Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 47, 2006

  1. Kød øger risikoen for brystkræft

  2. Mail: Hjælp til børn med ADHD

  3. Mail: Veganerkost, men irritabel

  4. Mail: På vej mod nye vaner

  5. Læsertip


Kære læser

Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer eller opskrifter/tips til nyhedsbrevet!

God weekend!

Med venlig hilsen
John Buhl


1) Kød øger risikoen for brystkræft

Yngre kvinder, der regelmæssigt spiser kød, har en øget risiko for at udvikle hormonfølsom brystkræft senere i livet. Det viser en ny amerikansk undersøgelse fra Harvard University i USA.

Forskerne analyserede data fra 90.659 kvinder mellem 26 og 46 år, som deltog i ”The Nurse Study II”. I løbet af 12 år havde 1.021 af kvinderne udviklet hormonfølsom brystkræft, som er den hyppigste form for brystkræft (7 ud af 10 danskere med brystkræft har denne kræftform).

Det viste sig, at der var en direkte sammenhæng mellem mængden af kød og forekomst af brystkræft: Jo større mængder kød kvinderne indtog des større var risikoen for at de udviklede hormonfølsom brystkræft senere i livet.

Kød (som på engelsk ofte omtales som red meat) defineres som kød, der kommer fra firbenede dyr – fx oksekød, kalvekød, svinekød og lam – og altså ikke fjerkræ, fisk og skaldyr. Undersøgelsen viste altså ikke om fjerkræ eller fisk gav øget risiko for brystkræft.

Selv om undersøgelsen viser, at risikoen for at udvikle hormonfølsom brystkræft senere i livet stiger i takt med indtagelsen af kød, er det dog først ved forholdsvis høj indtagelse af kød, at sammenhængen bliver tydelig.

Kvinder, der spiser mellem 80 og 100 gram kød om dagen har 51 pct. højere risiko for at udvikle brystkræft i forhold til kvinder, som kun spiser lidt kød (under 20 gram om dagen).

Kvinder, der spiser mere end 100 gram om dagen, har en 71 % højere risiko for at udvikle hormonfølsom brystkræft.

Kvinder som indtog 150 gram kød eller mere dagligt havde næsten fordoblet risiko for at udvikle hormonbetinget brystkræft sammenlignet med de kvinder der indtog 300 gram kød eller mindre om ugen.

En tidligere undersøgelse har vist, at kød og forarbejdede pålægsvarer som skinke, leverpostej, bacon og røget filet også øger risikoen for tyktarmskræft.

Kilde: Cho E, Chen WY, Hunter DJ, Stampfer MJ, Colditz GA, Hankinson SE, Willett WC. Red Meat Intake and Risk of Breast Cancer Among Premenopausal Women. Arch Intern Med. 2006;166:2253-2259.

Breaking Medical News, Physicians Committee for Responsible Medicine, 16-11-2006

Hvad du kan gøre:

  1. Begræns din indtagelse af kød. Erstat evt. noget af kødet med fisk eller fjerkræ.

  2. Bliv vegetar eller kom så tæt på en vegetarkost, som du mener, du kan klare.

  3. Spis masser af frugt og grøntsager

  4. Gør hvad du kan for på anden måde at forebygge brystkræft ved at sikre sund livsstil og gode levevilkår
    http://www.nomedica.dk/hvordan_rask.htm 


Mange mennesker, der ønsker at blive vegetar, har svært ved at komme godt i gang.

Kombinationen af to bøger gør det hele lettere: Vegetar Light og Kunsten at ændre vaner.

Vegetar Light er en vegetarisk kogebog med 114 lækre fedtfattige vegetaropskrifter.

Kunsten at ændre vaner forklarer, hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du kan gøre for alligevel at klare det.

Køb begge bøger online til kun kr. 269,00
Normalpris kr. 307,00


”Ideer kan ændre livet.
Nogle gange er alt, hvad du behøver for at åbne døren, blot en mere god idé.”

