Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 50, 2010


  1. Fisk på menuen er ikke så ringe endda — eller er det?
    • Grænseværdi for kviksølv sat for højt
    • Omega-3 uden fisk
  2. Mail: Kål, jod og hormoner
 

Hvis vi værdsætter udøvelse af viden, må vi være fri til at følge, hvor den end fører os hen. Det frie sind er ikke en gøende hund, der skal bindes til en tre-meters lænke.

— Adlai E. Stevenson


1) Fisk på menuen er ikke så ringe endda — eller er det?

Vi kommer ikke uden om, at fisk indeholder vigtige næringsstoffer — blandt andet protein, D-vitamin, selen, jod og især omega-3.

Det er mest indholdet af omega-3 og god markedsføring, der har givet fisk på tallerkenen et godt ry.

Ja, de fleste tænker endda på omega-3 som fiskeolie.

Men omega-3 har ikke noget med fisk at gøre — bortset fra at fisk indeholder omega-3.

Det er en skrøne, at vi skal spise fisk for at få omega-3 eller andre af de næringsstoffer, fisk indeholder.

Fordi fisk er rig på omega-3 er det hovedargumentet for, at myndighederne anbefaler, at vi spiser fisk. Mange mennesker ser dog ud til at klare sig glimrende helt uden fisk i kosten, og det er hverken nødvendigt eller særlig sundt med fisk på menuen, blot du sørger for at være dækket ind med de næringsstoffer, din krop har brug for.

Fisk indeholder ikke kun gode næringsstoffer, men også miljøgifte, som fx kviksølv, Og vi får især kviksølv ind i kroppen ved at spise fisk og skaldyr. Det er muligvis mere problematisk end hidtil antaget.

Grænseværdi for kviksølv sat for højt

Politiken skrev blandt andet, at kviksølv i fisk øger faren for blodprop, og den nye undersøgelse konkluderer, at alle — ikke blot gravide — bør advares mod at spise fisk med for meget kviksølv. (Politiken.dk 15.12.2010)

Kviksølv kan både give varige skader på hjernens udvikling og mistænkes også for at kunne føre til alvorlige sygdomme som Parkinsons sygdom. Ifølge en artikel på videnskab.dk ønsker WHO ikke at sænke grænseværdierne for kviksølv, da de ikke vil skræmme folk fra at spise fisk. (videnskab.dk 6.12.2010)

Ingeniøren skiver, at to eksperter mener, at grænseværdien for kviksølv er sat for højt og bør sænkes eftersom kviksølv selv i små koncentrationer skader mennesker. (Ingeniøren 6.12.2010)

Berlingske skrev, at de eksisterende grænseværdier ifølge eksperter ikke beskytter mod skadelige virkninger fra kviksølv på hjernen. (Berlingske.dk 5.11.2010)

Fødevarestyrelsen fastholder dog — indtil videre — at voksne bør spise 200-300 gram fisk om ugen og variere mellem fede og magre fiskearter, også selv om fisk kan være forurenet med blandt andet dioxin og kviksølv. Fødevarestyrelsen vurderer, at sundhedsgevinsten ved at spise flere og varierede fisk er større end risikoen ved forurening. (Altomkost.dk 19.11.2010)

De skriver dog også, at undersøgelser tyder på, at kviksølv kan skade hjernens udvikling, hvis fostre eller børn får for meget af det. Kvinder der overvejer at blive gravide, er gravide, ammende samt børn under 14 år bør ikke spise over 100 gram om ugen af store rovfisk som: tun (både tunbøffer og dåsetun), rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. (altomkost.dk 18.1.2010)

Omega-3 uden fisk

Alfa-linolensyre (ALA) er en omega 3-fedtsyre, der findes i planteolier, frø og nødder. Hørfrøolie er særlig rig på ALA, men stort set alle vegetabilske fødevarer indeholder små mængder ALA.

Eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA) er begge såkaldte langkædede omega 3-fedtsyrer, der findes i fisk.

Kroppen kan ikke umiddelbart bruge omega-3 i form af ALA. Derfor omdanner den først ALA i kosten til EPA og DHA.

Fordi vegetarer ikke spiser fisk, har der været tvivl om, hvorvidt de får nok omega-3 i kosten.

