Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 48, 2016


  • Proteinrig kost (især fra kød) forbundet med øget risiko for hjertesvigt
  • Regelmæssig indtagelse af sukkersødede drikkevarer forbundet med forstadie til diabetes
  • Lidt af hvert
 

UGENS CITAT

“Ud over den ædle kunst at få ting gjort, er der den ædle kunst at lade ting forblive ugjort.
Livets visdom består i at eliminere det uvæsentlige".

— Lin Yutang, The Importance of Living


Proteinrig kost (især fra kød) forbundet med øget risiko for hjertesvigt

Kvinder over 50 år, der følger en proteinrig kost kan have en større risiko for hjertesvigt, især hvis meget af deres protein kommer fra kød, ifølge indledende forskning præsenteret på American Heart Associations Scientific Sessions 2016.

Forskerne evaluerede 103.878 kvinders selvrapporterede daglige kost. Andelen af hjertesvigt var signifikant højere hos de kvinder, der spiste en proteinrig kost, i forhold til de kvinder, der spiste mindre protein dagligt eller fik mere af deres protein fra grøntsager.

Kilde: American Heart Association. "Mostly meat, high protein diet linked to heart failure in older women." ScienceDaily. ScienceDaily, 14 November 2016. <www.sciencedaily.com/releases/2016/11/161114105808.htm>. Pressemeddelelse om undersøgelsen

Kommentar:

De fleste indtager mere protein, end de har brug for, og det kan næsten ikke undgå før eller senere at give alvorlige problemer, hvis de fleste af proteinerne kommer fra animalske fødevarer.

Gode kilder til proteiner er grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter og nødder. Du kan let få nok protein i kosten uden animalske fødevarer.

Forbindelse mellem for lidt søvn og indtagelse af sukkersødede drikke

Folk, der sover fem eller færre timer om natten vil sandsynligvis også drikke væsentligt flere sukkerholdige koffeinholdige drikke, såsom sodavand og energidrikke, ifølge en ny undersøgelse af mere end 18.000 voksne ledet af UC San Francisco videnskabsfolk.

Det er ikke klart, om det at drikke sukkersødede drikkevarer får folk til at sove mindre, eller om søvnmangel får folk til at indtage mere sukker og koffein for at holde sig vågen, selvom tidligere forskning tyder på, at det kan gå begge veje.

En voksende mængde af forskning har knyttet indtagelse af sukkerholdige drikke til det metaboliske syndrom. Mangel på søvn er også forbundet med en højere risiko for metabolisk sygdom.

Personer, der regelmæssigt sov fem eller færre timer per nat drak 21 % mere koffeinholdige sukkersødede drikkevarer - herunder både sodavand og ikke-kulsyreholdige energidrikke - end dem, der sov syv til otte timer om natten. Folk, der sov seks timer per nat drak 11 % mere koffeinholdige eller sukkersødede drikkevarer.

Forskerne fandt ingen sammenhæng mellem søvnens længde og indtagelse af juice, te eller light sodavand.

Forskeren, der ledede undersøgelsen, bemærker, at tidligere forskning stærkt har indikeret, at søvnmangel øger sult, især sult efter sukkerholdige og fedtholdige fødevarer.

Kilde: Aric A. Prather m.fl. Short and sweet: Associations between self-reported sleep duration and sugar-sweetened beverage consumption among adults in the United States. Sleep Health. Available online 9 November 2016.

Læs også artiklen: Det metaboliske syndrom



Lidt af hvert

Tarmens bakterier påvirker vores forbrænding
Det er endnu ikke klart, hvordan sammensætningen af bakterier i tarmene kan påvirker vores tendens til at tage på, men alt tyder på, at en sund mikrobiota (tarmflora) kan være en god hjælp til at holde vægten nede.
Læs mere på slankenyt.dk

Tranebærjuice virker ikke mod blærebetændelse
Ifølge et nyt studie er det på tide, at vi stopper med at sprede myten om tranebærs virkning mod blærebetændelse.
Mens nogle studier viser, at tranebær kan forhindre gentagne infektioner blandt yngre kvinder, har forskere nu opdaget, at beboerne på et plejehjem, som fik stærke tranebærkapsler, ikke havde færre tilfælde af blærebetændelse, end de, der fik placebo.
Læs mere på videnskab.dk

Forskere: Effekten af cannabis som medicin er ukendt
Der er ikke tilstrækkeligt forskningsmæssigt belæg for at sige, at cannabis vil hjælpe patienterne, siger forskere inden for medicinsk cannabis og smertebehandling. Samtidig kender vi ikke nok til bivirkninger og langtidsvirkninger.
Læs mere på videnskab.dk

Svedlugten kan skyldes din deodorant
Vidste du, at din svedlugt faktisk kan skyldes din brug af anti-perspirant deodorant.
Læs mere på sondagsavisen.dk

10 råd til bedre indeklima
Årstiden kalder på mange timer indendørs. Derfor er luften i hjemmet særlig vigtig for din sundhed netop nu. Her er en guide til et godt indeklima.
Læs mere på magasinet-sundhed.dk

Forurenet luft kan sprede resistente bakterier
Luftprøver fra Beijing viser sig at indeholde DNA fra gener, der kan gøre bakterier resistente. Det er forskere fra Göteborg Universitet, der står bag studiet af luftprøverne, og de er nervøse over resultaterne.
Læs mere på videnskab.dk

Brændeovne: Sådan skåner du bedst miljøet
Brændeovne forurener luften både inde og ude. Her er ekspertens råd til, hvordan du tænder for varmen og hyggen uden at skade miljøet unødvendigt.
Læs mere på groenforskel.dk
Kommentar: Brændeovne forurener luften, uanset hvad, og det er bedst for alle, hvis vi holder op med at bruge dem. Men hvis du alligevel bruger brændeovn, er det vigtigt at bruge den korrekt.

Børn skal have lov til at sove om dagen
Det er en dårlig idé at bede børnehaven om at vække barnet fra middagsluren, påpeger eksperter. Barnet har nemlig brug for søvnen.
Læs mere på jyllands-posten.dk

Kosteksperter: Hold dig væk fra supermarkedernes juleslik
Det er næppe et chok, at julens slik er usundt. Men noget slik er mere usundt end andet, og du kan nemt gennemskue det på ingredienserne.
Læs mere på jyllands-posten.dk

Køb dansk - og spis færre pesticidrester
DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen står bag en omfattende rapport, hvor de har taget ikke færre end 2500 prøver i løbet af 2015. Rapporten kan afsløre, at der blev fundet pesticidrester i 69 procent af frugt og 50 procent af grøntsager fra det øvrige EU.
Der blev fundet rester af sprøjtemidler i 52 procent af de danske frugter og i 23 procent af de danske grøntsager.
Læs mere på jyllands-posten.dk


   
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.