Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


 

Ung ... længere

Ved at studere menneskets levealder, og de faktorer der forlænger eller forkorter livet, lærer vi samtidig en hel del om, hvordan en ideel kost og livsstil ser ud.

Hvor mange ekstra gode år, du kan hente, ved at anvende denne viden, er svært at forudsige – men det er sandsynligvis mange!

Spis mindre – lev længere

Utallige studier har klart vist, at alle insekter og dyr som er blevet givet en kaloriebegrænset kost – men som stadig indeholder alle nødvendige næringsstoffer – forlænger livet med 30-50 %. Forskerne er ret sikre på, at samme effekt vil kunne påvises hos mennesker.

Kaloriefattig kost kan dramatisk reducere forekomsten af aldersbetingede sygdomme som kræft, knogleskørhed og hjertesygdom. 1) 2) 3)

Der er to store fordele ved at begrænse indtagelsen af kalorier:

  1. Begrænset kalorieindtagelse mindsker i væsentlig grad forekomsten af en lang række sygdomme
  2. Begrænset kalorieindtagelse er den mest effektive metode til at øge levealderen

Det er naturligvis ikke lige meget, hvordan du indtager færre kalorier. Det drejer sig om at mindske kalorieindtagelsen uden at mindske madens indhold af næringsstoffer. Læs evt. mere om den ideelle kost her

Kaloriebegrænsning – en sund slankekur

Det er ikke kun forsøg og undersøgelser med kaloriebegrænsning, der viser hvor vigtig lav kalorieindtagelse sammenkoblet med høj næringsværdi er. Der foreligger også et meget stort antal undersøgelser, der har vist at overspisning forkorter livet både hos dyr og mennesker.

Når overvægtige begynder på en fornuftig kaloriereduceret kost, vil de ikke alene tabe sig, men også vise mange tegn på bedre sundhed. 4)

Overspisning forkorter livet både hos dyr og mennesker, og bør derfor undgås. Overvægtige mennesker er ofte afhængige af bestemte usunde fødevarer, og skal gribe tingene rigtigt an, for at overvinde deres trang til at spise for meget.

Læs evt. mere i bøgerne Fat for life? og Kunsten at ændre vaner.

Sund kost kan redde mange liv

Frugt og grøntsager indeholder netop forholdsvis få kalorier i forhold til gavnlige næringsstoffer. Derfor er frugt og grøntsager de fødevarer der bedst forebygger sygdom og forlænger livet. 5) 6) 7) 8) 9)

I 2000 satte danske ernæringsforskere for første gang tal på, hvor mange danskere der kan redde livet ved at spise sundere. Mere end 5.000 mennesker kan årligt undgå at dø af hjertesygdomme, hvis de spiser mere frugt, grønt, fisk og mindre fedt. 10)

Selv om mange kosteksperter mener, at fisk er sundt, er jeg ikke enig i, at fisk nødvendigvis hører hjemme i en sund kost. Fisk er sundt for de fleste mennesker, fordi de gavnlige fedtsyrer i fisk opvejer nogle af de uheldige virkninger af for mange andre animalske fødevarer og for mange vegetabilske olier i kosten. Den sundeste kost er givetvis en vegetarkost, der indeholder nok omega-3 fedtsyrer.

Læs mere om vegetarkost på vegetarkost.dk

Læs mere om Omega-3-fedtsyrer i Ugeskrift for lægfolk her

Positive tanker og holdninger gør både livet sjovere og længere

Mådehold og godt humør øger chancerne for et langt liv. Det var resultater af en landsdækkende undersøgelse for nogle år siden af årsagerne til, at nogle danskere bliver 100 år eller derover.

Fælles for de gamle mennesker synes at være en vis tilbageholdenhed. De havde hverken spist, drukket eller røget for meget – de havde som regel undgået de store eller langvarige stresspåvirkninger i livet. Undersøgelsen viste også, at et aktivt liv – både fysisk og psykisk – har en stor betydning for et længere liv.