Nu har en undersøgelse, der omfattede 14.422 mænd og kvinder i alderen 39 til 78, vist, at selv om veganere og vegetarer har markant lavere indtag af EPA og DHA, er deres blods indhold af EPA og DHA nogenlunde den samme som hos fiskespisere!

Kvinder, der lever vegansk, har endog mere omega-3 i deres blod, end fiskespisere, kødspisere, og ovo-lacto vegetarer. Det viser en ny rapport fra the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition (EPIC) Study.

Eftersom vegetarer stort set har samme mængde omega-3 i blodet som fiskespisere, og de generelt ikke mangler omega-3, selv om de ikke spiser fisk, tyder det på, at kroppen reagerer på et lavt indtag af EPA og DHA ved at øge omdannelsen af ALA til EPA/DHA.

Forskerne konkluderer også, at såfremt resultaterne kan bekræftes i fremtidige undersøgelser bør det have konsekvenser for anbefalingerne af fisk i kosten.*)

Hørfrø er rige på omega-3-fedtsyrer, men de indeholder desværre også en del af tungmetallet cadmium. I moderate mængder opvejer de gavnlige omega-3- fedtsyrer i hørfrø muligvis de eventuelle negative virkninger af cadmium — på samme måde som de gavnlige næringsstoffer i fisk muligvis i visse tilfælde opvejer de negative virkninger af ophobede giftstoffer i fisk. Indtil en vis grænse i hvert fald. Olie fremstillet af hørfrø indeholder ikke cadmium. Derfor er hørfrøolie et godt valg, hvis du ønsker ekstra omega-3.

Også valnødder og valnøddeolie er gode kilder til omega-3-fedtsyrer. Det samme gælder soja- og rapsolie.

Grønne grønsager er ligeledes en god kilde til omega-3-fedtsyrer, og er samtidig en god kilde til et væld af andre vigtige næringsstoffer. I forhold til kalorieindholdet er grønne grønsager sprængfyldte med gavnlige vitaminer, mineraler, proteiner, fedtsyrer, antioxidanter og andre plantestoffer.

Det mest sandsynlige er, at du slet ikke behøver at tænke på omega-3, men blot sørge for at din kost næsten kun består af sunde og hele (uraffinerede) fødevarer — altså især frugt, grønsager, bælgfrugter, fuldkornsprodukter, nødder og frø.

Har du brug for ekstra omega-3 kan du øge indtagelsen uden at spise fisk ved fx:

  • at spise hørfrø (de skal knuses først, hvis omega-3 skal være tilgængelige for kroppen) eller bruge lidt hørfrøolie

  • at bruge chiafrø, når du bager (de er rige på omega-3 og smager godt på dine hjemmebagte fuldkornsbrød)

  • at spise valnødder

  • at vælge sojaolie, valnøddeolie eller rapsolie, når du bruger olie i madlavningen. Også hørfrøolie kan bruges, men den bør ikke opvarmes

  • at spise rigelige mængder grønne grønsager.

Overfiskning i havene, og den rovdrift mennesker visse steder driver på livet i havene, er et kapitel for sig. Ifølge en artikel på videnskab.dk har vi spist 90 procent af livet i havet. Efter tusinde år med ædegilde er der kun ti procent af havets liv tilbage.

Det kan være endnu en grund til, at vi mennesker i større udstrækning dækker vores behov for omega-3 fra vegetabilske fødevarer. Det ville gavne vores sundhed og på længere sigt genoprette en normal fiskebestand i havene.

Det er slet ikke så ringe endda at lade fiskene blive i vandet og hovedsageligt eller kun få omega-3 og andet godt fra vegetabilske fødevarer.


