Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 44, 2015


  • Soja
 

Søg hovedsageligt respekt fra dig selv, for den kommer først indefra.

-- Steven H. Coogler


Soja

Indledende kommentar: Der findes desværre et hav af misvisende artikler på nettet om soja. I en del tilfælde spredes disse myter af personer eller organisationer, som anbefaler animalske fødevarer og fraråder vegetarkost.  Nedenstående artikel giver en seriøs og videnskabelig funderet gennemgang af disse argumenter imod soja.
Det er en grundig men nogle steder også en lidt teknisk artikel.

Den korte version af konklusionen er: Soja og sojaprodukter er sunde. Kosttilskud med koncentrerede fytoøstrogener kan i nogle tilfælde have uheldige virkninger.

- - -

Forfatter: Pernilla Berg, PhD. Nutritionist og toxikolog

Oversat fra artiklen: SOJA

Fytoøstrogener

Soja indeholder fytoøstrogener, men det er ikke samme type østrogen, som vi har i kroppen. Fytoøstrogener giver kun en svag østrogen og giver som regel en antiøstrogen effekt i kroppen1. Der findes mange forskellige typer fytoøstrogener, hvoraf de mest almindelige er isoflavoner, flavonoider og coumariner.

Fytoøstrogenerne genistein og daidzein, som findes i soja, tilhører gruppen isoflavoinoider og er blandt de mest undersøgte fytoøstrogener. Strukturen på genistein og daidzein minder om humant østrogen og mange drager lidt forhastet konklusionen, at fytoøstrogener giver samme effekt som humant østrogen i kroppen. Andre typer af fytoøstrogener findes i nødder, planteolier, broccoli, hørfrø og rosenkål2/og selv i tarmen dannes fytoøstrogenmetabolitter når bakteriefloraen nedbryder den mad, vi spiser3.

I kroppen findes to lignende typer af østrogenreceptorer (ER-alfa og ER-beta) som har lignende affinitet for lignende typer af østrogen. Humant østrogen binder till ER-alfa og fytoøstrogener binder sig hovedsageligt til ER-beta. Ved et normalt indtag af soja binder sojafytoøstrogenerne sig for det meste til ER-beta, hvilket giver en dominerende antiøstrogen effekt2,4,5. Det er kun ved ekstremt højt sojaindtag, at der opnås en østrogen effekt6,7

Genistein og daidzein og deres metabolitter har sandsynligvis også en beskyttende effekt i kroppen, fx i tarmen hvor de fungerer som antioxidanter2,4,8,9.

Hormonbalancen

Fytoøstrogener er ikke lige så potente som humant østrogen og det er meget usandsynligt, at fytoøstrogener skulle give en stærkere effekt end kroppens rigtige østrogen2,4. Ved normal indtagelse af soja får man kun en svag østrogen effekt, da fytoøstrogenerne hovedsagligt binder sig til østrogenreceptor ER-beta. 2-3 portioner per dag betragtes som normal indtagelse. En portion modsvarer ca. 2,5 dl sojamælk eller 1,25 dl tofu og giver 8-10 g sojaprotein og 25 mg isoflavoner.

Et andet interessant aspekt er, at der findes studier som viser, at østrogenniveauerne i blodet er højere hos alt-spisere end hos vegetarer. Kød indeholder nemlig både østrogen af samme type, som vi har i kroppen, og fytoøstrogener fra det foder, som dyrene har ædt10.

I nogle lande behandles dyr med hormoner for at øge deres vækst, hvilket også øger risikoen for hormonpåvirkning hos slut-forbrugeren. En høj indtagelse af kød burde derfor udgøre en større risiko for hormonpåvirkning end, når man spiser en plantebaseret kost.

Fytoøstrogener findes i de fleste grøntsager, ikke kun i soja. Daidzein og genistein fra soja er de mest potente fytoøstrogener, men det totale indtag af fytoøstrogener fra andre vegetabilske fødevarer er meget højere.
Fermenterede sojaprodukter indeholder lavere niveauer af fytoøstrogener, mens isoleret sojaprotein som indgår i TVP (texturated vegetable protein) har relativt højt indhold11.

Spiser man en varieret kost med frugt, grøntsager og korn er det i princippet umuligt helt at undgå fytoøstrogener.