Med andre ord tyder det på, at når vi er mådeholdne, i godt humør og i det hele taget undgår stærke og langvarige stresspåvirkninger er det med til at beskytte kroppen og øge levealderen. Øget forekomst af stresshormoner i blodet for længe ad gangen slider nemlig på kroppen, så den ældes hurtigere. 11) 12)

Motion holder kroppen ung

Utallige undersøgelser har vist, at motion er med til at forebygge en lang række sygdomme. Det gælder især de sygdomme, der forkorter mange menneskers liv – f.eks. hjertesygdomme, sukkersyge og kræft. 13) 14) 15)

For lidt fysisk aktivitet og for stort kalorieindtag, er en meget uheldig kombination – en kombination, der øger risikoen for en lang række sygdomme og et kortere liv.

Levealder og lægevidenskab

Først en ret overraskende opdagelse …

Lægestrejker øger livslængden!

Det er forbavsende, hvad der sker, når læger strejker, og overlader patienterne til at klare sig selv uden medicinsk hjælp.

Jeg har tidligere beskrevet nogle statistikker over dødsfald i forbindelse med lægestrejker (blandt andet i Nomedica Nyt 16/1996). Helt i modstrid med hvad vi kunne forvente falder antallet af dødsfald nemlig, når læger og hospitaler strejker!

Da læger i Israel for år tilbage strejkede i en måned faldt indlæggelserne med 85 %. Kun de mest alvorlige tilfælde blev indlagt. På trods af dette faldt dødeligheden i Israel i denne periode med 50 % – det største fald siden lægestrejken 20 år tidligere – til den laveste der nogensinde var blevet registreret. Stort set det samme er sket hver gang læger har strejket. I Bogota, Colombia, strejkede lægerne i 52 dage og der var et 35 % fald i dødeligheden i denne periode. I Los Angeles resulterede en lægestrejke i et 18 % fald i dødeligheden. I løbet af strejken var der 60 % færre operationer på 17 større hospitaler. Efter strejken vendte dødelighedsraten igen op til det normale.

Og det skete igen i år 2000 ...

I en artikel i bladet ”Sygeplejersken” (27/2000) kan man læse at antallet af begravelser faldt drastisk under en langstrakt hospitalsstrejke i Israel.

På grund af strejken blev tusindvis af operationer og anden behandling aflyst på hospitalerne. Lægerne opretholdt kun livsvigtige funktioner på sygehusene, skadestuer og fødeafdelinger.
Ifølge britisk Medical Journal resulterede strejken i færre dødsfald end normalt.

Bedemændene i Jerusalem er sikker på, at der er en klar forbindelse mellem lægestrejken og det færre antal dødsfald. ”Vi oplevede nøjagtigt det samme i 1983”, siger de (da den israelske lægeforening strejkede i fire en halv måned).

Mange har forsøgt at forklare fænomenet.

Flere har en teori om, at når svage mennesker bliver udsat for de bakterier, der florerer på et sygehus, bukker nogle af dem under pga. infektioner. Men når disse mennesker ikke bliver indlagt på sygehus, overlever de.

Hvis det er grunden, betyder det så, at det generelt set er bedre for svage patienter at holde sig væk fra hospitalerne?

En talsmand for den israelske lægeforening kommenterede oplysningerne om det faldende antal begravelser således: ”Når lægerne strejker, er Gud på vagt, og han prøver at holde øje med de svage patienter”.

Er det et argument for, at lade læger bliver hjemme?

Den almindelige danske lægers formand, Jesper Poulsen, medgiver over for bladet Sygeplejersken, at smittevejene på sygehuse er kortere, og at folk rent faktisk kommer til skade i sygehuspersonalets hænder.

Er det igen et argument for, at patienter, eller i hvert fald nogle patienter, vil klare sig bedre, hvis de holder sig væk fra hospitalerne?

Den kendte læge Robert S. Mendelsohn, præsidenten for “The New Medical Foundation”, sagde bl.a. følgende på et seminar i Chicago helt tilbage i oktober 1984:

“Når som helst læger strejker, er resultatet det samme: dødeligheden falder. Den første strejke var i Saskatchewan, Canada, sidst i tresserne. Den anden var i Los Angeles, hvor, ifølge Professor Milton Roemer af UCLA’s skole for befolkningens sundhed, dødeligheden faldt med 17 % under strejken. Den tredje strejke var i Colombia, Syd Amerika, hvor dødeligheden faldt med 37 %. Den fjerde strejke, og min favorit, var i Israel, hvor, under en 85-dages strejke, dødeligheden faldt med 50 %. Dette forvoldte en del bekymring hos bedemændene, som foretog deres egen undersøgelse. De afslørede af den sidste gang dødeligheden var faldet så meget var 20 år tidligere, på det tidspunkt hvor den sidste lægestrejke foregik. Det mest afslørende aspekt af denne strejke var den måde lægerne tænkte. Præsidenten for den israelske lægeforening blev bedt om at forklare dette fald i dødelighed. Hans svar var, at siden lægerne kun tog sig af alvorlige tilfælde, og ikke var besværet med de rutinemæssige og trivielle beklagelser fra hverdagens patienter, var de i stand til at investere al deres energi i at tage sig af de virkelig kritisk syge, og derved redde flere liv. Er det ikke er perfekt grund til en vedvarende lægestrejke? ... ”

Konklusionen må være…

Lev længere uden medicin

Der er undtagelser – og nødvendig medicin, kirurgi og anden behandling, hjælper naturligvis mange patienter.

Problemet er, at patienterne i stor udstrækning fejlbehandles og ordineres for meget og forkert medicin.

Til lægernes forsvar, må vi vel indrømme, at det var fremskridt indenfor lægevidenskaben, der i de sidste hundrede år har øget vores levealder…

Eller var det?

Når læger og repræsentanter for medicinalindustrien fremviser tal, som viser en øget gennemsnitlig levealder i løbet af de sidste hundrede år, undervurderer de den afgørende betydning som bedre levevilkår, renere vand, bedre kloaksystemet, mere udbredt uddannelse og mere sikre transportmetoder har haft på levealderen.

Alle disse og andre faktorer har haft en langt mere dramatisk indflydelse på den gennemsnitlige levealder, end læger og medicin.

De som mener, at læger er ansvarlige for en stor del af den øgede gennemsnitlige levealder, overser det faktum at fra den mørke middelalder, under renæssancen og op til de første årtier af det tyvende århundrede, var dødeligheden blandt spædbørn aldeles forfærdelige, og det var disse massive dødsfald blandt unge, der bragte den gennemsnitlige levealder ned.

I England er dødeligheden af børn under et år faldet med 85 % i det sidste århundrede. Selv blandt ældre børn har forbedringen været dramatisk. I 1890 døde et ud af fire børn før det var 10 år gammel. I dag lever 84 ud af 85 børn på deres 10 års fødselsdag. Disse forbedringer har intet at gøre med læger eller medicinindustrien men skyldes næsten udelukkende bedre levevilkår.

I 1904 var 1/3 af alle engelske skolebørn underernærede. Dårlig og mangelfuld kost betyd at babyer og små børn var svage og let bukkede under for sygdom. Ældre børn fra fattige familier forventedes at klare sig på en kost bestående af brød og smeltet fedt, og mange kvinder, som blev nødt til at arbejde i mange timer under forfærdelige forhold, var ude af stand til at brystføde deres babyer, hvilket resulterede i mange dødsfald pga. dårlig mælk eller vand.

Når forbedringen af børns levealder tages ud af statistikken for den gennemsnitlige levealder, bliver det klart at levealderen for voksne i de udviklede lande ikke er steget i det omfang læger og medicinindustrien sædvanligvis påstår.

Det er faktisk svært at finde dokumentation for, at lægevidenskaben har haft positiv indvirkning på levealderen.

Der er heller ingen dokumenteret sammenhæng mellem ressourcer brugt i den offentlige sundhedssektor og levealderen. (Amerikanerne bruger f.eks. enorme summer på højteknologisk medicinsk behandling, men de er gennemsnitlig mere syge og dør yngre end befolkningen i de fleste andre udviklede lande).

Det er også tvivlsomt om vaccinationsprogrammerne har øget levealderen.

Den stigning i levealderen, der har fundet sted i de sidste hundrede år, kan ikke umiddelbart tilskrives vaccinations-programmerne, eftersom dødeligheden pga. tuberkulose, kighoste og kolera var faldet til en brøkdel af deres tidlige omfang længe før de relevante vacciner blev introduceret. Dødeligheden faldt hovedsageligt eller udelukkende som et resultat af bedre levevilkår.

