Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 47, 2010


  1. Korsblomstrede grønsager forebygger kræft
  2. Kød øger risiko for kræft i spiserør og mave
  3. Er mælk værre end sit rygte? (3)
  4. Mail: Mælk og blodtype

 

Held begunstiger dem, der bevæger sig.

— James H. Austin


1) Korsblomstrede grønsager forebygger kræft

Korsblomstrede grønsager indeholder stoffet sulforafan, som har vist sig at reducere kræftrisikoen.

Selv om korsblomstrede grønsager også er rige på antioxidanter og flavonoider er det stoffet sulforafan, som forskerne er overbeviste om har kræftbekæmpende egenskaber. Især broccoli er rig på stoffet sulforafan, hvilket er grunden til, at broccoli er særlig interessant i forbindelse med forebyggelse og måske behandling af kræft.

Forskerne har fundet frem til, at stoffets positive virkning opstår, når sulforafan ved hjælp af bakterier i tyktarmen frigøres og optages i kroppen.

300 – 500 gram broccoli om ugen er nok til at give en kræftbekæmpende virkning.

Sulforafan har også betændelseshæmmende egenskaber, hvilket muligvis kan være med til at forebygge eller lindre flere kroniske sygdomme.

Kilde: Ren-Hau Lai, Michael J. Miller and Elizabeth Jeffery
Glucoraphanin hydrolysis by microbiota in the rat cecum results in sulforaphane absorption
Food & Funkction, 2010, Advance Article
DOI: 10.1039/C0FO00110D

Kommentar:

Navnet korsblomstrede grøntsager skyldes det kors, som blomsterne på grøntsagerne danner.

Sulforfan findes især i broccoli (med højeste koncentration i broccoli spirer), men stoffet er også fundet i andre korsblomstrede grønsager som rosenkål, blomkål, kinakål, grønkål, savojkål, broccoli, kålrabi, sennep, majroe, radise, rucola, peberrod og brøndkarse.


2) Kød øger risiko for kræft i spiserør og mave

Forskerne fulgte 494,979 amerikanere i alderen mellem 50 og 71 i en periode på ti år.

Selv om en forholdsvis lille del af dem udviklede kræft i spiserøret og maven — 215 i alt — opdagede forskerne en betydelig højere risiko blandt dem, der spiste meget rødt kød, og/eller indtog højere mængder af de stoffer, der produceres, når rødt kød opvarmes.

Forskerne fandt, at den femtedel af deltagerne, der spiste mest rødt kød, havde 79 % højere risiko for at udvikle kræft i spiserøret, sammenlignet med den femtedel, der spiste mindst rødt kød.

De fandt også en betydelig højere risiko for mavekræft. 113 tilfælde af mavekræft blandt den femtedel, der indtog mest, sammenlignet med 57 tilfælde af mavekræft blandt dem, der indtog mindst rødt kød.

Kilde: Amanda J Cross m.fl.
Meat Consumption and Risk of Esophageal and Gastric Cancer in a Large Prospective Study
The American Journal of Gastroenterology, (26 October 2010) | doi:10.1038/ajg.2010.415

Kommentar

Det er let at sænke dit indtag af kød.

Start med at gøre, hvad du kan, for at følge kostrådene her.

Har du mod på at gå over til vegetarkost giver bøgerne Vegetar Light og Mere Vegetar Light en masse gode opskrifter, der er lette at gå til.

Se tilbud på bøgerne her >>


3) Er mælk værre end sit rygte? (3)

Efter de sidste ugers artikler om mælk, er der sikkert læsere, der tror, at det er en kampagne imod mælk, men jeg mener sagtens, at mælk og mejeriprodukter kan have sin berettigelse for mange mennesker — fx i madlavningen ved at give en bestemt smag eller konsistens til visse sunde retter, lidt mælk i teen mv.

Der er også situationer, hvor man skal tænke sig grundigt om, hvis man fravælger mælk — fx til småbørn.

