Sikker slank — trin for trin

Slank kvinde
Hvorfor er det så svært? Hvordan kan du gøre det overkommeligt?

Sikker Slank beskriver og uddyber, hvordan og i hvilken rækkefølge du mest effektivt ændrer din kost og livsstil, så du taber dig på en sund og sikker måde.

Når du taber dig efter Sikker Slank, behøver du hverken at sulte, følge en bestemt kostplan eller sammensætte kosten på en eller anden indviklet måde.

Du behøver heller ikke at dyrke speciel slankemotion, gå i motionscenter eller melde dig til særlige slankehold.

Sikker Slank beskriver, hvordan du på en overkommelig måde indfører en kost og livsstil, der giver dig et sundt og sikkert vægttab. Du kan have glæde af denne livsstil, hvad enten du er lidt buttet eller meget overvægtig.

Fordelene ved den kost og livsstil, du vil lære om i Sikker Slank, er ikke alene, at du taber dig, men også at du vil føle dig friskere og bedre tilpas.

For de fleste overvægtige kræver det en stor indsats at komme ned i vægt og en nærmest umenneskelig indsats at fastholde et opnået vægttab. Heldigvis kan du vælge fremgangsmåder, som kan gøre en næsten umulig opgave til en krævende, men overkommelig udfordring.

Den vigtigste årsag til overvægt — og hvad du kan gøre

Mennesker har, på samme måde som dyrene i naturen, en meget nøjagtig indbygget “kalorieberegner” og appetitregulering, der sikrer, at vi hverken indtager for få eller for mange kalorier — forudsat at vi spiser og lever, som vi er bygget til fra naturens hånd, og der ikke er gået koks i systemet.

Når vi kommer for langt væk fra den kost og livsstil, som vi er biologisk tilpasset til, øger det risikoen for overvægt og andre problemer.

Mange af fødevareindustriens produkter fremmer overspisning

“Fødevareindustrien er ansvarlig for at skabe produkter, der har et højt indhold af fedt, sukker og salt — tre ingredienser, der ofte fremmer overspisning.”
— Marion Nestle

Fødevareproducenter vil gerne sælge deres produkter i store mængder. Derfor er mange produkter designet til at snyde din naturlige appetitregulering. De tilfredsstiller din trang til sukker, fedt og salt — men uden at du bliver helt mæt og tilfreds, før du har indtaget for mange kalorier.

Fødevareindustrien tilsætter ekstra salt, farvestoffer, konsistensmidler, sukker, olie, smagsforstærkere mv. til mange af deres produkter, så de smager af mere og giver os den oplevelse, vi ønsker. I mange tilfælde finpudser de indholdet af tilsætningsstoffer med det formål at manipulere med din hjernekemi og adfærd, så du har lettere ved at overspise.

Især for nogle af os er det umådeligt svært — sådan rigtig, rigtig svært — at undgå overspisning, når vi til daglig nærmest er omringet af fristende og velsmagende fødevarer, der helt bevidst er designet til, at vi overspiser.

Afhængighed af kalorierige fristelser fører til kalorieoverskud

“Afhængighed af kalorierig junkmad kan føre til et kalorieoverskud og bidrage til udviklingen af fedme og andre sundhedsproblemer.”
— Dr. Loren Cordain

I tillæg til at de fleste raffinerede og såkaldte ultraforarbejdede fødevarer er sundhedsskadelige i for store mængder, kan en del af dem også medvirke til en form for afhængighed.

Faktisk er problemet så stort, at de fleste fremtrædende ernæringseksperter nu betragter det store indtag af raffinerede og ultraforarbejdede fødevarer  som den væsentligste forklaring på, at så mange vejer for meget.