Nytænkning

Læger og hospitaler kan i høj grad være med til at øge befolkningens levealder og sundhed væsentligt.

Men det kræver nytænkning og villighed til at sortere de rutiner og metoder fra, som unødigt øger risikoen for lidelse og død.

Det vil kræve:

  • Større uafhængighed af den medicinske industri
  • At læger i langt højere grad lærer betydningen af sund kost, livsstil og gode livsbetingelser
  • At læger bliver uddannet til at bruge medicinfri metoder, og anvender dem i stedet for risikofyldt medicin og behandling, når det er muligt.

Rygning

Det er flere forskellige bud på, hvor meget det koster i leveår at ryge, men at det kapper mange leveår væk er der ingen tvivl om.

Den sidste rapport "Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark" – fra Statens Institut for Folkesundhed, juni 2006 – vurderer, at en storryger dør 8-10 år for tidligt og taber herudover 10 gode leveår uden langvarig belastende sygdom.

Rygning er den største enkeltstående belastning for folkesundheden. I Danmark dør ca. 16.000 mennesker hver år af tobaksrøg. 14.000 dør af rygning, mens passiv rygning koster 2.000 livet.

Hvis alle holdt op med at ryge, ville den danske middellevetid stige med mere end tre år.

Sygt indeklima i danske hjem

Luften i vores boliger er årsag til en lang række alvorlige sygdomme, advarer eksperter, og hundredvis af danskere dør hvert år på grund af usundt indeklima.

Fugt, røg og partikler fra stearinlys, mados og trafik forurener indeklimaet.

Ifølge en række eksperter står det skidt til med indeklimaet i de fleste danske hjem, og det er årsag til en række alvorlige sygdomme som astma, kræft, hjertekarsygdomme og infektionssygdomme.

Mennesker, som har let ved at sove, lever længere

Ældre mennesker, som let falder i søvn og sover hele natten, lever generelt længere end andre ældre, som har svært ved at sove. 16)

Melatonin er et hormon, der dannes i hjernens koglekirtel, og som bl.a. styrer søvnrytmen. Melatonin giver en sund søvn og er med til at uskadeliggøre de farlige frie radikaler, som er ansvarlige for en lang række sygdomme.

Nogle forskere mener ligefrem, at melatonin er nøglen til livslang sundhed.

Mellem klokken et og fem om natten har vi det højeste naturlige indhold af melatonin i kroppen.
Melatonin kan i USA købes som kosttilskud, men der er delte meninger om det gavnlige i at indtage stoffet, og mange advarer mod de bivirkninger, der kan opstå ved forkert dosering eller langvarig indtagelse.

Løsningen er at får kroppen til selv at fremstille nok.

Ifølge nogle forskere er dyb og uforstyrret søvn og et jævnt melatonin-niveau den bedste måde at holde ældningsprocessen i skak på.

Alle organer ældes – også koglekirtlen i hjernen. Åreforkalkning optræder også der, og i takt hermed produceres mindre melatonin, selv om kroppen og organerne stadig har behov for lige så meget melatonin til at holde sig i form.

Løsningen er bl.a. at undgå eller fjerne åreforkalkning med en sund kost og livsstil. Samt at sikre en god og tilstrækkelig søvn.

Dårlig trivsel giver kortere levealder

Mental mistrivsel kan føre til hjertesygdomme, viser ny forskning. De mest udbrændte lever ni år mindre end gennemsnitsbefolkningen.

Mennesker der føler sig modløse, svage, trætte, opgivende og irriterede med let til gråd, har betydelig øget risiko for hjertesygdomme og tidlig død.

Højt blodtryk kan forkorte livet

Forskere har sat tal på, hvad højt blodtryk kan betyde for levealderen. Et højt blodtryk i en alder af 50 år forkorter i gennemsnit livet med 5 år, og resulterer i hjerte-kar-sygdomme i 7 år mere af livet, sammenlignet med mennesker med normalt blodtryk. 17)

Læs evt. mere om højt blodtryk, og hvad du kan gøre, her

Program for et langt liv

Ingen ved endnu i hvor stor udstrækning livsstil og levevilkår tæt på den ideelle vil betyder for sundhed og levealder.

