Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 49, 2010


  1. Sukker øger risiko for gigt
  2. Mælk til knoglerne eller hvide løgne?
  3. Mail: Forstoppelse forsvandt
 

Du ser ting, og du siger: "Hvorfor?". Men jeg drømmer ting, der aldrig var, og jeg siger: "Hvorfor ikke?".

— George Bernard Shaw


1) Sukker øger risiko for gigt

En tidligere undersøgelse fandt, at sukkersødet sodavand, juice og fruktose var forbundet med betydelig øget risiko for gigt blandt mænd. Og nu har forskere fra University of Boston afsløret, at kvinder, der drikker to glas sukkersødet sodavand eller appelsinjuice dagligt, mere end fordobler deres risiko for urinsyregigt.

Fruktoserige drikkevarer som sukkersødet sodavand og appelsinjuice kan øge blodets indhold af urinsyre, og når urinsyreniveauet i blodet bliver for højt, kan der dannes skarpe krystaller, som kan deponeres i leddene, hvorefter leddene hæver og giver smerter.

Urinsyregigt er normalt delvist forbundet med for meget kød i kosten og fx alkohol, men forskere ønskede at undersøge, om der var en sammenhæng mellem indtagelse af fruktoserige drikkevarer og fruktose og risikoen for tilfælde af urinsyregigt blandt kvinder.

Forskerne gennemgik data fra the Nurses' Health Study – et studie, der strakte sig over 22 år (1984-2006). De analyserede data fra 78.906 kvinder, der ved studiets begyndelse ikke led af urinsyregigt (podagra) og ikke tidligere havde haft sygdommen.

I løbet af de 22 år dokumenterede forskerne 778 tilfælde af urinsyregigt.

Det viste sig, at kvinder, der dagligt drak et glas sukkersødet sodavand havde 74 % højere risiko for tilfælde af gigt, og kvinder, der drak to eller flere glas per dag, havde 2,4 gange øget risiko. Også kvinder, der indtog to glas appelsinjuice eller mere dagligt viste en 2,4 gange øget risiko for tilfælde af gigt. Desuden steg risikoen for gigt signifikant med stigende indtag af fruktose.


Kilde: Hyon K. Choi, MD, DrPH; Walter Willett, MD, DrPH; Gary Curhan, MD, ScD
Fructose-Rich Beverages and Risk of Gout in Women
JAMA. Published online November 10, 2010. doi:10.1001/jama.2010.1638
Du kan læse hele undersøgelsen på engelsk her.

Kommentar:

Fruktose er det eneste kulhydrat, der kan øge urinsyreniveauet i blodet.

Både sukker og honning indeholder 50 % fruktose. Vores normale hvide sukker består af 50 % glukose og 50 % fruktose.

Mere om fruktose og kilder til fruktose i kosten på Wikipedia.

Det er muligt, at mennesker med urinsyregigt eller med tendens til urinsyregigt også bør undgå ellers sunde fødevarer, der er rige på fruktose. I hvert fald bør de undgå sukkersødet sodavand, juice og andre drikkevarer med sukker/fruktose.

Det er vigtigt, at begrænse eller helt undgå alkohol – og naturligvis at undgå eller begrænse indtagelsen af animalske fødevarer til et minimum.


2) Mælk til knoglerne eller hvide løgne?

Der er argumenter både for og imod mælk. Et gyldigt argument for at drikke mælk er, at mælk indeholder næringsstoffer, som det i visse situationer ellers kan være svært at få nok af (fx i underernærede dele af verden og i nogle tilfælde, hvor spædbørn ikke kan få nok modermælk e.l.).

Mælk giver også meget kalk, som måske vil gavne knoglerne en smule hos mennesker med en meget knoglefjendtlig kost og livsstil. Men drikker du meget mælk i den tro, at det giver dig stærke knogler, er du nok blevet narret af dygtig markedsføring. Og på længere sigt går det måske ud over dit helbred.