Et for stort indtag af de ultraforarbejdede fødevarer giver vægtproblemer, blandt andet fordi kalorierne optages lettere i stærkt forarbejdede fødevarer, men også fordi de spises hurtigere, tygges i kortere tid, giver mindre mæthed, kan fremme skadelige tarmbakterier, indeholder for få næringsstoffer, er tilsat potentielt skadelige stoffer og/eller fremmer inflammation.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse skyldes overvægt et samspil mellem gener, vores livsstil og det omgivende samfund. De mener derfor, at det er nødvendigt, at vi indretter vores samfund på en måde, så alle tager et medansvar for stigningen i antallet af personer med overvægt i Danmark. 

De skriver blandt andet:

“Vi er oppe imod markedskræfter, der tjener penge på, at vi spiser mere usundt. Med høj ekspertise i adfærdsmanipulation, hjerneforskning og markedsføring bliver junkfood produceret og solgt 24/7, så det er svært at modstå – især for børn og unge. Fødevareindustrien, detailhandel og politikere må bidrage til, at det i fremtiden bliver lidt lettere at træffe de sunde valg, så vi kan undgå sundhedsskadelig overvægt”.

Læs mere på cancer.dk.

Raffinerede og ultraforarbejdede fødevarer i for store mængder er en væsentlig årsag til den stigende forekomst af overvægt og livsstilssygdomme.

Forstå ideen om fødevarers slankeværdi

Tildeling af en såkaldt slankeværdi til fødevarer er en vurdering af, hvilke fødevarer og kategorier af fødevarer, du med fordel kan spise mere eller mindre af, når du ønsker at tabe dig.

Hvor meget maden fylder og mætter i forhold til kalorieindholdet, er den vigtigste faktor, der bestemmer dens slankeværdi — og altså i hvilken udstrækning den kan hjælpe dig med at komme ned i vægt.

Når et fødemiddel vurderes i forhold til kalorieindhold — og de faktorer, der har indflydelse på optagelsen af kalorier, mæthed, forbrænding, hvordan den påvirker tarmbakterier, hvordan den fremmer eller hæmmer inflammation, hvor sund den generelt er, og en række andre faktorer — kan vi i det mindste så nogenlunde vurdere, hvilken slankeværdi, vi kan tildele det pågældende fødemiddel.

Betragt ideen om slankeværdi som generelle retningslinjer — ikke som en liste over “tilladte” eller “forbudte” fødevarer, eller som et videnskabeligt præcist eller perfekt system. Det er en vurdering af og afvejning af flere faktorer ved fødevarer, som påvirker, hvor egnede de er til at indgå i en sund, kaloriebegrænset kost.

Fordelen ved at satse på en kost med høj slankeværdi er blandt andet, at du bliver mæt af færre kalorier, og derfor har lettere ved at indtage færre kalorier. Du kan på en smart måde spise relativt store mængder mad og alligevel tabe dig.

Du får en god ide om, hvilke fødevarer der har høj og lav slankeværdi, ved at forstå nogle generelle tommelfingerregler:

Høj slankeværdi | Spis efter lyst og appetit:

  • grøntsager
  • frugter (ikke tørrede frugter)
  • bælgfrugter (bønner, linser, ærter).

Middel slankeværdi | Spis i moderate mængder og vær opmærksom på kalorieindholdet:

  • fuldkorn og gode fuldkornsprodukter
  • kartofler (kartofler mætter mere i forhold til kalorieindholdet end fx ris, pasta o.l.)
  • fedtfattige animalske fødevarer
  • nødder og kerner (i små mængder).

Lav slankeværdi | Begræns. Ingen eller kun i små mængder:

  • ultraforarbejdede fødevarer
  • raffinerede kulhydrater (erstat raffinerede kornprodukter med fuldkorn)
  • fedtrige animalske fødevarer
  • sukker, olie og fedt
  • alkohol.
Slankeværdi bog

Uddybende forklaringer og detaljer om de enkelte fødevarers tildelinger af en slankeværdi, kan læses i bogen Slankeværdi — nøglen til vægttab.

Køb evt. bogen hos din boghandler eller lån den på biblioteket.


