Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 48, 2010


  1. Orange og mørkegrønne grønsager forlænger livet
  2. Kød kan fordoble risikoen for kræft i bugspytkirtlen
  3. Er mælk bedre eller værre end sit rygte?
  4. Mail: Homogeniseret mælk og åreforkalkning
 

Vi burde blive undervist i ikke at vente på inspiration for at begynde noget. Handling vil altid frembringe inspiration. Inspiration vil sjælden frembringe handling.

— Frank Tibolt


1) Orange og mørkegrønne grønsager forlænger livet

Et nyt studie viser, at det sandsynligvis mindsker risiko for sygdomme og forlænger livet at spise mange orangefarvede og mørkegrønne grønsager.

Forskerne analyserede oplysninger om 15.318 mennesker, der deltog i ”the Third National Health and Nutrition Examination Survey Follow-up Study”. Alle deltagere afgav blodprøver i starten af undersøgelsen sammen med oplysninger om helbred og livsstil.

Ved udgangen af den 14-årige undersøgelse fandt forskerne, at jo mere alfa-karoten deltagere havde i blodet ved starten af undersøgelsen, des lavere var risikoen for sygdom og død.

Sammenlignet med personer, der kun havde spor af alfa-karoten i blodet, havde dem med det højeste niveau 39 % lavere risiko for at dø.

Eftersom alfa-karoten findes i mange af de samme fødevarer som beta-karoten, antioxidanter og andre plantestoffer fra frugt og grønt, er forskerne ikke sikker på, om den gavnlige virkning skyldes alfa-karotein eller andre plantestoffer.

Kilde: Chaoyang Li m.fl.
Serum a-Carotene Concentrations and Risk of Death Among US Adults
The Third National Health and Nutrition Examination Survey Follow-up Study
Arch Intern Med. Published online November 22, 2010. doi:10.1001/archinternmed.2010.440

Kommentar:

En kost, der er rig på grønsager og gerne mange forskellige, vil helt af sig selv også være rig på alfa-karoten, beta-karoten og andre gavnlige plantestoffer.


2) Kød kan fordoble risikoen for kræft i bugspytkirtlen

En italiensk undersøgelse viser, at en kost rig på frugt og grøntsager kan mindske risiko for kræft i bugspytkirtlen. Kød øger risikoen.

Forskerne analyserede kostvaner hos 326 kræftpatienter og sammenlignede med en kontrolgruppe på 652 patienter.

Dem, der indtog de fleste frugter og grøntsager havde en anslået 40 procent nedsat risiko, sammenlignet med dem, der spiste mindst.

Et hyppigt kødforbrug fordoblede risikoen for kræft i bugspytkirtlen. Almindeligt sukker øgede også risikoen, hvilket får forskerne til at tro, at insulinresistens kan spille en rolle for bugspytkirtelkræft.

Kilde: Jerry Polesel, Carlo La Vecchia m.fl.
Cancer Causes and Control
Volume 21, Number 4, 493-500, DOI: 10.1007/s10552-009-9480-2
Dietary habits and risk of pancreatic cancer: an Italian case–control study


3) Er mælk bedre eller værre end sit rygte?

Som vi har været inde på i løbet af de sidste ugers nyhedsbreve er det uheldigt, at Fødevarestyrelsen får mælkeprodukter til at fremstå som noget, vi alle skal indtage i pænt store mængder og hver dag — lige fra vi er færdige med modermælken og resten af livet — fordi ”der ikke findes alternativer” eller ”det er bedst at drikke ¼ til ½ liter mælk for at forebygge sygdomme” osv.

Der findes ikke et godt alternativ til modermælk til babyer og småbørn, og der kan være mere eller mindre gode argumenter for, at de små drikker komælk (eller anden erstatning for modermælk), hvis de af en eller anden grund ikke får nok modermælk i den første tid.

Efter mælkeperioden er det fra naturens side meningen, at vi mennesker — på samme måde som alle andre pattedyr — begynder at spise den mad, vi er designet til at spise (og det inkluderer ikke at fortsætte med mælk).

Spørgsmålet er også, om vi ustraffet kan forsøge at være klogere end naturen. Er det uden risiko, at fortsætte mælkeperioden resten af livet ved at drikke mælk fra et andet pattedyr?

Som i så mange andre tilfælde, hvor vi er overbeviste om, at vi ved bedre end naturen, risikerer vi at betale en høj pris.

Det er ikke svært at tilrettelægge en kost, der indeholder de samme eller flere næringsstoffer, som du finder i komælk.

”Mejeriprodukter bidrager med gode næringsstoffer, bl.a. protein, de fleste vitaminer og mineraler fx B2, B12, kalcium, fosfor og jod”, skriver Fødevarestyrelsen.