Soja til mænd

Der findes to undersøgelser hvor mænd har spist henholdsvis 12 og 14 portioner af soja dagligt (svarende til 30-35 kopper sojamælk per dag) i lang tid og derefter udviklede brystforstørrelse og erektil dysfunktion6,7. Men efter indtagelsen af soja blev bragt ned til et normalt niveau igen forsvandt symptomerne.

Disse tilfælde er unikke og usædvanlige. Kliniske studier med soja og høje koncentrationer af isolerede isoflavoinoider har ikke vist nogle negative sundhedseffekter hos mænd12–14. Tværtimod, kan et øget indtag af sojaprodukter som tofu og sojamælk sandsynligvis mindske risikoen for prostatakræft15.

Spiser man en varieret kost og med et normalt sojaindtag behøver man ikke bekymre sig om hormonpåvirkning. Det er meget svært at komme op på skadelige niveauer udelukkende fra kosten. Man skal dog altid være forsigtig med specifikke kosttilskud, som indeholder høje koncentrationer af isoflavoner. Der kan man eventuelt komme op på niveauer, som kan give en skadelig østrogen effekt i kroppen.

Soja øger ikke risikoen for tidlig pubertet

Et almindeligt argument mod soja er, at det øger risikoen for tidlig pubertet. Det studie, som ligger til grund for dette rygte, er fra Puerto Rico og viste en øgning af tidlig pubertet og brystudvikling hos unge piger i et område med høj indtagelse af soja16. Konklusionen fra studiet var, at man ikke kunne identificere årsagen til den tidlige brystudvikling, og den tidlige pubertet kunne ikke kobles til sojaindtaget. Et opfølgende studie viste, at pubertetsforandringerne sandsynligvis beroede på en øget mængde ftalater i blodet17 (ftalater er stoffer, der bruges til at gøre plastik blødt).

Det findes ingen studier som indikerer at soja giver for tidlig pubertet.

Brystkræft

Tidligere mistænkte man, at en høj indtagelse af soja ved diagnostiseret brystkræft kunne øge vækst og spredning af brystkræft celler, men der findes i dag ingen belæg for, at en høj indtagelse af soja fører til en øget risiko for patienter med brystkræft18.

Dyreforsøg viser modstridende resultater for soja. Et ekstremt højt indtag af protein fra komælk kan give en forhøjet niveau af IGF-1, hvilket kan øge risikoen for kræft19,20

Denne teori er direkte overført til soja, og nogle er derfor urolige for, at et højt indtag af sojaisolat kan indebære en øget kræftrisiko. Men de fleste studier indenfor dette område viser tværtimod, at soja mindsker risikoen for kræft18,21–24.

Sandsynligheden for, at fermenterede sojaprodukter som tempeh og miso skulle forårsage nogen forhøjelse af IGF-1, er meget lille.

Et højt sojaindtag inden puberteten beskytter sandsynligvis mod brystkræft senere i livet. Det er konstateret i asiatiske lande, hvor indtagelsen af soja er høj i alle aldersgrupper18,21,22.

Når fytoøstrogen binder sig til østrogenreceptoren hindres kroppens eget østrogen i at binde sig til receptoren og dermed bliver østrogenets kræftfremskyndende effekt formentlig svækket.

Normal indtagelse af soja hos patienter med brystkræft og raske personer er helt sikkert og mindsker sandsynligvis risikoen for brystkræft og tilbagefald af brystkræft24,25.

Derimod bør man undgå kosttilskud med isolerede sojafytoøstrogener indtil mere forskning er udført indenfor området. Man skal altid være forsigtig med isolerede og koncentrerede stoffer, fordi koncentrationerne kan blive ekstremt høje sammenlignet med de niveauer, man kan få gennem naturlig mad.

Kognitiv formåen

Et studie fra Honolulu på Hawaii har vist en sammenhæng mellem høj indtagelse af tofu og hjernens aldring, men studiet er stærkt kritiseret og resultatet er svært at fortolke på grund af manglende studiemetodik og sandsynlig fusk med data26,27.

I et studie fra Indonesien identificerede man en sammenhæng mellem høj indtagelse af tofu og dårlig hukommelse, men da studiet blev gentaget ved en senere lejlighed fik man modsat resultat28,29.

Efterfølgende analyser viste, at den dårlig hukommelse blev forårsaget af formaldehyd, som er kendt for at være et giftigt stof. I de fattige dele af Indonesien er det almindeligt, at tofu fremstilles ved hjælp af formaldehyd. Nyere studier viser, at tofu eller isolerede sojaisoflavoner hverken påvirker hjernens aldring eller forringer de kognitive funktioner30.

