Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Stærke knogler ... hele livet

Fire ud af ti kvinder vil på et tidspunkt i deres liv få knogleskørhed.

Tre ud af fire kvinder tror dog ikke, at sygdommen vil ramme dem.

Men også mænd skal passe på deres knogler. Selv om knogleskørhed normalt regnes for en kvindesygdom, får også mænd i stigende grad svage knogler.

For tiden lider ca. 400.000 danskere af knogleskørhed, og det forventes, at antallet af brud på knogler som følge af skørheden bliver to- eller tredoblet i løbet af de næste 10-15 år.

Danmark har altså en meget høj forekomst af knogleskørhed. Og afkalkning af knoglerne er en alvorlig sag. Eksempelvis er knogleskørhed skyld i langt de fleste hoftebrud - en sygdom der  tegner sig for 13.000 indlæggelser om året.

Knogleskørhed opstår ved, at kalk forlader knoglerne af forskellige grunde.

Når tilstrækkelig kalk er forsvundet fra knoglerne, bliver de porøse og skrøbelige. Og de kan efterhånden bryde sammen under selv meget små belastninger.

Heldigvis kan knogleskørhed forebygges gennem sunde kostvaner samt tilstrækkelig motion og solskin.

Det vender vi tilbage til.

Børn

Det vigtigste er, at man allerede i ungdommen opbygger stærke knogler, så der er meget at tære på senere i livet.

Netop af den grund er det meget uheldigt, at børns forbrug af sodavand og sukker i flere år har været stærkt stigende.

I det hele tager spiser børn alt for usundt. For meget sukker i kosten øger bl.a. risikoen for både knogleskørhed og kræft, og flere eksperter advarer kraftigt mod tendensen.

Alt for mange børn får "særbehandling" fordi de er kræsne, og dermed bestemmer de i for stor udstrækning selv, hvad der skal på bordet.

Børn er udsat for en massiv påvirkning og fejlinformation om ernæring og sundhed - ikke mindst fra tv-reklamer. Sundhedsbevidste forældre er oppe mod svære odds. Børn elsker dog frugt og kan ofte lokkes til at spise visse grøntsager, nødder og andre sunde fødevarer.

For lille knoglemasse i ungdomsårene kan i en vis udstrækning være arvelig, men skyldes hovedsageligt for lidt motion, for lidt sollys og for dårlig kost

Cola og sodavand afkalker knoglerne

Ny amerikansk undersøgelse, som er lavet på Harvard Medical School i Boston, viser, at unge, der drikker meget cola og sodavand, har stor risiko for at få knoglebrud. Også risikoen for knogleskørhed senere i livet forøges.

Teenage piger, der drikker meget cola, femdobler deres risiko for knoglebrud, allerede mens de er unge. Drikker man i stedet andre typer sodavand, så tredobles risikoen for et brækket kraveben, en arm eller andet. Forskellen på undersøgelsesresultaterne ved cola og sodavand er, at cola indeholder betydelige mængder fosfor.

"Teenagere har i de senere år fordoblet eller tredoblet deres forbrug af sodavand og cola, og samtidig har de skåret deres indtag af mælk ned med over 40 procent. Det berøver de unge for kalk og D-vitaminer i en meget kritisk periode af deres liv", siger Dr. Grace Wyshak, forfatter til undersøgelsen.

Børneortopæd Ivan Hvid fra Århus Kommunehospital finder udviklingen bekymrende. "Vi har ikke lignende undersøgelser i Danmark, og jeg kan ikke ud fra mit daglige arbejde konstatere problemets omfang. Men det er en kendt sag, at mangel på kalk og D-vitamin især i ungdomsårene har afgørende betydning for eventuel udvikling af knogleskørhed senere i livet", siger han til NetDoktor. (Netdoktor.dk 20/6 2000).

Mælk og knogleskørhed

En af mejeri-industriens hellige køer er, at mælk forebygger knogleskørhed og styrker knoglerne. En undersøgelse af 77.761 voksne kvinder, der strakte sig over 12 år viste, at der ikke var bevis for, at højere indtagelse af mælk og mejeriprodukter reducerede forekomsten af knoglebrud. (Health Science juni 99).

Det er også bemærkelsesværdigt, at de lande og befolkningsgrupper, som indtager den største mængde mejeriprodukter, er de samme lande, som har en høj forekomst af knogleskørhed.

I USA lider 15-20 millioner mennesker af knogleskørhed, og 15000 amerikanere dør af hoftebrud hvert år. Amerikanerne indtager flere mejeriprodukter end nogen anden befolkning. Også lande som Sverige, Finland, England og Danmark har både en høj mælkeindtagelse og en høj forekomst af knogleskørhed.

Omvendt ser det ud til at forekomsten af knogleskørhed er lavest i de lande, hvor der indtages færrest mejeriprodukter (Asien og de afrikanske lande).

Det kan være en tilfældighed, og der kan være andre faktorer der spiller ind (som f.eks. mængden af animalske fødevarer i forhold til vegetabilske fødevarer), men det er trods alt et vidnesbyrd om at "mere mælk" ikke er løsningen på knogleskørhed.

Faktorer, der fremmer afkalkning

  • Tidlig overgangsalder (kvinder).

  • Visse kroniske sygdomme mistænkes for at give knogleafkalkning (bl.a. gigt, bronkitis og nogle tarmsygdomme).

  • Rygning. Faktisk er det årlige knogletab ca. dobbelt så stort hos rygere.

  • For lidt motion.

  • Alkohol.

  • Visse former for medicin.

  • Salt.

  • Sukker og søde sager.

  • For meget kød og andre animalske fødevarer.

  • For lidt frugt og grønt.

