Et kontrolleret måltidsstudie fra South Dakota State University viser, at ældre, der reducerede andelen af ultraforarbejdede fødevarer i kosten, spontant spiste færre kalorier, tabte sig og fik markante forbedringer i metaboliske risikomarkører.
Forsøget inkluderede 36 deltagere, som i 18 uger fik alle fuldt tilberedte måltider med næringsindhold i overensstemmelse med officielle kostråd.
Deltagerne gik fra at få omkring halvdelen af kalorierne fra ultraforarbejdede produkter til cirka 15 %.
Helt uden at tælle kalorier:
- faldt det daglige kalorieindtag med i gennemsnit omkring 400 kcal
- blev fedt på kroppen mindsket med omkring 10 %
- blev mavefedt mindsket med ca. 13 %
- blev insulinfølsomheden forbedret med cirka 23 %
- blev der observeret gavnlig ændringer i betændelsesmarkører og hormonregulering.
Forskerne fremhæver, at effekten kom ved enkle udskiftninger — ikke ved strenge diæter — og at både kød- og plantebaserede menuer gav lignende fordele, når de var baseret på evidensbaserede kostråd (a la de officielle kostråd eller en sund plantebaseret kost).
Gevinsterne forsvandt dog delvist i løbet af et års tid, efterhånden som deltagernes forbrug af ultraforarbejdede fødevarer igen steg.
Konklusion: At prioritere mindre forarbejdede og mere hele fødevarer kan være en effektiv og praktisk vej til bedre metabolisk sundhed hos ældre — men ændringerne skal være vedvarende for at fastholde de gode virkninger.
Kilder:
PMID: 41202666
Pressemeddelelse
Læs også: Nye vaner — godt i gang.