Det er interessant og motiverende at læse om andres succes med at tabe sig. Det er endnu mere interessant at analysere, hvorfor det netop lykkedes for dem at nå deres mål.
Fællesnævnerne er:
- De er optimistiske og motiverede
- De udvikler deres egen kostplan (de følger ikke en bestemt menuplan, andre har givet dem eller forsøger at sulte sig slanke)
- Efterhånden som de taber sig, bliver de helt naturligt mere fysisk aktive og indfører et motionsprogram som en vigtig del af deres nye livsstil
- De har tidligere forsøgt flere kure og metoder for at komme ned i vægt, men har erfaret, at de tog det hele på igen, når de havde tabt sig ved hjælp af strenge diæter, pulverkure, slankepiller o.l.
Først når de permanent ændrede deres kost og livsstil, fik de succes.
Der er ingen mangel på slankekure, der kan få dig ned i vægt, hvis du da ellers kan klare at følge dem.
Der er bogstavelig talt hundredvis af kure og diæter, der kan få dig ned i vægt. Men en kur du følger slavisk, selv om du ikke bryder dig om den, er ikke en god løsning.
Hvis du tvinger dig til at spise noget, du ikke kan fordrage, eller dyrker motion du hader, vil du alligevel ikke fortsætte ret længe.
Overvægtige, der har succes med at tabe sig, og efterfølgende fastholde deres vægttab, har som regel lært at spise sundt og forholdsvist kaloriefattigt, uden at være afhængige af fastlagte slankediæter.
Uanset hvilken kur, du vælger, vil du tabe dig, så længe du indtager færre kalorier, end du forbrænder.
Men vil du tabe dig på en sund måde, skal du sikre dig, at din krop får alle de næringsstoffer, den har brug for.
Og hvis din nye livsstil skal være til at holde ud i længden, er det naturligvis også nødvendigt, at du både bliver mæt af den mad, du spiser, og du kan lide den.
Læs mere her: Sikker Slank trin for trin →