  • Sodavand og især cola.

Forekomsten af knogleskørhed har blandt andet sammenhæng med:
1) Usunde kostvaner.
2) Stillesiddende arbejde / for lidt motion.
3) For lidt sollys (D-vitaminer).

Faktorer, der styrker dine knogler

  • Motion og fysisk aktivitet.

  • Tilstrækkelig sol på kroppen.

  • En sund og varieret kost, der indeholder alle nødvendige vitaminer, mineraler, sporstoffer, fytokemikalier mv.

  • En god fordøjelse.

  • Kalktilskud med D-vitamin, hvis kosten mangler kalk, og du får for lidt sol på kroppen (D-vitamin).

  • Evt. andre kosttilskud, der indeholder de næringsstoffer, der tilfører kroppen vigtige vitaminer, mineraler mv.

Vegetarer har mindre tendens til knogleskørhed.

Det skyldes blandt andet, at...

Grøntsager styrker knoglerne

En række stoffer i grøntsager og frugt sættes i forbindelse med en lavere risiko for osteoporose (knogleskørhed).

Ernæringens betydning har hidtil langt overvejende været fokuseret på betydningen af calcium (kalk).

62 raske skotske kvinder i alderen 45-55 år fik undersøgt deres knoglesammensætning, og ifølge forfatterne var næringsstoffer som kalium (ikke at forveksle med kalk eller calcium), beta-caroten, vitamin C og magnesium, der især findes i grøntsager og frugt, positivt forbundet med stærke knogler. (American Journal of Clinical Nutrition 2000; 71: 142-151. NetDoktor Pro).

I kosten er det især kalk og D-vitaminer, som styrker knoglerne.

D-vitaminer

D-vitaminmangel kan medføre øget risiko for skøre knogler, fordi D-vitaminer er nødvendige for at kroppen kan udnytte den kalk, du får gennem kosten.

For lidt D-vitamin kan ud over at medføre dårlige knogler også føre til muskelkramper og dårlige tænder.

I kosten findes D-vitaminer især i fisk, men også i kød, mælk og æg.

Den vigtigste og sundeste kilde til D-vitaminer er sollys.

For at få nok D-vitamin gennem solen, skal du i gennemsnit opholde dig udendørs ca. en ½ time dagligt i sommerhalvåret - men egentlig solbadning er ikke nødvendig.

Især ældre er særlig udsat for knogleskørhed, og bør derfor i sommerhalvåret opholde sig i sollys i mindst ½ - 1 time dagligt.

Kalk

Knoglerne er kroppens vigtigste depot af kalk. Her findes 99% af de 1200 g, som kroppen indeholder.

Knogleskørhed opstår, når kalken forsvinder fra knoglerne hurtigere end den indbygges i knoglerne.

Det er vigtigt, at den kalk, du indtager, er i letoptagelig form (især fra din kost) og, at du får nok.

Kalk kan dog ophobe sig i de bløde væv, så undgå at overdrive. For store doser kalk og D-vitamin som tilskud over længere tid kan være skadelig.

Kød øger dit behov for kalk

Personer, som spiser meget proteinrig kost i form af f.eks. kød, skal være ekstra omhyggelige med at få deres kalkbehov dækket. Mineralet fosfor, som findes i proteinet i kød, øger det naturlige tab af kalk via fordøjelsen.

Fosfor binder sig til kalk og udskilles. Et overskud af fosfor kan derfor forårsage kalkmangel. Kød, fisk, æg og brød indeholder forholdsvis meget fosfor.

Sunde, vegetabilske kilder til kalk

(Bedste kilder først)
Kørvel, mandel, havregryn, sojabønner, persille, grønkål, hvide bønner, paranød, kikærter, pistacienød, sesamfrø, hasselnød, mungbønner, broccoli, hovedsalat, brune bønner, solsikkefrø, valnød, jordnød, abrikos, tørret, rosin, kinakål, bladselleri, egeløv salat, artiskok, grønne bønner, solbær, pastinak, hvidkål, persillerod, endivie salat, kålrabi, rødkål, dadel, tørret, kumquat, cashewnød, spidskål, selleri, appelsin, mandarin, gulerod, romaine salat, figen, grapefrugt.

Se indhold af kalk i maden på www.kalorietabel.dk

Ikke kun et spørgsmål om kalk og D-vitaminer

Knogleskørhed er ikke kun et spørgsmål om at spise nok kalktabletter eller få nok sol.

En lang række vitaminer, mineraler mv. spiller en rolle i dannelsen af stærke knogler, men de vigtigste er kalk, D-vitamin og K-vitamin.

Det er altså vigtigt, at kroppen får nok af en lang række vigtige næringsstoffer, Og det klarer du bedst ved at spise en sund og varieret kost med hovedvægt på vegetabilske fødevarer.

Motion giver stærke knogler

Motion er med til at styrke dine knogler. Motion gør knoglerne kraftigere og stærkere.

Det har faktisk også vist sig at jo tidligere i livet, du begynder at dyrke sport eller motion, desto stærkere bliver dine knogler — og jo mindre risiko har du for knogleskørhed senere i livet.

Hvad du kan gøre

  • Få sol på kroppen (uden at blive forbrændt)

  • Dyrk motion

  • Spis hovedsageligt vegetabilske fødevarer (især nok frugt og grønt)

  • Indtag evt. kalktilskud med D-vitamin. Det bedste kosttilskud ved knogleskørhed, eller når det er nødvendigt at gøre noget ekstra for at styrke knoglerne, er sandsynligvis det plantebaserede OsteoRemin Forte. Som du nu kan købe som kosttilskud via helseonline.dk

 
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.