Ugeskrift for lægfolkNyheder fra Nomedica uge 09, 2008
Kære læser Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet. God weekend! Med venlig hilsen ”Husk dette -- meget lidt behøves for at skabe et lykkeligt liv.” -- Marcus Aurelius Antoninus, Romersk kejser og filosof 1) D-vitamin fra solen er bedstDet har længe været antaget, at tilskud af D-vitamin vil beskytte os mod sygdomme, der sættes i forbindelse med lavt indhold af D-vitamin i blodet -- fx visse kræftformer, autoimmune sygdomme og infektioner -- men det sætter en ny australsk undersøgelse nu spørgsmålstegn ved. Det lave niveau af D-vitamin i blodet ved visse sygdomme er sandsynligvis et resultat af sygdomsprocessen, og ikke årsag til sygdommen. Forskerne fandt, at kosttilskud med D-vitamin ikke gavnede, og måske endda kan forværre sygdommen. De mener, at deres og andre forskers arbejde viser, at selv ret normale doser af D-vitamin undertrykker den normale funktion af immunsystemet. Omvendt vil D-vitamin der dannes, når solen rammer huden, styrke immunsystemet. Kilde: BioEssays January 2008, Volume 30, Issue 2, Pages 173-182 Hele undersøgelsen kan læses her som pdf-fil Og de fagfolk, der abonnerer på dette nyhedsbrev, vil også finde denne diskussion interessant. Kommentar: Endnu en undersøgelse, der udfordre det, vi ellers lige troede, vi vidste om D-vitamin! Få dine D-vitaminer ved at få nok sol om sommeren! (Kroppen oplagrer et lager af D-vitamin). I vintermånederne er det stadig tilrådeligt at tage tilskud af D-vitamin, i hvert fald for de mennesker, der normalt ikke er ret meget ude i solen om sommeren. Det undersøgelsen viser er, at det nok er en rigtig dårlig ide, at tage D-vitamin for at forebygge eller afhjælpe de kroniske sygdomme, hvor der ofte observeres lavt niveau af D-vitamin i blodet. Lad altså være med at tage ekstra tilskud af D-vitamin for at forebygge eller helbrede kræft, autoimmune sygdomme eller infektioner. Tag tilskud, hvis det er nødvendigt for at få nok (anbefalet dagligt tilførsel) men lad være med at bruge D-vitamin terapeutisk ved bestemte sygdomme (medmindre foreskrevet af lægen). Sollys – og de D-vitaminer kroppen danner, når solen rammer huden - stimulerer produktionen af D-vitaminer i kroppen. Du behøver mindre sol, end den mængde der gør dig solbrun eller forbrændt, så blot noget sol på de dage, hvor solen er fremme om sommeren, uden at du bliver forbrændt, er nok. 15 minutter to eller tre gange om ugen i sommermånederne med frit ansigt og bare arme danner nok D-vitamin. På den tid kan de fleste nå at opbygge et lager af D-vitamin, de kan tære på om vinteren, når der er færre soltimer og mindre kraft i solens stråler. I modsætning til det D-vitamin der dannes i huden, er det muligt at blive forgiftet af store doser D-vitamin som kosttilskud. En del forskere er dog også bekymrede for, om man evt. kan få for meget D vitamin uden ligefrem at blive forgiftet af det – altså om der er ukendte virkninger af høje doser, der har uheldige virkninger i kroppen. Det er umuligt at danne for meget D-vitamin via solbadning, da huden stopper med at danne D-vitamin når kroppen ikke har brug for mere. Det betyder også, at du ikke får mere D-vitamin ud af at opholde dig længe i solen. Kort tid flere gange om ugen er bedst. Undgå solen midt på dagen om sommeren og undgå at blive forbrændt. Læs evt. mere her 2) Mail: Sundere mad -- og barn blev raskHej Jeg læser med glæde dette ugeskrift og vil gerne bidrage med mine erfaringer. Min datter på næsten 3, var syg det meste af efteråret efter vuggestuestart i august. (hun har ellers ikke været meget syg). I julen besluttede jeg at hun skulle være mælkefri i et stykke tid for