Nomedica - den naturlige løsning

Om Nomedica Hvordan rask? Hvordan slank? Emner Butik
Til Nomedica startside Nomedica på Facebook   Ugeskrift for Lægfolk ARKIV  

 


Sidst revideret 7. maj 2005

Kulhydrater kan fremme overspisning

Antallet af overvægtige er steget dramatisk i de senere år – og det på trods af at mange overvægtige følger de officielle råd med at spise flere kulhydrater, mindre fedt osv.

Faktisk har de senere års fokusering på at spise mindre fedt fået mange mennesker til at spise mere brød og andre kulhydrater - og derved øget tendensen til at overspise.

Undersøgelser har nemlig vist, at især raffinerede kulhydrater (sukker, hvidt brød mv.) kan øge tendensen til at overspise.

Det glykæmiske indeks

Det glykæmiske indeks er en metode til at beskrive fødevarer i forhold til hvor meget blodsukkeret stiger, når vi spiser dem. Ved at analysere hvor stor stigning i blodsukkeret forskellige fødevarer giver, sammenlignet med den stigning druesukker (glukose) giver, opnås et tal eller procent, der betegnes glykæmisk indeks. Et æble har fx et lavt glykæmisk indeks på 36. Det vil sige at et æble giver en blodsukker-respons som er 36 procent af den frembragt af den samme mængde glukose.

Fødevarer med et højt glykæmisk indeks øger tendensen til at overspise.

Eksempler på fødevarer med et højt glykæmisk indeks er fx sukker, søde sager, fødevarer der indeholder sukker, bananer og tørrede frugter, kartofler, kogte gulerødder, hvidt brød og alle produkter af hvidt mel, hvide ris, pasta, de fleste morgenmadsprodukter og alkohol.

Fødevarer med et lavt glykæmisk indeks vil derimod mindske tendensen til at overspise. Fødevarer med et lavt glykæmisk indeks er friske frugter (undtagen bananer), grøntsager, tørrede bønner og ærter, fuldkornsbrød, fuldkornspasta, fiberrige morgenmadsprodukter (der ikke er tilsat sukker), havregrød o.l., nødder, mejeriprodukter uden sukker og kød.

Det var forskere fra U.S. Department of Agriculture's Human Nutrition Research Center on Aging på Tufts University og Boston's Children Hospital som påviste, at måltider med et højt glykæmisk indeks kan fremme overspisning blandt overvægtige drenge (og derfor sandsynligvis hos alle mennesker). (Pediatrics Vol. 103 No. 3 march 1999, p. e26).

Efter måltider med et højt glykæmisk indeks, spiste drengene næsten dobbelt så meget mad fra den ekstra mad der var sat frem, i forhold til dem der indtog måltider med et lavt glykemisk indeks.

Blodprøver viste at måltider med højt glykæmisk indeks startede en serier af hormonelle og stofskiftemæssige ændringer, som forskerne mente var årsagen til øget sult.

Mest bemærkelsesværdig var en kraftig stigning i blodsukkeret efterfulgt af væsentlig øget insulin i blodet, som igen fik drengenes blodsukker til at styrtdykke. Som et resultat heraf følte de sig skrupsultne og spiste - en hel masse.

Sulten om morgenen var større efter morgenmad med højt glykæmisk indeks sammenlignet med morgenmad med et lavt glykæmisk indeks. – Endnu en god grund til at holde børnene væk fra de populære morgenmadsprodukter.

Undersøgelsen viste, at måltider, som indeholder den samme mængde energi (kalorier), kan have meget forskellig indflydelse på stofskiftet, fornemmelsen af sult og efterfølgende indtagelse af mad. Det er med til at forklare hvorfor mange diæter, der teoretisk set bør give vægttab, ikke virker i praksis.

Et vigtigt resultat af undersøgelsen var, at den hormonelle og stofskiftemæssige respons til måltider med høj, medium og lav glykæmisk indeks var bemærkelsesværdig forskellige. Koncentrationen af insulin i blodet var høj efter måltidet med højt glykemisk indeks på grund af den hurtige stigning i blodsukkeret.

Konklusionen er, at fødevarer med høj glykæmisk indeks har en tendens til at øge sult og derved føre til overspisning. Omvendt vil fødevarer med lavt glykæmisk indeks have en tendens til at mindske sult og derved forbedre de langvarige resultater med vægttab.

Grøntsager, bælgfrugter (tørrede bønner og ærter) samt frugt har et lavt glykæmisk indeks.

