Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Ugeskrift for lægfolk

Nyheder fra Nomedica uge 50, 2013


  1. Afhængig af sukker?

  2. Mild depression forbundet med komplikationer ved diabetes

  3. Mail: Skal jeg faste?

 

Sejre vindes ikke i kilometer men centimeter. Vind lidt nu, fasthold din position og vind lidt igen senere.

— Louis L'Amour


Afhængig af sukker?

En Coop analyse har vist, at:

43 % af voksne danskere synes, at de spiser for meget slik eller søde sager. I 2011 var det 36 %.

67 % har som voksen skåret i slikforbruget – 45 procent af dem begyndte efterfølgende at spise mere slik og søde sager igen.

Af dem, der spiser slik, synes 37 %, at de har svært ved at kontrollere deres forbrug af slik og søde sager.
I 2011 var det 23 %.

Mere om analysen her

Når fødevareproducenter tilsætter fedt og sukker til deres produkter i det rigtige forhold, virker produkterne mere fristende, og du kommer let til at indtage for mange kalorier uden at opnå ret meget mæthed.

Et langt større problem er dog, at kombinationen af fedt og sukker (og evt. salt) stimulerer hjernens belønningscenter så meget, at den afhængighed, der kan opstå, kan være lige så stærk som afhængighed af narkotika.

I et dyreforsøg fandt forskerne fx, at Oreo kiks var lige så vanedannende som kokain. Forskerne undersøgte også nydelsescentret i rotters hjerner og opdagede, at Oreos aktiverede flere nerveceller (neuroner) end kokain eller morfin.

Læs artiklen: Oreos as addictive as cocaine: How to kick your addiction

Fødevarer med en del sukker, fedt og/eller salt bliver ofte fremstillet med det formål at få dig til at ønske at købe dem igen og igen. Det klarer producenterne bedst ved at tilsætte ingredienser, der påvirker kemien i din hjerne.

Den rette mængde og kombination af sukker, fedt og salt sammen med smagsstoffer og andre små tricks, kan gøre nogle produkter næsten uimodståelige.

Det er godt for producenterne og rigtig skidt for kunderne.

Læs også artiklen: Hvorfor er det så svært at spise sundt?

Sukker kan skabe afhængighed

Ved hjælp af avancerede hjernescanninger har forskere opdaget, af det især er sukker, der aktiverer hjernens belønningscenter.

Læs evt. artiklen: Relative ability of fat and sugar tastes to activate reward, gustatory, and somatosensory regions.

Det er altså især et overforbrug af sukker og søde sager, der kan udvikle sig til en direkte afhængighed — i det mindste hos nogle mennesker.

Læs også artiklen: Madafhængighed

Nogle mennesker har vænnet sig til at spise så meget sukker, at de reelt er blevet afhængige, og har en næsten ekstrem trang til sukker og alt, der smager sødt.

Der er forskel på at have lyst til noget sødt af og til — som er helt naturligt — og på at være direkte afhængig af store mængder søde sager.

Tegn på afhængighed

Her er nogle af tegnene på, at du har udviklet en egentlig afhængighed, som det er værd at tage alvorlig og slippe fri af:

  • Du tænker næsten konstant på søde sager.
  • Du har forsøgt at stoppe eller væsentlig mindske dit forbrug, men kan ikke. Du kan måske undvære sukker i en kort periode, men begynder hurtigt igen at tænke på eller få stærk trang til noget sødt.
  • Du har kunstfærdigt overtalt dig selv til, at det ikke er skadeligt, at det gælder om "at nyde livet" (ved at spise sødt) eller, at du jo "fortjener det" e.l.
  • Du bruger regelmæssigt søde sager som en slags kur mod følelser eller symptomer, du helst ikke vil føle eller opleve.
  • Du føler dig utilpas og irritabel, hvis du ikke kan få fat på noget sødt eller nok af det — og du oplever evt. andre abstinenser.

Som det er tilfældet med andre former for afhængighed, er det ikke altid, at den afhængige er bevidst om det, eller opfatter vanen som en reel afhængighed.

Det er lettere sagt end gjort, at gøre noget effektivt ved en afhængighed, men det første trin er at blive bevidst om den. Og det kan du gøre, hvis altså du er afhængig.

