Stimulanser

Mange bruger kaffe, te, chokolade, cola, slik eller andet, der umiddelbart stimulerer og kvikker op, når de er trætte eller udkørte. I virkeligheden har de brug for sundere kost, mere motion, bedre søvn — eller andet, der på en naturlig måde opbygger sundhed og vitalitet.

Stimulanser vil måske umiddelbart få dig til at føle dig bedre tilpas, fordi de tærer på kroppens energireserver eller fjerner abstinenser, men de vil ofte dække over en underliggende træthed.

Stimulanser kan fx inkludere:

  • Kaffe
  • Te (inkl. urtete)
  • Alkohol
  • Tobak
  • Sukker og søde sager
  • Chokolade
  • Kakao
  • Cola og andre sodavand
  • Lakrids – især stærk eller saltet lakrids
  • Salt og salte fødevarer, saltede popkorn mv.
  • Stærke krydderier
  • Ginseng, russisk rod eller andre stimulerende naturprodukter
  • Visse usunde fødevarer – fx fastfood, der er proppet med sukker, fedt og/eller salt

Et konstant forbrug af stimulanser vil på længere sigt give problemer med helbred og vitalitet. Det er derfor vigtigt, at undgå eller kun indtage et minimum af stimulanser. Ved sygdom er det ofte nødvendigt helt at undgå stimulanser.

Der er samtidig sunde stoffer i fx te, kaffe og mørk chokolade. Det er derfor som regel fint og en god ide at inkluderer lidt kaffe, te, kakao, chokolade i kosten. Det problematiske ved at bruge stimulanser er, når de bruges for at bekæmpe eller undertrykke træthed. Samtidig kan fx koffein i kaffe og te forringe søvnen.

Er du vant til at indtage en del stimulanser, kan du nok ikke undgå at føle dig mere træt, irritabel eller utilpas i en kort periode, når du begynder at begrænse eller helt undgå stimulanser. Men efter en tid med øget træthed og abstinenser vil du opleve øget velvære, mere energi, færre sygedage og en bedre fornemmelse i hele kroppen.

Når du har trang til at stimulere kroppen med kaffe, søde sager, salt eller lignende, så vær opmærksom på, hvorfor du har brug for at blive kvikket op.

Er du stresset? Sover du for lidt? Spiser du for usundt?

Gør noget ved årsagerne til, at du er træt, udkørt, udmattet eller bare ikke er helt på mærkerne, i stedet for blot at bruge stimulanser.

Har du svært ved at komme væk fra stimulanser, og har du svært ved at tage dig sammen til at ændre dine vaner, kan det være en god idé først og fremmest at satse på, at forbedre dine søvnvaner.

Sover du godt og nok, er du også mere oplagt til at foretage andre ændringer i din livsstil. Du har fx mindre lyst til stimulanser og mere lyst til motion.

Et af de bedste råd, når du ønsker at forbedre din sundhed, er derfor at få nok søvn og nok god søvn. Læs mere om søvn og søvnvaner

Del på sociale medier