8
trin til bedre helbred
Har du problemer med helbredet, er det tid til at analysere
hele dit liv - og foretage de nødvendige ændringer.
Betingelserne for sundhed – sund kost, god søvn, frisk luft osv., som
beskrevet her, påvirker hinanden indbyrdes. Både i negativ og positiv retning.
Når du forbedrer én af disse faktorer, er det også med til at trække de
andre op.
Motion forbedrer kroppens evne til at optage og udnytte næringsstoffer. Sund
kost gør motion mere effektiv osv.
Yderligere oplysninger og uddybende forklaringer finder du i bogen
Hvordan
Rask?
Disse trin er delvist beskrevet i den rækkefølge, som de fleste mennesker
har lettest ved at indføre dem i deres liv, og delvist i den rækkefølge de
giver de bedste resultater.
- Kosttilskud
- Sov godt
- Få styr på stress
- Spis dig sundere
- Energi til kroppen
- Frisk luft
- Dyrk motion
- Lys og solskin
Hvis du spiser sundt, er der mindre risiko for, at du mangler vitaminer og
mineraler.
Det er klart nok.
Men næsten uanset hvor sundt du spiser, er der risiko for, at du mangler visse
vitaminer og andre livsvigtige stoffer. Det skyldes blandt andet en dalende kvalitet af
fødevarer, den almindelige forurening og vor moderne livsstil.
Tag en god alsidig vitamin- og mineraltablet, der indeholder "det
hele". E-vitaminerne i tabletten skal helst være i form af D-a-tocopherol
(den naturlige form for E-vitamin).
Det er bedst ikke at tage jern som kosttilskud, medmindre en læge har
konstateret jernmangel, da for meget jern skader kroppen.
God søvn bliver ofte undervurderet. Men god og tilstrækkelig søvn er uvurderlig for de helbredende processer i
kroppen.
Søvn "genoplader batteriet", og giver din krop ny energi.
Den bedste søvn, du kan få, er en dyb og sammenhængende søvn, hvor du ikke
forstyrres eller vækkes.
7 timers sammenhængende søvn er bedre end 8 timers forstyrret søvn. Jo flere
gange du vågner om natten, desto mere træt føler du dig sikkert om dagen.
Undgå større måltider nogle timer før du går til ro, da kroppen ellers skal
arbejde med fordøjelse frem for at hvile.
Tag en lur midt på dagen. Et hvil eller en lur midt på dagen kan gøre underværker. Hvis behovet melder
sig, og du har mulighed for det, så tillad dig selv at hvile, slappe af eller tage en
lur.
Sov mere under sygdom. Hvis du er syg, så vær ekstra påpasselig med, at du får både god og
tilstrækkelig søvn. Dit søvnbehov er da sandsynligvis væsentlig mere end 8 timer i døgnet. Sov
indtil du er udhvilet, og bliver du træt eller søvnig igen senere på dagen, så tag en
lur.
3.
Få styr på stress og negative påvirkninger – og få mere ro i sindet
Stress har ikke ret meget at gøre med, hvor aktiv du er. En meget
aktiv person er ikke nødvendigvis mere stresset end andre.
Hvad der er "for meget" for en person er måske ingenting at regne for
en anden.
Stress opstår, når du ikke længere føler, at du har styr på tingene. Stress-følelsen tager overhånd, når du ikke længere føler, at du er herre
over dit eget liv. Jo mere du føler, at du har kontrol over dit liv, desto mindre stresset er
du.
Planlæg dig ud af stress. Forsøg gradvist at blive mere årsag over de ting, der giver dig stress - -
eller som du føler påvirker dig på en negativ måde.
Kan du ikke umiddelbart takle stress og negative påvirkninger i dit liv, kan du
mindske de skadelige virkninger fra stress ved at sørge for god søvn, sund kost og
daglig motion.
Spis og lev sundt. Når du føler dig mere "ovenpå" rent fysisk smitter det også af på
dit psykiske velvære og fornemmelsen af at have styr på tingene. Og det forhøjer din
stresstærskel.
Undgå så vidt muligt negative påvirkninger. Gør hvad du kan for at undgå påvirkninger fra konstant utilfredse og negative
mennesker - især i de perioder, hvor du er meget stresset, eller hvis du er syg.
Forsøg at omgive dig med mennesker, som gør dig optimistisk. Involver dig i
aktiviteter, som interesserer dig og tjener et godt formål.
Er du nært tilknyttet mennesker, som hele tiden forsøger at gøre dig usikker,
eller overbevise dig om at de ting, du foretager dig, ikke vil lykkes, kan det let være
en kilde til stress og dårligt humør.
Få disse mennesker til at respektere dig og dine formål i livet - eller
undgå dem!
Din krop opbygges af de fødevarer, du spiser. Det er derfor indlysende, at du
kan gøre din krop sundere ved at spise sundere.
Her er et meget kort resumé over nogle af de bedste kostvaner.
- Drik vand, når du er tørstig.
Eftersom frugt og grøntsager indeholder meget væske, kan du dog få det
meste af dit væskebehov dækket ved at spise store mængder af disse
fødevarer
- Spis friske frugter hver dag.
Kom op på en mængde, der svarer til mindst fem stykker frugt dagligt
- Spis mange grøntsager.
Sørg for at den daglige kost indeholder masser af grøntsager og mindst
500 gram
- Spis hovedsageligt eller udelukkende vegetabilske fødevarer.
Vegetabilske fødevarer er dem, der ikke kommer fra dyr. Det er altså fx
frugter, bær, grøntsager, nødder, frø, kornprodukter, ærter og bønner.
