Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 45, 2008


  1. Børnelæge tror ikke længere på ADHD som sygdom
  2. Middelhavskost beskytter måske børn mod astma
  3. Pektin med til at forklare hvorfor frugt og grønt forebygger kræft
  4. Mail: Er mit kolesteroltal for lavt?
  5. Lidt af hvert

Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet. Send til [email protected]

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl


”At bevæge sig hurtigt er ikke det samme som at komme nogen steder.”
-- Dr. Robert Anthony


Nyt på helseonline.dk

Nu også en afdeling i butikken, hvor du kan finde produkter, vi gerne vil sælge ekstra hurtigt (fx hvis vi har købt lidt for stort ind eller lader varer udgå).
Se om der er et tilbud, der frister her >>


1) Børnelæge tror ikke længere på ADHD som sygdom

To velrenommerede eksperter -- Børnelæge Bose Ravenel og psykologen John Rosemond -- har sammen skrevet en bog, hvor de benægter, at ADHD er en reel sygdom!

De mener, at ADHD-diagnosen og dens behandling er en skandale, der blot venter på at blive afsløret. De skriver, at de positive virkninger af medicin overdrives og de potentielt skadelige virkninger underdrives.

Forfatterne mener, at de klassiske symptomer på ADHD -- som uopmærksomhed, glemsomhed, manglende evne til at fokusere, hyperaktivitet og impulsivitet -- bl.a. kan klares med kærlighed og gode pædagogiske metoder.

ADHD og lignende betegnelser som ADD (attention-deficit disorder) og ODD (oppositional defiant disorder) er baseret på dårlig videnskab, påstår de, og er sandsynligvis ikke forårsaget af en genetisk hjerneforstyrrelse, og skal derfor heller ikke behandles med potentielt skadelige medikamenter.

I korte træk anbefaler forfatterne:

  • At omforme barnets selv-opfattelse fra et barn med forstyrrelser i hjernen til et barn med et stort potentiale. Og det kan gøres med hjælp fra en gammeldags opdragelse fra forældrene der kombinerer kærlighed og disciplin
  • At undgå eller mindste udsættelse for tv, videospil o.l.
  • At ændre barnets kost fra fastfood, raffinerede kulhydrater og sukker til en sundere kost. Tilskud af fiskeolie (omega-3) har også vist sig at gavne
  • Mindre pres på, at børnene i børnehaveklasserne skal lære ting, der engang først blev undervist i første klasse, da det er for vanskeligt for nogle børn og får dem til at fejle

Du kan fx læse mere om bogen her

Bogen kan købes her


2) Middelhavskost beskytter måske børn mod astma

Middelhavskosten -- eller en kost der minder om en middelhavskost -- beskytter til dels børn mod at få astma og høfeber.

I et studie af 1.476 tilfældigt udvalgte børn mellem 6 og 7 år, undersøgte forskerne forbindelsen mellem børnenes kost og deres mødres diæt under graviditeten, og udviklingen af astma og høfeber.

Forskerne fandt ingen forbindelse mellem en middelhavskost under graviditeten og mindre forekomst af astma og høfeber.

Men det viste sig, at jo mere børnene havde levet af en middelhavskost -- Altså en kost der er rig på grøntsager, frugt, nødder, fisk og kornprodukter, og kun lidt mejeriprodukter, kød, junkmad og mættet fedt -- året forinden, desto mindre risiko for astma og høfeber.

Forskerne bemærker at en kost som middelhavskosten er rig på antioxidanter, der kan beskytte lunger og luftveje. Kosten er også rig på fisk, der er en god kilde til omega-3 fedtsyrer, og begrænsede mængder omega-6. Og det forhold mellem omega-3 og omega-6 har tidligere vist sig at have en positiv virkning på astma

Kilde: Allergy, September 2008.
Læs evt. mere på Medline Plus


3) Pektin med til at forklare hvorfor frugt og grønt forebygger kræft

Det ser ud til, at et komplekst kulhydrat kaldet pektin, der findes i frugt og grøntsager, kan hjælpe med at forklare, hvorfor en kost der er rig på frugt og grøntsager kan mindske risikoen for kræft.

Et eksperiment udført i et laboratorium af britiske forskere har vist, at en del af pektin, binder sig til og sandsynligvis hæmmer galectin 3 (Gal3), som er et protein der spiller en rolle i alle faser af kræft.