Mange har dog tabt sig med succes ved blot at forstå og anvende disse grove inddelinger i høj, middel og lav slankeværdi, som nævnt ovenfor, og følge anvisningerne i bogen Sikker Slank.

Sikker Slank bog

Drop slankekure og vælg de sunde og sikre ændringer i kost og livsstil, som beskrevet i bogen Sikker Slank 6. udgave.

Køb den via din boghandler eller lån den på biblioteket.

Læs også de ekstra afsnit, der er tilføjet, siden bogen udkom, hvis du allerede har bogen.

Succes med Sikker Slank

Her er nogle eksempler på succes med programmet, men læs dem med forbehold. Vægttabet kommer ikke “af sig selv”. Det kræver en helhjertet og personlig indsats at følge de råd og trin, der er beskrevet i bogen. Det er ikke en ny, smart slankekur.

For de fleste er det en stor udfordring at opnå og fastholde et større vægttab. Sikker Slank gør det blot mere overkommeligt.

“I dag har jeg nået den (idealvægt)…”

“I dag har jeg nået den (idealvægt). 57 kilo, højde 168 cm. Og jeg er simpelthen så glad! Så I skal have mange tak. Jeres bog er god, rigtig god. Gid den må blive solgt i et stort oplag … Tak for, hvad I har lært mig. At tabe sig er udmærket, men alvoren bag at forstå hvad det betyder for ens helbred, er nok i det lange løb hovedgevinsten.”

Med venlig hilsen
Else Petersen 

“Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har været så frisk og sund som nu…”

Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har været så frisk og sund som nu…

… I går hoppede jeg i to par bukser, som jeg sidst kunne passe sommeren 98.

… Slutteligt kan jeg fortælle, at jeg har bestilt bogen til min søster (hun er ikke det jeg vil kalde overvægtig 165 og 55 kg). Men hun har det simpelthen så godt efter hun har læst din bog.

Den nye kost giver meget energi, og de par kg som hun gerne vil tabe, er nu røget. Det betyder meget for hende, at jeg har forståelse for, at hun også vil leve sundt og tabe et par kg. Hendes tøj strammer jo også når hun har taget på…”

Mange positive hilsener
Maibritt Lillethorup Nielsen

“Jeg har nu været på din slanke-“kur” i to uger, og det går faktisk bedre end forventet.”

Jeg har nu været på din slanke-“kur” i to uger, og det går faktisk bedre end forventet. Det nye jeg har lært (f.eks. *hvorfor* raffinerede kulhydrater ikke er godt) samt den gradvise måde man kan indføre tingene på gør at det ikke har været overvældende svært at vende en livstids forfærdelige vaner. (Faktisk overraskende nemt.). Blandt andet savner jeg næsten ikke søde sager …

Hilsen Frants

“… Og så har jeg nu – ca. 3 måneder efter starten – tabt mig 13 kg.” …

“Efter at have prøvet alverdens ‘slankekure’ over de sidste mange år, blot for hver gang at ende med at veje lidt mere, var det med nogen skepsis, at jeg hørte om ‘Sikker Slank’ …

Jeg gik i gang i starten af maj og oplevede hurtigt, at det virkede – jeg tabte mig faktisk. Samtidig – og noget overraskende – har jeg fået det bedre på en lang række andre områder:

  • Jeg er mere produktiv og kreativ i mit arbejde som ledelsesrådgiver.
  • Jeg har det kropsligt bedre – færre mærkelige fornemmelser/smerter.
  • Jeg er klart mere energisk – tager gerne turen nedefra og op igen til 4. sal, hvis jeg kommer i tanke om noget, jeg har glemt.
  • Jeg er kommet i gang med at cykle igen – dejligt.
  • Jeg går op på 4. sal uden at måtte tage pauser. …
  • Og så har jeg nu – ca. 3 måneder efter starten – tabt mig 13 kg (foreløbigt).

Det er da faktisk ikke så ringe!”

K. Hansen

Del på sociale medier