Soja til små børn

Der findes intet bevis i litteraturen for, at soja er skadeligt for små børn eller voksne31. Fødevarestyrelsen i Sverige har skønnet, at der ikke findes nogen grund til at undgå soja til børn32. Man skal dog aldrig erstatte brystmælk eller brystmælkserstatning med sojamælk eller anden vegetabilsk drik da sammensætningen adskiller sig markant33.

Drikker man plantemælk (eller komælk) risikerer man, at det tager for stor andel af det totale energi indtag per dag og at jernindtaget bliver for lavt.

Det er ok at give sojafødevarer til små barn under et år, hvis det indgår i mad, men har man konstateret sojaallergi skal man naturligvis undgå det. Det går dog ikke at forebygge sojaallergi eller anden allergi ved at undgå levnedsmidlet34. Der findes studier som indikerer, at piger, som i den tidlige barndom spiser soja, får en beskyttelse mod brystkræft senere i livet.21

I USA har man anvendt sojabaseret brystmælkserstatning siden 1970erne og trods uro over høje niveauer af fytoøstrogen har man ikke kunnet påvise negative effekter, derimod bør man undgå sojabaseret brystmælkserstatning til for tidligt fødte børn35. For tidligt fødte børn har specielle ernæringsbehov og behøver specialtilpasset erstatning med ekstra jern og letoptageligt protein36. Visse sojabaserede erstatninger kan have høje niveauer af aluminium, hvilket ikke er egnet til for tidligt fødte børn37.

Antinutrienter

(Antinutrienter er stoffer som hæmmer optagelsen af næringsstoffer i maden).
Soja indeholder antinutrienter i form af fytinsyre, trypsininhibitorer og lektiner, som kan hæmme næringsoptagelsen. Se specielt afsnit om lektiner nedenfor.

Fytinsyre (også kaldet fytat) binder mineraler som kalcium, magnesium, zink og jern. Levnedsmidler som er rige på fytinsyre medfører derfor at disse mineraler er mindre tilgængelige i tarmen. Fytinsyre findes i de fleste vegetabilske levnedsmidler og høje nivauer findes i soja, korn, nødder og frø.

Fermenterede levnedsmidler som tempeh, surkål, surdejsbrød indeholder lavere niveauer af fytinsyre og tilgængeligheden af mineraler bliver dermed bedre.

Trods indholdet af fytinsyre i ufermenterede sojaprodukter bliver nettooptagelsen af mineraler god, da soja indeholder relativt høje niveauer af mineraler38.

Der findes ingen studier som viser, at et højt sojaindtag har en negativ indvirkning på knoglemineraltætheden. Der findes tværtimod studier som indikerer at sojafytoøstrogenet genistein øger knoglemineraltætheden hos ældre kvinder39.

Fytinsyre har også sundhedsmæssige fordele da det kan fungere som antioxidant i tarmen og eventuelt sænke niveauet af kolesterol og triglycerider i blodet og modvirke kræft.

Soja indeholder også trypsin-inhibitorer som er en type af proteasehæmmere, der hæmmer nedbrydningen af protein i mavesækken. (Trypsin, er et proteinspaltende enzym (protease), der spiller en vigtig rolle for proteiners fordøjelse og absorption i tyndtarmen). Trypsin-inhibitorer er dog varmefølsomme og ødelægges ved opvarming40. De fleste sojaprodukter som findes på markedet er fremstillet af sojabønner, der har været lagt i vand og kogt og disse indeholder mindre aktive trypsin-inhibitorer. Trypsin-inhibitorer findes også i andre lignende levnedsmidler -- fx i ærter, jordnødder, kartofler og søde kartofler41.

Lektiner

Det findes mange forskellige typer af lektiner hvoraf nogle kan være skadelige, men dem som findes i bælgfrugter er dog relativt harmløse og ufarlige. Lektiner findes i planter som beskyttelse mod angribende parasitter og klassificeres ofte som en antinutrient, der hindrer næringsoptagelsen.

Mængden af lektiner mindskes radikalt ved iblødsætning og kogning, stegning og langtidskogning er de mest effektive metoder.42

Den sure pH-værdi i mavesækken og tarmen gør også, at mange lektiner ødelægges. Lektiner kan have sundhedsfremmende effekter som at stabilisere blodsukkeret, mindske optagelsen af stivelse og kan eventuelt modvirke kræft43.