Pektin er en del af de kostfibre, der findes i frugt og grønt.

Forskerne mener, at det er bedst at spise en stor variation af frugt og grøntsager og andre fiberrige fødevarer.

Kilde: Gunning et al. Recognition of galactan components of pectin by galectin-3. The FASEB Journal, October 2008; DOI: 10.1096/fj.08-106617


4) Mail: Er mit kolesteroltal for lavt?

Hej John Buhl.

Tak for alle de gode sider du sender rundt til os læsere.

Al den snak om kolesterol får mig til at tænke på om mit er for lavt. Jeg har et total på 3,6 (faldet 0,6) over 1 år UDEN brug af medicin. Jeg har aldrig haft højere end 4,6 total. Jeg er af hunkøn på 54 år. Noget overvægtig men motionerer hver dag ½-1 time, spiser fisk på en eller anden måde næsten hver dag + omega 3 fiskepiller+ kalk, masser af grønt og frugt og havregryn, ryger og drikker ikke og har ikke diabetes. Jeg elsker chokolade og spiser kød og Brød.

Er jeg I nogen risikogruppe? Jeg kan ikke nogen steder finde noget om de tal skulle være for lave.

Lægen ved ikke noget om det.

Jeg håber du kan svare, for alle folk jeg taler med siger det er alt for lavt og det skulle være farligt hvilket jeg dog ikke selv tror, men da jeg ikke kan finde noget om det håber jeg du kan svare mig.

Betyder det så meget at jeg vejer små 20 kg for meget endnu (har tabt mig 22 kg gennem flere år) og kæmper med de sidste, når der ikke er problemer noget som helst andet?

På forhånd tak og hilsen
M.

Hej M.

Ingen problemer med dit kolesteroltal -- det er super fint :-)

Hvis du vil vide med sikkerhed hvor meget såkaldt dårlig og god kolesterol, du har, kan du spørge lægen. Men det er jo slet ikke sikkert han gider se dig, så sund som du er :-)

Når du er i god form -- og det er du givetvis med ½-1 times motion dagligt! -- og spiser masser af frugt og grønt, betyder overvægt meget lidt rent sundhedsmæssigt, især når du ikke ellers har problemer. Du er givetvis meget sundere end mange normalvægtige, der spiser for lidt grønt og ikke dyrker motion.

Fra hjerteforeningens hjemmeside:

Følgende tal for kolesterol og triglycerid anses for at være normale.
Total kolesterol - mindre end - 5 mmol/l
LDL kolesterol - mindre end - 3 mmol/l
HDL kolesterol - større end - 1 mmol/l
triglycerider - mindre end - 2 mmol/l
http://www.hjerteforeningen.dk:80/sw5771.asp 

Altså:
LDL mindre end 3
HDL højere end 1

Det er en generel retningslinje. Lidt mere eller mindre betyder normalt ikke noget.

Hvis du vil gøre lidt mere for din sundhed, end du allerede gør, kan du vælge at trappe lidt ned med chokoladen (og kun vælge LIDT mørk chokolade), spise mindre kød (kom ned under et par hundrede gram om ugen) og vælg rugbrød eller brød bagt af fuldkornsmel/grahamsmel, når du spiser brød.

Med venlig hilsen
John Buhl


5) Lidt af hvert

Kæmpe undersøgelse af selen og prostatakræft stoppes i utide

En stor amerikansk undersøgelse, hvor mere end 35.000 mænd har deltaget for at undersøge, om tilskud af selen og E-vitamin kan beskytte mod prostatakræft, stoppes tre år før tiden. Foreløbige resultater har nemlig ikke vist nogen beskyttende effekt -- tværtimod er der noget der tyder på øget risiko for prostatakræft eller diabetes. Der blev anvendt høje doser af E-vitaminer og selen.
cancer.dk 29-10-2008

Vin med tungmetaller

Ny britisk undersøgelse viser, at vine fra nogle lande indeholder flere tungmetaller end andre. Tungmetal-niveauerne holder sig dog inden for de tilladte grænseværdier.
Jyllands-Posten 31-10-2008

Fysisk varme smelter følelserne

Fysisk varme fører til varme følelser, viser en ny undersøgelse.
videnskab.dk 31-10-2008


”Stress er en uvidende tilstand. Den tror, at alt er en nødsituation. Intet er så vigtigt.

-- Natalie Goldberg


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.