Dermed er også sagt, at det er bedst at spise så få animalske fødevarer,
som muligt (kød, fjerkræ, æg, fisk og mejeriprodukter)
- Sørg for at maden indeholder så lidt tilsat fedt og olie som muligt. Undgå
meget fede fødevarer eller spis med måde
- Indtag kun lidt eller ingen raffinerede kulhydrater.
Det vil sige, at du bør undgå sukker, kager, slik, chokolade, hvidt brød
og lignende. Spis i stedet de grove, sammensatte kulhydrater, som du
finder i frugter, grøntsager, fuldkornsbrød, grød, nødder, ærter, bønner
og lignende
- Spis, når du er sulten, men kun til du lige er mæt
- Tyg maden grundigt.
Det er med til at forhindre overspisning og sikre god fordøjelse
- Undgå overspisning.
Spring et måltid over, hvis du ikke er sulten, eller spis eventuelt blot
lidt frugt, hvis det er det, du har lyst til
- Spis mange rå fødevarer.
Altså friske frugter, grøntsager, nødder og frø.
Såfremt du kun vælger blandt de sunde fødevarer, er de bedste kostvaner at
spise det du har lyst til, når du har lyst til det.
Stimulanser er de fødevarer, drikkevarer eller andet som stimulerer kroppen.
Det kan føles behageligt eller give en fornemmelse af mere energi. Eksempler på
stimulanser er kaffe, alkohol og tobak.
Stimulanser vil måske umiddelbart få dig til at føle dig bedre tilpas, fordi
de tærer på kroppens energireserver, men de vil dække over den underliggende træthed
og behovet for søvn og hvile.
Et konstant forbrug af tobak, kaffe, te, søde sager, alkohol eller andre
stimulanser vil på længere sigt give problemer med helbred og vitalitet.
Vi har alt for let ved at bruge kaffe, søde sager ja endog mad til
at stimulere kroppen, når vi er trætte eller udkørte og i virkeligheden har brug for
søvn eller hvile.
Stimulanser kan fx inkludere:
- Kaffe
- Te (inkl. urtete)
- Alkohol
- Tobak
- Sukker og søde sager
- Chokolade
- Kakao
- Cola og andre sodavand
- Lakrids – især stærk eller saltet lakrids
- Salt og salte fødevarer, saltede popkorn m.v.
- Stærke krydderier
- Ginseng, russisk rod eller andre stimulerende "naturmidler"
- Usunde fødevarer – fast food, fedtrige fødevarer m.v.
Nedtrap eller hold helt op med at indtage stimulanser. Anvend især
ikke stimulanser, når du er udkørt og har brug for
søvn eller hvile. Det er svært i starten – og det kan tage tid – ikke mindst fordi
kroppen er blevet afhængig af stimulanser.
Når du holder op med at indtage stimulanser, kan du ikke undgå at føle dig
mere træt og måske endda utilpas i en kort periode. Men efter en tid med øget træthed og
abstinenser vil du opleve øget velvære, mere energi, færre sygedage og en bedre
fornemmelse i hele kroppen.
Luften indeholder ilt. Kroppen kan overleve i dagevis uden vand og i flere uger
uden mad, men kun i nogle få minutter uden ilt.
Tilstrækkelig ilt og frisk luft er nødvendigt for at holde hjernen og
nervesystemet i god form.
Langt væk fra civilisationen er luften ren, fordi naturen holder luften ren.
Men selv om det i vore dage må anses for næsten umuligt kun at indånde frisk og ren
luft, kan du gøre meget for at indånde den renest mulige luft – fx:
- Gå en tur i frisk luft hver dag
- Gå lidt længere, når solen skinner. Kom op på ½ time i gennemsnit hver
dag
- Begynd derefter at gå lidt stærkere og / eller længere, og prøv at
komme op på mere end en halv time dagligt i gennemsnit. Gå ved strand
eller skov, når det er muligt
- Du kan også lave havearbejde eller dyrke udendørs motion eller sport i stedet
for at gå
- Luft grundigt ud i hjemmet mindst et par gange dagligt.
Når du dyrker motion, er du med til at styrke og ernære alle de forskellige
organer og systemer i din krop.
Blot en lille smule daglig motion er gavnlig.
Gør hvad du kan for at være fysisk aktiv, og bevæge kroppen tilstrækkeligt.
Dyrk motion på det niveau, der passer dig, og øg gradvist indsatsen.
Start fx med en gå- eller løbetur på et par kilometer hver dag og øg
gradvist indsatsen.
Under sygdom, eller hvis du er meget træt, skal motion være moderat – fx
begrænses til korte gåture i naturen eller lignende.
Frisk luft og motion har en anden vigtig funktion – humøret bliver bedre!
Og det aktiverer i sig selv kroppens helbredende evner.
8. Lys
og solskin gør humøret bedre og øger din modstandskraft
Solens stråler styrker din krops modstandskraft, sikrer tilførslen af de
vigtige D-vitaminer, fremmer god hormonbalance og øger dit velbefindende.
Det er ikke altid let at få tilstrækkeligt solskin her oppe nordpå, derfor
bør du i særlig grad sikre dig nok sol, når lejligheden byder sig.
Også almindeligt dagslys har en vigtig funktion. Hvis du opholde dig meget
udendørs i dagslys gavner det sandsynligvis kroppen lige så meget som direkte solskin.
- Prøv så vidt muligt at være oppe og aktiv når solen og dagslyset dominerer og
hvil/sov i den periode mørket dominerer
- Du kan stadig få en vis mængde sol om vinteren – fx gennem et åbent
vindue. Og på gå- og traveture bliver i det mindste dit ansigt udsat for
sollyset
- Ophold dig så meget udendørs, som det er muligt
- Undgå stærk sommersol midt på dagen
- Undgå at huden bliver rød og forbrændt
Læs mere i bogen Hvordan rask?
Bestil her >> John
Buhl, sidst revideret 22. januar 2007 |
