Der findes mange måder at faste på.
Problemet med længerevarende faste — fra en til flere uger — er, at man på ingen måder bør kaste sig ud i det på egen hånd.
Heldigvis er der simple of milde måder at faste på, som de fleste med fordel kan gennemføre. Det gælder fx en forlænget daglig fasteperiode, som er en naturlig og sund måde at spise på, der involverer en lidt længere daglig periode uden mad.
Den er let at gøre til en vane og er ofte forbundet med flere sundhedsmæssige fordele.
Som altid kan der være undtagelser, så hvis du lider af en sygdom, og du af en diætist eller læge er sat på en diæt, hvor du har fået besked på at spise med regelmæssige mellemrum fra morgen til ud på aftenen, får du lige grønt lys fra lægen/diætisten, før du går i gang med at begrænse din daglige spiseperiode.
Forlænget daglig faste eller tidsbegrænset spisning
En overkommelig og effektiv metode til at begrænse kalorieindtagelsen og høste sundhedsmæssige fordele er en såkaldt forlænget daglig faste, der også bliver kaldt tidsbegrænset spisning.
Det engelske ord for morgenmad er breakfast (break fast, at bryde fasten). Det er jo netop det, der sker, når du spiser dagens første måltid. Du bryder den faste, der begyndte efter sidste måltid dagen før.
Undersøgelser viser en række gavnlige virkninger i kroppen, når vi forlænger denne daglige fasteperiode fra dagens sidste måltid til næste dags første måltid.
Den forlængede fasteperiode kan blandt andet hjælpe med at forhindre eller mindske den kroniske inflammation, der sættes i forbindelse med udviklingen af sygdomme som fx hjerte-kar-sygdomme, kræft, slagtilfælde og Alzheimers.
Selv om der er foretaget rigtig mange undersøgelser af de mulige sundhedsmæssige gevinster fra tidsbegrænset spisning, er det endnu ikke helt tydeligt, hvordan det er bedst at forlænge den daglige fasteperiode eller hvor lang fastetid, der giver det største sundhedsmæssige udbytte.
Det er fx endnu ikke helt klart, om der er fordele eller væsentlige fordele forbundet med en lang daglig fasteperiode (fx 16 timer) sammenlignet med en relativ kort daglig forlænget fasteperiode (fx 12 timer).
Det er også uklart, hvor stor den gavnlige virkning egentlig er, hvis en person allerede har valgt en meget sund og kaloriebegrænset kost, men for de fleste mennesker ser der ud til at være væsentlige langsigtede sundhedsmæssige fordele forbundet med at indføre en forlænget daglig fasteperiode.
En periode på højst 12 timer i døgnet, hvor du spiser, og altså en fasteperiode på mindst 12 timer (om aftenen og natten) er sundere end at spise i en periode, der strækker sig over væsentlig længere tid.
De fleste mennesker, der begynder at spise kort tid efter, de er stået op, og spiser det sidste måltid kort tid før, de går i seng, vil have stor gavn af at forlænge den daglige fasteperiode.
Hvis dit første måltid fx er klokken 10 og dagens sidste måltid klokken 20, du har opnået en daglig fasteperiode på 14 timer.
Selv en 12 timers fasteperiode (hvis du fx spiser morgenmad kl. 7 og spiser dagens sidste måltid kl. 19) har væsentlige sundhedsmæssige fordele sammenlignet med at spise over en længere periode i døgnet.
Prøv at få den daglige fasteperiode til at forekomme naturligt ved at lytte til din fornemmelse af sult. Mange har for vane at spise morgenmad, selv om de ikke er sultne, og de hyggespiser foran fjernsynet om aftenen, selv om de egentlig ikke er sultne, men blot har lyst til at “hyggespise” — og måske tager de endda “en lille bid”, før de går i seng. På længere sigt kan disse vaner belaste kroppen og svække helbredet.
Hvis du kan vænne dig til, at dagens sidste måltid ikke er et stort og tungt måltid, at du ikke spiser de sidste timer før sengetid, og venter med at spise om morgenen, indtil du er sulten, er det en sund og god måde at forlænge døgnets fasteperiode på.
Din søvn bliver bedre, hvis du ikke har mad i maven, når du går i seng. Du vil også have lettere ved at tabe dig, hvis du er overvægtig.
En 12 til 16 timers fasteperiode i døgnet — især når du får den til at falde naturligt ved at følge din (ægte) sult — er til at overkomme, selv om det kan kræve en periode med tilvænning.
___
Selv om der for de fleste er sundhedsmæssige fordele forbundet med denne form for daglig faste, er der sjældne undtagelser.
Er du under lægebehandling for en sygdom, hvor du fx har brug for et ekstra dagligt indtag af kalorier, bør du ikke faste (eller i hvert fald først få grønt lys fra din læge).
Er du undervægtig, kan en tidsbegrænset daglig spiseperiode gøre det svært at få nok kalorier. Og der er andre lignende situationer, hvor det sandsynligvis ikke er sundt med en daglig forlænget faste.
