Det er vigtigt at understrege at eventuel nedtrapning af medicin i de fleste tilfælde skal foregå i samråd med en læge.
Al medicin har bivirkninger. Tager du medicin, kan det derfor være vigtigt, at du får det så godt, at du ikke længere behøver den, hvis det er muligt — eller få det så godt, at doseringen eventuelt kan nedsættes.
Når du ikke umiddelbart kan undvære din medicin, finder du sammen med din læge ud af, hvad der skal til, før du eventuelt kan undvære den. Du tager med andre ord medicinen samtidig med, at du arbejder på at indføre de vaner i dit liv, der sandsynligvis kan hjælpe dig med at blive rask.
Der er ingen nemme løsninger, hvis du skal nedtrappe eller ophøre med et langvarigt forbrug af medicin, som ikke længere gavner dig, eller hvor risikoen for bivirkninger og skader overstiger de gavnlige virkninger. Gør du det rigtigt, bliver det lettere og til at holde ud.
Overforbrug og misbrug af medicin er udbredt
Desværre indtager alt for mange mennesker skadelig, for meget eller forkert medicin, og det kan i væsentlig grad forsinke eller forhindre bedring eller helbredelse.
Sundhedsstyrelsen er klar over, at mange tager unødvendig medicin. De opfordrer derfor alle til at tænke over deres forbrug af lægemidler — og til at tale med lægen, hvis man er i tvivl.
De skriver blandt andet:
Det er helt legitimt at stille spørgsmål til sin behandling og tænke over, om der er andre muligheder end at tage piller hver dag. Samtidig er der meget behandling med lægemidler, der er nødvendig, så det er vigtigt, at man ikke stopper med at tage sin medicin eller ændrer i dosis, uden at man har talt med sin læge om det først.
Læs på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Har du stadig brug for din medicin?
Du bør ikke selv forsøge at nedtrappe eller udtrappe receptpligtig medicin uden forudgående samråd med en læge. Lægemidlers virkning, halveringstid og risiko for abstinenser er kompleks. Selv medicin, der umiddelbart kan virke harmløs, kan medføre uforudsete problemer ved pludseligt eller for hurtigt ophør.
Det er derfor op til lægen at vurdere, om du fortsat har behov for medicinen. Hvis lægen skønner, at det er sikkert at nedtrappe eller udtrappe medicinen, er det lægens ansvar at udarbejde en sikker og kontrolleret nedtrapningsplan.
For hurtig nedtrapning kan føre til abstinenssymptomer eller forværring af den underliggende sygdom.
Især nogle former for medicin skal nedtrappes langsomt over længere tid. Det gælder fx psykofarmaka og stærkt smertestillende medicin. En lægeovervåget gradvis nedtrapning minimere ubehag og risiko for tilbagefald eller abstinenser.
Din hjerne og krop har brug for tid til at omstille sig, og det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at trappe meget langsomt ned og vente flere uger mellem hver reduktion i doseringen for at se og vurdere, hvordan din krop og hjerne reagerer, før doseringen mindskes yderligere.
En lang række lægemidler, der anvendes ved søvnproblemer, depressioner og psykiske lidelser samt hjertemedicin og andre præparater, der er ordineret af lægen, og alle former for medicin, som du har taget i længere tid, skal nedtrappes i samråd med din læge, og kun når det er relevant og forsvarligt.
Er du i tvivl, så læs indlægssedlen til medicinen og snak med lægen først!
Har du ikke længere indlægssedlen for din medicin kan du finde den her.
Håndkøbsmedicin kan du nok selv ophøre med eller udtrappe
Lægemidler, som du har købt i håndkøb til mindre gener, kan du sædvanligvis blot stoppe med, nå du oplagt ikke længere har brug for dem. Det kan fx være almindelige smertestillende midler, syreneutraliserende midler, visse antihistaminer eller hostemedicin, hvor det er tydeligt, at den oprindelige, mindre lidelse er ovre, og der ikke har været tale om et langvarigt forbrug.
Det er dog en forudsætning, at du har fulgt indlægssedlens anvisninger for maksimal dosis og varighed af håndkøbsmedicinen, og at du ikke har underliggende kroniske sygdomme, som kan betyde, at du bør tale med lægen om det.
Tips til nedtrapning og udtrapning af medicin
BEMÆRK: Følg kun tips og råd, der er godkendt af din læge eller som ikke er i modstrid med lægens plan for nedtrapning eller udtrapning.
Læg en plan sammen med din læge. Dit mål er at komme væk fra at bruge medicin, hvis det er muligt, og så snart det er muligt. Følg planen, men giv ham besked, hvis du mener, at det enten går for stærkt eller for langsom med at nedtrappe medicinen.
Kan du ikke undvære medicin, er det blot så meget desto vigtigere, at du lever så sundt som muligt, så din krop er bedre rustet til at undgå eller klare eventuelle bivirkninger.
Sørg for nok god søvn. Både medicinen og de abstinenser, der kan opstå, når du nedtrapper medicinen, kan øge dit søvnbehov. Sørg for nok søvn om natten og tag gerne en lur midt på dagen.
Gå en tur i frisk luft hver dag — gerne ved skov, strand eller i en park. Hvis abstinenserne inkludere nedtrykthed, træthed eller lignende kan en gåtur i naturen måske både klare tankerne og give humøret et løft.
Vent med yderligere nedtrapning, indtil abstinenserne ved en dosis er forsvundet eller mindsket væsentligt. Følg lægens vejledning for nedtrapning eller udtrapning af vanedannende medicin.
Lyt til din krop. Bliver abstinenser eller ophørssymptomer voldsomme, kan det være tid til at holde pause på den nuværende dosis eller måske endda gå tilbage til den dosis, hvor du sidst følte dig stabil, indtil det går bedre, og før du fortsætter med nedtrapningen. Hold kontakt med din læge efter behov.
I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige symptomer, som betyder, at du straks søger hjælp. Det gælder også selv om nedtrapningen foregår i samråd med din læge. Det kan være symptomer som alvorlig svimmelhed, besvimelse, brystsmerter, kraftig åndenød, svær forværring af psykiske problemer. Kontakt din læge eller lægevagten, hvis du oplever alvorlige symptomer under nedtrapning af medicin.
Før eventuelt en dagbog, hvor du skriver dine reaktioner og symptomer ned. Det kan både hjælpe dig og din læge med at justere planen for nedtrapning.
Tager du tager flere præparater, der bør nedtrappes, er det som regel bedst eller nødvendigt kun at nedtrappe et præparat ad gangen. På den måde er det lettere at adskille virkninger og bivirkninger.
Søg støtte fra familie og venner efter behov, eller søg professionel hjælp til at give støtte.
Styrk dit helbred og din velvære med rigeligt hvile, sund mad, motion, frisk luft, god søvn og social kontakt.
Læs også: Livsstilsbehandling — til lindring og helbredelse.