønner, 7 gange mere i grønærter og 3 gange mere i grønkål.
  • Riboflavin (B2-vitamin): mere i f.eks. sojabønner, grønkål, champignon, dild, kørvel og persille samt nødder og frø.
  • Niacin (B3-vitamin): 8 gange mere i brune bønner, 7 gange mere i linser, champignon og gule ærter, 5 gange mere i grønkål, 3 gange mere i pastinak og havregryn og mere end dobbelt så meget i de fleste kornsorter samt mere i nødder, frø og krydderurter.
  • Folat: 25 gange mere i sojabønner, 22 gange mere i broccoli, 20 gange mere i hvide bønner, cornflakes og spinat, 14 gange mere i blomkål, asparges og endiviesalat, 10 gange mere i knækbrød, 9 gange mere i avokado og rødbede, 8 gange mere i porre, 6 gange mere i grønne bønner og grønkål og 5 gange mere i franskbrød.
  • C-vitamin er der meget lidt af. Der er 257 gange så meget i persille, 159 gange så meget i rød peberfrugt, 151 gange så meget i solbær, 64-141 gange så meget i forskellig slags kål, 51 gange så meget i appelsin, 45 gange så meget i spinat, 41 gange så meget i ribs, osv.: blåbær, grønært, persillerod, purløg, stikkelsbær, kartoffel, porre, romainesalat, tomat, agurk, æble, bladselleri, gulerod ...
  • D-vitamin findes kun i animalske produkter, og her er mælk den ringeste kilde.
  • E-vitamin er der meget lidt af. Der er dobbelt så meget i kirsebær, blomkål, bladselleri og salat, 6 gange mere i en lang række frugt og bær plus gulerod, peberfrugt og tomat, 10 gange mere i selleri, majs, rosenkål, ribs og citron, 30 gange mere i rød peberfrugt, spinat, kørvel og kikærter, 60 gange mere i grønkål og brombær, 90 gange mere i hørfrø, 236 gange mere i sojamel og mandler og 556 gange mere i solsikkekerner.
  • K-vitamin er der ikke noget af i mælk.
  • Kalk: Kun ca. 30 % af mælkens kalk kan optages af mennesker. Du får langt mere kalk ved at spise forskellige kålsorter, bønner, nødder og frø.
  • Jern: Mælk indeholder intet jern.
  • Zink: Mælk indeholder kun lidt zink. Der er 19 gange mere i sesam- og hørfrø, 8 gange mere i linser og havregryn, 7 gange mere i rug, hvede og mungbønner, 4 gange mere i ris, majs og persillerod og dobbelt så meget i hvidløg, spinat, endiviesalat, grønærter og rødbede. Der er også mere i avocado, grønkål, rosenkål, svesker og brombær.
  • Jod: Mælk har rimeligt højt indhold af jod. Af vegetabilske fødevarer ligger kun hvede og rug lidt højere. Det skal dog bemærkes, at Kombu-tang indeholder 2155 gange så meget jod som mælk.

Leif Varmark, Bisserup, april 2009. plantemad@mail.dk


Sig først til dig selv, hvad du vil være, og gør derefter, hvad du skal gøre.

— Epictetus


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.