at se om det gjorde en forskel, og hun har kun haft feber i 2 dage siden -- ikke noget snot, ingen hoste mv. -- så det virker! Vi prøver desuden at leve uden sukker og hvedemel -- og spiser masser af grønt, frugt, nødder, sunde olier mm. Hun er glad for det sunde, heldigvis. Og nu er hun en rask og glad pige - så det handler om at turde det sunde - og ville det - og gøre det - være en voksen der tager ansvar for hvad der ryger ned i indkøbskurven - og trække på skuldrene når der er nogen som løfter øjenbryn over vores anderledes måde at spise på - men som hendes ene storebror kom hjem og sagde han havde lært i hjemkundskab: køb ikke noget der ikke kan mugne - og køb ikke noget din oldemor ikke kunne købe :) Mange glade hilsner fra Jeg hører meget gerne flere erfaringer og tips fra læsere vedr. sund mad til børn! 3) Magnesium sænker risikoen for galdestenEn kost der er rig på magnesium ser ud til at mindske risikoen for at få galdesten. Magnesiummangel er kendt for at øge blodets indhold af fedt og sænke blodets indhold af den gode kolesterol. Begge dele mistænkes for at øge risiko for galdesten. Forskerne analyserede data fra et andet større studie (Health Professionals Follow-up Study) der involverede 42,705 mænd mellem 40 og 75 år. De blev fulgt fra 1986 til 2003 Sammenlignet med den laveste indtagelse af magnesium reducerede den højeste indtagelse risikoen for galdesten med 33 % Kilde: American Journal of Gastroenterology, Volume 103 Issue 2 Page 375, February 2008. Long-Term Effect of Magnesium Consumption on the Risk of Symptomatic Gallstone Disease Among Men. Kommentar: En sund kost -- med store mængder vegetabilske fødevarer -- indeholder rigelig magnesium. 4) Sund livsstil forebygger forstørret prostataForskerne fulgte 4770 mænd i 7 år. De, der indtog mindst 400 gram grøntsager dagligt, havde 32 % lavere risiko for forstørret prostata, sammenlignet med de der spiste mindre end 100 gram. Kød øgede risikoen, men kun blandt de mænd der spiste kød hver dag. Hvorimod to eller flere genstande dagligt sænkede risikoen med 33 %. De mænd der spiste mest fedt var 31 % mere tilbøjelig til at få forstørret prostata. Tilskud af antioxidanter havde ingen virkning. Kilde: American Journal of Epidemiology Advance Access published online on February 7, 2008. Dietary Patterns, Supplement Use, and the Risk of Symptomatic Benign Prostatic Hyperplasia: Results from the Prostate Cancer Prevention Trial 5) Lidt af hvert ...Usunde danskere koster mindst 40 mia. årligt Danskere der lever usundt koster hvert år samfundet mellem 44 og 52 milliarder kroner. I dag er 1,7 millioner danskere langvarigt syge, blandt andet på grund af usund levevis. Og det bliver endnu værre i fremtiden, hvis vi ikke griber ind. Sådan får dit barn en god nattesøvn Forældre bør gøre aftenstunden rolig, og så skal de for alt i verden ikke bruge sengen som trussel, oplyser søvneksperter. Hvis børn ofte kommer tidligt i seng som straf, vil de forbinde det at sove med noget utrygt. Nyhedsavisen.dk 23. februar 2008 Børns intelligens bliver påvirket af at bo i områder med høj luftforurening. Børn, der bor i områder med svær luftforurening, har en lavere intelligenskvotient end dem, der indånder ren luft. Luftforurening har samme påvirkning på børns IQ, som hvis moderen har røget 10 cigaretter om dagen, mens hun var gravid, eller barnet har været udsat for store mængder bly, viser undersøgelsen. ”Hvis du begynder at arbejde på dine mål, vil dine mål begynde at arbejde på dig. Hvis du begynder at arbejde på din plan, vil din plan begynde at arbejde på dig. Uanset hvilke gode ting, vi bygger, ender det med at bygge os.” -- Jim Rohn, foredragsholder |