At lektiner skulle være skadelige og forårsage mikroinflammationer i kroppen blev oprindeligt spredt af blodtypediætens fortalere. Blodtypediætens tilhængere mener, at en fejlagtig kost fører til tarmlækage og spredning af sygdomsfremkaldende lektiner i blodbanen. Det er ganske muligt at lektiner kan påvirke vor sundhed, men der findes ingen studier som viser, at der er videnskabeligt belæg for blodtypediæten eller, at alle lektiner er skadelige44. Lektiner kan tværtimod have potentielle sundhedsfremmende egenskaber45.

Skjoldbruskkirtlen

Raske personer behøver ikke bekymre sig om, hvorvidt skjoldbruskkirtlens funktioner bliver forstyrret, når man spiser soja. Patienter med stofskifteforstyrrelser er derimod mere følsomme for soja, eftersom et højt sojaindtag teoretisk set kan øge behovet for jod46,47.

Det er derfor vigtigt at have en dialog med sin læge om sojaindtaget. Ved et højt sojaindtag kan konverteringen af jod til aktivt hormon falde, fordi soja hæmmer et af konverteringsenzymerne48,49.

Isoflavoner i soja kan også binde sig til jod og gøre jod mindre tilgængelig i kroppen48. Det samme gælder for andre fibertilskud som kan binde sig til jod. Resultatet bliver, at man kan behøve mere jod49.

Fermenterede sojaprodukter

I Asien har man i flere tusind år anvendt alle typer af sojaprodukter, både fermenterede (mælkesyregærede) og ufermenterede sojaprodukter. Hvilke sojaprodukter som anvendes adskiller sig markant mellem forskellige asiatiske lande og selv indenfor forskellige regioner i landene50,51. Sandsynligvis udgør indtaget af ufermenterede sojaprodukter cirka halvdelen af det totale sojaindtag.

Allergener

Soja indeholder sojaprotein som er en allergen, men sojaallergi er relativ sjælden og forekommer hos mindre end en procent af befolkningen. Laktoseintolerance og allergi overfor protein i komælk forekommer betydeligt oftere52.

Er man allergisk overfor soja skal man naturligvis undgå alle produkter, som indeholder soja eller spor af soja, men det hjælper ikke at undgå soja med det formål at forebygge eller mindske risikoen for at udvikle allergi34. Tidligere anbefalede man, at mælkeallergikere undgik soja med et forebyggende formål, fordi disse allergener ligner hinanden og kan krydsreagere, men i dag ved man, at det kun er meget få personer, som reagerer på begge allergenerne, og det er ingen fordel at undgå soja, fordi man er mælkeallergiker.

Fører soja til sygdom?

Soja er et af de mest studerede levnedsmidler og de fleste studier indenfor området viser, at soja har en sundhedsfremmende effekt. Soja beskytter sandsynligvis mod brystkræft og prostatakræft og har en kolesterolsænkende virkning15,53,54.

For kvinder efter menopausen styrker soja sandsynligvis knogletætheden i skelettet55. Det er usikkert om soja lindrer PMS symptomer eller klimakteriebesvær56,57.

Fældnng af regnskov

I Sydamerika og USA findes to af de største sojaproducenter i verden. Omkring 95% af al soja som dyrkes i verden anvendes til at fremstille dyrefoder58. I Brasilien er fældning af regnskov med det formål at dyrke soja et stort problem59.

På det svenske (og danske) marked er de flest sojaprodukter dog fremstillet af europæisk GMO-fri soja, hvilket ikke medfører nogen øget risiko for fældning af regnskov. Vil man mindske fældningen af regnskov bør man undgå sydamerikansk soja og frem for alt undgå at spise kød, der kommer fra dyr fodret med sojafoder.

GMO-soja

Nej, al soja er ikke genmodificeret, men op til 85% af al soja dyrket i USA er det. GMO-soja medfører store miljømæssige risici da det blandt andet let fører til en øget anvendelse af sprøjtemidler60. Størstedelen af al GMO-soja anvendes dog til dyrefoder.

I USA behøver fødevareproducenter ikke at mærke deres produkter, hvis de indeholder GMO-ingredienser, men i EU har vi verdens strengeste lovgivning når det gælder genmodificerede afgrøder. GMO-soja må dyrkes indenfor EU, men det færdige levnedssmiddel skal mærkes tydeligt61.

