Ugeskrift for lægfolkNyheder fra Nomedica uge 27, 2008
Kære læser Du er velkommen til at indsende spørgsmål, kommentarer e.l. til nyhedsbrevet. God weekend! Med venlig hilsen ”Livet handler ikke om at finde dig selv. Livet er om at skabe dig selv.” -- George Bernard Shaw 1) Sund livsstil er nøglen til at ældes med succesSunde vaner hjælper med at holde os fri for sygdomme og handicap, når vi bliver ældre. Forskere fulgte 4.140 mænd og 1.823 kvinder med en gennemsnitsalder på 44 år, som alle var uden alvorlige sygdomme ved undersøgelsens start. De blev fulgt i 17 år, hvorefter 12,8 % af mændene og 14,6 % af kvinderne blev ”ældre med succes”. At ”ældes med succes” blev i undersøgelsen defineret som fri for alvorlige sygdomme og i god fysisk og mental form. Oddsene for at ældes med succes afhang i nogen grad af social position. Men livsstil og stressniveau midt i livet havde stor betydning. Mænd og kvinder der spiste sundt, undgik rygning og fik regelmæssig motion var mere tilbøjelige til at forblive fri for sygdomme og handikap.
Successful Aging: The Contribution of Early-Life and Midlife Risk
Factors 2) Mail: Er der risiko ved indtagelse af medicin contra at leve med LET forhøjet blodtrykHej John, Jeg har nu gennem ca. et år været bevidst om, at mit blodtryk er for højt. Jeg er 46 år – lever sundt, dvs. spiser meget frugt og grønt, undlader den fede usunde mad, dyrker motion ca. 4 gange om ugen (får pulsen op/sved på panden), går ture hver dag, ryger ikke, behandles mod for højt blodtryk hos akupunktør etc. Min gamle far (84 år) har også for højt blodtryk, så måske er jeg ”bare arveligt disponeret” og kan vel så ikke gøre noget ved problemet. Han tager sin daglige pille og er i helt fin form hans alder taget i betragtning. Jeg er bare så bevidst og OBS på problemet, som jeg overhovedet kan være og har gjort alt for at få bragt blodtrykket ned på et normalt niveau. NETOP derfor synes jeg, det er så pokkers uretfærdigt, at jeg IKKE selv formår at få bragt blodtrykket ned ved hjælp af de tiltag jeg selv bidrager med. Blev så sent som i går igen målt med et ”døgnblodtryksapparat” og det viste stadig et gennemsnit på omkring 150/110. Desværre er det også over det normale om natten – hele natten igennem. Min læge opfordrer mig til at påbegynde medicinsk behandling nu, da mit for høje blodtryk ”slider for meget på systemet”, som hun udtrykker det. MEN slider medicinen ikke lige så meget på systemet? ELLER bør jeg bare kapitulere og begynde at tage den lille pille hver dag – for mit eget helbreds skyld? Mvh Hej Kirsten En smule medicin-fobi er nu ikke det værste man kan lide af ;-) Ja, det er ikke fair, når du gør så meget rigtigt! Både forhøjet blodtryk og medicin er uheldigt. Hvornår blodtrykket bliver så højt, at det er fornuftigt at tage medicin, når ikke andet hjælper, er op til lægen (og dig) at vurdere. Jeg tror dog, at du sagtens kan gøre mere! Prøv evt. i 3-4 uger KUN at spise vegetabilske fødevarer. Altså INGEN kød eller andre animalske fødevarer af nogen slags. INGEN tilsat olie til maden. Ingen eller næsten ingen mad med salt. Lad være med at tilsætte salt til din mad. Der er en god chance for, at det vil få dit blodtryk ned! Med venlig hilsen 3) Mail: Salt er vigtigtJeg ved ikke om du er ondskabsfuld og/eller uvidende og/eller ligeglad, når du uden videre bare skriver, at man skal holde igen eller helt undgå salt, men salt er livsnødvendigt (man dør uden) og hvis ens saltindhold bliver for lille føler man sig i helvedes forgård (jeg døjer selv med problemet), det kan godt være de fleste har for meget, men derfor skal vi andre vel ikke skrottes, fortæl dog folk at de skal få taget en blodprøve, og hvis saltkoncentrationen er under 137 ml/l kan nogen få teskefulde salt få en del totalt opgivende udkørte halvdøde zombier til at returnere til livet på meget kort tid (jeg ved hvad jeg snakker om) -- bare til orientering hvis du ikke vidste det -- bring det i nyhedsbrevet "hvis du tør" og hjælp de sikkert mange der er blevet skadet af "Jeres husmandsråd" - for du er ikke den eneste der ukritisk altid formaner om at skære saltet væk -- Karsten Hej Karsten Ja, salt er livsvigtigt. Men for meget salt er noget rigtig skidt ... og det er sådan set hverken et dårligt eller ondskabsfuldt husmandsråd ;-) Du kan læse lidt om salt her: Også Hjerteforeningen ser gerne, at danskere halverer saltindtaget: Ifølge organisationen WASH, World Actioin on Salt and Health, kan