Det er jo helt fint, at dem, der drikker mælk, nyder den, men det er IKKE fint, at vi har en situation i Danmark, hvor mange drikker mælk, fordi de bliver fortalt, at mælk forebygger sygdomme, at den er nødvendigt for stærke knogler eller der ikke findes alternativer til mælk.

På hovedsiden om mælk og ost fra Fødevarestyrelsen står der: Et moderat indtag i størrelsesordenen ¼-½ liter mælkeprodukt er optimalt i forhold til at forebygge sygdomme.1)

Også artiklerne om mælk på DTU Fødevareinstituttets hjemmeside giver os den opfattelse, at vi forebygger sygdomme ved at indtage hvad der svarer til ¼ og ½ liter mælkeprodukt hver dag.

DTU konkluderer fx, at der er en nedsat risiko for sygdomme som type 2 diabetes, slagtilfælde samt tyk- og endetarmskræft ved et højt indtag af mejeriprodukter. Men de ser også tegn på, at der er en øget risiko for prostatakræft. De anbefaler derfor et moderat indtag på ½ liter fedtfattig mælk dagligt.2)

Selv om DTU konkluderer, at der er nedsat risiko for type 2 diabetes, slagtilfælde samt tyk- og endetarmskræft ved HØJT indtag af mælk, anbefaler de jo alligevel kun, hvad de selv kalder et MODERAT indtag (altså ingen forebyggende virkning overfor de sygdomme, de nævner?!).

Samtidig synes jeg, at de nedtoner risikoen for andre sygdomme. Fx er årsagen til, at de ikke anbefaler et højt indtag af mejeriprodukter, at de ”ser tegn på” øget risiko for prostatakræft ved højt indtag.

Om man ”konkluderer” eller ”ser tegn på” afhænger vist af øjnene, der ser, eller hvilken konklusion man ønsker, læseren når frem til.

Det er fx lidt underligt at konkludere, at mælk nedsætter risikoen for diabetes, når vi nu ved, at en sund veganerkost (som blandt andet er helt uden mælk og mælkeprodukter) kan forebygge og endda helbrede mange med diabetes. Læs mere her >>

Hvad, der nærmest kun nævnes i parentes i oplysninger fra Fødevarestyrelsen og DTU, er, at mælk øger risiko for flere sygdomme (i det mindste over en vis mængde).

Der eksisterer en række undersøgelser, der giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at myndighederne anbefaler så meget mælk, som de gør (nærmest til alle, dagligt, hele livet). Professor Bodo C. Melnik fra universitetet i Osnabrück, Tyskland, har endda fremsat en hypotese om, at mælk og mælkeprotein fremmer de fleste kroniske sygdomme i den vestlige verden.3)

Vedr. prostatakræft undersøgte forskere en evt. sammenhæng mellem indtagelse af calcium og mejeriprodukter og risikoen for prostatakræft. De vurderede 29.133 mænds kostvaner i en periode på 17 år. Mænd der fik 2000 mg calcium eller mere dagligt havde 63 % øget risiko for at få prostatakræft, sammenlignet med de mænd der indtog mindre end 1000 mg dagligt. Resultatet af undersøgelsen peger på, at indtagelse af calcium eller en anden ingrediens i mejeriprodukter er forbundet med øget risiko for prostatakræft.4)

Forskeren Walter Willett, leder af Harvard-universitets afdeling for ernæringsforskning, forklarer til Ingeniøren, at mælk giver 2,4 gange højere risiko for at dø af prostatakræft, hvis man drikker tre glas eller mere dagligt, i forhold til, hvis man nøjes med et enkelt glas eller mindre.5)

Han mener i øvrigt heller ikke, at mælk behøver at indgå i en sund kost.6)

Mulighed for øget risiko for Parkinson bliver kort nævnt i materialer fra DTU, men måske bør den risiko tages mere alvorlig.