Det er interessant, at det jo netop er den kost, vi anbefaler overvægtige, og som har vist sig at være mest effektiv, når formålet er vægttab. Læs evt. her.

Det glykæmiske indeks er ikke helt præcist. Det varierer for et fødemiddel, afhængig af om det spises rå eller kogt, alene eller sammen med andre fødevarer samt flere andre faktorer. Fx går det glykæmiske indeks for kartofler væsentlig ned, hvis du spiser dem sammen med proteinrige fødevarer. Og netop kartofler har vist sig at mætte godt i forhold til kalorieindholdet, til trods for et forholdsvis højt glykæmisk indeks.

Der er med andre ord mange faktorer, vi endnu ved for lidt om, til at glykæmisk indeks ukritisk kan bruges som en metode til vægttab.

Der er ingen grund til at kende det glykæmiske indeks for fødevarerne for at undgå dem, der fremmer overspisning.

Følgende er tilstrækkelig:

  • Undgå så vidt muligt eller helt raffinerede fødevarer som sukker, søde sager, hvide ris, almindelig pasta, hvidt brød og alle produkter fremstillet af eller tilsat hvidt mel eller sukker. De har et højt glykæmisk indeks, og du kommer let til at overspise i løbet af dagen (indtage flere kalorier, end din krop forbruger).
  • Spis hovedsageligt frugt, grøntsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter. Det er sunde fødevarer, med et lavt glykæmisk indeks.
  • Spis magert kød og magre mejeriprodukter (eller bliv vegetar – hvilket er det sundeste).

Hvis du alligevel ønsker detaljerede lister over fødevarer og deres glykæmiske indeks, kan du finde mange engelske på Internet ved at søge under ”glycemic index” (Jeg har ikke været i stand til at finde ordentlige materialer på dansk om emner).

Tilbage til start

 
Søg efter indhold på nomedica.dk og slankenyt.dk:

 

Gratis nyhedsbreve:

Ugeskrift for lægfolk er et gratis nyhedsbrev om sund kost, livsstil mv. Udkommer hver uge via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Slankenyt er et gratis nyhedsbrev om overvægt og slankekure. Udkommer via e-mail hver uge eller de fleste uger.
Tilmeld dig her >>

Vegetarbladet er et gratis nyhedsbrev om vegetarkost, der udsendes via e-mail.
Tilmeld dig her >>

Bemærk:

Vi opbevarer naturligvis informationer om din e-mail sikkert og fortroligt, og du kan let framelde dig igen.


Om overvægt og slankekure
Hvordan slank? (den vigtigste side om emnet)
Den grundlæggende årsag til overvægt
Vægtkontrol
Slankeprodukter
Hurtigere vægttab
Sund slankekost
Slankenyheder


Hvordan rask?

Gennemgå disse sider i rækkefølge:
Hvordan rask?
1) Spis dig sundere
2) Undgå stimulanser
3) Sov godt
4) Dyrk motion
5) Få nok sol og frisk luft
6) Rask uden medicin


Sygdomme og symptomer
Hvad er sygdom?
Sygdoms trinvise udvikling


Medicin
Lægemidler
Helbreder medicin?
Bivirkninger
Nedtrapning af medicin
Naturmedicin


Om sundhed og velvære
Hvad er sundhed
Kroppens immunforsvar
Den ideelle kost
kost og sundhed


Bøger:

Hvordan Rask?

Bogen beskriver på en letforståelig måde de ændringer i kost, livsstil mv., der styrker kroppens helbredende evner.
Læs mere her.


Kunsten at ændre vaner 

En bog om hvorfor det er så svært at ændre vaner, og hvad du gør for alligevel at klare det!
Læs mere her


Zoneterapi - lær det selv

Hvor svært kan det være?

2. udgave af den populære bog. 92 sider. 
Læs mere her


Sikker Slank

En bog, der har hjulpet tusindvis af danskere ned i vægt på en sund og sikker måde.
Læs mere her.


Bøger og helseprodukter online

Spar 5 - 30 % på populære kosttilskud, naturlægemidler mv. her: helseonline.dk

Fuld returret på alt, onlinerabat på det meste, fuld sikkerhed og hurtig levering.


Teksterne på nomedica.dk er skrevet/redigeret af John Buhl.

Har du spørgsmål, kommentarer e.l., kan du skrive til mig her



Copyright Nomedica v/John Buhl.

Vigtige brugerbetingelser: Indholdet på Nomedica.dk er udelukkende til informationsbrug. Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for nødvendig lægebehandling - de må ikke og kan ikke bruges som grundlag for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Læs mere her.