  Jim Rohn, American Businessman/Author/Speaker


2) Mail: Hjælp til børn med ADHD

Hej John

Jeg vil lige følge op på din opfordring om at skrive vedr. erfaringer med ADHD. For den mor, der skriver at en daglig løbetur er godt for hendes søn som har ADHD har så ganske ret.

Jeg hjælper i øjeblikket forældrene til tre ADHD drenge med at lave et program for deres problemer.

Den ene har været i gang i 1 år og har gjort meget store fremskridt, han går i 2. klasse på en specialskole, men vi håber at han til sommer kan starte i en normal skole. Dette er ifølge klasselæreren ikke helt urealistisk. Han er i øvrigt meget målløs over den udvikling, der har været med drengen, som for et år siden ikke kunne modtage undervisning fordi han ikke kunne sidde stille i 10 sekunder. Hans syn var dårligt og kunne ikke læse og skrive. Han var sky og genert og blev moppet meget, han havde ingen kammerater.

I dag kan han sidde ned i længere tid ad gangen. Han er ikke længere en sky og sårbar dreng, men forsvarer sine rettigheder og opsøger andre. Kan læse og skrive blandt andet fordi hans syn er blevet meget bedre, en også hans finmotorik. Han har i dag tre kammerater og går til fodbold. Har ikke været syg i et år.

Typisk for ham og de fleste ADHD børn jeg har set er det, at de ikke kan krybe og kravler dårligt. Deres skade er altså i de underliggende dele af hjernen, og derfor skal vi gå tilbage og gentage de ting som burde være færdigudviklet i alderen 0-2 år. Det kræver naturligvis megen intensitet og mange gentagelser. Hjernen begynder simpelthen at vokse fordi programmet skaber neurologisk vækst, flere nervebaner og celler bliver aktive.
Programmet satser kort sagt på at stimulere hele vejen rundt:

Fysiologisk ved at spise ultimativt sundt uforarbejdet mad, således at barnet afgiftes for kemi og sukker. Børn med neurologiske problemer som ADHD-børn er mange gange mere følsomme for tilsætnings- og farvestoffer and andre børn. Derefter tilføres masser af omega-3 olie, vitaminer og mineraler. For at forhindre sygdomme og øge blodgennemstrømningen i hjernen bruge vi en speciel maske.

Fysisk ved at krybe, kravle og løbe. Lave armgang og lave gymnastik.

Intellektuelt ved at lære at læse og regne via flash kort metoden. Skrive på computer og i hånden og lytte til klassisk musik. Vi skåner barnet for unødvendig støj og stress, så programmet laves bedst i hjemmet i en rolig og kærlig atmosfære.

Socialt ved at få medansvar i familien, få daglige opgaver og pligter.

Som man kan se er det helt naturlige øvelser og rutiner. Jeg mener at det er sådan Moder Natur havde tænkt, at børn skulle udvikle sig til at blive stærke raske voksne, men desværre efterlever alt for mange børn ikke hendes anvisninger, og så går det ofte galt.

Med venlig hilsen
Larz Thielemann
Børneterapeut
Foreningen Hjerneaktiv
http://www.hjerneaktiv.dk


”Målet med et argument eller en diskussion,
 bør ikke være at vinde, men fremskridt.”

Joseph Joubert


3) Mail: Veganerkost, men irritabel

Kære John,

Tak for dine gode gode nyhedsbreve, som vi altid læser med stor interesse!

Jeg har et spørgsmål ang. min datter på 5 år. Vi har nu levet vegansk de sidste otte måneder. Før det spiste vi bare fisk og mælkeprodukter og endnu længere tilbage spiste vi fisk, mælk og kylling.

Nu er det sådan at jeg synes min datter er blevet mere irritabel, svær at motivere, har svært med at motivere sig selv, nemt får vredesudbrød og til tider også er pjevset og rastløs. Hun har altid haft et solidt temperament, men jeg oplever nu af hun mere hælder til den irritable og tvære side.