Et større studie, der omfattede 130.000 amerikanske voksne, som er blevet fulgt i ni år viste, at de mænd, der havde det største forbrug af mælkeprodukter, havde cirka 60 procents større risiko for at få Parkinsons end dem med det laveste forbrug.7)

Der er tvivl og uenighed om hvorvidt mælk giver øget risiko for kræft i æggestokkene hos kvinder. Det mener DTU-forskerne ikke er tilfældet, men Walter Willett er kun delvist enig i den konklusion. Ifølge en artikel i Ingeniøren siger han, at et sammenfattende projekt om studier af kost og kræft viste en positiv association mellem kræft i æggestokkene og indtag af laktose (mælkesukker, red.) fra 750 ml mælk dagligt, som lige akkurat var signifikant.8)

Min konklusion:

Vælger du at indtage mælk eller mælkeprodukter, så hold dit forbrug lavt!

Fravælger du mælk og mælkeprodukter kan du let få nok af de næringsstoffer, der findes i mælk, fra en almindelig sund kost med hovedvægt på uraffinerede vegetabilske fødevarer.


Kilder:

1) Kilde: Altomkost.dk Mælk og ost 23.9.2010

2) Anne Marie Beck, Camilla Hoppe, Karin Hess Ygil, Niels Lyhne Andersen, Agnes N. Pedersen
Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark, 2010
DTU Fødevareinstituttet. September 2010

3) Bodo C. Melnik.
Milk – The promoter of chronic Western diseases.
Medical Hypotheses. Volume 72, Issue 6, Pages 631-639. Published online 17-2-2009. doi:10.1016/j.mehy.2009.01.008,

4) Panagiota N. Mitrou m.fl.
A prospective study of dietary calcium, dairy products and prostate cancer risk (Finland) (pages 2466–2473)
Article first published online: 2 FEB 2007 | DOI: 10.1002/ijc.22553
International Journal of Cancer. Volume 120, Issue 11,
pages 2466–2473, 1 June 2007

5) Topforsker advarer: Tre glas mælk om dagen øger risikoen for kræft. Ingeniøren 1.6.2010

6) Skarp kritik af DTU's mælke-rapport
Ingeniøren 30.9.2010

7) Honglei Chen m.fl.
Consumption of Dairy Products and Risk of Parkinson's Disease
American Journal of Epidemiology  (2007) 165(9): 998-1006 first published online January 31, 2007 doi:10.1093/aje/kwk089
Hele undersøgelsen på engelsk her

8) Skarp kritik af DTU's mælke-rapport
Ingeniøren 30.9.2010


4) Mail: Mælk og blodtype

Til den anonyme, der spørger om mælk, blodtyper og morbus chrohn (sidste uges nyhedsbrev).

Jeg ved ikke noget om mælk og blodtyper, men i min meget nære familie er der en person med en ret nyopdaget morbus chrohn. Vedkommende bløder voldsomt ved indtag af MEGET små mængder mælk. Eksempelvis margarine med indhold af mælkebestanddele. Blødningen stopper omgående den efterfølgende dag.

Så uanset blodtype er mælk måske ikke en god idé. 2 liter mælk om dagen er meget, og kunne tyde på en afhængighed, og man er oftest afhængig af det man ikke tåler.

Ville blot dele dette med den anonyme.

vh
Winni


Stol på de almindelige dyder, som intelligente, afbalancerede mennesker har stolet på i århundreder: sund fornuft, sparsommelighed, realistiske forventninger, tålmodighed og vedholdenhed.

— John C. Bogle, amerikansk investor


Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost. Tilmeld dig her >>


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Hurtigere vægttab
Slankenyheder


Hvordan rask?
Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?
Bogen beskriver de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner  | e-bog
En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv | e-bog
Læs mere her


Sikker Slank
Ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig på john(a)nomedica.dk

 

Copyright Nomedica v/John Buhl. | Persondatapolitik

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde bruges som erstatning for nødvendig lægebehandling. De må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.