Når det er veldokumenteret, at medicin er nødvendig eller gavnlig — og der ikke findes bedre og mere sikre løsninger — skal den oplagt anvendes.
“Det er vigtigt ikke at dæmonisere medicin, men at erkende, at den kun bør anvendes, når validerede og praktiske livsstils- og ernæringsbaserede programmer ikke har været succesfulde.”
— Prof. Valter Longo
Der er oplagt mange situationer, hvor medicin er en stor hjælp. Antibiotika og meget andet medicin kan være livsnødvendig eller fx gøre en lidelse tålelig.
Samtidig må vi erkende, at vi har et stort overforbrug af medicin, der både skader patienter og miljøet.
Misbrug kan være personlig — fx et overforbrug af smertestillende piller o.l. — eller når plejehjem og psykiatriske afdelinger bruger medicin med det formål at gøre hverdagen lettere for personalet frem for, at medicinen egentlig gavner patienten.
Medicin defineres som et middel, der anvendes til behandling af lidelser og sygdomme hos mennesker eller dyr. Et synonym for medicin er lægemiddel.
Selve ordet medicin eller lægemidler giver det indtryk, at der er tale om midler mod sygdomme, og at præparaterne kan læge eller hele. Mange har da også den opfattelse, at lægemidler kan gøre dem raske eller i det mindste holde dem raske, så længe de tager præparaterne.
Det er i de fleste tilfælde en lidt for optimistisk holdning.
Helbreder medicin?
Læger kan med en vis autoritet fortælle deres patienter, at den medicin , de ordinerer, vil hjælpe dem. Panodilerne lindrer jo på hovedpinen, sovepillerne giver mere søvn og livet er lidt lettere at holde ud efter et par nervepiller.
I nogle tilfælde kan medicin faktisk forstærke årsagen til sygdommen og på længere sigt resultere i en forværring eller medvirke til udvikling af andre sygdomme, selv om medicinen giver umiddelbar lindring.
Det er ikke usædvanligt, at medicin lindrer på kort sigt samtidig med, at den forværrer på længere sigt.
Selvom en patient føler sig bedre tilpas efter indtagelse af medicin, betyder det ikke nødvendigvis, at patienten rent faktisk har fået det bedre. Og selvom et virksomt stof kan fjerne eller lindre smerter, ubehag eller andre symptomer, betyder det ikke, at det nødvendigvis er gavnligt eller den bedste løsning.
At medicin kan sænke blodtrykket hos en patient med højt blodtryk betyder ikke, at patienten nu er rask. Pillerne har fjernet et tegn eller symptom på, at noget er galt, ikke årsagen.
Blodtrykssænkende præparater er i mange tilfælde nødvendige, så et forhøjet blodtryk ikke skader patienten, men den blodtrykssænkende medicin gør ikke patienten rask.
Desværre får virkningen af medicin ofte læger og patienter til at tage det mere roligt — for nu er “blodtrykket jo normalt igen”, eller de smertestillende lindrer på hovedpinen eller smerterne i ryggen forsvandt for en stund osv.
Når symptomer og lidelser på denne måde lindres, er der også en risiko for, at denne følelse af bedring bliver en slags sovepude for patienter og læger.
Behandling af symptomer kan på længere sigt give forværring eller medvirke til kroniske sygdomme
Symptomer er mærkbare forandringer i kroppens normale funktioner og viser i mange tilfælde, at kroppen er i gang med en ekstraordinær bekæmpelse af mikroorganismer eller øge udskillelse af affaldsstoffer. Tag fx det at hoste. Formålet er at fjerne stoppende og irriterende bestanddele, slim, blod, vand, støvpartikler, røg eller lignende fra luftvejene. Hoste er en afhjælpende foranstaltning og ikke et angreb på kroppen udefra.
Et andet eksempel er diarre. Ligesom hoste er diarre en dramatisk forøgelse af en normal fysiologisk proces. Det er en tarmproces udført for at befri tarmene for skadelige substanser. Forsøg på at stoppe en diarre, når der er brug for den, kan selvsagt være en dårlig ide. Diarreen vil stoppe af sig selv, når den ikke længere tjener et formål.