Jeg kan huske et andet brev fra en mor med vegetarbørn, der havde adfærdsvanskeligheder og du nævnte noget med deres kost.

Vores datters kost ser sådan ud:

Morgen: Havregrød med forskellige gryn eller havregryn med sojamælk.
Madpakke: En gulerod, halv banan, rugbrødsmad med peanutbutter/bønnepostej eller andet pålæg, et halvt æble og til tider en kiks eller andet.
Eftermiddag: gerne riskiks, lidt frugt, havregryn, eller andet snack til den lille sult.
Aften: Typisk quinoa/spelt/fuldkornpasta med linser, tofu på panden, salat, grøntsagssuppe, kartofler i ovnen.

Vi bruger olie til at stege i.

Nogle gode råd?

De bedste hilsner,
Mathilde

Kære Mathilde

Forslag:

Et vitamintilskud, der indeholder B12 (og andre vitaminer og mineraler).

Sørg for at hun får omega-3. Det er meget vigtigt, at børn får nok omega-3.

Læs mere om omega-3 her

Når du bruger olie - fx til stegning - så brug Omega 3 Nutridan, der indeholder en del omega-3.

Fiskeolie i kapsler kan også være en mulighed. De findes nu som velsmagende tyggekapsler med jordbærsmag. Selv om det nok er bedst at få omega-3 fra vegetabilske fødevarer, er det måske en god idé at bruge fiskeoliekapsler i en periode, så hun kan få en del i et stykke tid, så du hurtigt kan se, om omega-3 gør en forskel.

Hun får en del kornprodukter, og ikke alt for mange grøntsager. Det er uheldigt.

Forsøg at få hende til at spise mere frugt og grønt. Gerne meget mere! Også gerne nødder, mandler og frø, fx smuttede mandler sammen med skiver af agurk e.l. som snacks.

Grøntsager er også vigtige, så hun får nok kalk. Vælg soja- ris- eller havremælk med calcium.

Jernmangel er en mulighed, som kan give nogle af de symptomer du nævner. Færre kornprodukter, mere grønt og en vitamintablet bør rette op på det (i løbet af 1-3 måneder), hvis det er jernmangel.

Med venlig hilsen
John Buhl


4) Mail: På vej mod nye vaner

Hej John Buhl,

Tak for en god og lærerig hjemmeside. Den har været en stadig inspirationskilde for mig siden sidste år, hvor jeg for alvor begyndte at lægge mine daglige vaner helt om.

Jeg har et par spørgsmål, som jeg håber på, at du kan hjælpe mig med at rede ud. Først lidt baggrundshistorie, så du bedre kan danne dig et billede.

Jeg er en mand, 43 år gammel. Jeg har i mange år røget meget og drukket et par kander kaffe om dagen med mælk og sukker. Morgenmaden sprang jeg ofte over og udsatte til frokost. Aftensmaden spiste jeg godt af, men i mange år spiste jeg sjældent frugt eller grønsager.

For et par år siden begyndte mit helbred for alvor at gå ned ad bakke. I begyndelsen følte jeg mig bare uoplagt og almindelig utilpas. Senere begyndte jeg at få muskelsmerter og det var som om, at kroppen ikke vil restituere sig. Spændingerne voksede og det hele endte med, at jeg besvimede og vågnede op og kunne ikke finde balancen igen. Kvalmen var også overvældende. På hospitalet sagde lægen, at jeg havde fået en virus på balancenerven.

Året efter var jeg kommet mig nogenlunde, men døjede ofte med øjnene. Jeg kunne ikke opholde mig ude i skarpt lys, da øjnene overreagerede. De smertede og jeg kunne ikke fokusere på ting, uden at de forekom mig at være flakkende og uvirkelige. Samtidig vendte muskelkramperne tilbage. Jeg er meget glad for at gå i haven, men forrige sommer måtte jeg sommetider kravle rundt derude, fordi det var for anstrengende at gå rundt. Til sidst måtte jeg på skadestuen, for jeg kunne ikke ret godt bevæge mig. Lægen undersøgte mig knapt, men nøjes med at konstatere, at jeg hyperventilerede.