Det er stadig uvist, om mælk kan gavne knoglerne i nogle tilfælde, hvor kosten mangler kalk, men hvis der er en virkning, er den meget lille – og det kan ikke udelukkes, at mælkeprodukter kan have en negativ virkning på knoglerne (fx hvis de er med til at dække kaloriebehovet i en grad, så personen ikke får nok af alle de andre vigtige stoffer, der er nødvendige for sunde knogler).

Vi har i årtier være genstand for massive kampagner, der vil have os til at drikke mælk (hver dag, meget og hele livet). Hovedargumentet har hele tiden været, at det var nødvendigt for at opbygge knogler og undgå knogleskørhed.

Men vi bliver vel nødt til at se i øjnene, at lande med et højt indtag af mælkeprodukter – som fx Danmark – også er de lande i verden med flest tilfælde af knogleskørhed.

Japan og Kina er eksempler på lande med et meget lille indtag af mælkeprodukter, og samtidig lande med meget lav forekomst af knogleskørhed.

Det er ikke et bevis for, at højt indtag af mælkeprodukter øger forekomsten af knogleskørhed, da der kan være mange andre faktorer. Men det bør i det mindste overbevise os om, at vi ikke behøver at drikke mælk for at få og bevare stærke knogler.

Hvis mælk var nødvendig for stærke knogler bør det vel undre, hvordan dyrene i naturen normalt har sunde og stærke knogler, selv om de kun får modermælk den allerførste tid og derefter ikke. Og hvad med vores venner, køerne, der i hele deres liv producerer enorme mængder mælk til os mennesker. Hvor får de al den kalk fra?

De skal ikke alene sikre nok kalk til deres egne knogler, men også dagligt producere kalkrig mælk til os mennesker. Deres kost må altså indeholder utrolig meget kalk. Det gør den også. Køerne får kalken fra alt det grønne, de æder.

Mælk indeholder kalcium, fosfor og protein, og er i USA beriget med D-vitamin. Alle disse ingredienser kan teoretisk set forbedre knoglernes sundhed. Alligevel findes der ikke bevis på, at det faktisk forholder sig sådan. Derfor ønskede forskere i et helt ny undersøgelse at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem indtagelse af mælk og lavere forekomst af hoftebrud. (den ledende indikator, der anvendes til at studere knogleskørhed).

Dette var en omfattende meta-analyse af kohorteundersøgelser af over 500.000 mænd og kvinder, men forskerne fandt ingen sammenhæng mellem mælkeindtag og hoftebrud.

Forskernes endelige konklusion efter det omfattende studie: "I meta-analysen af kohorteundersøgelser, var der ingen generel sammenhæng mellem mælkeindtag og hoftebrud hos kvinder, men flere data er nødvendige hos mænd".*

Det tyder altså på, at indtagelse af mælk og mælkeprodukter ikke styrker knoglerne eller forebygger knogleskørhed. Hvis der er en effekt er den i hvert fald meget minimal.

Der er stadig ingen beviser for, at mælk spiller nogen rolle i forebyggelse af knogleskørhed.


* Kilde: Heike A. Bischoff Ferrari, Walter C. Willett m.fl.
Milk intake and risk of hip fracture in men and women: A meta analysis of prospective cohort studies
Journal of Bone and Mineral Research. Published online on okt 14, 2010. DOI: 10.1002/jbmr.279 Abstrakt fra undersøgelsen her.


3) Mail: Forstoppelse forsvandt

Vi har her i huset kun brugt uhomogeniseret økomælk og surmælksprodukter i mange år. Om morgenen har jeg spist A38 eller yougurt.

Efter at have fået akupunktur for nogle problemer, blev jeg rådet til at undgå surmælksprodukter (giver for meget syre) og i stedet vælge havregrød. - Det har jeg gjort siden og har så erfaret at problemer med forstoppelse er ophørt.

Så jeg er vældig glad for at have skiftet.

M.v.h. Elly


Vision uden handling er en dagdrøm. Handling uden vision er et mareridt.

— Japansk ordsprog


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.