mere end 2,5 millioner mennesker undgå at dø af en hjertekarsygdom, hvis
de spiste mindre salt Der ER -- som med næsten alt andet -- sjældne undtagelser. Hvis der er for lidt salt i blodet er det vigtigt at finde ud af, hvorfor det er tilfældet. Det kan skyldes mange forskellige ting, og er næsten aldrig blot fordi man "indtager for lidt salt". Men det snakker du med lægen om, så I sammen kan indkredse hvad det underliggende problem er. Langt de fleste mennesker vil have gavn af at holde igen med salt. Mennesker med højt blodtryk skal ofte fjerne alt eller næsten alt TILSAT salt til maden (al mad indeholder jo fra naturen side salt/natrium, og det kan/skal man naturligvis ikke undgå). Der er også andre men meget sjældne undtagelser – hvor man skal huske at få nok salt -- Fx hvis du sveder rigtig meget og/eller drikker alt for meget vand, så du udskiller mere salt end vand. Atleter ved, at langvarig fysisk anstrengelse -- især hvis det foregår i meget varmt vejr -- kan give problemer. Derfor drikker de heller ikke blot rent vand, men specielle drikke der bl.a. er tilsat en smule natrium/salt. Med venlig hilsen 4) Mail: Svar til den kommende vegetar/veganerEfter et tidligere nyhedsbrev, hvor en læser omtalte, at hun ville gå over til veganerkost, modtog jeg følgende mail (lidt forkortet her) ... Hej Helene Jeg er selv veganer. Forskellen på en vegetar og veganer er, at veganere ikke spiser animalske- (fisk, æg osv.) og mælkeprodukter, som vegetarer gør. Jeg er selv intolerant over for mælkeprodukter, fantastisk at opdage efter 15 år med to liter mælk om dagen. Hvis man ikke drikker mælk, så kan dine knogler ikke vokse. SIKKEN EN MYTE!! Gad vide hvem der har skabt den?! Find en stor helsekostforretning, der er som regel alt hvad man kan tænke sig. Og spørg endelig, de er altid meget hjælpsomme. Personligt kan jeg anbefale rismælk (evt. med Calcium), ligesom Soyamælk er de også i forskellig smag. Og der er masser af veganeralternativer til ost, pålæg m.m. Du kommer ikke til at gå sulten i seng. Det kræver dog bare lige, at du omstiller dig og sætter dig lidt ind i tingene. Selv forskellige dagligvarebutikker er begyndt at have et fornuftigt sortiment. Lige i starten kan det godt være en smule uoverskueligt at vinke farvel til mælkeprodukterne, men det er nu ikke så slemt endda. Selvfølgelig kan man være udsat for at skulle høre på et par sjove bemærkninger, når man spise ude, men det er heldigvis kun i starten, og det afhænger selvfølgelig også helt af hvilke mennesker man omgås. Jeg selv er 100 % veganer og kunne aldrig drømme om at spise kød og
da slet ikke for at være høflig som gæst. Det er muligt at overleve socialt som vegetar/veganer, måske endda du kunne lærer din sociale omgangskreds noget nyt? Og skal vi ikke lige en gang for alle slå fast, ”at mennesket ikke kan leve uden kød”, efterhånden er en gammel myte. Se også http://www.vegetarforening.dk/ og http://www.vegana.dk/ Rigtig god fornøjelse! Kommentar Jeg hører gerne fra flere vegetarer og andre, der spiser sundt. Hvordan klarer du problemet med at spise ude? Behøver det at være et problem? 5) Lidt af hvertOptimister klarer slagtilfælde bedst Et positivt livssyn kan gøre underværker for patienter, der er ved at
komme sig efter et slagtilfælde. Overvægtige mænd har dårlige sæd Overvægtige mænd har 50 pct. sværere ved at gøre deres kone eller
kæreste gravid end normalvægtige mænd. Angst og depression følger med lange arbejdsdage Både kvinder og mænd, der arbejder over 40 timer om ugen, har højere
risiko for at få angst- og depressionslidelser end andre. Hospitalsbesøg dræber lige så mange som trafik Mindst 37.000 europæere dør hvert år på grund af infektionssygdomme,
som de har fået, fordi de har været i berøring med sundhedsvæsenet. 6) Stof til eftertankeEn britisk forsker har påvist, at to molekyler fra en australsk meteorit kun kan være dannet i rummet. De to molekyler findes i arveanlæggene, og de tidlige livsformer kan have tilpasset dem for at danne livets byggesten. Det øger sandsynligheden for, at der kan være liv overalt i
universet. Hver eneste dag bliver planeter overalt i universet nemlig
bombarderet med meteoritter, der alle kan indeholde selve livets
byggesten. Spørgsmålet er vel ... Er vi alene i universet? Her et lille filmklip, der vist giver svaret på det spørgsmål ... ”Ideer kan fås for 50 øre pr. dusin. Mennesker der udfører dem er uvurderlige.” -- Mary Kay Ash |