I Sverige (og Danmark) er det stadig usædvanligt med fødevarer, der indeholder GMO. Økologiske levnedsmidler må aldrig indeholde GMO62. Hvordan GMO-soja påvirker sundheden ved man ikke med sikkerhed. Vil man undgå GMO bør man først og fremmest vælge økologiske produkter.

(I Danmark skal alle fødevarer, der indeholder GMO-soja være tydeligt mærket og økologisk soja må ikke være GMO. Du finder derfor stort set aldrig GMO-soja, bortset fra, at det i stor stil anvendes som dyrefoder, også i Danmark)

Kilder:
1. Messina, M., McCaskill-Stevens, W. & Lampe, J. W. Addressing the soy and breast cancer relationship: review, commentary, and workshop proceedings. J. Natl. Cancer Inst. 98, 1275–1284 (2006).
2. Valachovicova, T., Slivova, V. & Sliva, D. Cellular and physiological effects of soy flavonoids. Mini Rev. Med. Chem. 4, 881–887 (2004).
3. Sok, D.-E., Cui, H. S. & Kim, M. R. Isolation and bioactivities of furfuran type lignan compounds from edible plants. Recent Pat. Food Nutr. Agric. 1, 87–95 (2009).
4. Oseni, T., Patel, R., Pyle, J. & Jordan, V. C. Selective estrogen receptor modulators and phytoestrogens. Planta Med. 74, 1656–1665 (2008).
5. Chighizola, C. & Meroni, P. L. The role of environmental estrogens and autoimmunity. Autoimmun. Rev. 11, A493–501 (2012).
6. Martinez, J. & Lewi, J. E. An unusual case of gynecomastia associated with soy product consumption. Endocr. Pract. Off. J. Am. Coll. Endocrinol. Am. Assoc. Clin. Endocrinol. 14, 415–418 (2008).
7. Siepmann, T., Roofeh, J., Kiefer, F. W. & Edelson, D. G. Hypogonadism and erectile dysfunction associated with soy product consumption. Nutr. Burbank Los Angel. Cty. Calif 27, 859–862 (2011).
8. Rimbach, G. et al. Antioxidant and free radical scavenging activity of isoflavone metabolites. Xenobiotica Fate Foreign Compd. Biol. Syst. 33, 913–925 (2003).
9. Choi, E. J. & Kim, G.-H. The antioxidant activity of daidzein metabolites, O desmethylangolensin and equol, in HepG2 cells. Mol. Med. Rep. 9, 328–332 (2014).
10. Gatta, D. et al. Influence of partial replacement of soya bean meal by faba beans or peas in heavy pigs diet on meat quality, residual anti-nutritional factors and phytoestrogen content. Arch. Anim. Nutr. 67, 235–247 (2013).
11. Patisaul, H. B. & Jefferson, W. The pros and cons of phytoestrogens. Front. Neuroendocrinol. 31, 400–419 (2010).
12. Fischer, L. et al. Clinical characteristics and pharmacokinetics of purified soy isoflavones: multiple-dose administration to men with prostate neoplasia. Nutr. Cancer 48, 160–170 (2004).
13. Beaton, L. K., McVeigh, B. L., Dillingham, B. L., Lampe, J. W. & Duncan, A. M. Soy protein isolates of varying isoflavone content do not adversely affect semen quality in healthy young men. Fertil. Steril. 94, 1717–1722 (2010).
14. Messina, M., Watanabe, S. & Setchell, K. D. R. Report on the 8th International Symposium on the Role of Soy in Health Promotion and Chronic Disease Prevention and Treatment. J. Nutr. 139, 796S–802S (2009).
15. Yan, L. & Spitznagel, E. L. Soy consumption and prostate cancer risk in men: a revisit of a meta-analysis. Am. J. Clin. Nutr. 89, 1155–1163 (2009).
16. Freni-Titulaer, L. W. et al. Premature thelarche in Puerto Rico. A search for environmental factors. Am. J. Dis. Child. 1960 140, 1263–1267 (1986).
17. Colón, I., Caro, D., Bourdony, C. J. & Rosario, O. Identification of phthalate esters in the serum of young Puerto Rican girls with premature breast development. Environ. Health Perspect. 108, 895–900 (2000).
18. Wu, A. H., Yu, M. C., Tseng, C.-C. & Pike, M. C. Epidemiology of soy exposures and breast cancer risk. Br. J. Cancer 98, 9–14 (2008).