Her i julen er næppe det bedste tidspunkt at forsøge at komme ud af en sukkerafhængighed -- men du kan det meste af tiden vælge noget sødt, der samtidig er sundt.

Rent sundhedsmæssigt gør det en stor forskel, hvilke søde sager, du vælger, når du har trang til noget sødt.

Frugt i stedet for andet sødt

Frugt indeholder en del sukker, men også kostfibre, som forhindrer at sukkeret kommer for hurtigt over i blodet.

Rent ernæringsmæssigt er frugt meget bedre end sukker, slik mv., fordi du også får en lang række gavnlige næringsstoffer og sunde plantestoffer med i købet.

Brug så vidt muligt frugt som mellemmåltider, desserter og hyggemad i stedet for sukker og slik.

Det bliver måske til meget frugt i løbet af dagen, men det gør ikke noget. Du får både tilfredsstillet din søde tand og masser af gavnlige stoffer, når du vælger frugt.

Vælg god chokolade

Hvis du bare skal have noget sødt og lækkert, så vælg lidt mørk chokolade (mere end 70% kakao) frem for bolsjer eller andet slik, der er proppet med sukker.

Chokolade er fremstillet af kakaobønnen, som indeholder en del gavnlige stoffer, der bl.a. sættes i forbindelse med mindre risiko for hjerte-kar-sygdomme, blodpropper og type 2-diabetes.

Nyd det

Uanset hvad, du spiser, så spis langsomt og nyd det! Det hjælper med at tilfredsstille hjernens behov for nydelse fra mindre mængder. Spis fx chokoladen i små stykker og lad hvert stykke smelte i munden imens du nyder smagen.

Motion mod sukkertrang

Motion øger hjernens indhold af serotonin, på samme måde som sukker gør.

Serotonin er et signalstof i hjernen. Det har bl.a. betydning for dit humør, døgnrytme, søvn og sexlyst. Motion øger hjernens indhold af serotonin. Det samme gør sukker.

Efter du har spist for meget sødt og/eller fedt, flyder overskuddet af sukker og fedt rundt i blodet.

Det er ikke godt.

En enkel løsning er at gå en tur efter, du har:

  • spist for meget sukker
  • spist for meget fedt
  • generelt har spist lidt for meget mad til et måltid

En gåtur på 20-30 min vil hjælpe kroppen med at fjerne overskydende sukker og fedt fra blodet.

Ikke mindst her i juletiden vil gåture efter måltider gøre godt.


Mild depression forbundet med komplikationer ved diabetes

Selv milde anfald af depression kan forværre de sundhedsmæssige komplikationer, der ofte er forbundet med type 2-diabetes.

Canadiske forskere fulgte 1.064 patienter i fem år og fandt, at de patienter, der oplevede flere episoder af mild depression var næsten tre gange mere tilbøjelige til at have større handicap, såsom reduceret mobilitet, dårlig egenomsorg og dårligere livskvalitet.

Kilde: Norbert Schmitz m.fl. Recurrent subthreshold depression in type 2 diabetes: an important risk factor for poor health outcomes. Diabetes Care. Published online before print November 6, 2013, doi: 10.2337/dc13-1832

Læs evt. mere om depressioner og mulige naturlige løsninger på depressioner.dk


Mail: Skal jeg faste?

Jeg har læst om faste ... både en 1-dags kur og faste to dage om uden ... hvad siger du til det? Er det værd at købe de bøger? Kan det ikke være farligt at faste? Jeg vejer for meget og skal tabe mig og tror måske at faste vil hjælpe. Din mening om det?

VH
Lone N.

Hej Lone

Jeg går ikke nødvendigvis ind for faste, som beskrevet i de bøger, men det er glimrende, at der kommer mere fokus på faste!

Læs og prøv bare, hvis du har lyst :-)

Men faste er ikke i sig selv en god eller holdbar løsning på vægtproblemer.

Det er ikke farligt at faste. Kun mennesker, der lider af bestemte sygdomme eller får medicin skal passe på (de skal snakke med lægen først).

Min interesse i og erfaring med faste har mest været i mit arbejde med alvorligt syge mennesker, hvor en eller anden form for veganerkost suppleret med vandfaste ofte kan gøre underværker.

Jeg skrev lidt om de forskellige måder at faste på i artiklen: Fastekure

Med venlig hilsen
John Buhl


Hvert trin er en sejr.

— Lao Tseu 


   

Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.