*) Ailsa A Welch, Kay-Tee Khaw m.fl.
Dietary intake and status of n–3 polyunsaturated fatty acids in a population of fish-eating and non-fish-eating meat-eaters, vegetarians, and vegans and the precursor-product ratio of -linolenic acid to long-chain n–3 polyunsaturated fatty acids: results from the EPIC-Norfolk cohort
American Journal of Clinical Nutrition 92: 1040-1051, 2010. First published September 22, 2010; doi:10.3945/ajcn.2010.29457
Vol. 92, No. 5, 1040-1051, November 2010

 


2) Mail: Kål, jod og hormoner

Efter lange tider, tilbagevendende gennem ÅR, med uorden i hormonerne, med laaaangvarige kraftige livmoderblødninger til følge, og efter at have forsket alle vide vejne (lægerne kan kun ordinere hormoner eller forslå KNIVEN) blev jeg enig med mig selv om at løsningen på mit blødningsproblem måtte være vegetarvejen. Beslutningen blev taget efter endnu en periode med mange ugers blødninger!

Her skal lige siges at jeg gennem længere tid havde spist ganske store mængder kål af enhver slags, jordnødder og sennep. Da jeg så gik over til udelukkende at spise vegetarisk blev det nok langt hen ad vejen til endnu mere kål! Tilstanden bedredes ikke det mindste, til min store forundring!

Gennem længere tid havde jeg haft en intens smerte i zonen for skjoldbruskkirtelen — Jeg er uddannet zoneterapeut — så tanken om en sammenhæng her havde strejfet mig. Den manglende effekt af min vegetarkost førte mig ud i fornyet forskning af problemet og førte mig endelig til et par steder hvor der stod at kål, jordnødder og sennep indeholder svovlforbindelser som kan hæmme optagelsen af jod, så skjoldbruskkirtelen ikke kan fungere og producere de hormoner den skal. Og det kan føre til alle former for forstyrrelser i forplantningsorganerne!

Straks købte jeg jodtabletter og tog en “kold tyrker” med hensyn til kålen! Det havde en nærmest mirakuløs virkning — smerten i skjoldbruskkirtelzonen forsvandt nærmest omgående (som om en sagde: ”Nå så fattede du det endelig!”), og blødningerne tog af for helt at høre op efter en uge.

Mit ny liv uden blødninger begyndte 11. november, altså for en måned siden. Den slags erfaringer skal spredes så andre eventuelt kan få gavn af dem, derfor skriver jeg til dig.

Jeg kender en del kvinder som har fået fjernet livmoderne pga. kraftige blødninger, det er jo ikke til at sige om jod kunne have hjulpet dem, men det ville da have været et forsøg værd, og så er det både billigt og smertefrit.

Venlig hilsen
Gunhild Hvass (52 år)

Kommentar:

Kål indeholder mange gavnlige stoffer, og det er normalt en dårlig idé at spise mindre kål, fordi den i en vis udstrækning kan hæmme optagelsen af jod. Men en jodfattig kost med meget kål er en dårlig kombination.

Nogle mennesker, der spiser meget sundt, og derfor både begrænser saltindtaget (jod er tilsat salt) og undgår fisk (der indeholder jod) risikerer at få for lidt jod i kosten.

Jod findes i næsten alle fødevarer, men i små koncentrationer. Men jodmængden i jord og landbrugsprodukter er ikke tilstrækkelig alle steder i Skandinavien. Det har noget at gøre med den udvaskning af jod og andre sporstoffer fra jorden, der forekom efter sidste istid.

De fleste kosttilskud indeholder jod, men ikke alle ønsker at tage kosttilskud og i nogle tilfælde er en almindelig daglig tilførsel ikke nok — fx hvis man i længere tid har fået for lidt jod.

En rigtig god løsning er at tilsætte kosten en lille smule tang. Tangplanter er en overset gruppe af planter, som er sprængfyldt med næringsstoffer. Tang indeholder så meget jod, at blot en lille smule tang i kosten af og til vil give os nok/rigeligt jod.

Fisk bliver fx anset for den rigeste kilde til jod, men 100 gram tang indeholder lige så meget jod som ca. 10 kilo fisk!

Er du ikke vild med smagen af tang har du nok blot været uheldig. Prøv med forskellige tangplanter og brug små mængder i forskellige retter. Tang kan gøre mange retter virkelig lækre. Hvad angår jod behøver du blot at spise lidt tang af og til for at få nok jod.


Den virkelige målestok for din velstand er, hvor meget du ville være værd, hvis du mistede alle dine penge.

— Bernard Meltzer, amerikansk juraprofessor


Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.