19. Dewell, A. et al. Relationship of dietary protein and soy isoflavones to serum IGF-1 and IGF binding proteins in the Prostate Cancer Lifestyle Trial. Nutr. Cancer 58, 35–42 (2007).
20. Heaney, R. P. et al. Dietary changes favorably affect bone remodeling in older adults. J. Am. Diet. Assoc. 99, 1228–1233 (1999).
21. Korde, L. A. et al. Childhood soy intake and breast cancer risk in Asian American women. Cancer Epidemiol. Biomark. Prev. Publ. Am. Assoc. Cancer Res. Cosponsored Am. Soc. Prev. Oncol. 18, 1050–1059 (2009).
22. Shu, X. O. et al. Soyfood intake during adolescence and subsequent risk of breast cancer among Chinese women. Cancer Epidemiol. Biomark. Prev. Publ. Am. Assoc. Cancer Res. Cosponsored Am. Soc. Prev. Oncol. 10, 483–488 (2001).
23. Lee, S.-A. et al. Adolescent and adult soy food intake and breast cancer risk: results from the Shanghai Women’s Health Study. Am. J. Clin. Nutr. 89, 1920–1926 (2009).
24. Shu, X. O. et al. Soy food intake and breast cancer survival. JAMA J. Am. Med. Assoc. 302, 2437–2443 (2009).
25. Mccoullough, M. The Bottom Line on Soy and Breast Cancer Risk. Cancer.org (2012). at <http://www.cancer.org/cancer/news/expertvoices/post/2012/08/02/the-bottom-line-on-soy-and-breast-cancer-risk.aspx>
26. White, L. R. et al. Brain aging and midlife tofu consumption. J. Am. Coll. Nutr. 19, 242–255 (2000).
27. Guo, C., Wilkens, L. R., Maskarinec, G. & Murphy, S. Examining associations of brain aging with midlife tofu consumption. J. Am. Coll. Nutr. 19, 467–468 (2000).
28. Hogervorst, E., Sadjimim, T., Yesufu, A., Kreager, P. & Rahardjo, T. B. High tofu intake is associated with worse memory in elderly Indonesian men and women. Dement. Geriatr. Cogn. Disord. 26, 50–57 (2008).
29. Hogervorst, E. et al. Borobudur revisited: soy consumption may be associated with better recall in younger, but not in older, rural Indonesian elderly. Brain Res. 1379, 206–212 (2011).
30. Zhao, L. & Brinton, R. D. WHI and WHIMS follow-up and human studies of soy isoflavones on cognition. Expert Rev. Neurother. 7, 1549–1564 (2007).
31. Klein, K. O. Isoflavones, soy-based infant formulas, and relevance to endocrine function. Nutr. Rev. 56, 193–204 (1998).
32. Bra mat för barn 0-5 år – handledning för barnhälsovården. (2014). at <http://www.slv.se/upload/dokument/mat/kostrad/personalhandledning_bhv_barn_0_till_5.pdf>
33. Mat och neringsråd spädbarn. Livsmedelsverket (2014). at <http://www.slv.se/sv/grupp1/Mat-och-naring/kostrad/Spadbarn/>
34. De Silva, D. et al. Primary prevention of food allergy in children and adults: systematic review. Allergy (2014). doi:10.1111/all.12334
35. Miniello, V. L. et al. Soy-based formulas and phyto-oestrogens: a safety profile. Acta Paediatr. Oslo Nor. 1992 Suppl. 91, 93–100 (2003).
36. Working Group Of Pediatrics Chinese Society Of Parenteral And Enteral Nutrition, Working Group Of Neonatology Chinese Society Of Pediatrics & Working Group Of Neonatal Surgery Chinese Society Of Pediatric Surgery. CSPEN guidelines for nutrition support in neonates. Asia Pac. J. Clin. Nutr. 22, 655–663 (2013).
37. Hawkins, N. M., Coffey, S., Lawson, M. S. & Delves, H. T. Potential aluminium toxicity in infants fed special infant formula. J. Pediatr. Gastroenterol. Nutr. 19, 377–381 (1994).
38. Lopez, H. W., Leenhardt, F., Coudray, C. & Remesy, C. Minerals and phytic acid interactions: is it a real problem for human nutrition? Int. J. Food Sci. Technol. 37, 727–739 (2002).
39. Wei, P., Liu, M., Chen, Y. & Chen, D.-C. Systematic review of soy isoflavone supplements on osteoporosis in women. Asian Pac. J. Trop. Med. 5, 243–248 (2012).