Vi kender ikke alle svarene, men vi ved, at lang levealder og frihed for sygdom i vid udstrækning opnås ved at tilvejebringe de bedst mulige livsbetingelser.

Styrken af dine gener (arveanlæg), din mors kost under graviditeten, hvor længe du blev ammet som spæd og flere andre ting, uden for din kontrol, påvirker din sundhed og forventede levealder. Men det ændrer ikke ved, at det du selv gør nu og fremover kan vinde mange ekstra, gode, år i dit liv.

Her er et kort resumé af de faktorer, du selv har indflydelse på, som vil hjælpe dig med at forebygge sygdomme og øge muligheden for et langt og godt liv.

  • Begræns din indtagelse af kalorier på en fornuftig måde. De bedste kostvaner, når du ønsker at leve længe og bevare din sundhed, er en forholdsvis kaloriefattig kost, som alligevel indeholder alle de næringsstoffer, din krop har brug for. Spis især en stor variation af friske frugter og grøntsager, og supplerer med andre vegetabilske fødevarer. Det gælder om at få tilstrækkelige mængder vitaminer, antioxidanter og alt andet kroppen har brug for – i kosten og/eller som kosttilskud – samtidig med at kosten har et begrænset indhold af kalorie
  • Spis kun, når du er sulten. Spring gerne måltider over, hvis du ikke er sulten
  • Kom ned i vægt, hvis du er overvægtig, men gør det på en sund og sikker måde, der holder i længden. Læs mere om det her
  • Undgå så vidt muligt meget eller langvarig stress. Gør, hvad du kan for at tilrettelægge dit liv, så du undgår kraftig eller langvarig stres
  • Tilegn dig et positivt livssyn præget af positive tanker og holdninger. Hold humøret højt. Gør hvad du kan for at omgås positive og livsbekræftende mennesker
  • Dyrk ½ til 1 times motion dagligt. Undgå udmattende eller meget hård motion
  • Undgå al unødvendig medicin og lægebehandling
  • Undgå rygning – også passiv rygning
  • Sørg for et godt indeklima. Få masser af frisk luft. Ophold dig meget udendørs i frisk luft, når det er muligt
  • Sørg for god og nok søvn. God søvn er uvurderlig for de helbredende processer i kroppen, og er bl.a. derfor med til at holde kroppen ung – længere. Den bedste søvn, du kan få, er en dyb og sammenhængende søvn, hvor du ikke forstyrres eller vækkes
  • Bevar eller arbejd på at få et harmonisk ægteskab/parforhold baseret på kærlighed og forståelse
  • Giv også dit liv indhold og glæde ved at hjælpe andre. Gør ofte noget godt for mennesker omkring dig, for miljøet, for verden
  • Gør hvad du kan for at leve det liv, du ønsker. Fyld dit liv med det der giver mening og stærk livslyst.

Læs mere i e-bogen ...

Ung ... længere


Bogen beskriver den livsstil, de holdninger og de levevilkår, der har de største muligheder for at holde dig ung og frisk - længere!

Læs om bogen her


Referencer: Bl.a.:

1) Journal of the American Veterinary Medical Association September 2002;220:1315-1320

2) Ronald Neil Kostoff; American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 74, No. 4, 557-558, October 2001

3) Proceedings of the National Academy of Sciences early edition, March 22, 2004; Reuters Health 22. marts 2004

4) Reuters Health 04-04-2006; JAMA, April 5, 2006.

5) British Medical Journal, sept. 1996

6) Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, sept. 1996

7) Journal of the American Geriatrics Society, July 1998

8) British Medical Journal, December 18/25, 2004. Reuters health 17. december 2004

9) RIVM rapport 270555007; 18-05-2006

10) Radioavisen, Kristeligt Dagblad 12-09-2000

11) Mayo Clinic Proceedings 2002;77:748-753

12) Abc News 19. december 2003

13) The New England Journal of Medicine March 14, 2002;346:793-801, 852-853

14) Reuters Health 14-11-2005; Archives of Internal Medicine, November 14, 2005

15) Reuters Health 28-03-2005; Diabetes Care, April 2005

16) Psychosomatic Medicine 2003;65:63-73

17) Reuters Health 27-06-2005; Hypertension: Journal of the American Heart Association, August 2005


 


 

Sidst revideret 07-07-2006

 
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.