Mælk er dog ikke en speciel god kilde til hverken B2, B12 eller jod, og danskerne mangler hverken fosfor eller protein i kosten. Hvis du mangler nogle af de næringsstoffer, der findes i mælk, får du dem let har andre kilder end mælk.

Nedenfor er nogle eksempler på næringsstoffer i mælk og andre fødevarer per 100 gram:

  Mælk Skummet-mælk Ost fast 30+ Broccoli Mandler Havregryn Soja-bønner Grahams-brød Wakeme tang *
Kalorier 64 36 263 45 529 366 411 240 45
Protein, gram: 3,4 3,5 28,7 5,3 20,5 13,2 35,8 8,2 3
Kostfibre, gram: 0 0 0 3,2 9,2 10,1 16,6 5,3 0,5
B2-vitamin, milligram 0,172 0,17 0,325 0,116 0,8 0,124 0,87 0,12 0,23
E-vitamin, milligram 0,089 0,008 0,4 1,3 24 0,75 0,85 0,3 1,0
K-vitamin, mikrogram 0 0 0 260 0 0 47 20 5,3
Fosfor, milligram 93 97 590 86,9 491 455 467 268 80
Calcium (kalk), milligram 116 124 733 44,2 256 180 163 49 150
Magnesium, milligram 11,1 12,2 32,3 20,7 265 200 225 39,2 107
Jern, milligram 0,04 0,03 0,19 0,71 4,5 3,93 15,7 1,65 2,18
Jod, mikrogram 24,3 24,3 13,8 0,8 0,2 0,5 0,6 2,0 6000 **
Kolestrerol, milligram 14 3 53 0 0 0 0 0 0
Omega-3, gram 0 0 0,121 0,136 0,19 0,1 1,29 0,097 0,19
Transfedtsyrer, gram 0,151 0,013 0,696 0 0 0 0 0 0

(Kilde: Fødevaredatabanken på foodcomp.dk og USDA National Nutrient Database for Standard Reference)

* Tang er ved at blive en populær spise og er blandt andet en glimrende kilde til calcium, jod og andre mineraler. Jeg har valgt Wakame tang, da det var den eneste tangplante (som ikke var tørret e.l.), jeg umiddelbart kunne finde næringsstofdata på.

** præcise mængde ukendt. Men jodindholdet i tang er meget højt (og i tørret tang ekstremt højt). Når tang koges trækker op til 90 % af jodet ud i kogevandet.

Jeg vil her undlade at komme ind på hele problematikken omkring fedtstoffer og fordeling af mættet vs. umættet fedt, som er et kapitel for sig, men blot her nævne tre ting vedr. fedtstoffer, som de fleste er enige om er vigtige: Nemlig at få nok omega-3, undgå transfedtsyrer og begrænse fødevarer med kolesterol.

Mælk og mælkeprodukter indeholder ingen omega-3, men indeholder både kolesterol og transfedtsyrer.

Ovenstående liste er ikke et forsøg på at give eksempler på alternativer til mælk. For det første mener jeg ikke, der behøver at være alternativer til mælk (blot kosten indeholder alle de næringsstoffer, din krop har brug for), for det andet kan du finde mange opskrifter på alternativer til mælk forskellige steder på nettet, eller købe soja-, ris- eller havremælk i supermarkedet. Vær blot opmærksom på, at disse mælkeerstatninger ikke rent ernæringsmæssigt kan sammenlignes med mælk.


4) Mail: Homogeniseret mælk og åreforkalkning

Jeg drikker kun lidt mælk, meget lidt.

Fordi man har ødelagt fedtmolekylerne i mælken ved at homogenisere den. Fedtet er så slået i stykker så det ikke svømmer op til overfladen. I den hellige industris navn. Det bevirker så at fedtet på sin vej gennem tarm og mave kan gå gennem tarmvæggen og ud i blodårerne. Ganske logisk.

Så får du fedtet blodårerne indvendigt, da fedtet jo ikke opløses i blodårerne. Man kalder det forkalkning. Det er fedt. ...

Venlig hilsen
Poul Olsen

Kommentar:

Jeg har ofte hørt argumentet, at homogeniseret mælk i særlig grad fremmer åreforkalkning, fordi fedtpartiklerne er mindre, men kender ikke til undersøgelser, der be- eller afkræfter det.

En del fremtrædende læger og forskere, der arbejder med kostændringer som kur mod blandt andet åreforkalkning, fraråder alle former for mælkeprodukter, men så vidt jeg ved nævner ingen af dem, at homogeniseringen skulle være det egentlige problem med mælk.

Med venlig hilsen
John Buhl


Efterhånden som jeg bliver ældre giver jeg mindre opmærksom til, hvad folk siger. Jeg ser bare, hvad de gør.

— Andrew Carnegie


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.