40. Liener, I. E. Implications of antinutritional components in soybean foods. Crit. Rev. Food Sci. Nutr. 34, 31–67 (1994).
41. Hatcock, J. & Rader. in Mod. Nutr. Health Dis. 1998, 1851 (Wwilkins).
42. Friedman, M. & Brandon, D. L. Nutritional and health benefits of soy proteins. J. Agric. Food Chem. 49, 1069–1086 (2001).
43. De Mejía, E. G. & Prisecaru, V. I. Lectins as bioactive plant proteins: a potential in cancer treatment. Crit. Rev. Food Sci. Nutr. 45, 425–445 (2005).
44. Nylund, K., Sjölin, K., Can Der Ster, G. & Larhammar, D. Blodgruppsdieten: fantasier och kvacksalveri. Läkartidningen 2004, 3168–72
45. Champ, M. M.-J. Non-nutrient bioactive substances of pulses. Br. J. Nutr. 88 Suppl 3, S307–319 (2002).
46. Sathyapalan, T. et al. The effect of soy phytoestrogen supplementation on thyroid status and cardiovascular risk markers in patients with subclinical hypothyroidism: a randomized, double-blind, crossover study. J. Clin. Endocrinol. Metab. 96, 1442–1449 (2011).
47. Messina, M. & Redmond, G. Effects of soy protein and soybean isoflavones on thyroid function in healthy adults and hypothyroid patients: a review of the relevant literature. Thyroid Off. J. Am. Thyroid Assoc. 16, 249–258 (2006).
48. Divi, R. L., Chang, H. C. & Doerge, D. R. Anti-thyroid isoflavones from soybean: isolation, characterization, and mechanisms of action. Biochem. Pharmacol. 54, 1087–1096 (1997).
49. Doerge, D. R. & Sheehan, D. M. Goitrogenic and estrogenic activity of soy isoflavones. Environ. Health Perspect. 110 Suppl 3, 349–353 (2002).
50. Messina, M. Investigating the optimal soy protein and isoflavone intakes for women: a perspective. Womens Health Lond. Engl. 4, 337–356 (2008).
51. Messina, M., Nagata, C. & Wu, A. H. Estimated Asian adult soy protein and isoflavone intakes. Nutr. Cancer 55, 1–12 (2006)
52. Cordle, C. T. Soy protein allergy: incidence and relative severity. J. Nutr. 134, 1213S–1219S (2004).
53. Cassidy, A. & Hooper, L. Phytoestrogens and cardiovascular disease. J. Br. Menopause Soc. 12, 49–56 (2006)
54. Hilakivi-Clarke, L., Andrade, J. E. & Helferich, W. Is soy consumption good or bad for the breast? J. Nutr. 140, 2326S–2334S (2010).
55. Ho, S. C. et al. Soy protein consumption and bone mass in early postmenopausal Chinese women. Osteoporos. Int. J. Establ. Result Coop. Eur. Found. Osteoporos. Natl. Osteoporos. Found. USA 14, 835–842 (2003).
56. Bryant, M. et al. Effect of consumption of soy isoflavones on behavioural, somatic and affective symptoms in women with premenstrual syndrome. Br. J. Nutr. 93, 731–739 (2005).
57. Kim, H. W., Kwon, M. K., Kim, N. S. & Reame, N. E. Intake of dietary soy isoflavones in relation to perimenstrual symptoms of Korean women living in the USA. Nurs. Health Sci. 8, 108–113 (2006).
58. Livestock’s long shadow: environmental issues and options. (2006). at <http://www.fao.org/docrep/010/a0701e/a0701e00.HTM>
59. Karstensen, J., Peters, G. P. & Andrew, R. M. Attribution of CO 2 emissions from Brazilian deforestation to consumers between 1990 and 2010. Environ. Res. Lett. 8, 024005 (2013).
60. Benbrook, C. Impacts of Genetically Engineered Crops on Pesticide Use in the United States: The First Thirteen Years. (2009). at <http://www.organic-center.org/reportfiles/GE13YearsReport.pdf>
61. GMO. Livsmedelsverket at <http://www.slv.se/sv/grupp1/Mat-och-naring/kostrad/Spadbarn/>
62. Er KRAV-Certifierad Mat Fri Från GMO at <http://www.krav.se/ar-krav-certifierad-mat-fri-fran-gmo>


   
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.