Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 46, 2011


  1. Kirsebær forbedrer søvnen
  2. Kan for lidt sol og D-vitamin medvirke til depression?
  3. Mail: Mere om uren hud
  4. Mail: Æg og proteinpulver?
 

Der er kun et hjørne af universet, du kan være sikker på at forbedre, og det er dit eget selv.

— Aldous Huxley


Kirsebær forbedrer søvnen

Koncentrat af syrlig kirsebærsaft kan både forbedre kvaliteten og varigheden af søvnen. Det viser en ny undersøgelse fra School of Life Sciences, Northumbria University.

Det skyldes, at sur kirsebærsaft øger produktionen af søvnhormonet melatonin.

Melatonin er et naturligt forekommende stof, der i høj grad påvirker vores døgnrytme.

I undersøgelsen drak 20 raske frivillige enten 30 ml syrlig kirsebærjuice koncentrat eller en placebo-juice (snydedrik uden kirsebær) to gange om dagen i syv dage.

Urinprøver blev indsamlet fra alle deltagere før og i løbet af undersøgelsen for at bestemme niveauet af melatonin.

Forskerne fandt, at når deltagerne drak syrlig kirsebærsaft koncentrat i en uge, var der en betydelig stigning i urinens indhold af melatonin (15-16%) i forhold til kontrolgruppen, der drak placebo-juice.

Det viste sig, at deltagere, der drak kirsebærsaft, var 15 min. længere tid i sengen, sov 25 min. længere og en 5-6% stigning i søvnens effektivitet.

Deltagere, der fik kirsebærsaft, rapporterede også, at de i mindre udstrækning tog en lur i løbet af dagen i forhold til, hvad de plejede før undersøgelsen og i forhold til placebogruppen.1)

Også en tidligere undersøgelse har vist, at kirsebær kan hjælpe mennesker til bedre søvn.

Et randomiseret dobbeltblindforsøg, hvor hver deltager fik både behandling og placebo i 2 uger med en mellemliggende 2-ugers periode uden behandling, blev foretaget med 15 ældre voksne der led af kronisk søvnløshed, men som ellers var sunde.

Sammenlignet med placebo viste det sig at deltagerne, der fik kirsebærsaft oplevede mindre søvnløshed og færre andre søvnproblemer.2)

1) Cherry juice gives a good night's sleep
Northumbia University November 1, 2011

2) Wilfred R. Pigeon, Michelle Carr, Colin Gorman, Michael L. Perlis
Effects of a Tart Cherry Juice Beverage on the Sleep of Older Adults with Insomnia: A Pilot Study. J Med Food. 2010 June; 13(3): 579–583. doi: 10.1089/jmf.2009.0096

Kommentar:

Selv om du kan øge mængden af søvnhormonet melatonin i blodet med kirsebær bliver kroppens egen produktion af melatonin reguleret af dagslyset — og du får mest ud af at sikre en god døgnrytme og på den måde sørge for, at din krop selv fremstiller den nødvendige melatonin.

Der er lidt eller ingen melatonin i tilskud af C-vitamin fra acerola kirsebær. "Acerola C-vitamin" indeholder som regel meget lidt fra acerola kirsebær, men er mest eller kun koncentreret ascorbinsyre.

Brug ikke melatonintabletter, medmindre de er ordineret af en læge.

Brug i stedet ekstra kirsebærsaft, Hvis du ønsker at prøve, om kirsebær kan forbedre din søvn. Kirsebær indeholder både naturligt melatonin, gavnlige antioxidanter og andet godt.

Du kan evt. prøve at variere mellem at spise kirsebær, drikke kirsebærsaft eller fx bruge tørrede kirsebær som snacks. Undgå kirsebærsaft eller kirsebærsovs sødet med sukker.


Kan for lidt sol og D-vitamin medvirke til depression?

En norsk undersøgelse viser en sammenhæng mellem et lavt indhold af D-vitamin i blodet og risiko for depression.

De deltagere i undersøgelsen, der havde lavt niveau af D-vitamin i blodet, havde 41 procent større risiko for, at være deprimerede.

Ph.d. Studerende Marie Kjærgaard har analyseret tal fra 12.984 mænd og kvinder i alderen 30-87 år i forbindelse med en større folkesundhedsundersøgelse, hvor deltagerne fortalte om hvor glade eller deprimerede de følte sig.

Hun målte derefter niveauet af D-vitamin i blodet på de deprimerede og sammenlignede det med D-vitamin niveauet i blodet hos personer, som føler sig glade og positive. Og deprimerede havde som sagt et lavere indhold af D-vitamin i blodet.

Kilde: Kjærgaard, Joakimsen & Jorde
Low serum 25-hydroxyvitamin D levels are associated with depression in an adult Norwegian population, Psychiatry Research, In Press, doi:10.1016/j.psychres.2011.06.024.