Herefter kvittede jeg cigaretterne, som jeg erstattede med nikotintyggegummi, som jeg stadigvæk bruger. Det var også her, at jeg fandt din hjemmeside. Jeg fulgte dit råd om, at få noget motion. I første omgang begyndte jeg at tage kosttilskud og for første gang i lang tid begyndte jeg igen at gå tur med mine to hunde. Senere begyndte jeg også at løbe, hvilket jeg gør endnu.

I maj lagde jeg så kosten helt om. Jeg tager dagligt en omnimin og et B-complex tilskud. Jeg kvittede sukker på maden og sørgede for at starte op med et solidt morgenmåltid, derefter alm. frokost, men med salat, agurk etc. under pålægget. Supermarkeds pålægget blev også skiftet ud med rester fra foregående aftens mad. Som mellemmåltider bruger jeg frugt eller grønsager eller et stykke rugbrød. Aftensmaden er stadigvæk kød, sovs og kartofler, men i modsætning til før, så spiser jeg kun et stykke kød, men til gengæld laver jeg en skålfuld råkost salat. Jeg variere mellem diverse grønsager og rodfrugter.

Nu her et halvt år efter omlægningen af kost, samt løbemotion, så er det igen, som om musklerne ikke rigtigt vil komme sig efter anstrengelse. Det er ikke så slemt som før, men dog en gene. Synet bliver også mere anstrengt i løbet af dagen og lyset er igen begyndt at irritere en smule.

For kort tid siden droppede jeg så helt at drikke kaffe. Det gav mig et par dage med kraftig hovedpine og lidt rysteture, men jeg kom godt igennem det.

Jeg synes, at jeg har gjort en del for at kroppen kan fungere godt igen, men det må være et eller andet, som jeg overser. Kan du hjælpe mig med at finde frem til, hvad det er?

Med venlig hilsen
T. S. Hansen

Hej Tonny

Hvis man som dig har mishandlet sin krop i mange år (fx røg, et par kander kaffe om dagen med mælk og sukker, sjælden frugt og grønsager) kommer straffen altid før eller senere -- som du også har oplevet.

OG det tager tid at komme HELT på benene igen.

Din læge og læger på hospitalet har ikke taget din situation alvorlig. "Virus på balancenerven" er måske og måske ikke en rigtig diagnose. Jeg tror det er et gæt.

Det er rigtig flot, som du har forbedret din kost og livsstil! Jeg tror egentlig ikke, at du har overset noget, men blot skal indfinde dig med, at det tager tid at komme i helt god form efter mange års uheldig livsstil og de symptomer/sygdomme du har haft.

Du kan givetvis gøre flere ting, som vil have en positiv virkning.

Gennemgå siden her og evt. mine bøger Hvordan Rask? og Kunsten at ændre vaner og lav en lille plan for dig selv, over hvad du yderligere kan gøre. Inkluder i din plan at komme vær fra at bruge tyggegummi med nikotin.

Når musklerne er lidt langsomme til at komme sig efter anstrengelser, kan det være fordi du anstrenger dem lidt for meget (i forhold til hvor god form du er i), eller at du sover for lidt eller for dårligt. Prøv at gå tidligt i seng og stå tidligt op. Mange undervurderer den forskel det gør at få god søvn før midnat.

Du er for nylig holdt op med at drikke kaffe, det vil også efterhånden forbedre din sundhed.

Med venlig hilsen
John Buhl


5) Læsertip

Nem salatdressing

Laves i et glas med låg og kan holde sig nogle dage i køleskabet.

Saften af en citron, lige så meget vand, sødes med akaciehonning, salt og peber. Der dobles op med olie, fx. olivenolie eller Nutridan (med omega 3).

Blandingen rystes kraftigt sammen.

Venlig hilsen
Hanne

Indsend også dit tip eller en sund opskrift!


”At elske og være elsket er at føle solen fra begge sider.”

David Viscott

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.