En del af de symptomer, vi oplever på grund af de helbredende processer i kroppen, bliver ofte betragtet eller defineret som sygdomme. På en måde og ved visse sygdomme kan vi sige, at sygdommen er kuren.
Tager du medicin for at begrænse eller fjerne det ubehag, der kan være forbundet med de helene og reparerende processer i kroppen, er der i nogle tilfælde risiko for, at du utilsigtet svækker kroppens evne til at gennemføre reparationsprocessen.
Opkastning, diarre, feber, snue og andre kropsreaktioner, der normalt betragtes som sygdomme eller symptomer på sygdomme, er forsvarsmekanismer kroppen bruger og er del af de helbredende processer.
Når du anvender medicin til at dæmpe eller fjerne symptomer, er der øget risiko for, at sygdommen vender tilbage igen eller senere udarter sig på andre måder.
På længere sigt er de fleste lægemidler med til at svække sundheden, også selv om den umiddelbare virkning er opkvikkende, beroligende eller lindrende.
En splint i fingeren vil måske give smerte og senere lidt betændelse, hvis ikke den fjernes. At tage medicin mod smerten eller betændelsen vil selvfølgelig ikke fjerne splinten (årsagen til problemet).
En meget usund kost og livsstil, kan medvirke til et utal af skavanker og sygdomme. Symptomerne på mange lidelser kan måske og måske ikke undertrykkes eller fjernes med medicin, men hvis ikke årsagen fjernes (fx den forkerte kost og usunde livsstil), er det lidt for optimistisk at sætte sin lid til, at medicin klare problemerne. Vi risikerer endda, at medicin bliver en del af problemet frem for en del af løsningen.
Livsstilsbehandling frem for medicin, når det er muligt
“Vores kroppe har en bemærkelsesværdig evne til at begynde at hele … hvis vi tager fat på de livsstilsfaktorer, der ofte forårsager disse kroniske sygdomme.”
— Dean Ornish (amerikansk læge og forsker, bedst kendt for sit arbejde inden for livsstilsmedicin).
Det er vigtigt at forstå, at de helbredende processer udføres af kroppen. Lægemidler eller kosttilskud kan i bedste fald hjælpe til, klare en mangeltilstand eller have andre virkninger, der lindrer eller hjælper, men det er kroppen, der gør arbejdet. Det er derfor vigtigt at understøtte denne proces og være opmærksom på ikke at stå i vejen for den.
I alt for mange tilfælde vælger lægen at ordinere medicin eller for meget medicin, hvor livsstilsbehandling sandsynligvis ville have gjort det meste medicin unødvendig.
Desværre er det endnu kun ganske få læger, der anbefale og vejlede i omfattende kost- og livsstilsændringer, men nogle læger vælger ganske fornuftigt at se tiden an, såfremt patienten er indstillet på først at give kost- og livsstilsændringer en chance. Det er derfor en rigtig god ide at fortælle lægen, at du er indstillet på at gennemføre store forbedringer i din kost og livsstil, når der er gode muligheder for, at det vil hjælpe.
Læs mere om livsstilsbehandling
Kun få læger hjælper i tilstrækkeligt omfang patienter med at nedtrappe eller udtrappe unødvendig medicin.
Læs mere om nedtrapning af medicin
Før vi bliver alt for sure over den manglende anvendelse af livsstilsmedicin og utilstrækkelig hjælp til at nedtrappe eller udtrappe medicin, der ikke længere gavner, må vi erkende:
- at det stort set ikke er del af lægens pligter at anvende livsstilsmedicin i det nuværende sundhedssystem
- at læger normalt slet ikke har tid nok til omhyggeligt og regelmæssigt at hjælpe patienter af med unødvendig medicin.
For at opnå de bedste resultater, bør medicin og enhver anden behandling — når den er nødvendig eller gavnlig — kombineres med livsstilsbehandling.