Kommentar:

Undersøgelsen viser ikke, hvorvidt det vil hjælpe at tage D-vitamin ved depression eller om mindre D-vitamin i blodet fx blot viser, at deprimerede er mindre ude i solen — eller hvorvidt andre faktorer spiller ind.

Det er under alle omstændigheder vigtigt at deprimerede gør alt, hvad de kan, for at tilegne sig en sund kost og livsstil — inkl. at få nok sol på kroppen.

Tilskud af vitaminer og mineraler (inkl. D-vitamin) er som regel en rigtig god idé ved depression. Læs evt. mere om mulige naturlige løsninger på depression på www.depressioner.dk


3) Mail: Mere om uren hud

Jeg vil godt tilføje lidt, til den pige som spørger om uren hud (sidste uge).

Via mit arbejde, som hudterapeut, har jeg set mange gange, at folk bliver ved med at få uren hud, selv om de nærmer sig de 30 eller 40. Det hænger sammen med den mad de spiser. Jeg har set sammenhæng, hvor folk spiser mælkeprodukter, som de faktisk ikke kan tåle. Der er mange som har en allergi uden at de er klar over det. Vi har en opfattelse af, hvad der er sundt og ikke sundt. Men jeg har set at folk ikke kan tåle tomater – ja så banalt som tomater og de har ikke været klar over det.

De kan have lidt ubalance i underlivet, som også giver uren hud. Hormon spiral. P-piller osv. som mange har rigtige mange problemer med.

Lægerne er desværre alt for hurtige til at give diverse piller. Alt for stærke piller.

Hilsen S


4) Mail: Æg og proteinpulver?

Jeg var for nylig til et foredrag med Thorbjörg om hendes bog "Ni veje til vitalitet". Hun anbefaler, at man om morgenen laver smoothie med Amino complex Valleprotein. Jeg har købt fra Naturdrogeriet, men kunne godt tænke mig at høre din holdning om valleprotein.

Jeg holder bladet "Mit helbred" og bliver lidt forvirret over at din og deres mening omkring æg er så forskellige. Ift. D-vitamin skulle vi jo netop have æg, fordi vi er så meget i underskud af D-vitamin i dk??

På forhånd tak.
Mvh. Joan

Hej Joan

Jeg kan godt forstå, at du bliver forvirret!
Mange siger jo så meget forskelligt.

Det er egentlig ret underordnet, hvad jeg eller andre mener. Det vigtigste må være at vurdere, hvad forskellige undersøgelser viser, og hvad der virker fornuftigt.

Mere end et æg om dagen må under alle omstændigheder frarådes (efter min mening er ingen æg nok bedst, og undersøgelser viser, at især nogle mennesker skal passe meget på med æg).
Det skrev jeg lidt om her

Argumentet for at spise æg (eller drikke mælk) er ofte det høje indhold af næringsstoffer. Det er gode argumenter, når der er tale om befolkninger, der ikke får nok af de pågældende næringsstoffer, og ikke kan få dem på en bedre og sundere måde. I Danmark er de ikke relevante.

Et æg indeholder ca. 0,9 mikrogram D-vitamin, så jeg har lidt svært ved at se, hvordan æg kan være en god kilde til D-vitamin, medmindre du spiser så mange, at det bliver ekstremt usundt.

I lande hvor proteinmangel er et problem — eller på hospitaler, hvor patienter fx ikke kan få dækket deres proteinbehov pga. manglende appetit — kan proteinpulver i nogle tilfælde være på sin plads.

Og der kan være andre sjældne tilfælde, hvor tilskud af protein er en god idé. Men eftersom danskerne generelt allerede indtager mere end nok protein har jeg svært ved at se, hvad mere skulle hjælpe. De fleste ville faktisk have gavn af at indtage lidt mindre og ikke mere protein.

Mere end nok protein kan din krop ikke bruge til noget. Det bliver blot til en belastning.

Vi har højst brug for et gram protein per kilo vægt, og det kan du nærmest ikke undgå at få i din kost, uanset hvordan du bærer dig ad, medmindre du spiser ekstremt kaloriefattigt eller alt for mange raffinerede fødevarer.

Se fx proteinindholdet i de forskellige fødevarer på www.kalorietabel.dk

Du kan enten vælge, hvem du tror mest på, eller en lidt mere besværlige løsning ... nemlig at tjekke argumenterne. Altså fx i dette tilfælde, hvordan du dækker dit behov for D-vitamin på en fornuftig måde, og om du ikke allerede får omkring et gram protein per kilo, du vejer (det gør du givetvis, men du tjekker det let ved at skrive ALT ned, du spiser i løbet af en dag, og derefter tjekke proteinindholdet).

Med venlig hilsen
John Buhl


Hvis du vil ændre dit liv, så prøv taknemmelighed. Det vil i stor stil ændre dit liv.

— Gerald Good

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.