Siderne på nomedica.dk skrives/redigeres af John Buhl.
Kort fortalt:
Jeg er vokset op i en familie, hvor alternativ behandling og alternative måder at se verden på var hverdagskost, og jeg har lært og praktiseret mange forskellige alternative metoder — vitaminterapi, homøopati, naturmedicin, afgiftningsprogrammer, faste, biopati, zoneterapi, akupunktur, irisdiagnose, kinesiologi og meget andet fra den alternative verden.
I 1980 begyndte jeg at arbejde for min fætter — Kurt Winberg-Nielsen, grundlæggeren af biopati — hvor jeg blandt andet hjalp til med biopatuddannelsen og behandlede klienter med zoneterapi, magnetfeltterapi og øreakupunktur.
Derefter fulgte en helsekostforretning, egen klinik og et firma, hvor jeg fik fremstillet og markedsførte forskellige kosttilskud.
Selv om jeg har studeret og praktiseret det meste, som virkede lovende, begyndte jeg også hurtigt at undersøge om det, jeg lærte fra overbevisende bøger og kurser, nu også holdt vand.
Det gjorde det sjældent, og jeg endte op med at blive mindst lige så skeptisk overfor alternative behandlingsformer (også dem jeg er uddannet i), som overfor konventionel behandling.
Sidst i 1980’erne gennemførte jeg et omfattende studie i emnet Naturlig Hygiejne, der vel mest kan betragtes som forløberen for det, som vi nu kalder livsstilsmedicin eller livsstilsbehandling — altså hvordan vi tilrettelægger forbedringer i kost, livsstil og levevilkår med henblik på at forebygge og helbrede.
Jeg begyndte i den periode for alvor at rådgive klienter i hvordan de bedst gennemførte kostændringer, gennemførte perioder med faste eller særlige tilpassede diæter sideløbende med relevante forbedringer i livsstil mv. — ofte sideløbende med traditionel og/eller alternativ behandling.
Det blev mere og mere indlysende, at omfattende forbedringer i kostvaner og livsstil, på den lange bane hjalp patienterne meget mere end den behandling, de fik eller de præparater, de tog.
Læs også siderne:
Fra 1994 og indtil i dag har jeg næsten udelukkende brugt tiden på at skrive artikler, nyhedsbreve og bøger.